• Ja - DMI har det meget med at lave voldsomme overdrivelser, os her over vestpå tager det som det egentligt er, bare endnu en dag i Vestjylland :)

    #Storm #Orkan #FarligtVejr
    Ja - DMI har det meget med at lave voldsomme overdrivelser, os her over vestpå tager det som det egentligt er, bare endnu en dag i Vestjylland :) #Storm #Orkan #FarligtVejr
    Haha
    5
    1 Kommentarer 0 Delinger 717 Visninger
  • <h2>Når den nøgne sandhed er en løgn i sig selv...</h2>
    Udsagnet "Den nøgne sandhed er en løgn i sig selv" kan tolkes som et filosofisk paradoks eller en kritik af den "rene", uformidlede sandhed. Det peger på, at sandheden sjældent er enkel og at det at skrælle alle nuancer væk, kan forvrænge virkeligheden - og skabe berettiget mistro.

    Som befolkning er vi nødt til at sætte foden under eget bord og sige fra.
    Vi har ikke brug for flere løgne, fortielser, tomme løfter og udenomssnak - vi skal have en ny regering, der handler på forkant og sætter danskerne og det danske velfærdssamfund først.
    <b>Husk, vi kan ikke redde hele verden, når vi ikke kan hjælpe os selv.</b>

    #Socii #Politik #folketingsvalg2026 #dkpol
    Ref.: Ole Vagnkjær
    <h2>Når den nøgne sandhed er en løgn i sig selv...</h2> Udsagnet "Den nøgne sandhed er en løgn i sig selv" kan tolkes som et filosofisk paradoks eller en kritik af den "rene", uformidlede sandhed. Det peger på, at sandheden sjældent er enkel og at det at skrælle alle nuancer væk, kan forvrænge virkeligheden - og skabe berettiget mistro. Som befolkning er vi nødt til at sætte foden under eget bord og sige fra. Vi har ikke brug for flere løgne, fortielser, tomme løfter og udenomssnak - vi skal have en ny regering, der handler på forkant og sætter danskerne og det danske velfærdssamfund først. <b>Husk, vi kan ikke redde hele verden, når vi ikke kan hjælpe os selv.</b> #Socii #Politik #folketingsvalg2026 #dkpol Ref.: Ole Vagnkjær
    0 Kommentarer 0 Delinger 787 Visninger
  • Dagens Arne :

    I den lakerede verden
    er intet, hvad det foregiver.
    Hestene æder spurve,
    en sagte motordurren afslører
    de falske sommerfugle.
    Barnet sidder med sin sølvmælk;
    bag dets pande lurer et afsind
    der kan gennembryde mure.

    I trafikorkanens øje
    sidder du naglet til rattet
    og stirrer frem mod
    gadens forsvindingspunkt.

    Der fremme, hvor alle linjer mødes,
    er tiden rimpet sammen
    om et hul af ulevet liv,
    en glemmepose af tabte muligheder
    og fremtidssorgen
    der aldrig kan læges.

    ©Arne Herløv Petersen
    Dagens Arne : I den lakerede verden er intet, hvad det foregiver. Hestene æder spurve, en sagte motordurren afslører de falske sommerfugle. Barnet sidder med sin sølvmælk; bag dets pande lurer et afsind der kan gennembryde mure. I trafikorkanens øje sidder du naglet til rattet og stirrer frem mod gadens forsvindingspunkt. Der fremme, hvor alle linjer mødes, er tiden rimpet sammen om et hul af ulevet liv, en glemmepose af tabte muligheder og fremtidssorgen der aldrig kan læges. ©Arne Herløv Petersen
    Like
    Yay
    7
    0 Kommentarer 0 Delinger 660 Visninger
  • Endnu en video klar fra det gamle København: her Aerodromen

    https://makertube.net/w/7odm5iSQvLypim9m1e2T7G

    Emilie Sannom, kaldet Mille, var en meget kendt skuespillerinde i tiden, og blev kendt for sine vilde flyvestunts, som desværre også blev årsag til hendes død.

