Klimaholdninger i Danmark – Potentialet bag tallene



Den største barriere for grøn omstilling findes ikke i teknologien – den findes i vores (fejlagtige) billede af hinanden.



At forstå den kollektive bevidsthed er en strategisk nødvendighed for enhver beslutningstager.



Klimarådets analyse "Klimaholdninger i Danmark" (maj 2026) punkterer myten om en uforeneligt splittet befolkning og kortlægger det reelle fundament for fremtidens implementeringskraft.



Her er de tre mest kritiske indsigter, der bør ændre din tilgang:



Den usynlige opbakning:

Vi lider af "pluralistic ignorance". Vi undervurderer systematisk hinandens villighed til at bakke op om især lokale VE-projekter som vindmøller og solceller. Som ledere skal vi aktivere den tavse majoritet for at skabe fremdrift.



Retfærdighedsparadokset:

Der er massiv støtte til "forureneren betaler"-princippet, men skepsis over for de afgifter, der implementerer det. Nøglen til accept er at forbinde det populære princip direkte med den konkrete effekt og en fair byrdefordeling.



Myten om polarisering:

Analysen viser, at de fleste danskere befinder sig i midten af spektret med moderate holdninger. Kun et minimalt segment er reelle modstandere. Frygten for konflikt er derfor ofte en større barriere end den reelle modstand.



Fra data til fortælling

Succesfuld klimahandling handler i dag mere om psykologi og kommunikation end om teknologi. Vi vinder ikke ved blot at præsentere mere data; vi skal bygge samlende fortællinger, der kobler omstillingen til identitet, håb og fællesskab.



Som ledere skal man bruge sociale normer til at "normalisere" det grønne valg.



Ved at synliggøre den brede opbakning og sikre reel inddragelse kan vi fjerne den psykologiske modstand og øge organisationens eller lokalsamfundets implementeringskraft markant.



Læs hele analysen her:

https://klimaraadet.dk/da/analyse/klimaholdninger-i-danmark

Spørger vi ai, før vi spørger hinanden?
......vælger du den friktionsfrie ai eller den sårbare samtale i dag?

Ditte Darko og Toni Schacksborg ser en kritisk tendens: Ai bruges som en ”relationel genvej”. Den er altid tålmodig og ”relationel friktionsfri”, men vi risikerer at fjerne det mod og den sårbarhed, der binder os sammen.

3 konsekvenser for vores faglige dannelse:

1) Relationel erosion.
Arbejdskultur skabes, når vi reparerer uenigheder. Sparring med en skærm fjerner den ”file-proces”, der udvikler vores fælles dømmekraft og menneskelige bånd.

2) Effektivitet vs. læring.
Peter Plys sagde det bedst: ”Det var klogt inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud.”
Uden menneskelig artikulation og modstand udebliver den dybe faglige læring.

3) Statistik vs. erfaring.
Prof. Anders Søgaard betoner Ai’s overbevisende tone, men den mangler levet erfaring.
Anders Humlum påviser, at reel produktivitet er kompleks og kræver mere end blot statistiske mønstre.

Ledelsens ansvar
Brug af Ai er ofte et symptom på lav psykologisk tryghed.
Ledelsen skal sikre, at vi ikke outsourcer vores følelsesmæssige regulering til en chatbot.
Vi skal proaktivt genvinde rummet for det menneskeligt ”besværlige” – det er her, innovationen bor.

Fremtidens danske industri integrerer bæredygtighed, menneskelig centreret teknologi og robusthed
- Industri 5.0: Klimapositivitet er benhård risikostyring.



Rapporten "Mod en klimapositiv industri 2026" (Green Horizon/CONCITO/DDC) fastslår, at med 7 ud af 9 planetære grænser overskredet (Stockholm Resilience Centre, 2025), er driftsoptimering alene utilstrækkelig.



Her er tre afgørende skift, der definerer vinderne i 2026 frem mod 2050:



Omnibus-paradokset:

Mens EU’s Omnibus-pakke lemper de juridiske rapporteringskrav (CSRD) for SMV’er men pengeinstitutternes ansvar er ikke ændret iht SFDR.

