Europa viser, at grøn omstilling ikke kun er et klimaprojekt — det er også en økonomisk lettelse for helt almindelige familier. I Frankrig har 100.000 familier allerede fået adgang til en elbil gennem en statslig leasingmodel. Det er et konkret eksempel på, hvordan politiske beslutninger kan accelerere elektrificeringen og samtidig gøre hverdagen billigere. Ifølge CONCITO kan en gennemsnitlig europæisk husstand spare næsten 1.400 kr. om måneden ved at skifte dieselbil og oliefyr ud med elbil og varmepumpe. Og med de stigende energiomkostninger — bl.a. drevet af den geopolitiske situation — bliver forskellen kun større. I år forventes ekstraudgifter på 5.000 kr. for gasfyr og 3.000 kr. for dieselbiler. Derfor er det oplagt, at Danmark og andre EU‑lande kigger mod initiativer som Frankrigs leasingmodel, Nordic Sustainable Finance og EU‑Kommissionens Electrification Action Plan. De viser, at grøn omstilling kan være både socialt retfærdig og økonomisk ansvarlig. https://avisendanmark.dk/debat/flere-familier-og-virksomheder-skal-have-mulighed-for-groenne-besparelser

Det er altså helt forfærdeligt at danske grøntsagsavlere har så svært ved at leve af at sælge deres grøntsager. Faktisk er der en risiko for at vi en dag bliver nødt til at leve af importerede grøntsager. Jeg er på vej til den lokale gårdbutik..... 😥 https://politiken.dk/del/z8_wRpAHTb9w

Dagens Arne : I min egen fjerne oldtid var vi samlere og strejfere. Vi fangede dafnier i mosehuller klatrede i træer og udforskede kældre og kloakker. Vi dukkede os for parkbetjente og klatrede over plankeværker med lommerne fulde af umodne blommer. De voksne snakkede timer igennem over kaffe og blødt brød. De diskuterede politik og talte om bøger, de havde læst. De genopfriskede familieminder og gav hinanden råd om hvad de skulle stille op med deres små bavianunger. Når vi besøgte de gamle gik vi ned med skraldespanden fra femte og kom op til en gul sodavand og familiealbummer i plys og fløjl med billeder af mænd med store overskæg og damer i sorte kjoler. Men vi var ikke gode forbrugere Vi købte aldrig nyt Mødrene lappede og stoppede det gamle tøj Vi lavede vores eget legetøj Børnebøger og tøj gik i arv Det kunne jo aldrig gå. Nu anbringer vi børnene i institutioner. Den, der ikke skriger højt, kan tisse i bukserne. Hvis pædagogerne skal se dig skal du stille dig op på en stol De første tre ord, du lærer, er: Mig mig mig. De gamle er stuvet af vejen og sidder på små kamre og kigger ind i væggen til de dør Så brænder vi dem og et par år efter sløjfer vi gravstedet. Vi nåede jo alligevel aldrig at komme der. Vi har altid travlt Der er så meget, vi skal nå og så meget, vi skal købe. Hvis ikke vi kan få det perfekte liv med to perfekte børn kan vi købe noget, der ligner. Vi er gift med arbejdet og når vi er arbejdet utro med hinanden har vi dårlig samvittighed. Det skal overstås i en fart Arbejdet kalder. Vi har ikke plads til alle de ting, vi køber, så vi kasserer dem hurtigt igen. Så bliver der plads til flere, Vi har ikke tid til hinanden Vi skal skynde os gennem livet Vi skal på ferie fire gange om året Vi skal huske at dyrke motion Vi går til livet med sammenbidt energi Det skal jo gøres Vi skal bare have det overstået. ©Arne Herløv Petersen

Danskerne er klar til at ændre vaner – men ved ikke hvordan - læs om danskernes klimavaner Mange tror, at danskerne er blevet bedre til at leve klimavenligt, men sandheden er, at vi bare har flyttet vores forurening ud af landet. Vores egne vaner har ikke ændret sig nok. Hvis vi skal nå klimamålene, er det tid til at fokusere på, hvad vi efterspørger – altså vores egne valg som forbrugere. En ny undersøgelse (Aldoh m.fl., 2025) med 2.005 danskere viser, at politikerne tager fejl, når de tror, vi ikke er parate. Vi er faktisk villige – men vi ved ikke altid, hvad der virker bedst. 3 vigtige opdagelser: Vi tror, vi står alene – 56 % føler et personligt ansvar for klimaet, og 44 % er bekymrede (det er højt i EU). Men vi undervurderer, hvor mange andre også gerne vil gøre en forskel. Vi ved for lidt om, hvad der virker – Kun 15 % ved, at vegansk mad har stor effekt på klimaet, mens hele 81 % tror, at affaldssortering gør den største forskel (selvom det ikke gør). Ansvaret betyder alt – Undersøgelsen viser, at følelsen af personligt ansvar er den vigtigste faktor for, om vi ændrer adfærd. Hvad betyder det? Det er sværest at ændre vaner, når det gælder kød og bilkørsel – 42 % siger, at de ikke vil skifte til mere klimavenlige løsninger her. Og paradoksalt nok er det især de velstillede, der er mest tilbageholdende. Information alene er ikke nok. Hvis vi skal nå i mål, skal staten gøre det lettere at træffe de rigtige valg – især hvor det er sværest. Undersøgelser som denne kan hjælpe med at designe politikker, der faktisk virker, så de grønne valg bliver de nemmeste. Se og hør en ai-videopræsentation af rapporten ( 9 minutter) https://notebook.google.com/notebook/fa55d9a9-18b6-450e-b9f9-48225ec788e9/artifact/f79b4344-e9c4-4ae9-b3e4-4991ca63ed6c Link til rapport : https://osf.io/preprints/psyarxiv/umqpt_v1

