Tusindvis af LEGO-klodser indtager Medborgerhuset: Taastrup får sin helt egen byggeweekend

Taastrup: Der bliver ikke mangel på hverken fantasi, farverige klodser eller små LEGO-køretøjer i Medborgerhuset denne weekend. For første gang inviterer den lokale LEGO-forening DanBrick til KlodspilotDage, hvor børn og familier kan bygge, lege og være kreative sammen.

Lørdag den 22. og søndag den 23. august bliver Medborgerhuset på Taastrup Hovedgade forvandlet til et stort LEGO-univers. Her er der lagt op til en weekend, hvor det ikke handler om at kigge på færdige modeller bag en glasrude – men om selv at få fingrene i klodserne.

Og der er rigeligt at gå i gang med.

Over 20.000 løse LEGO-klodser venter

En af de helt store aktiviteter bliver muligheden for at bygge frit med mere end 20.000 løse LEGO-klodser. Her kan børnene slippe fantasien løs og skabe præcis det, de selv har lyst til.

Der bliver også mulighed for at være med til at opføre en hel LEGO-by.

Vejene og grundene er allerede klar, men byen mangler beboere, planter, kolonihavehuse og alle de andre små detaljer, som får en by til at føles levende. Ifølge arrangørerne står der hjælpere klar ved byggepladserne til at give børnene en introduktion og hjælpe dem i gang.

Fra racerbaner til togdrift

Hvis man er mere til fart end byplanlægning, er der også noget at komme efter.

På en særlig forhindringsbane kan deltagerne prøve kræfter med blandt andet sportsvogne, terrængående biler og bæltekøretøjer. Banen byder blandt andet på en vindeltrappe og en hængebro.

Og skulle drømmen være at blive lokomotivfører, kan man også prøve at styre både passager- og godstog.

For de yngste LEGO-fans er der selvfølgelig også DUPLO-klodser, mens andre kan slå sig ned med et færdigt LEGO-sæt – eller bygge helt frit fra fantasien.

Første gang DanBrick inviterer til KlodspilotDage

KlodspilotDage arrangeres af DanBrick, en nystartet lokal forening for LEGO-entusiaster.

Foreningen beskriver selv arrangementet som en aktiv byggeoplevelse frem for en traditionel LEGO-udstilling. Tanken er, at publikum ikke bare skal komme for at kigge, men være med til at skabe noget sammen.

Det betyder også, at de voksne ikke nødvendigvis behøver stå på sidelinjen. Arrangørerne lægger op til, at både børn og voksne kan bygge med og få hjælp undervejs.

Det er første gang, KlodspilotDage bliver afholdt, og DanBrick håber derfor også på feedback fra de besøgende, så arrangementet kan udvikles og måske blive endnu større i fremtiden.

LEGO-weekend midt i Taastrup

KlodspilotDage kommer samtidig til at være en del af en aktiv weekend i Taastrup.

Lørdag er der blandt andet musik i Taastrup ByMidte, hvor Helmig Jam spiller fra middagstid ved Finn Inn/Axeltorv. Senere på måneden følger den traditionsrige Høstfest i Taastrup ByMidte den 29. august.

For børnefamilier er LEGO-arrangementet dog et af weekendens oplagte stop – ikke mindst fordi aktiviteterne er bygget op omkring, at børnene selv skal være aktive.


Kulturhusene i Høje-Taastrup har arrangementet på det officielle program for begge dage.

Så hvis familiens LEGO-kasse derhjemme efterhånden er blevet lidt for lille til de store byggeplaner, kan weekenden i Medborgerhuset være en oplagt anledning til at tænke i lidt større skala.

Her er der nemlig både klodser nok til en by, tog nok til en jernbane – og mere end 20.000 muligheder for at bygge noget, der ikke fandtes, da man gik ind ad døren.

Fotograf: Carsten Hald

Grønne pensionsprodukter i 2026:

3,2 millioner danskere har muligheden – men branchen udnytter den ikke



Er du villig til at acceptere et lidt højere CO2-aftryk for din pension i dag, hvis det er prisen for at finansiere fremtidens omstilling – eller bør vi kræve, at selskaberne taler samme sprog?



I dag har 3,2 millioner danskere adgang til en grøn pension, men alligevel vælger færre end 5 % faktisk de bæredygtige tilvalg.



En ny kortlægning fra AnsvarligFremtid (august 2026) af de store pensionsselskaber som PFA, Danica, AP Pension, Velliv og Nordea viser, at uklare regler og dårlige data holder den grønne omstilling af vores fælles pensionspenge tilbage.





