Danmark bærer stadig spor af en kolonial og imperialistisk tankegang, som ofte ligger skjult i vores sprog og måde at se verden på. Når vi taler om andre lande, kulturer og mennesker, bruger vi let ord, der gør magtforhold pænere, end de er. Derfor er det værd at være varsom med store ord som “allieret”. Ofte er “samarbejdspartner” et mere ærligt ord, fordi det minder os om, at relationer kan ændre sig, og at samarbejde ikke er det samme som blind loyalitet. Det handler også om, hvordan vi møder mennesker tættere på os selv — for eksempel grønlændere — og om vi ser dem som ligeværdige eller gennem gamle forestillinger om, hvem der har ret til at definere normalen. Man bliver ikke mindre dansk af at holde fast i sit ophav. Man bliver dansk ved at tage ansvar for det samfund, man er en del af, og ved at værne om frihed, ligeværd og fælles regler. Mange oplever samtidig, at politikerne gradvist flytter på vores værdier uden at sige det direkte. Nogle politikere er hurtige til at fremhæve det negative og bruge minoritetsspørgsmål som skjold, mens de overser det, der faktisk går godt. På den måde kan de skjule deres egne svagheder og deres mere antidemokratiske tendenser bag et pænt sprog og en bekvem dagsorden. Det er netop derfor, det er vigtigt at være opmærksom på, hvem der sætter dagsordenen, og hvilke værdier vi faktisk giver plads til. Det danske samfund må ikke bøje sig for ekstremisme, had eller ufrihed. Historien har lært os, hvad der sker, når vi ikke skelner klart mellem samarbejde, magt og underkastelse. Derfor må vi tale ærligt om, hvem vi samarbejder med, hvad det koster, og hvornår vi faktisk bare lader os forme af andres interesser.

https://videnskab.dk/kultur-samfund/de-fine-saloner-findes-der-er-tydelige-skel-mellem-folket-og-den-politiske-elite/ Der er et link, hvor man også kan hente bogen som gratis pdf

Dette opslag fra den gode Rasmus Brygger illustrerer også på fornem vis hvordan også Bygger må navigere indenfor rammerne af "det progressive fængsel". Han italesætter de korrekte kønsmarkører som progressiv far. De deler barslen, han bruger lige så meget tid på forældrerollen som mor gør. Han italesætter hvordan en samfundskultur med 12-talspiger og studiestress. Alt godt så langt. Når vi kommer til at formulere en fælles debat om forældrerollen fremadrettet, så forsvinder "køn" fuldstændigt fra teksten. Mine umiddelbare tanker efter at læse Bryggers indledning, er følgende Børneopdragelse er historisk en opgave for moderen. Det må på en eller anden måde påvirke de eksisterende strukturer. Hvordan kan "køn" IKKE nævnes? Dernæst skriver Brygger direkte, at "han" gerne vil være forældre på en bestemt måde, og antyder dermed at han og hans kone ikke er 100% enige. Konteksten taler i retning af, at konen i højere grad end Brygger er opvirket af omverdens forventninger til hendes forældreskab. Det vil - i så fald - ligge i direkte forlængelse af Bryggers kommentar om 12-talspiger. Jeg ser (ikke kun på baggrund af Bryggers opslag) at der er et klart element af "køn" i diskussionen om forældreskabet, hvor fars ideer og ønsker til pædagogikken bliver presset i baggrunden til fordel for mors ideer og ønsker. Mor har en klar magtposition i denne konflikt, men ideen om "kvinden som magtfuld" er utænkeligt når du skal leve op til de progressive idealer. Derfor kan Brygger ikke italesætte forældreskabets dilemmaer som også et spørgsmål om køn. Det er ikke som udgangspunkt et problem, at mor har magten, men hvis mor (eller far) bruger deres magt til at gennemføre omverdens forventninger til forældreskabet, så bliver det et problem. https://politiken.dk/debat/kroniken/art10845554/B%C3%B8rnev%C3%A6lde-er-blevet-normalen-i-Danmark

