7.800 tons glyfosat ( aktivstoffet i Roundup) er forsvundet - 3 chokerende afsløringer om Danmarks pesticidkontrol Danmark er kendt for sin grønne profil og ambitiøse miljøpolitik, men bag facaden gemmer der sig et system, der svigter os alle. Rigsrevisionens seneste rapport afslører et kontrolsystem, der ikke bare er mangelfuldt – det er direkte designet til at mislykkes. Her er de tre mest alarmerende opdagelser, som burde få alarmklokkerne til at ringe hos os alle: 1. 7.800 tons glyfosat – sporløst forsvundet Siden 2011 er der indkøbt 7.800 tons mere glyfosat, end der er indberettet som forbrugt. Det svarer til næsten halvdelen af det samlede indkøb i perioden. Miljøstyrelsen har kendt til dette massive hul siden 2018, men har i årevis nøjedes med virkningsløse informationskampagner. Hvor er de 7.800 tons gift blevet af? Ingen ved det. Og det er ikke bare et regnestykke – det er en direkte trussel mod vores drikkevand og sundhed. "Der er meget store mængder af pesticider, som myndighederne ikke har styr på. Den helt utilstrækkelige kontrol kan medvirke til, at der er alt for mange pesticider i vores drikkevand og vores fødevarer." – Statsrevisorerne, september 2026 2. Et kontrolsystem bygget til at omgå loven Hele 89 % af virksomhederne bruger private IT-systemer til at indberette deres sprøjtejournaler. Disse systemer fungerer som en digital advarselslampe for lovbrydere: Hvis en bruger indtaster ulovlige data – f.eks. for høje doser eller forbudte midler – får de en påmindelse om, at de kan rette eller slette data, før det sendes til myndighederne. Det er et system baseret på blind tillid, hvor tallene kan justeres, indtil de ser lovlige ud – uden at Miljøstyrelsen har en chance for at efterprøve dem. Er det virkelig det niveau, vi accepterer, når det handler om vores fælles miljø og sundhed? 3. Myndighederne opdagede først loven i 2025 I en af de mest pinlige indrømmelser i nyere dansk forvaltningshistorie har Miljøstyrelsen erkendt, at de frem til 2025 ikke var klar over deres egen juridiske pligt til at håndhæve reglerne. Først efter massivt mediepres i 2024 foretog styrelsen en juridisk vurdering, der slog fast, at de faktisk skulle reagere på de tusindvis af selvanmeldte lovbrud, de modtog hvert år. Indtil da havde virksomheder sort på hvidt indberettet overdosering og ulovlige midler – uden konsekvenser. Denne passive forvaltning har fjernet enhver præventiv effekt af kontrollen og er ifølge Rigsrevisionen i direkte strid med lovgivningen. Hvad betyder det for os? Konsekvenserne af dette svigt rammer os alle – bogstaveligt talt i vandglasset. Nye data fra 2025 viser, at der nu er fundet pesticidrester i over halvdelen af alle danske drikkevandsboringer. Vandforsyningsselskaberne er i stigende grad nødt til at fortynde grundvandet med rent vand for at overholde sikkerhedskravene. Statsrevisorernes endelige dom falder i marts 2027, men for grundvandet kan det allerede være for sent. link : https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2026/09/staerkt-foruroligende-pesticidkontrol-udloeser-skarp-kritik-fra-statsrevisorerne

Det er Putins politiske niveau 🤔 kun 'en løsning fred.