Pengeinstitutterne er de nye gatekeepere; adgang til kapital kræver i dag ESG-dokumentation idet det er en risiko for virksomhedens overlevelse og dermed også for pengeinstituttet



Industri 5.0:

Vi bevæger os fra Industri 4.0’s rene effektivisering mod menneskecentreret robusthed. Virksomheder, der fejler i social værdiskabelse, mister ikke blot legitimitet, men også adgangen til fremtidens talenter.



Cirkularitet som geopolitisk værn:

Ressourceeffektivitet er jeres stærkeste forsvar mod forsyningskædechok og "friendshoring". Cirkulær økonomi er i dag et strategisk redskab til råstoffsikkerhed i en uforudsigelig verden.





Pengeinstitutterne transformerer sig fra långivere til aktive gatekeepere. Pengeinstitutterne bærer et tungt ansvar for at guide SMV’er gennem de finansielle overgangsrisici – fejler de, undergraves dansk industris samlede modstandskraft.



Læs den fulde rapport:

https://concito.dk/analyser/mod-klimapositiv-industri-trends-rammer-baeredygtig-robust-dansk-industri



Se og lyt til ai-video med baggrund i rapporten (8 minutter)

https://notebooklm.google.com/notebook/858b6ab9-5a80-4925-8378-1701f565df90/artifact/4ae63e0e-bfa0-4384-9c7e-738ce969d7b7

19% er ikke nok

Europæisk vindenergi status 2024 frem mod 2030



Vind dækkede 19% af EU’s elforbrug i 2024, men vi er bagud. Vi har kurs mod 351 GW i 2030, hvilket er langt fra målet på 425 GW – et mål, der i forvejen er reduceret fra de oprindelige 440 GW.



Her er de vigtigste strategiske indsigter fra WindEurope-rapporten:



Rekordhøje investeringsbeslutninger:

Selvom onshore dominerede med 84% af de 16,4 GW nye installationer, er det reelle signal rekorden i Final Investment Decisions (FID) på €33 mia. Investeringslysten er massiv, men netflaskehalse er nu industriens største barriere for skalering og europæisk konkurrenceevne.



Repowering som strategisk genvej:

I 2024 blev 1,6 GW repoweret. Det er en matematisk vinder: En gennemsnitlig tredobling af produktionen med 25% færre turbiner. Det løser både behovet for mere strøm og udfordringer med lokal modstand.



Den tyske benchmark:

Tyskland tillod rekordhøje 13,8 GW i 2024 ved at implementere princippet om ”Overriding Public Interest”. Det er den guldstandard for hurtig eksekvering, som resten af Europa skal måle sig med.





Danmarks situation - repowering en overset mulighed

Med en vindandel på 56% er vi i front, men vi har en af Europas ældste flåder.

Løsningen for Danmark kunne være en tredobling af produktionen med færre møller: Ved repowering udskiftes ældre møller med moderne vindmøller, der er langt mere kraftfulde og effektive. På grund af store teknologiske fremskridt fører dette til, at man i gennemsnit tredobler elproduktionen, samtidig med at antallet af vindmøller reduceres med 25 %



De bedste vindplaceringer:

De ældste vindmølleparker er ofte bygget på de mest optimale steder med de bedste vindressourcer.



Genbrug af eksisterende infrastruktur:

Meget af den fysiske infrastruktur, såsom veje, kabler og transformerstationer, er allerede etableret og kan ofte genbruge



Hurtigere godkendelsesprocesser:

Fordi anlægget og infrastrukturen i forvejen findes, bør processen med at indhente nye tilladelser tage kortere tid og være mere effektiv sammenlignet med at bygge helt nye vindmølleparke



Dyk ned i tallene og de strategiske fremskrivninger i rapporten.



