• Fremtidens råstof i bæredygtigt byggeri
    - Den eksisterende bygningsarv er vores vigtigste og mest værdifulde råstof.

    En ny kortlægning fra BUILD (Aalborg Universitet, 2026) for Social- og Boligstyrelsen viser, at der årligt skifter ca. 2,0 mio. m² bygningsareal anvendelse i Danmark.

    Selv når der tages højde for BBR-datagrundlagets usikkerheder, matcher omdannelsesbølgen de årlige nedrivninger på 2,2 mio. m² og udgør en afgørende drivkraft i forhold til nybyggeriet (4,2 mio. m² i 2025).

    3 strukturelle tendenser for ejendomsbranchen

    Core investeringsstrategi
    57 % af skiftene sker i ejendomme over 1.000 m², og 53 % ledsages af større ombygninger. Transformation er dermed rykket fra en niche disciplin til en central, institutionaliseret investeringsstrategi.

    Erhverv bliver til boliger
    Arealer flytter fra udtjente funktioner som undervisning/forskning (-100.000 m²/år), kontor (-70.000 m²/år) og detail (-70.000 m²/år) over mod boligsektoren.

    Sparret indlejret CO2
    Omdannelse fra ikke-boligformål tilfører 203.400 m² nyt boligareal årligt – svarende til 11 % af alt nybyggeri af boliger. Det repræsenterer en markant CO2-besparelse ved at undgå nye fundamenter og råhuse. I en tid med ressourceknaphed og strenge klimakrav skal vi stoppe med per automatik at bygge og støbe nyt.

    Læs mere:
    https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/855752193/BUILD-Notat_Kortl_gning_af_anvendelsesskift.pdf


    Fakta:

    Hvert år undergår en stor del af den danske bygningsmasse en usynlig forvandling.

    Ifølge data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) for perioden 2023–2025 skifter cirka 2 millioner m² bygningsareal anvendelse om året. Dette svarer til omkring 0,3% af den samlede danske bygningsbestand på 682 millioner m².

    For at sætte det i perspektiv

    Nedrivninger udgør cirka 2,2 millioner m² årligt.

    Nybyggeri udgør cirka 4,2 millioner m² (i 2025).

    Tilbygninger udgør cirka 0,7 millioner m² årligt.



    Det betyder, at omfanget af bygninger, der omdannes og genbruges, er næsten på højde med det areal, vi river ned.

    Når bygninger skifter identitet: Transformation og genbrug i Danmark

    Se, læs, lyt og lær lektion ( bedst på pc pga læringselementer)
    https://notebook.google.com/notebook/5d2a6ea5-341b-4658-a5aa-a4d1dd19456e/artifact/cfee3976-8746-478d-87c5-e4b8f9e999d8
    Fremtidens råstof i bæredygtigt byggeri - Den eksisterende bygningsarv er vores vigtigste og mest værdifulde råstof. En ny kortlægning fra BUILD (Aalborg Universitet, 2026) for Social- og Boligstyrelsen viser, at der årligt skifter ca. 2,0 mio. m² bygningsareal anvendelse i Danmark. Selv når der tages højde for BBR-datagrundlagets usikkerheder, matcher omdannelsesbølgen de årlige nedrivninger på 2,2 mio. m² og udgør en afgørende drivkraft i forhold til nybyggeriet (4,2 mio. m² i 2025). 3 strukturelle tendenser for ejendomsbranchen Core investeringsstrategi 57 % af skiftene sker i ejendomme over 1.000 m², og 53 % ledsages af større ombygninger. Transformation er dermed rykket fra en niche disciplin til en central, institutionaliseret investeringsstrategi. Erhverv bliver til boliger Arealer flytter fra udtjente funktioner som undervisning/forskning (-100.000 m²/år), kontor (-70.000 m²/år) og detail (-70.000 m²/år) over mod boligsektoren. Sparret indlejret CO2 Omdannelse fra ikke-boligformål tilfører 203.400 m² nyt boligareal årligt – svarende til 11 % af alt nybyggeri af boliger. Det repræsenterer en markant CO2-besparelse ved at undgå nye fundamenter og råhuse. I en tid med ressourceknaphed og strenge klimakrav skal vi stoppe med per automatik at bygge og støbe nyt. Læs mere: https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/855752193/BUILD-Notat_Kortl_gning_af_anvendelsesskift.pdf Fakta: Hvert år undergår en stor del af den danske bygningsmasse en usynlig forvandling. Ifølge data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) for perioden 2023–2025 skifter cirka 2 millioner m² bygningsareal anvendelse om året. Dette svarer til omkring 0,3% af den samlede danske bygningsbestand på 682 millioner m². For at sætte det i perspektiv Nedrivninger udgør cirka 2,2 millioner m² årligt. Nybyggeri udgør cirka 4,2 millioner m² (i 2025). Tilbygninger udgør cirka 0,7 millioner m² årligt. Det betyder, at omfanget af bygninger, der omdannes og genbruges, er næsten på højde med det areal, vi river ned. Når bygninger skifter identitet: Transformation og genbrug i Danmark Se, læs, lyt og lær lektion ( bedst på pc pga læringselementer) https://notebook.google.com/notebook/5d2a6ea5-341b-4658-a5aa-a4d1dd19456e/artifact/cfee3976-8746-478d-87c5-e4b8f9e999d8
    Like
    Yay
    2
    3 Kommentarer 0 Delinger 309 Visninger
  • "The Gambler" er en af de mest universelle og tidløse fortællinger, fordi den afspejler risikoen ved selve livet og kunsten i at vide, hvornår man skal trække sig. Her nyfortolket i en varm, klassisk countrystil, med akustisk filmisk stemning.
    Temaet er i dag tæt forbundet med Kenny Rogers’ legendariske countrysang af samme titel fra 1978.