    København var helt på forkant med aviation, og der var flere flyvninger fra Aerodromen på Amager, inkl. det første forsøg på at flyve over Øresund. Det er med i bog 5.
    Endnu en video klar fra det gamle København: her Aerodromen https://makertube.net/w/7odm5iSQvLypim9m1e2T7G Emilie Sannom, kaldet Mille, var en meget kendt skuespillerinde i tiden, og blev kendt for sine vilde flyvestunts, som desværre også blev årsag til hendes død. København var helt på forkant med aviation, og der var flere flyvninger fra Aerodromen på Amager, inkl. det første forsøg på at flyve over Øresund. Det er med i bog 5.
    Like
    Love
    Yay
    5
    0 Kommentarer 0 Delinger 670 Visninger
  • Dagens Arne :

    Alderdommens glæder

    Unge mennesker er en slags polypdyr
    Man kan bukke begge ender sammen på dem
    Deres årer er bløde som larver
    Mundpartiet er uformet
    så det siger plurp plurp
    når de prøver at formulere sig.
    De stiller sig op i et tv-studie og åbner munden en anelse
    til en slags nøglehul
    og så kommer en stråle af øllebrød
    Øvroporlmænt usjtrøg bøkymm fö holln fålgumstæmn

    Men vi der er så langt oppe i årene
    som en killing i det træ,
    den ikke kan finde ned fra,
    har blodårer som ukogt makaroni
    strittende af kalk
    som rørormene
    i undersøiske svovlkilder.
    Stivere der holder os oppe
    når huden
    der engang var et dunet hylster
    er blevet så rynket og furet
    at den ville styrte sammen om os
    som et cirkustelt i orkan
    hvis ikke årerne stod i spænd indefra.

    Vores læber er grå og smalle
    faste og seje
    og når vi åbner munden
    modulerer vi
    så vi taler som Poul Reumert
    der stanger med guldhornene
    i en Far til Fire-film

    Vi vælger vores ord
    så præcist som kirurgen
    vælger sin skalpel.
    Ordene falder som sydende loddetin.
    Åh, den ætsende sarkasme
    vi kan lægge i et:
    ”Jamen, værsågod da,
    Forsyn dig endelig”.

    Vi har ikke brug for
    et anatomisk atlas
    Vi ved præcis
    hvor alle organer er placeret
    og hvordan deres smerte lyder.

    Med imperatorblik
    ser vi ud over den verden
    vi ikke længere går ud i.
    Ah, alt dette var mit
    og jeg kunne tage det endnu
    hvis jeg ville
    Men det vil jeg ikke.

    Efter os kommer syndfloden
    Vi kan høre den labbe ind over kysterne
    Hvor er det synd for jer
    at vi ikke kan være her altid
    for hvordan skulle I kunne
    klare jer uden os?

    I må se at blive gamle i en fart.
    Ellers går det helt galt.

    ©Arne Herløv Petersen
    Dagens Arne : Alderdommens glæder Unge mennesker er en slags polypdyr Man kan bukke begge ender sammen på dem Deres årer er bløde som larver Mundpartiet er uformet så det siger plurp plurp når de prøver at formulere sig. De stiller sig op i et tv-studie og åbner munden en anelse til en slags nøglehul og så kommer en stråle af øllebrød Øvroporlmænt usjtrøg bøkymm fö holln fålgumstæmn Men vi der er så langt oppe i årene som en killing i det træ, den ikke kan finde ned fra, har blodårer som ukogt makaroni strittende af kalk som rørormene i undersøiske svovlkilder. Stivere der holder os oppe når huden der engang var et dunet hylster er blevet så rynket og furet at den ville styrte sammen om os som et cirkustelt i orkan hvis ikke årerne stod i spænd indefra. Vores læber er grå og smalle faste og seje og når vi åbner munden modulerer vi så vi taler som Poul Reumert der stanger med guldhornene i en Far til Fire-film Vi vælger vores ord så præcist som kirurgen vælger sin skalpel. Ordene falder som sydende loddetin. Åh, den ætsende sarkasme vi kan lægge i et: ”Jamen, værsågod da, Forsyn dig endelig”. Vi har ikke brug for et anatomisk atlas Vi ved præcis hvor alle organer er placeret og hvordan deres smerte lyder. Med imperatorblik ser vi ud over den verden vi ikke længere går ud i. Ah, alt dette var mit og jeg kunne tage det endnu hvis jeg ville Men det vil jeg ikke. Efter os kommer syndfloden Vi kan høre den labbe ind over kysterne Hvor er det synd for jer at vi ikke kan være her altid for hvordan skulle I kunne klare jer uden os? I må se at blive gamle i en fart. Ellers går det helt galt. ©Arne Herløv Petersen
    Haha
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 455 Visninger
  • Dagens Arne :