Læs mere: https://windeurope.org/data/products/wind-energy-in-europe-2024-statistics-and-the-outlook-for-2025-2030/

2026: Energikapløbet er afgjort – og Kina har vundet



Verden befinder sig i 2026 i et afgørende energikapløb, hvor energi ikke længere blot betragtes som en handelsvare eller et moralsk anliggende, men som fundamentet for national sikkerhed og fremtidig supermagtsstatus.



Kina fremstår som den foreløbige vinder af dette kapløb. På trods af at landet er verdens største importør af olie og gas, har det gennem massive investeringer i vedvarende energi og strategisk fokus på selvforsyning skabt en modstandsdygtighed, som Vesten mangler.



Kinas dominans rækker ud over selve produktionen; de kontrollerer de kritiske råmaterialer (sjældne jordarter), der er nødvendige for grøn teknologi, og bruger billig energi som en løftestang for udvikling af kunstig intelligens (AI) og avancerede forsvarssystemer.



Energi som forudsætning for fremtidens teknologier

Ifølge seniorforsker Yang Jiang (DIIS) er kontrol over energiproduktionen nøglen til dominans på andre kritiske områder:



Kunstig Intelligens (AI):

Udvikling af avanceret AI kræver enorme mængder energi. Billig og stabil strøm er derfor en konkurrencefordel.



Forsvarsindustri:

Energisikkerhed er fundamentet for en moderne militærindustri.



Fremtidsteknologi:

Den kinesiske femårsplan indeholder visioner om flyvende biler, menneskelignende robotter og kvantecomputere – teknologier der alle er energiintensive.



Spørgsmålet er enkelt:

Er vi i Vesten villige til at finansiere vores egen suverænitet, før vinduet lukker definitivt?



Læs analysen: https://www.zetland.dk/historie/se859V92-mow6953p-c2668

<b>Ikke bundet, men forbundet</b>

<i>Jeg lever ikke efter ydre systemer som min primære vejleder.
Jeg lever efter en indre fornemmelse af retning, sandhed og balance, som jeg selv må erkende og stå ved.

Jeg anerkender ikke flertallet som autoritet i sig selv.
Jeg afviser heller ikke flertallet i sig selv.
Hvis jeg ender samme sted som mange andre, er det fordi min egen forståelse har ført mig dertil — ikke fordi jeg følger dem.
Hvis jeg ender et andet sted, er det lige så gyldigt, så længe det er sandt for mig.

Jeg er ikke defineret af grupper.
Jeg er ikke bundet til fællesskaber som identitet.
Jeg kan indgå i relationer og fællesskaber, men jeg behøver dem ikke for at forstå, hvem jeg er.
Jeg er mere forbundet til det enkelte menneske end til flokken.

Jeg lever i en forståelse af livet som cyklisk.
Jeg oplever tydeligt, at energi, bevidsthed og livsrytme skifter med tiden.
Forår og sommer åbner mig, giver mig kraft og bevægelse.
Efterår og vinter trækker mig ind i ro, stilhed og tilbagetrækning.
Ingen af delene er forkerte. Begge er nødvendige.

Jeg ser naturen som en levende orden, ikke som et objekt udenfor mig.
Jeg er en del af dens bevægelse, ikke adskilt fra den.
Årstider, lys og mørke, vækst og stilhed er ikke bare omgivelser — de er spejle af livets egen rytme i mig.

Jeg oplever det guddommelige som til stede i alt, ikke som noget adskilt fra verden.
Der er ingen nødvendig afstand mellem det hellige og det jordiske.
Eksistensen selv rummer mening, uden at den behøver at forklares gennem faste dogmer.

Jeg søger ikke faste svar, hvis de lukker livet ned.
Jeg søger forståelse, der kan bevæge sig, vokse og ændre sig.
Mysteriet er ikke et problem, der skal løses, men en tilstand, der kan leves i.

Jeg tror ikke på blind modstand mod flertallet.
Jeg tror ikke på blind tilpasning til flertallet.
Jeg tror på den stille, indre undersøgelse, hvor et valg bliver sandt, fordi det er erkendt — ikke fordi det er populært eller anderledes.