    Du er velkommen til at like - kommentere og debattere.
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    "The Gambler" er en af de mest universelle og tidløse fortællinger, fordi den afspejler risikoen ved selve livet og kunsten i at vide, hvornår man skal trække sig. Her nyfortolket i en varm, klassisk countrystil, med akustisk filmisk stemning. Temaet er i dag tæt forbundet med Kenny Rogers’ legendariske countrysang af samme titel fra 1978. Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    1 Kommentarer 0 Delinger 331 Visninger
  • Forebyggelse - "Vinterdepression" kan effektivt forebygges og mindskes, primært ved at erstatte det manglende dagslys, da lidelsen skyldes mørkets påvirkning af hjernens signalstoffer.
    Ifølge Sundhed.dk er de mest veldokumenterede greb at opsøge naturligt lys. Start tidligt din egen lysterapi og hold dig fysisk aktiv...

    Maksimer dit indtag af naturligt lys, ved at komme udendørs i dagtimerne i mindst 30-60 minutter hver dag, i efterårs- og vintermånederne og gerne om morgenen eller formiddagen, hvor lyset har størst effekt.

    Juster dine daglige vaner, når du nu alligevel er udendørs for at få lys, så brug tiden til at få regelmæssig motion. Fysisk aktivitet - særligt udendørs - stimulerer produktionen af serotonin og endorfiner, hvilket modvirker den tunge træthed og det triste humør - hvis det er i samvær med en ven eller flere, er det en win win situation.

    Træk gardinerne helt fra tidligt på dagen og ophold dig tæt på vinduerne... giv dagen et smil eller to, det skader ikke.

    Hold fast i faste rutiner, "Vinterdepression" øger ofte trangen til at sove meget og spise kulhydratrig mad. Hold en stabil søvnrytme og spis sundt og varieret for at holde energiniveauet stabilt.
    Bevar det sociale liv - Selvom energien er lav, er det vigtigt ikke at isolere sig. Aftaler med venner og familie beskytter mod de depressive mønstre.

    Jeg ønsker dig en forsat dejlig dag...
    Du er velkommen til at like - kommentere og debattere.
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Forebyggelse - "Vinterdepression" kan effektivt forebygges og mindskes, primært ved at erstatte det manglende dagslys, da lidelsen skyldes mørkets påvirkning af hjernens signalstoffer. Ifølge Sundhed.dk er de mest veldokumenterede greb at opsøge naturligt lys. Start tidligt din egen lysterapi og hold dig fysisk aktiv... Maksimer dit indtag af naturligt lys, ved at komme udendørs i dagtimerne i mindst 30-60 minutter hver dag, i efterårs- og vintermånederne og gerne om morgenen eller formiddagen, hvor lyset har størst effekt. Juster dine daglige vaner, når du nu alligevel er udendørs for at få lys, så brug tiden til at få regelmæssig motion. Fysisk aktivitet - særligt udendørs - stimulerer produktionen af serotonin og endorfiner, hvilket modvirker den tunge træthed og det triste humør - hvis det er i samvær med en ven eller flere, er det en win win situation. 🙂 Træk gardinerne helt fra tidligt på dagen og ophold dig tæt på vinduerne... giv dagen et smil eller to, det skader ikke. Hold fast i faste rutiner, "Vinterdepression" øger ofte trangen til at sove meget og spise kulhydratrig mad. Hold en stabil søvnrytme og spis sundt og varieret for at holde energiniveauet stabilt. Bevar det sociale liv - Selvom energien er lav, er det vigtigt ikke at isolere sig. Aftaler med venner og familie beskytter mod de depressive mønstre. Jeg ønsker dig en forsat dejlig dag... Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Yay
    1
    1 Kommentarer 0 Delinger 341 Visninger
  • "10 tal der forklarer dårlig økonomi og hvorfor du føler dig fattig. Guider behandler punkt for punkt, det at føle sig økonomisk presset eller have en ustabil privatøkonomi".
    Her er en konstruktiv og læringsorienteret analyse af indholdet, opdelt i de vigtigste pædagogiske og økonomiske budskaber - simpelt konkret.