Med fred i den ene hånd og krig i den anden... Amerikanerne optrapper netop nu krigen i Iran, alt imens de har såkaldte fredsmæglere i Ukraine for at mægle fred mellem Rusland og Ukraine. Det er da indbegrebet af en virkeliggørelse af den gamle Gnags sang "De vilde kaniner" (Hint overskriften). Jeg synes det er så underlig en verden vi lever i, når et land er krigsførende i et land og mægler fred i et andet... Der er et eller andet fuldstændig sygt i det scenarie. Vi lever i en verden hvor vi forgifter hinanden med alverdens sprøjtegifte på vores egen mad, en verden hvor vi behandler de mennesker der har slidt og slæbt og ødelagt sig selv i stykker, dem behandler vi dårligt. Vi fælder de træer vi skal bruge til at holde kloden afkølet med skygge, og de selv samme træer der skal rense den luft vi indånder, rense det vand vi drikker og det vand vi bader i osv alt sammen for ussel mammon. Men hvem har egentlig bestemt at det skal være sådan? Det er vel egentlig ligegyldigt hvem der har bestemt at det skal være sådan, det der betyder noget er, hvem der rent faktisk gør noget for at ændre de ting og den måde at leve på. Prøv at tænk, hvis vi alle sammen levede i pagt med naturen og kun dyrkede rene grønsager og frugt, og kun slagtede det vi skal bruge, og ikke mere end det. Prøv at tænk hvis alle lande arbejdede sammen om nå den verden.. der er intet vi ikke kan opnå sammen, til sammen har vi hidtil usete ressourcer. Bare lad os se frem i tiden, hvis alle arbejdede sammen om at menneskeheden kunne ikke bare leve i fred og fordragelighed her på jorden, men hvor meget kunne vi ikke opnå udenfor jordens atmosfære hvis vi alle arbejdede sammen? Men vigtigst af alt, hvad kunne vi ikke opnå ved at arbejde sammen om vores jordklode, og det fantastiske liv der er på den. I stedet for at smide bomber i hovedet på hinanden, føre krige over alt, kunne vi jo bruge de penge på at samarbejde for vores klode, vores fremtid. for livet som helhed. Kurere sygdomme, forlænge og forbedre vores liv osv. Vi er, så vidt vides, det eneste liv i universet, vi har kun den der blå lille kugle der hænger ude midt i det sorte tomrum. Så vidt vi ved er vi det eneste liv, og alligevel gør vi alt for at forkerte det liv på enhver tænkelig måde, i stedet for at arbejde for det samme. Ja ja det her lyder som om jeg har iført mig et par sandaler, et par fløjlsbukser med svaj i, og en blomstret skjorte og et farvet pandebånd og sidder midt i Thylejren og spiser klidboller og drikker urte te alt imens fredspiben med fniseurt får et ordentlig drøn... men jeg er lidt i det filosofiske hjørne i dag... og det eneste "fniseurt" jeg har fået er en evig strøm 95 oktan benzin duns lige op i fagotten ude fra Paludan Müllers vej (det virker det hele).. Jeg tror egentlig jeg vil stille et spørgsmål ud til hvem der end læser med her. Hvordan kommer vi dertil, hvor vi lever i pagt med naturen, og i fred med hinanden og måske endda ligefrem arbejder sammen for kloden, og livet på den? Hvor begynder vi? Er det utopi? Fred i den ene hånd : https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-krigen-i-ukraine Krig i den anden hånd : https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-angreb-i-mellemoesten

Når verden føles uforudsigelig 🧠😵‍💫 Vi lever i en tid med mange forandringer, mange input og et højt tempo. Og meget forskning bekræfter, at vi bliver stressede, når verden bliver alt for uforudsigelig. “Utryghed og usikkerhed er noget af det allerværste, når vi taler stress. Alt det, man er utryg ved, kan gøre én stresset. Og uforudsigelighed er en af de største stressfaktorer for tiden, når vi taler arbejdsmiljø” udtaler Naja Hulvej Rod, forsker i stress ved Københavns Universitet. Det, der kan hjælpe os, er at have fokus på det stabile. At ting, er som de plejer – forudsigelighed, rutiner og færre stimuli. Desværre bliver vi konstant fanget i det modsatte af, hvad der er godt for os, hvis vi ikke er opmærksomme på, hvad der sker med os og hvorfor. Ønsker du at blive klogere på stress og bedre til at håndtere den – enten for dig selv eller i arbejdet med andre – er du altid velkommen til at kontakte os 🧡 ☎️ 4030 1495 📩 post@axept.dk Læs mere om stresscoaching: https://axept.dk/pages/stresscoaching Link til artikel: https://videnskab.dk/krop-sundhed/utryghed-og-usikkerhed-er-de-stoerste-stressfaktorer/