7.800 tons glyfosat ( aktivstoffet i Roundup) er forsvundet - 3 chokerende afsløringer om Danmarks pesticidkontrol Danmark er kendt for sin grønne profil og ambitiøse miljøpolitik, men bag facaden gemmer der sig et system, der svigter os alle. Rigsrevisionens seneste rapport afslører et kontrolsystem, der ikke bare er mangelfuldt – det er direkte designet til at mislykkes. Her er de tre mest alarmerende opdagelser, som burde få alarmklokkerne til at ringe hos os alle: 1. 7.800 tons glyfosat – sporløst forsvundet Siden 2011 er der indkøbt 7.800 tons mere glyfosat, end der er indberettet som forbrugt. Det svarer til næsten halvdelen af det samlede indkøb i perioden. Miljøstyrelsen har kendt til dette massive hul siden 2018, men har i årevis nøjedes med virkningsløse informationskampagner. Hvor er de 7.800 tons gift blevet af? Ingen ved det. Og det er ikke bare et regnestykke – det er en direkte trussel mod vores drikkevand og sundhed. "Der er meget store mængder af pesticider, som myndighederne ikke har styr på. Den helt utilstrækkelige kontrol kan medvirke til, at der er alt for mange pesticider i vores drikkevand og vores fødevarer." – Statsrevisorerne, september 2026 2. Et kontrolsystem bygget til at omgå loven Hele 89 % af virksomhederne bruger private IT-systemer til at indberette deres sprøjtejournaler. Disse systemer fungerer som en digital advarselslampe for lovbrydere: Hvis en bruger indtaster ulovlige data – f.eks. for høje doser eller forbudte midler – får de en påmindelse om, at de kan rette eller slette data, før det sendes til myndighederne. Det er et system baseret på blind tillid, hvor tallene kan justeres, indtil de ser lovlige ud – uden at Miljøstyrelsen har en chance for at efterprøve dem. Er det virkelig det niveau, vi accepterer, når det handler om vores fælles miljø og sundhed? 3. Myndighederne opdagede først loven i 2025 I en af de mest pinlige indrømmelser i nyere dansk forvaltningshistorie har Miljøstyrelsen erkendt, at de frem til 2025 ikke var klar over deres egen juridiske pligt til at håndhæve reglerne. Først efter massivt mediepres i 2024 foretog styrelsen en juridisk vurdering, der slog fast, at de faktisk skulle reagere på de tusindvis af selvanmeldte lovbrud, de modtog hvert år. Indtil da havde virksomheder sort på hvidt indberettet overdosering og ulovlige midler – uden konsekvenser. Denne passive forvaltning har fjernet enhver præventiv effekt af kontrollen og er ifølge Rigsrevisionen i direkte strid med lovgivningen. Hvad betyder det for os? Konsekvenserne af dette svigt rammer os alle – bogstaveligt talt i vandglasset. Nye data fra 2025 viser, at der nu er fundet pesticidrester i over halvdelen af alle danske drikkevandsboringer. Vandforsyningsselskaberne er i stigende grad nødt til at fortynde grundvandet med rent vand for at overholde sikkerhedskravene. Statsrevisorernes endelige dom falder i marts 2027, men for grundvandet kan det allerede være for sent. link : https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2026/09/staerkt-foruroligende-pesticidkontrol-udloeser-skarp-kritik-fra-statsrevisorerne

Hvem har ansvaret? Det der foregår ligner en bevidst handling for at lade erhvervslivet i fred, Alt imens man siger vi er de grønneste man kan forestille sig.... https://politiken.dk/klima/art10970738/Sønderlemmende-kritik-fra-Rigsrevisionen-Miljøstyrelsen-har-svigtet-kontrollen-af-havbrug-og-sprøjtegifte