    Analyse af de 10 punkter (Privatøkonomisk læring)
    1. 100% Indtægt (Økonomisk bundethed):
    Læring: Når alle dine penge er øremærket på forhånd, har du intet manøvrerum. Løsningen er ofte at opbygge en buffer før måneden starter eller automatisere en del af lønnen til opsparing.

    2. 90% Forpligtelser (Høje faste udgifter):
    Læring: Hvis de faste udgifter er for høje, bliver økonomien ekstremt sårbar. Tommelfingerreglen i sund økonomi er at holde de faste udgifter på et lavere niveau (f.eks. max 50-60%), så der er plads til både opsparing og variabelt forbrug.

    3. 30 dage mellem løn til løn (Løn-til-løn-fælden):
    Læring: At leve fra måned til måned skaber konstant psykologisk stress. Læringen er at arbejde sig hen imod en "puffer-måned" (en måneds buffer på kontoen), så man altid betaler denne måneds regninger med sidste måneds løn.

    4. 25% Gældsbetalinger (Dyr gæld):
    Læring: En fjerdedel af indkomsten til gældsafdrag hæmmer din økonomiske vækst markant. Prioritering af afvikling af forbrugsgæld og højtforrentede lån er en af de hurtigste måder at opnå mere frihed.

    5. 35% Boligudgifter (Tung boligpost):
    Læring: Boligen er ofte den største enkeltpost. Hvis boligudgifterne udgør for stor en del af indkomsten, bliver det svært at dække øvrige behov eller spare op.

    6. 15% Livsstilsforbrug (Småbækker-effekten):
    Læring: "Impulskøb" og små dagligdagsudgifter (kaffe, take-out, abonnementer) løber hurtigt op uden at give langvarig værdi. Et bevidst forbrug gør en stor forskel.

    7. 4% Inflation (Købekraftens udhulning):
    Læring: Penge på en almindelig bankkonto mister værdi over tid, hvis inflationen er højere end renten. Det understreger vigtigheden af på sigt at investere sine langsigtede opsparinger.

    8. 0 timer planlægning (Manglende overblik):
    Læring: Uden et budget eller økonomisk planlægning styrer økonomien dig i stedet for omvendt. Blot 30–60 minutter om måneden med et budgetark kan skabe stor tryghed.

    9. 1 måneds nødsituation (Manglede akutbuffer):
    Læring: Hvis en uforudset udgift (f.eks. tandlæge eller bilreparation) kan vælte budgettet, mangler der en nødfond (typisk 3–6 måneders udgifter sat til side).

    10. 5% Opsparingsgrad (Lav opsparing):
    Læring: At gemme 5% er en start, men for virkelig at opbygge formue eller tryghed anbefales det ofte at stræbe efter 10–20% af indkomsten, hvis muligt.

    Søjlerne (Reginger/Egne udgifter, Gæld, Inflation, Udgifter, Livsstil) og pilen opad illustrerer, hvordan udgiftstrykket kan stige og overstige den faktiske indkomst over tid, hvis man ikke er opmærksom.

    Samlet læringsudbytte:
    Billedet fungerer som en diagnostisk tjekliste for privatøkonomisk sundhed. Det overordnede budskab er, at følelsen af at have en dårlig eller presset økonomi sjældent kun handler om hvor meget man tjener, men i høj grad om hvordan pengene er fordelt, planlagt og forvaltet.

    Billedets oprindelse:
    I bunden fremgår det med lille tekst: "AI-modificeret Scoop Webdesign". Billedet er altså skabt eller redigeret ved hjælp af kunstig intelligens til at fungere som et pædagogisk eller visuelt oplysende opslag til sociale medier eller undervisning.