Nå, så er den danske sommer 2026 slut. I løbet af de sidste to uger har jeg oplevet næsten alle de regntyper, Rob McKenna (Hitchhikers guide to the Galaxy)har beskrevet, samt et par ubeskrevne varianter. Type 11: let dryssende regn Type 17: snavset regn (McKennas mindst foretrukne type) Type 33: let, stikkende regn, der gør vejene glatte Type 39: kraftig regn med spredte dråber Type 47: lodret, let regn Type 51: skarpt skråtstående, let til moderat regn, der tager til i styrke Type 87 og 88: to fint adskilte varianter af lodret, voldsomt regnskyl Type 100: kold, hylende vind efter regnskyl Type 123: mild, kold vind med vindstød Type 124: mellemstærk, kold regn med vindstød Type 126: regelmæssig trommen mod kabinen Type 127: synkoperet trommen mod kabinen Type 232: regn i spandevis Begge havedamme er fulde, begge regnvandsbeholdere er fulde, alle spandene er fulde, og tagrenderne løber over. Haven er heldigvis vild, så den kan opsuge store mængder regnvand uden problemer. Det er en fordel, når den ligger på niveau med 1. sal. Min intermistiske anordning til at lede regnvandet udenom kloaken fungerer fortrinligt. Huset har kun været tæt på at blive oversvømmet én gang i år. Sandsækkene og afløbspropperne bliver dog liggende på badeværelset. Bare for at være på den sikre side.

📌Vigtig opdagelse i kampen mod kræft og autoimmune sygdomme: Forskere har opdaget, at kroppens T-celler har en ganske særlig egenskab, som tilsyneladende hjælper dem med at opbygge langvarig immunitet. Når vi bliver udsat for en infektion, strømmer en type af immunceller kaldet #Tceller lynhurtigt til for at nedkæmpe truslen. Nogle af dem bliver hængende lidt længere, ligesom når politifolk patruljerer efter en forbrydelse. De kaldes for vævsresidente hukommelses-T-celler og har til opgave at reagere, hvis infektionen vender tilbage. Forskere har længe antaget, at disse T-celler hovedsageligt bliver dannet ud fra biokemiske signaler. Men en ny undersøgelse udført af forskere fra McGill University i Canada peger på en helt anden mekanisme. Kan føle det omgivende væv Det viser sig nemlig, at T-celler i virkeligheden har en ”følesans” og bruger den som en slags superkraft. Immuncellerne kan ganske enkelt mærke stivheden i det omgivende væv og bruger tilsyneladende den information til at påvirke, om de udvikler egenskaber, der er karakteristiske for vævsresidente hukommelses T-celler. ”Det er en spændende grundlæggende opdagelse, som udfordrer den måde, vi opfatter immunceller på,” siger hovedforfatteren til undersøgelsen, professor Judith Mandl fra McGill’s University, i en pressemeddelelse på universitetets hjemmeside. ”Det tyder på, at T-celler kan ”mærke” deres omgivelser og tilpasse sig dem, så det fysiske miljø bliver en aktiv faktor, der er med til at forme deres adfærd.” 📌 Kan få betydning for kræft: Opdagelsen, som er gjort i samarbejde med andre forskere fra USA og Holland, kan med tiden resultere i nye behandlinger mod autoimmune sygdomme, allergier og afstødelse af organer, hvor T-celler fejlagtigt angriber raskt væv. Det kan også få betydning inden for kræftforskningen, forklarer forskerne. For at teste, hvordan celler reagerer på deres omgivelser, blev T-celler fra både mennesker og mus anbragt i kunstigt fremstillet kollagen-gel, som skulle efterligne ægte væv med varierende stivhedsgrad. Jo stivere gelen var, desto mere tilbøjelige var cellerne til at udvikle sig til celler, der lignede "vævsresidente hukommelses-T-celler". Læs mere i artiklen fra "ILLUSTRERET VIDENSKSAB" #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.

Jeg får en ny kat! En killing denne gang. Henter ham den 10 sept. Han hedder Dean Muscarine Dean som i Dekan ved Universitet, muscarin som i det giftstof man finder i blandt andet i /Amanita muscaria/ Rød fluesvamp. Så i daglig tale hedder han 🍄

