Dansk
Jeg er lige kommet hjem fra koncert med Veronica Mortensen og hendes band i Jazzhus Montmartre i København.
Da jeg tog afsted, var jeg i tvivl om, jeg ville synes det var godt - hendes sidste album er næsten for pænt ..... for velproduceret, og jeg kan jo godt lide, når musikken har lidt kant.
10 sekunder inde i koncerten var jeg ikke i tvivl - det svingede på den måde, som kun fed jazz gør. Musikernes udstråling og deres dygtighed gjorde musikken til en leg.
Den pænhed som jeg fornemmede på albummet var pist væk.
Det er ikke så længe siden, at jeg hørte trommeslageren Andreas Svendsen i en anden sammenhæng, nemlig i det unge nynordiske jazzband med det japanske navn "OTOOTO" - også på Jazzhus Montmartre. Han kommer ikke til at gå ledig med den legende tilgang, som han har til sit instrument - kæmpetalent.
På albummet "Serenity", er det tekster som Veronica Mortensen selv har skrevet i samarbejde med sin partner og man mærker, at det er tekster der betyder noget for hende.
Tidens mange urolige felter, giver stof til eftertænksomhed - og til sange.
https://open.spotify.com/track/1xvID4QBpGaEyWPYwr0rFN?si=cc6de4c27d3f401e
Da jeg tog afsted, var jeg i tvivl om, jeg ville synes det var godt - hendes sidste album er næsten for pænt ..... for velproduceret, og jeg kan jo godt lide, når musikken har lidt kant.
10 sekunder inde i koncerten var jeg ikke i tvivl - det svingede på den måde, som kun fed jazz gør. Musikernes udstråling og deres dygtighed gjorde musikken til en leg.
Den pænhed som jeg fornemmede på albummet var pist væk.
Det er ikke så længe siden, at jeg hørte trommeslageren Andreas Svendsen i en anden sammenhæng, nemlig i det unge nynordiske jazzband med det japanske navn "OTOOTO" - også på Jazzhus Montmartre. Han kommer ikke til at gå ledig med den legende tilgang, som han har til sit instrument - kæmpetalent.
På albummet "Serenity", er det tekster som Veronica Mortensen selv har skrevet i samarbejde med sin partner og man mærker, at det er tekster der betyder noget for hende.
Tidens mange urolige felter, giver stof til eftertænksomhed - og til sange.
https://open.spotify.com/track/1xvID4QBpGaEyWPYwr0rFN?si=cc6de4c27d3f401e
Jeg er lige kommet hjem fra koncert med Veronica Mortensen og hendes band i Jazzhus Montmartre i København.
Da jeg tog afsted, var jeg i tvivl om, jeg ville synes det var godt - hendes sidste album er næsten for pænt ..... for velproduceret, og jeg kan jo godt lide, når musikken har lidt kant.
10 sekunder inde i koncerten var jeg ikke i tvivl - det svingede på den måde, som kun fed jazz gør. Musikernes udstråling og deres dygtighed gjorde musikken til en leg.
Den pænhed som jeg fornemmede på albummet var pist væk.
Det er ikke så længe siden, at jeg hørte trommeslageren Andreas Svendsen i en anden sammenhæng, nemlig i det unge nynordiske jazzband med det japanske navn "OTOOTO" - også på Jazzhus Montmartre. Han kommer ikke til at gå ledig med den legende tilgang, som han har til sit instrument - kæmpetalent.
På albummet "Serenity", er det tekster som Veronica Mortensen selv har skrevet i samarbejde med sin partner og man mærker, at det er tekster der betyder noget for hende.
Tidens mange urolige felter, giver stof til eftertænksomhed - og til sange.
https://open.spotify.com/track/1xvID4QBpGaEyWPYwr0rFN?si=cc6de4c27d3f401e