    Du er velkommen til at like - kommentere og debattere.
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    "10 tal der forklarer dårlig økonomi og hvorfor du føler dig fattig. Guider behandler punkt for punkt, det at føle sig økonomisk presset eller have en ustabil privatøkonomi". Her er en konstruktiv og læringsorienteret analyse af indholdet, opdelt i de vigtigste pædagogiske og økonomiske budskaber - simpelt konkret. Analyse af de 10 punkter (Privatøkonomisk læring) 1. 100% Indtægt (Økonomisk bundethed): Læring: Når alle dine penge er øremærket på forhånd, har du intet manøvrerum. Løsningen er ofte at opbygge en buffer før måneden starter eller automatisere en del af lønnen til opsparing. 2. 90% Forpligtelser (Høje faste udgifter): Læring: Hvis de faste udgifter er for høje, bliver økonomien ekstremt sårbar. Tommelfingerreglen i sund økonomi er at holde de faste udgifter på et lavere niveau (f.eks. max 50-60%), så der er plads til både opsparing og variabelt forbrug. 3. 30 dage mellem løn til løn (Løn-til-løn-fælden): Læring: At leve fra måned til måned skaber konstant psykologisk stress. Læringen er at arbejde sig hen imod en "puffer-måned" (en måneds buffer på kontoen), så man altid betaler denne måneds regninger med sidste måneds løn. 4. 25% Gældsbetalinger (Dyr gæld): Læring: En fjerdedel af indkomsten til gældsafdrag hæmmer din økonomiske vækst markant. Prioritering af afvikling af forbrugsgæld og højtforrentede lån er en af de hurtigste måder at opnå mere frihed. 5. 35% Boligudgifter (Tung boligpost): Læring: Boligen er ofte den største enkeltpost. Hvis boligudgifterne udgør for stor en del af indkomsten, bliver det svært at dække øvrige behov eller spare op. 6. 15% Livsstilsforbrug (Småbækker-effekten): Læring: "Impulskøb" og små dagligdagsudgifter (kaffe, take-out, abonnementer) løber hurtigt op uden at give langvarig værdi. Et bevidst forbrug gør en stor forskel. 7. 4% Inflation (Købekraftens udhulning): Læring: Penge på en almindelig bankkonto mister værdi over tid, hvis inflationen er højere end renten. Det understreger vigtigheden af på sigt at investere sine langsigtede opsparinger. 8. 0 timer planlægning (Manglende overblik): Læring: Uden et budget eller økonomisk planlægning styrer økonomien dig i stedet for omvendt. Blot 30–60 minutter om måneden med et budgetark kan skabe stor tryghed. 9. 1 måneds nødsituation (Manglede akutbuffer): Læring: Hvis en uforudset udgift (f.eks. tandlæge eller bilreparation) kan vælte budgettet, mangler der en nødfond (typisk 3–6 måneders udgifter sat til side). 10. 5% Opsparingsgrad (Lav opsparing): Læring: At gemme 5% er en start, men for virkelig at opbygge formue eller tryghed anbefales det ofte at stræbe efter 10–20% af indkomsten, hvis muligt. Søjlerne (Reginger/Egne udgifter, Gæld, Inflation, Udgifter, Livsstil) og pilen opad illustrerer, hvordan udgiftstrykket kan stige og overstige den faktiske indkomst over tid, hvis man ikke er opmærksom. Samlet læringsudbytte: Billedet fungerer som en diagnostisk tjekliste for privatøkonomisk sundhed. Det overordnede budskab er, at følelsen af at have en dårlig eller presset økonomi sjældent kun handler om hvor meget man tjener, men i høj grad om hvordan pengene er fordelt, planlagt og forvaltet. Billedets oprindelse: I bunden fremgår det med lille tekst: "AI-modificeret Scoop Webdesign". Billedet er altså skabt eller redigeret ved hjælp af kunstig intelligens til at fungere som et pædagogisk eller visuelt oplysende opslag til sociale medier eller undervisning. Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 597 Visninger
  • Dagens Arne :

    Fald så på knæ, hvæser guderne,
    hvis du tilbeder os
    tager vi dig op til os.
    Hopsadasse,
    op på skødet.

    I kan tage jeres billige evige liv
    og proppe det skråt op.
    Harpeklang i evigheder
    Kan I ikke selv høre det?
    Trutte i basun fra nu af
    til evighedernes evighed.
    Gud fri og bevar os vel
    En plade der kører i samme hak
    Ravels Bolero fra nu af
    og til evig tid
    Efter en måned er vi alligevel
    alle sammen rablende gale.
    Hvad skal vi så med flere harper?