    Alderdommens glæder

    Unge mennesker er en slags polypdyr
    Man kan bukke begge ender sammen på dem
    Deres årer er bløde som larver
    Mundpartiet er uformet
    så det siger plurp plurp
    når de prøver at formulere sig.
    De stiller sig op i et tv-studie og åbner munden en anelse
    til en slags nøglehul
    og så kommer en stråle af øllebrød
    Øvroporlmænt usjtrøg bøkymm fö holln fålgumstæmn

    Men vi der er så langt oppe i årene
    som en killing i det træ,
    den ikke kan finde ned fra,
    har blodårer som ukogt makaroni
    strittende af kalk
    som rørormene
    i undersøiske svovlkilder.
    Stivere der holder os oppe
    når huden
    der engang var et dunet hylster
    er blevet så rynket og furet
    at den ville styrte sammen om os
    som et cirkustelt i orkan
    hvis ikke årerne stod i spænd indefra.

    Vores læber er grå og smalle
    faste og seje
    og når vi åbner munden
    modulerer vi
    så vi taler som Poul Reumert
    der stanger med guldhornene
    i en Far til Fire-film

    Vi vælger vores ord
    så præcist som kirurgen
    vælger sin skalpel.
    Ordene falder som sydende loddetin.
    Åh, den ætsende sarkasme
    vi kan lægge i et:
    ”Jamen, værsågod da,
    Forsyn dig endelig”.

    Vi har ikke brug for
    et anatomisk atlas
    Vi ved præcis
    hvor alle organer er placeret
    og hvordan deres smerte lyder.

    Med imperatorblik
    ser vi ud over den verden
    vi ikke længere går ud i.
    Ah, alt dette var mit
    og jeg kunne tage det endnu
    hvis jeg ville
    Men det vil jeg ikke.

    Efter os kommer syndfloden
    Vi kan høre den labbe ind over kysterne
    Hvor er det synd for jer
    at vi ikke kan være her altid
    for hvordan skulle I kunne
    klare jer uden os?

    I må se at blive gamle i en fart.
    Ellers går det helt galt.

    ©Arne Herløv Petersen
    Dagens Arne : Alderdommens glæder Unge mennesker er en slags polypdyr Man kan bukke begge ender sammen på dem Deres årer er bløde som larver Mundpartiet er uformet så det siger plurp plurp når de prøver at formulere sig. De stiller sig op i et tv-studie og åbner munden en anelse til en slags nøglehul og så kommer en stråle af øllebrød Øvroporlmænt usjtrøg bøkymm fö holln fålgumstæmn Men vi der er så langt oppe i årene som en killing i det træ, den ikke kan finde ned fra, har blodårer som ukogt makaroni strittende af kalk som rørormene i undersøiske svovlkilder. Stivere der holder os oppe når huden der engang var et dunet hylster er blevet så rynket og furet at den ville styrte sammen om os som et cirkustelt i orkan hvis ikke årerne stod i spænd indefra. Vores læber er grå og smalle faste og seje og når vi åbner munden modulerer vi så vi taler som Poul Reumert der stanger med guldhornene i en Far til Fire-film Vi vælger vores ord så præcist som kirurgen vælger sin skalpel. Ordene falder som sydende loddetin. Åh, den ætsende sarkasme vi kan lægge i et: ”Jamen, værsågod da, Forsyn dig endelig”. Vi har ikke brug for et anatomisk atlas Vi ved præcis hvor alle organer er placeret og hvordan deres smerte lyder. Med imperatorblik ser vi ud over den verden vi ikke længere går ud i. Ah, alt dette var mit og jeg kunne tage det endnu hvis jeg ville Men det vil jeg ikke. Efter os kommer syndfloden Vi kan høre den labbe ind over kysterne Hvor er det synd for jer at vi ikke kan være her altid for hvordan skulle I kunne klare jer uden os? I må se at blive gamle i en fart. Ellers går det helt galt. ©Arne Herløv Petersen
    0 Kommentarer 0 Delinger 536 Visninger