Jeg er ikke en del af en fastlagt tro.
Jeg er en levende proces i erkendelse.
Min vej er ikke at følge, men at forstå.
Min retning er ikke givet udefra, men opstår indefra.

Jeg accepterer, at jeg nogle gange går med strømmen.
Jeg accepterer, at jeg nogle gange går imod den.
Men jeg tillader aldrig, at strømmen alene bestemmer, hvem jeg er.

Jeg lever i relation til naturens rytme, livets forandring og min egen indre fornemmelse af sandhed.

Og det er nok.</i>

Jeg glæder mig virkelig over nyheden om, at der fra sommeren 2028 kommer direkte togforbindelse mellem Oslo S, København H, Hamburg og Berlin.

Det bliver med de nye tyske ICE L-togsæt, altså samme togtype som DSB allerede i stigende grad benytter mellem København H og Hamburg Hbf, dog i den tyske udgave med blandt andet restaurantvogn.

Det er præcis den slags europæisk fremskridt, vi har brug for.

Hvis toget skal være et reelt grønt alternativ til flyet, skal vi have et langt bedre net af persontog i Europa. Det kræver højere hastigheder, bedre komfort, færre skift og forbindelser, der faktisk binder vores lande og hovedstæder sammen.

For mig handler det ikke kun om klima. Det handler også om europæisk sammenhængskraft og modstandskraft. Når flyselskaber aflyser afgange på stribe og sender ekstraregninger videre til passagererne for stigende brændstofpriser, bliver det endnu tydeligere, hvorfor stabile og attraktive togforbindelser er vigtige.

Jeg vælger selv toget, når jeg har mulighed for det. Også når turen går langt. Sidste år rejste jeg med tog og bus hele vejen til og fra Valencia i Spanien.

Flere direkte europæiske togforbindelser, tak. Det her er et skridt i den rigtige retning.

Da sagde Almitra (til Profeten Almustafa): Tal til os om kærlighed.
Og han løftede sit hoved og så ud over folkeskaren, medens stilheden sænkede sig over den. Og med kraftfuld røst begyndte han at tale:
Når kærligheden kalder jer, følg den,
Er dens vej end stejl og stenet.
Og favnes i af dens vinger, da giv jer hen til den.
Skulle i end såres af det sværd, som er skjult i dens svingfjer.
Og når den taler til jer, tro den.
Om end dens røst skulle sønderrive jeres drømme, som nordenvinden forøder havens blomster.

Thi ligesom kærligheden kroner jer, skal den også korsfæste jer. Ligesom den øger jeres vækst, skal den også sørge for jeres beskæring.
Ligesom den hæver sig til jert højeste og kærtegner jeres spædeste kviste, der sitrende strækker sig mod solen.
Således skal den også nedstige til jeres rod og ruske dens klamrende fæste i dybet.
Som markens neg sanker den jer til sig.
Den tærsker jer for at gøre jer nøgne.
Den sigter jer for at rense jer for avner.
Den kværner jer til hvidhed.
Den ælter jer, til I er smidige;
Og da overlader den jer til sin hellige ild, at I kan blive helligt brød til Guds hellige gæstebud.

Alt dette skal kærligheden gøre imod jer, at I må kende hjertets hemmeligheder og ved dette kendskab blive en del af livets hjerte.

Men dersom I af angst kun vil søge kærlighedens fred og kærlighedens glæder.
Da er det bedre for jer, om i dækker jeres nøgenhed og begiver jer bort fra kærlighedens tærskelo,
til den uomskiftelighedens verden, hvor I skal le, men ikke al jeres latter, og græde, men ikke alle jeres tårer.

Kærligheden giver intet andet end sig selv og tager kun fra sig selv.
Kærligheden besidder ikke og vil ikke besiddes;
Thi for kærligheden er kærlighed alt.