    Guderne mumler sammen,
    Der er tre af dem,
    men de er én alligevel
    selv om de er hver for sig.
    It’s complicated.
    Nærmest som en hedge fund.

    Nå, dit utaknemmelige skarn
    siger de så, guderne.
    Her har vi skabt dig i vores billede
    og så er du genstridig.
    Men så skal du den ondelyneme også få
    og vi bruger salamimetoden,
    Én skive ad gangen.

    Ikke noget med at falde på ærens mark
    eller gå ned i flammer.
    Næ du, det bliver meget værre.
    Inkontinens og blærebetændelse
    Et univers af rodbetændelse,
    nyregrus og slim i lungerne,
    søvnbesvær og nedgroede negle
    Hver gang du tror, du er færdig
    med den ene skavank,
    sidder syv små skavanker omkring dig
    og slikker sig om læberne.

    Alle de små, grisede måder
    man kan dø på.
    Smålige guders hævn.

    Kan du så falde på knæ, dit utyske?
    Det kan nemt blive endnu værre
    Vi kan gøre dig så dement
    at du må bruge alle dine åndsevner
    for at sidde og mose din afføring
    med en gaffel.

    Nå, siger man så.
    Skal vi så lige have den dér:
    ”Jeg kan skabe et næsehorn
    og det kan du ikke
    Øv bøv.”

    Men ved I hvad,
    Det kan da godt være
    jeg ikke kan skabe næsehorn
    men jeg kan så meget andet.
    Hvad siger I så?

    Nå, skal det være på den måde,
    hvæser de.
    Så får du små gule bylder over det hele,
    og vi giver dig en grusom kløe i røven
    og gør dine arme så korte
    at du ikke kan nå ned.

    Når vi er kommet dertil
    så er der kun én ting, man kan gøre:
    Grine dem ud.

    Latterlige guder
    Hvorfor vil I så gerne tilbedes?
    Hvad er det egentlig
    I vil kompensere for?
    Har I mindreværdskomplekser?
    Føler I ikke rigtig, I er noget,
    hvis vi ikke alle sammen smækker hælene sammen
    og flaprer i kor med vingerne
    når vi får sådan nogle?

    Hvis I lukkede mig indenfor
    så skulle I bare se,
    Jeg ville organisere alle englene
    Vi skulle have demokrati i Himmelen,
    Ny Gud hvert fjerde år
    og han skulle ikke bestemme en skid
    Bare skrive under
    når vi kom med lovene.
    Det er dybt forældet
    det system I har deroppe
    Det skulle vi nok hurtigt få lavet om på.

    Men vi kan jo slå en handel af.
    Så længe I holder mig i live hernede
    på en rimelig måde
    og ikke gør livet alt for besværligt for mig
    så skal I slippe for at få mig op til jer.