Vi har med AI-værktøj normaliseret det, at stjæle indhold... det skal stoppes? 📌 Fiktiv "lånt" historie: Forleden dag sendte nogen mig en salgstale på LinkedIn. Han fortalte mig, at han er fan af min personlige brandingbog KNOWN, og at han havde bygget en AI-model for at vise mig – et interaktivt værktøj baseret på bogen - Kunne han sende den til mig? På et niveau virker det meget venligt, og jeg er beæret over, at han kunne lide bogen så meget. - Men lad os tage et skridt tilbage og se på det fra et juridisk og etisk perspektiv. Denne fyr har skabt et stykke software baseret på min proprietære, ophavsretligt beskyttede bog. Dette er tydeligvis en overtrædelse af principperne om fair use. Han citerede eller henviste ikke til bogen, han brugte hele bogen til et unikt kommercielt foretagende. Jeg sendte ham et svar: " Synes du, at du bør spørge om tilladelse, før du bygger software på en anden persons intellektuelle ejendom?" Han svarede: Retfærdigt spørgsmål, og tak fordi du stiller det ærligt: Du har ret ... Jeg burde have spurgt dig, før jeg byggede noget på KNOWN og offentliggjorde det, selv som et groft, uofficielt koncept. Den er mit ansvar. Jeg har fjernet det. Ingen omsvøb, intet "men" ... det burde ikke være gået ud uden din velsignelse først. Jeg sætter pris på, at du fortæller mig det direkte i stedet for bare at afskrive mig. Til hans ros skal det siges, at hans svar var professionelt, og at dette endte på en positiv note. - Men dette lille enakterdrama er et eksempel på, hvordan kopiering af indhold er blevet normaliseret. Vi ser de mest værdifulde virksomheder i verden stjæle indhold i stor skala for at give næring til deres AI-platforme. Industrigiganter presser love og ophavsretsproblemer igennem for at give næring til datasultne virksomheder. Jeg vil gerne være klar omkring min hensigt med dette indlæg: Realistisk set er der intet, jeg kan gøre ved, at en Fortune 500-virksomhed stjæler vores intellektuelle ejendom (selvom jeg er begunstiget i gruppesøgsmålet mod Anthropic). Men jeg kan have indflydelse på dig og din beslutning om at holde en pause, før du stjæler en anden persons arbejde og identitet. Hvad er rimelig brug? Det er helt i orden at bruge en anden persons værker, så længe det opfylder standarden for fair use. Definitionen af ​​fair use er kompleks og varierer fra land til land, men generelt er der fire overvejelser: 1. Formålet med og karakteren af ​​brugen, herunder om en sådan brug er af kommerciel karakter eller til nonprofitorienterede uddannelsesmæssige formål (f.eks. når nogen underviser i et kursus). 2. Det ophavsretligt beskyttede værks art (er det faktuelt eller kreativt?) 3. Den del, der genbruges i forhold til det ophavsretligt beskyttede værk som helhed. 4. Effekten af ​​brugen på det potentielle marked for eller værdien af ​​det ophavsretligt beskyttede værk. Den korte version for de fleste skabere er denne: Du kan bruge korte citater eller indholdsuddrag med kildehenvisning. Du kan henvise til indhold som sange og film i parodier, komedier og kritik. Hvis du er usikker på, hvad du laver, er løsningen enkel: bare spørg om tilladelse. Klik på billedet hvis du vil læse den originale version👍 #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.

Proteinbarer. Proteinshakes. Proteinpulver. Der er stor hype om protein, men ifølge et nyt studie kan et for højt indtag af protein have en negativ effekt på din levetid her på jorden! "Lev stærkt dø ung, du bliver et smukt lig" 🤔 Studiet har analyseret 350 tidligere studier – et såkaldt metastudie – og konkluderer, at et mindre indtag har mange gavnlige effekter på kroppens levetid og sundhed – noget, som aldringsforskere har vidst i årtier, siger aldringsforsker på Københavns Universitet Morten Scheibye-Knudsen. - For meget protein over en levetid er ikke så godt. Man stimulerer cellevækst – at vores muskler bliver større – men for meget over lang tid kan øge risikoen for sygdomme som cancer og måske også hjertekarsygdomme. Obs! Han siger desuden at forsøgsdyr, der har fået for meget protein, lever i kortere tid. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.

Hvor bekymret er du? En kraftig El Niño har været varslet siden foråret, og nu er vi faktisk allerede i Super El Niño-niveau. Alt tyder på, at den udvikler sig yderligere, og at den kommer til at slå alle rekorder for tidligere målte El Niño. På den ene eller anden måde, får fænomenet "Super El Niño" også indflydelse i Danmark, hvor vi i forvejen er ramt på manglende leverancer af olie og andre varegrupper, på grund af uroen i østen. Hvad er din mening om dette? #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.