Når I er opfyldt af kærlighed, sig da ikke:
”Gud har taget bolig i vort hjerte”; men snarere skal i sige : ”Vi dvæler i Guds hjerte”.
Og tro ikke, I kan bestemme kærlighedens kurs, thi dersom kærligheden finder jer værdige, skal den bestemme jeres kurs.

Kærligheden har intet andet begær end at opfylde sig selv.
Men dersom I elsker og dog må begære, lad da jeres begær være disse:
At opløses og blive som en rislende bæk, der synger sin sang til natten;
At kende den alt for store følsomheds smerte;
At såres af jeres egen indsigt i kærligheden;
Og at udgyde jert blod modstandsløst og med fryd.
At vågne ved morgengry med et bevinget hjerte og med taksigelse for en ny dag at leve i kærlighed.
At hvile i middagstimen og åbne sindet mod kærlighedens højder;
At vende hjem ved aften opfyldt af taknemmelighed;
Og da at overgive jer til søvnen med en lovsang på læberne og en bøn for den elskede i hjertet.

(Fra Kahlil Gibran: profeten)

Samskabelsen af AI-strategier gennem dialog og samarbejde



At samskabe AI-strategier med medarbejderne indebærer et fundamentalt skift i ledelsesstilen fra topstyrede diktater til et aktivt og lyttende samarbejde.



Kort sagt bygger samskabelse af AI-strategier på erkendelsen af, at den hurtigste og mest effektive vej til at få succes med ny teknologi er at arbejde sammen med de mennesker, man beder om at bruge den, og ikke udenom dem.



I stedet for at ledelsen blot annoncerer urealistiske mål uden vejledning – hvilket ofte fører til ineffektivt arbejdsprocesser og modstand – betyder samskabelse følgende i praksis:



A) Samtaler frem for udmeldinger:

Ledere bør udskifte ensidige annonceringer med dialog og erstatte færdige svar med nysgerrige spørgsmål.



B) Fokus på meningsfuldt arbejde ('augmentation'):

I stedet for blot at implementere AI for at automatisere processer, handler samskabelse om at tale med medarbejderne om, hvordan teknologien kan hjælpe dem med at fokusere på de opgaver, der giver deres arbejde mest mening. Denne strategi fokuserer på at "forstærke" og understøtte medarbejderen frem for at erstatte vedkommende.



C) Skabelse af processuel retfærdighed:

Når ledere kommunikerer tydeligt og rent faktisk lytter til de involverede medarbejdere, opstår der en følelse af "procedural justice" (processuel retfærdighed) omkring de nye teknologier. Dette gør det langt mere sandsynligt, at medarbejderne vil acceptere og støtte de nye AI-politikker.



D) Udnyttelse af fælles viden:

Ved at samle ledere og medarbejdere i et fælles, samarbejdende mindset, kan virksomheden langt bedre gøre brug af alles samlede viden og erfaring.





Læs artiklen her :

https://hbr.org/2026/04/empathetic-leadership-can-make-or-break-ai-adoption

<b>Dagen vi aldrig må glemme.</b>

Den 4. Maj er for mig altid en dag til refleksion - og en dag hvor nogle af de historier min Mormor og Morfar og et par Onkler fortalte om krigen går igennem tankerne.

Det er også en dag jeg synes er lidt trist, i sær fordi det ser ud til at færre og færre bruger dagen = færre og færre der sætter lys i vinduerne. Synd og skam for jeg har hørt et par Modstandsfolk sige at det var en tradition de gerne så fortsatte med de unge mennesker.
Desværre ser det ud til at de unge er historieløse og ligeglade med den dag (synes nu heller ikke der generelt bliver gjort nok fra officiel side omkring denne dag).

Sådan som verden ser ud i dag - er denne dag endnu mere vigtig at holde fast i. Det fortjener de modstandsfolk der gav deres kæreste eje - livet, for at vi kan være frie i dag.

Så længe jeg lever, vil der blive sat lys i mine vinduer og sendt en tak til dem der gav sit liv for os.

Håber I alle husker lysene i vinduerne i aften.

https://www.youtube.com/watch?v=p1pI6AOHAM0