    ©Arne Herløv Petersen
    Dagens Arne : Fald så på knæ, hvæser guderne, hvis du tilbeder os tager vi dig op til os. Hopsadasse, op på skødet. I kan tage jeres billige evige liv og proppe det skråt op. Harpeklang i evigheder Kan I ikke selv høre det? Trutte i basun fra nu af til evighedernes evighed. Gud fri og bevar os vel En plade der kører i samme hak Ravels Bolero fra nu af og til evig tid Efter en måned er vi alligevel alle sammen rablende gale. Hvad skal vi så med flere harper? Guderne mumler sammen, Der er tre af dem, men de er én alligevel selv om de er hver for sig. It’s complicated. Nærmest som en hedge fund. Nå, dit utaknemmelige skarn siger de så, guderne. Her har vi skabt dig i vores billede og så er du genstridig. Men så skal du den ondelyneme også få og vi bruger salamimetoden, Én skive ad gangen. Ikke noget med at falde på ærens mark eller gå ned i flammer. Næ du, det bliver meget værre. Inkontinens og blærebetændelse Et univers af rodbetændelse, nyregrus og slim i lungerne, søvnbesvær og nedgroede negle Hver gang du tror, du er færdig med den ene skavank, sidder syv små skavanker omkring dig og slikker sig om læberne. Alle de små, grisede måder man kan dø på. Smålige guders hævn. Kan du så falde på knæ, dit utyske? Det kan nemt blive endnu værre Vi kan gøre dig så dement at du må bruge alle dine åndsevner for at sidde og mose din afføring med en gaffel. Nå, siger man så. Skal vi så lige have den dér: ”Jeg kan skabe et næsehorn og det kan du ikke Øv bøv.” Men ved I hvad, Det kan da godt være jeg ikke kan skabe næsehorn men jeg kan så meget andet. Hvad siger I så? Nå, skal det være på den måde, hvæser de. Så får du små gule bylder over det hele, og vi giver dig en grusom kløe i røven og gør dine arme så korte at du ikke kan nå ned. Når vi er kommet dertil så er der kun én ting, man kan gøre: Grine dem ud. Latterlige guder Hvorfor vil I så gerne tilbedes? Hvad er det egentlig I vil kompensere for? Har I mindreværdskomplekser? Føler I ikke rigtig, I er noget, hvis vi ikke alle sammen smækker hælene sammen og flaprer i kor med vingerne når vi får sådan nogle? Hvis I lukkede mig indenfor så skulle I bare se, Jeg ville organisere alle englene Vi skulle have demokrati i Himmelen, Ny Gud hvert fjerde år og han skulle ikke bestemme en skid Bare skrive under når vi kom med lovene. Det er dybt forældet det system I har deroppe Det skulle vi nok hurtigt få lavet om på. Men vi kan jo slå en handel af. Så længe I holder mig i live hernede på en rimelig måde og ikke gør livet alt for besværligt for mig så skal I slippe for at få mig op til jer. ©Arne Herløv Petersen
    Yay
    Like
    Love
    Wow
    8
    0 Kommentarer 0 Delinger 369 Visninger
  • Mia gearer ned i efteråret ligesom naturen: 'Det kan spare os for meget stress'
    Vi bør gøre det samme som naturen lige nu: Geare ned og finde ro, mener forfatter - men spørgsmålet er, hjælper det og kan det lade sig gøre for alle?


    Mias bedste råd til dig lige nu
    Lav en anti-todo-liste! Lav en liste over, hvad du kan lade være med at gøre, så du får mere tid til at hvile og gå en tur i naturen, så man kan være mere til stede.

    1. Skru forventningerne til dig selv og din præstation ned - forvent ikke, at du har samme energi niveau som om sommeren.
    2. Gør dit hjem ekstra rart at være i - fyld det med efterårsfarver, find uldtæpperne frem og sov lidt mere.
    3. Lav dine egne ritualer, så du markerer årstidernes skifte. På den måde husker du at tjekke ind hos naturen - og dig selv.

    Du er velkommen til at like - kommentere og debattere.
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Mia gearer ned i efteråret ligesom naturen: 'Det kan spare os for meget stress' Vi bør gøre det samme som naturen lige nu: Geare ned og finde ro, mener forfatter - men spørgsmålet er, hjælper det og kan det lade sig gøre for alle? Mias bedste råd til dig lige nu Lav en anti-todo-liste! Lav en liste over, hvad du kan lade være med at gøre, så du får mere tid til at hvile og gå en tur i naturen, så man kan være mere til stede. 1. Skru forventningerne til dig selv og din præstation ned - forvent ikke, at du har samme energi niveau som om sommeren. 2. Gør dit hjem ekstra rart at være i - fyld det med efterårsfarver, find uldtæpperne frem og sov lidt mere. 3. Lav dine egne ritualer, så du markerer årstidernes skifte. På den måde husker du at tjekke ind hos naturen - og dig selv. Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    WWW.DR.DK
    Mia gearer ned i efteråret ligesom naturen: 'Det kan spare os for meget stress'
    Vi bør gøre det samme som naturen lige nu: Geare ned og finde ro, mener forfatter.
    0 Kommentarer 0 Delinger 626 Visninger
  • I´m still standing Musik: Elton John
    Det mest kendte værk med denne titel er sangen "I'm Still Standing" af Elton John. Den blev udgivet i 1983 som den anden single fra albummet Too Low for Zero og er skrevet sammen med Bernie Taupin.

    Sangen ses ofte som en universel hymne for modstandsdygtighed og selvtillid efter svære tider eller et hårdt brud: https://youtu.be/ZHwVBirqD2s?si=WiArdEmcJnofpktP

    #Ironi #humor #sakasme #selvtillid #samspil og høj cigarføring.
    Du er velkommen til at like - kommentere og debattere.
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    😉 I´m still standing🎶 Musik: Elton John Det mest kendte værk med denne titel er sangen "I'm Still Standing" af Elton John. Den blev udgivet i 1983 som den anden single fra albummet Too Low for Zero og er skrevet sammen med Bernie Taupin. Sangen ses ofte som en universel hymne for modstandsdygtighed og selvtillid efter svære tider eller et hårdt brud: https://youtu.be/ZHwVBirqD2s?si=WiArdEmcJnofpktP #Ironi #humor #sakasme #selvtillid #samspil og høj cigarføring. Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    1 Kommentarer 0 Delinger 355 Visninger
  • Ja, det er en kirkegård!

