Dagens Arne :
I den lakerede verden
er intet, hvad det foregiver.
Hestene æder spurve,
en sagte motordurren afslører
de falske sommerfugle.
Barnet sidder med sin sølvmælk;
bag dets pande lurer et afsind
der kan gennembryde mure.
I trafikorkanens øje
sidder du naglet til rattet
og stirrer frem mod
gadens forsvindingspunkt.
Der fremme, hvor alle linjer mødes,
er tiden rimpet sammen
om et hul af ulevet liv,
en glemmepose af tabte muligheder
og fremtidssorgen
der aldrig kan læges.
©Arne Herløv Petersen
I den lakerede verden
er intet, hvad det foregiver.
Hestene æder spurve,
en sagte motordurren afslører
de falske sommerfugle.
Barnet sidder med sin sølvmælk;
bag dets pande lurer et afsind
der kan gennembryde mure.
I trafikorkanens øje
sidder du naglet til rattet
og stirrer frem mod
gadens forsvindingspunkt.
Der fremme, hvor alle linjer mødes,
er tiden rimpet sammen
om et hul af ulevet liv,
en glemmepose af tabte muligheder
og fremtidssorgen
der aldrig kan læges.
©Arne Herløv Petersen
Dagens Arne :
I den lakerede verden
er intet, hvad det foregiver.
Hestene æder spurve,
en sagte motordurren afslører
de falske sommerfugle.
Barnet sidder med sin sølvmælk;
bag dets pande lurer et afsind
der kan gennembryde mure.
I trafikorkanens øje
sidder du naglet til rattet
og stirrer frem mod
gadens forsvindingspunkt.
Der fremme, hvor alle linjer mødes,
er tiden rimpet sammen
om et hul af ulevet liv,
en glemmepose af tabte muligheder
og fremtidssorgen
der aldrig kan læges.
©Arne Herløv Petersen