En af de helt store filmskabere... måske den største? Steven Spielberg er en af filmhistoriens mest indflydelsesrige instruktører - og trods sine 79 år og seks årtier i branchen svinger filmmageren stadig taktstokken bag kameraet og i populærkulturen. Spielberg er nemlig biografaktuel med sin nyeste film Disclosure Day, som markerer hans tilbagevenden til science fiction. Værket har fået strålende anmeldelser i Danmark, og tegner til at blive en af instruktørens største film i nyere tid. I anledning af det nye film har vi kastet os ud det umulige: at finde de 10 bedste Spielberg-film - se artiklen. 🙄 Hvilken film er din favorit?

"Det simple liv" i dagens Danmark, er det et frivilligt valg? For nogle er det simple liv et dybtfølt, frivilligt valg om at hoppe af hamsterhjulet... For andre er det en nødvendighed dikteret af økonomiske realiteter, boligmarkedet eller personlige kriser som stress. Det frivillige valg: Jagten på tid og frihed. For en voksende gruppe danskere er det simple liv en luksus, man aktivt vælger til. Det handler ikke om fattigdom, men om bevidst at fravælge forbrugsræset. Tid over penge: Man går ned i tid på arbejdet eller vælger et mindre betalt, men mere meningsfyldt job for at få mere tid med familien eller til hobbyer. Minimalisme: Et aktivt opgør med "køb-og-smid-væk"-kulturen. Man ejer færre ting for at få mere mentalt overskud. Geografisk flugt: Mange flytter fra de dyre storbyer ud i bofællesskaber, økosamfund eller til "Vandkantsdanmark", hvor boligudgifterne er lavere, og naturen er tættere på. Det ufrivillige valg: Det simple liv er dog ikke altid romantisk selvvalgt. For mange er det en livsstil, man er tvunget ud i med det dyre boligmarked, særligt i og omkring de store byer er ejerboliger blevet så dyre, at mange må bo småt eller flytte langt væk – ikke fordi de vil, men fordi de skal. Inflation og leveomkostninger: Stigende priser på energi, fødevarer og renter har gjort, at mange danskere har måttet skære alt overflødigt væk for overhovedet at få budgettet til at hænge sammen. Stress som stopklods: For en del er det simple liv en nødbremse. Kroppen eller psyken har sagt stop på grund af stress, og det "simple liv" bliver den eneste udvej for at overleve mentalt. 😉 Så svaret om det simple liv er et både Ja og Nej.

!Xóõ, G/ui, G//ana, Ju/'hoansi, Herero, Himba og Uchoi. Hvad er det? Jo, det er de oprindelige folk, som min kunstudstilling i Tobaksgaarden handler om. Det er grupper, der alt for ofte bliver overset, og hvis kulturer risikerer at gå i glemmebogen. Og så er der selvfølgelig Dani-folket fra West Papuas højland; de skal nok klare sig og vil formå at bevare deres kultur i en eller anden form. Under alle omstændigheder er det disse folk, der giver mine kunstværker værdi og et ægte, dybt indhold. Udover selve værkerne har jeg skabt en introduktionsvideo til udstillingen, og de figurerer selvfølgelig også i min nye bog, "Måske en Odyssé". Den udkommer medio august, og vi holder bogreception i Tobaksgaarden under selve udstillingen. Jeg håber, I kommer forbi og tager jeres nysgerrighed med.