    Mariebjerg Kirkegård i Lyngby var mit yndlings-gåtursted, da jeg boede i nærheden. Kirkegården består af en masse meget forskellige sektion - lige fra det helt traditionelle til specielle grave og også (næsten) vild natur. Den er designet af den samme Sørensen, som lavede parken ved Århus Universitet (i vores kulturkanon).

    Den sektion, der ødelægger den gode stemning, og slår bunden ud af mig, er der, hvor der kun er begravet babyer.

    Dette besøg var specielt, da jeg for første gang besøgte graven for en iransk vens mor. Den grav får I ikke foto af.
    Ja, det er en kirkegård! Mariebjerg Kirkegård i Lyngby var mit yndlings-gåtursted, da jeg boede i nærheden. Kirkegården består af en masse meget forskellige sektion - lige fra det helt traditionelle til specielle grave og også (næsten) vild natur. Den er designet af den samme Sørensen, som lavede parken ved Århus Universitet (i vores kulturkanon). Den sektion, der ødelægger den gode stemning, og slår bunden ud af mig, er der, hvor der kun er begravet babyer. Dette besøg var specielt, da jeg for første gang besøgte graven for en iransk vens mor. Den grav får I ikke foto af.
    Yay
    Love
    Like
    Sad
    21
    2 Kommentarer 0 Delinger 693 Visninger
  • TRE UD AF FIRE DANSKERE BAKKER OP OM HEGN OMKRING REWILDINGPROJEKTER. KUN 8% ER IMOD

    Vi ved det jo godt, for der er lavet flere undersøgelser af danskernes opbakning til rewilding og de nødvendige hegn, bl.a. af Københavns universitet. Men en spritny undersøgelse foretaget for magasinet Naturmonitor bekræfter det igen
    TRE UD AF FIRE DANSKERE BAKKER OP OM HEGN OMKRING REWILDINGPROJEKTER. KUN 8% ER IMOD Vi ved det jo godt, for der er lavet flere undersøgelser af danskernes opbakning til rewilding og de nødvendige hegn, bl.a. af Københavns universitet. Men en spritny undersøgelse foretaget for magasinet Naturmonitor bekræfter det igen ❤️
    NATURMONITOR.DK
    Naturen i tal: Stort flertal for hegn i rewildingprojekter
    Næsten tre ud af fire af danskerne bakker op om hegn rundt omkring rewildingprojekter. Kun otte procent er imod, viser ny undersøgelse lavet af analysevirksomheden M.B.C. for Naturmonitor.
    Like
    1
    1 Kommentarer 0 Delinger 395 Visninger
  • "Vi kan ikke redde Jorden, som vi reddede bankerne"
    - Hvorfor den næste krise ikke kan løses med bankpakker

    Er vi klar til en verden over 2°C?
    Hvis ikke, er vi i gang med at acceptere en risiko, som ingen centralbank kan printe os ud af med pengesedler.

    Vores regneark svigter os
    Vi stoler på avancerede modeller og økonomiske fremskrivninger. De giver os tryghed – pæne grafer, der lover stabil vækst.
    Men hvad nu, hvis vores største risiko slet ikke kan måles i et regneark?

    1) Klimakrisen følger ikke de regler, vi kender.
    Efter finanskrisen lærte vi, at centralbanker kan printe penge og redde banker. Men et klimachok lader sig ikke bailoute. Når Grønlands indlandsis kollapser eller Amazonas når sit tipping point, findes der ingen "lender of last resort". Jorden kan ikke reddes med likviditet.

    2) Vores modeller kigger i bakspejlet – og det er farligt.
    En ny rapport fra University of Exeter og Carbon Tracker afslører en kritisk fejl: Vores risikomodeller antager, at klimaforandringer blot vil dæmpe væksten marginalt. Men virkeligheden er kaotisk. Ekstremvejr rammer globalt samtidigt, og vores scenarier ignorerer de kaskadeeffekter, der kan vælte hele systemet.

    3) BNP er en farlig løgn.
    En orkan kan øge BNP (genopbygning), mens den i virkeligheden ødelægger liv, sundhed og stabilitet. Allerede i 2025 advarede aktuarer om, at klimachok kan halvere det globale BNP inden 2090. Ikke en recession – et systemkollaps.