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem udbud, kontraktstyring og it – med stor samfundsmæssig betydning? 📝🤝💻 Udlændingestyrelsen søger engageret contract manager til Kontoret for Indkvartering, Udbud og Service 📍 Næstved med 1-2 dage ugentligt i København Hos os får du mulighed for at dykke ned i komplekse problemstillinger med stor offentlig og politisk bevågenhed. Vi er ca. 700 medarbejdere der sammen sikrer at de rette mennesker får ophold og beskyttelse i Danmark. Du bliver del af et stærkt fagligt team på ca. 20 engagerede kolleger der arbejder med indkøb, udbud og kontraktstyring – med stærke kompetencer inden for kontraktret og udbudsret ⚖️ Dine opgaver: - Gennemførsel af EU-udbud – særligt på it-området 💻 - Miniudbud via SKI-aftaler under Statens Indkøbsprogram - Ad hoc-sparring til ledere og medarbejdere om indkøb og jura - Tværfaglige udbudsforløb og juridisk kvalitetssikring af kontrakter - Sikre korrekt anvendelse af aftaler og håndtering af risici - Stakeholder management – tæt dialog mellem leverandører og organisationen 🤝 Vi forestiller os du: - Har relevant videregående uddannelse inden for jura, forvaltning eller lignende med erfaring inden for udbudsret eller kontraktstyring – gerne it-området 🎓 - Kan skabe fremdrift og tage ansvar - Har gennemslagskraft i dialog med leverandører og fagkontorer - Arbejder struktureret og bevarer overblikket - Trives med mange samarbejdsflader – erfaring fra offentlig organisation er en fordel Vi tilbyder: - Central rolle med mulighed for at præge processer og løsninger 🚀 - Stort fagligt miljø i udvikling - Høj faglighed, humor i hverdagen og god work-life balance 😊 - Ansvar, selvstændighed og faglig og personlig udvikling Klar til at styrke kontraktstyringen i en styrelse der gør en forskel? Ansøg via linket: https://jobbank.dk/job/3111909/ #ContractManager #Udbud #Kontraktstyring #IT #Jura #Udlændingestyrelsen #Næstved #København #LedigtJob

Den finansielle sektor som katalysator for Danmarks strategiske autonomi og grønne fremdrift: Finansiel robusthed som motor for den grønne omstilling Uden en robust finanssektor er Danmarks grønne omstilling reelt umulig. Finans Danmarks Strategi 2026-2030 Finansiel robusthed er ikke blot et nøgletal, men selve forudsætningen for et stærkere Danmark i en stadig mere usikker og konkurrencepræget verden. Med "Strategi 2026-2030" tager sektoren et afgørende strategisk gearskifte. Finans Danmark 2.0 er nu det samlede, effektive motorrum, der gennem integrationen af realkredit, investering og kapitalmarked sikrer en koordineret stemme og øget slagkraft bag samfundets store omstillinger. Her er de tre fundamentale skift, erhvervslivet skal navigere efter: Mobilisering af grøn kapital: Sektoren kanaliserer målrettet privat kapital til klimasikring og omstilling på markedsvilkår for at sikre økonomisk bæredygtig fremdrift. Strategiske alliancer som løftestang: Vi indtræder som proaktiv alliancepartner for beslutningstagere for at udvikle fælles svar på fremtidens mest komplekse udfordringer. Digital og geopolitisk modstandsdygtighed: Robusthed handler i dag om cyberberedskab, digital suverænitet og evnen til at beskytte kritisk infrastruktur mod hybride trusler. Grøn omstilling kræver et finansielt motorrum, der kan bære massive investeringer i klimasikring og nye teknologier. Finansiel styrke er ikke et mål i sig selv, men midlet til at opretholde vores samfundskontrakt og sociale sammenhængskraft i en tid med historisk pres på sikkerhed og klima. Link : https://finansdanmark.dk/nyheder/2026/september/finans-danmark-saetter-fokus-paa-danmarks-store-samfundsudfordringer-i-ny-strategi/

Det er Putins politiske niveau 🤔 kun 'en løsning fred.

Jeg er ikke imod jøder, kristne, muslimer eller andre mennesker på grund af deres religion. Jeg er imod ekstremisme, fanatisme og politiske eller religiøse ideologier, der bruges til at undertrykke andre. Derfor mener jeg også, at vi skal kunne have en reel debat om omskæring uden berøringsangst. Hvis debatten kun handlede om muslimer, ville reaktionerne formentlig være anderledes. Det bør ikke være afgørende, hvilken religion en tradition forbindes med. Det afgørende må være, om mennesker udsættes for overgreb eller fratages retten til selv at bestemme over deres krop. På samme måde skal vi passe på med at gøre zionister til repræsentanter for alle jøder eller islamister til repræsentanter for alle muslimer. Man bliver ikke automatisk fanatiker, fordi man stemmer på en bestemt politisk retning eller tror på en bestemt religion. Vi går ikke alle rundt med ild, fordi vi stemmer rødt, og vi går ikke alle rundt med hammer og sejl af samme grund. Man skal have lov til at tro på, hvad man vil, og til at have sine politiske holdninger. Men man får ikke opfyldt sine drømme ved at presse eller undertrykke andre. Jeg er imod alle fanatikere, uanset om de mener, at de skal bære våben på grund af deres gud, deres politiske overbevisning eller en anden ideologi. Vi skal sige nej til politiske strømninger og religiøse fortolkninger, der gør mennesker til fjender på grund af deres tro eller holdninger. Samtidig skal vi kunne skelne mellem almindelige mennesker og de ekstreme, der misforstår medmenneskelighed og bruger religion eller politik til at retfærdiggøre undertrykkelse.