😉 Sådan... Donald Trump kan ikke gå på vandet og han er ikke GUD! Nederlag... En føderal dommer i USA Christopher Cooper, har fredag afvist en anmodning om midlertidigt at sætte en kendelse i bero, som kræver, at præsident Donald Trumps navn fjernes fra kulturinstitutionen Kennedy Center. "John F. Kennedy Center for the Performing Arts – også kendt som Kennedy Center – ligger i forbudshovedstaden Washington D.C. Det er opkaldt efter den tidligere præsident John F. Kennedy, der blev dræbt i 1963". #Socii #nedlag #DonaldJTrum #KennedyCentre #ChristopherCooper

Myten om den grønne omstilling af køleskabet Vi taler om grøn omstilling, men vores køleskabe fortæller en helt anden historie. Selvom viljen til at spise mindre kød er massiv, viser friske tal fra juni 2026, at danskernes kødforbrug ikke er faldet – det er tværtimod steget over de sidste ti år. Hvorfor fejler vi, når vi så gerne vil? Sociolog og postdoc ved KU, Morten Wendler Jørgensen, analyserer i DM Bio diskrepansen mellem vores grønne ambitioner og virkelighedens madvaner. Her er de tre vigtigste indsigter: Fra lasagne til linser: Vanens magt Vi spiser i gennemsnit 1 kg kød om ugen – næsten tre gange mere end de anbefalede 350 gram. Som 24-årige Freja forklarer i kilden, er det en udfordring at starte fra bunden, når man skal udskifte sine "fem klassiske retter". Intentionen om at spise grønt drukner ofte i manglende kompetencer og en hverdag, hvor kødcentrerede retter er det kulturelle anker. Sociale barrierer og "Jylland-kompromiset" Det er ikke den grønne mad, der er svær, men de sociale situationer. 21-årige Johanna taler om "Jylland-kompromiset", hvor hun spiser kød hos sine forældre for at undgå konflikt, mens Emilie (28) fravælger at være vegetar for ikke at være til besvær for sine venner. Når vi samtidig ser, at kebab-portioner i takeaway-sektoren er steget med 160 % siden 2005, kæmper forbrugeren mod et system, der aktivt promoverer mere kød. Klimafakta som strategisk anker Mad udgør 20 % af vores samlede forbrugsudledninger – mere end både bil og bolig. Når oksekød udleder 75 kg CO2e pr. kg, mens plantebaserede alternativer ligger på 0,4-2,7 kg, er potentialet enormt. Men fakta alene flytter ikke bjerge, hvis infrastrukturen mangler. Vi kan ikke forvente, at den enkelte forbruger bærer hele ansvaret for en systemisk madkulturforandring. Hvis vi skal rykke på de 55 % af vores mads klimaaftryk, som oksekødet tegner sig for, kræver det politisk rammesætning. Kantineledere, HR-ansvarlige og beslutningstagere: Det er deres ansvar at skabe rammerne (f.eks. via grønne indkøbsaftaler og professionel opkvalificering), der gør det grønne valg til det nemme valg. Vi ændrer ikke vaner, før systemet hjælper til. Konferencecentre og personale kantiner skal inspirere til spændende opskrifter, og gøre dem tilgængelige for medarbejderne Hvis vi for alvor vil have "andre boller på suppen", kræver det, at vi holder op med at behandle madvaner som et privat projekt og begynder at se det som det presserende samfundsanliggende, det er. https://dm.dk/bio/alle-artikler/klima/vi-vil-gerne-spise-mindre-koed-men-hvorfor-er-vores-koedforbrug-saa-steget/

Endnu en episode i fortællingen om det hårde, kedsommelig og slidsomme liv som frivillig: Efter Brugerforum på Mantzius i dag var der lidt hygge med let sommermad for dem, der kunne blive til det. Vi fik især snakket en del om alle aktiviteterne på Mantzius til Birkerød Kulturnat til september.

Interessant artikel om “Manosfæren” Den kommer fra “Videnskab.dk” Husbonden og jeg kom op at diskutere årsager og virkninger af manosfæren affødt af dagens udgave af Brinkmanns briks på P1. Jeg synes artiklen her forklarer meget godt hvad manosfæren og dens “ofre” handler om. https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-du-boer-virkelig-faa-oejnene-op-for-manosfaeren-for-du-lever-allerede-i-den/