    4) Tipping points er vores nye mareridt.
    Vi fokuserer på sandsynlige scenarier. Men i klimasammenhæng er det de usandsynlige begivenheder med ekstrem påvirkning, der er farligst. Når de atlantiske havstrømme kollapser, eller permafrosten slipper metan, er der ingen genopretning. Og vi nærmer os disse punkter nu.

    5) Økonomisk optimisme vs. videnskabelig realisme.
    68 førende klimaforskere er enige: Vores økonomiske modeller er "vildt optimistiske". Hvor vi regner med 10 % BNP-tab ved 3-4°C, advarer videnskaben om, at samfundet ikke kan fungere ved den temperatur. Er vores risikoscenarier baseret på håb – eller fysikkens love?

    Vi må handle nu – eller betale prisen senere.
    Som samfund har vi et ansvar for at beskytte os mod fremtidige tab. Fossile aktiver er ikke længere en risiko – de er en tikkende bombe. Spørgsmålet er ikke om vi skal omstille os, men hvor hurtigt vi kan gøre det, før markedet tvinger os.

    Fejlbehæftede økonomiske modeller betyder, at klimakrisen kan få den globale økonomi til at kollapse, advarer eksperter

    https://www.theguardian.com/environment/2026/feb/05/flawed-economic-models-mean-climate-crisis-could-crash-global-economy-experts-warn
    "Vi kan ikke redde Jorden, som vi reddede bankerne" - Hvorfor den næste krise ikke kan løses med bankpakker Er vi klar til en verden over 2°C? Hvis ikke, er vi i gang med at acceptere en risiko, som ingen centralbank kan printe os ud af med pengesedler. Vores regneark svigter os Vi stoler på avancerede modeller og økonomiske fremskrivninger. De giver os tryghed – pæne grafer, der lover stabil vækst. Men hvad nu, hvis vores største risiko slet ikke kan måles i et regneark? 1) Klimakrisen følger ikke de regler, vi kender. Efter finanskrisen lærte vi, at centralbanker kan printe penge og redde banker. Men et klimachok lader sig ikke bailoute. Når Grønlands indlandsis kollapser eller Amazonas når sit tipping point, findes der ingen "lender of last resort". Jorden kan ikke reddes med likviditet. 2) Vores modeller kigger i bakspejlet – og det er farligt. En ny rapport fra University of Exeter og Carbon Tracker afslører en kritisk fejl: Vores risikomodeller antager, at klimaforandringer blot vil dæmpe væksten marginalt. Men virkeligheden er kaotisk. Ekstremvejr rammer globalt samtidigt, og vores scenarier ignorerer de kaskadeeffekter, der kan vælte hele systemet. 3) BNP er en farlig løgn. En orkan kan øge BNP (genopbygning), mens den i virkeligheden ødelægger liv, sundhed og stabilitet. Allerede i 2025 advarede aktuarer om, at klimachok kan halvere det globale BNP inden 2090. Ikke en recession – et systemkollaps. 4) Tipping points er vores nye mareridt. Vi fokuserer på sandsynlige scenarier. Men i klimasammenhæng er det de usandsynlige begivenheder med ekstrem påvirkning, der er farligst. Når de atlantiske havstrømme kollapser, eller permafrosten slipper metan, er der ingen genopretning. Og vi nærmer os disse punkter nu. 5) Økonomisk optimisme vs. videnskabelig realisme. 68 førende klimaforskere er enige: Vores økonomiske modeller er "vildt optimistiske". Hvor vi regner med 10 % BNP-tab ved 3-4°C, advarer videnskaben om, at samfundet ikke kan fungere ved den temperatur. Er vores risikoscenarier baseret på håb – eller fysikkens love? Vi må handle nu – eller betale prisen senere. Som samfund har vi et ansvar for at beskytte os mod fremtidige tab. Fossile aktiver er ikke længere en risiko – de er en tikkende bombe. Spørgsmålet er ikke om vi skal omstille os, men hvor hurtigt vi kan gøre det, før markedet tvinger os. Fejlbehæftede økonomiske modeller betyder, at klimakrisen kan få den globale økonomi til at kollapse, advarer eksperter https://www.theguardian.com/environment/2026/feb/05/flawed-economic-models-mean-climate-crisis-could-crash-global-economy-experts-warn
    Like
    2
    4 Kommentarer 0 Delinger 726 Visninger
Flere resultater