De tre vigtigste pointer fra analysen:



Myten om dårligt afkast er afsløret:

Den mest sejlivede barriere for grønne investeringer er frygten for, at den gode samvittighed koster på den lange bane. Kigger vi på de dugfriske tal for 2026, bliver denne frygt dog udfordret. PFA Klima Plus leverede i 2026 et afkast på 11,3 %, hvilket markant overgik standardproduktet PFA Plus, der landede på 8,3 %.



EU-reglerne halter:

Der er store huller i, hvor godt selskaberne følger EU’s grønne regler (taxonomien). Velliv (kun 1,7 % alignment) og AP Pension (1,2 %) ligger langt bagefter. Mærkeligt nok er Vellivs almindelige pensionsprodukt (2,1 %) faktisk mere grønt end deres særlige bæredygtige tilvalg.



Fare for nedgradering:

Hvis selskaberne ikke får styr på deres grønne indsats, risikerer de at miste deres status som "bæredygtige" produkter under de nye EU-regler (SFDR 2.0). Det kan betyde, at produkterne i stedet bliver stemplet som "under omstilling" – og det kan gøre dem mindre attraktive.



God datakvalitet er ikke længere bare en bonus – det er en nødvendighed for at kunne drive en pensionsforretning i dag.



Hvis selskaberne ikke bliver mere åbne om, hvad deres produkter faktisk indeholder, risikerer de både at blive beskyldt for greenwashing og at miste deres grønne mærkat.



Selvom det i dag er risikofrit for kunderne at vælge grønne løsninger, skal pensionsselskaberne skærpe deres indsats – ellers mister de troværdigheden som bæredygtige.



Læs hele analysen https://www.ansvarligfremtid.dk/hvor-baeredygtige-er-de-baeredygtige-pensionsprodukter/

I fremtiden bliver vi måske nødt til helt at opgive nogle af de sommerhusområder, der ligger tæt på vandet



En forsker foreslår på årets klimatopmøde i Lemvig, at vi opgiver eksisterende sommerhus- og kolonihaveområder, der er for dyre at sikre mod oversvømmelser





https://www.dr.dk/nyheder/indland/forsker-paa-klimatopmoede-vi-boer-opgive-truede-sommerhusomraader

Gør det grønne til det nemmeste valg.
Næste gang du står i supermarkedet, tør du så lade grøntsagen bestemme aftenens menu, før du overhovedet når køledisken?

Historien om danskerne og grøntsagerne i 2026 er fortællingen om en befolkning, der har viljen, men mangler "nemheden". Vi er fanget mellem et ønske om at gøre det rigtige og en hverdag, hvor kødets planlægningsmæssige overtag og en manglende evne til at improvisere med det grønne holder os fast i gamle mønstre.

Vi vil det grønne, men vælger det fra - danskernes grøntforbrug falder.
Landbrug & Fødevarers 2026-analyse afslører et massivt "intention-action gap": Vi har viljen, men vanerne halter i en travl hverdag.


Statistisk dyk:
Daglige grøntspisere er faldet fra 55 % (2024) til 51 %. Den grønne bølge har mistet momentum.

Den digitale barriere:
29 % mangler inspiration. Da 49 % søger hjælp online og 25 % på sociale medier, er det her, vi skal vinde forbrugerne.

Kødet vinder:
36 % planlægger aftensmaden ud fra kødet. Kun 8 % starter med det grønne.


Glem moralisering.
Smag (57 %) trumfer oprindelse (29 %).
De 18-34-årige spiser faktisk mest grønt (54 %), men de er mest udfordrede på teknik og madspild.
Strategisk skal vi løse behovet for præcis mængde (47 %) og lang holdbarhed (45 %).

Fremtidens vækst kræver fokus på smag og convenience frem for blot øko-labels.

Link : https://lf.dk/tal-og-analyser/forbrugere-og-trends/danskerne-vil-gerne-spise-mere-groent-men-forbruget-falder/

Forsikrings selskabernes nye rolle i en verden med ekstreme klimahændelser
- Fra passiv skadesbehandler til aktiv risikorådgiver

Vi er trådt ind i et nyt kapitel, hvor forsikring ikke længere blot er et teknisk dokument i skuffen, men en aktiv del af samfundets organisering. Det handler om, hvordan vi træffer beslutninger i tide og flytter vores fokus fra at reparere fortidens fejl til at forberede os på fremtidens vilkår.

Spørgsmålet er ikke længere, om vores systemer kan følge med økonomisk, men om vi som borgere er klar til at ændre vores fundamentale opfattelse af tryghed.

Status quo er et økonomisk selvmål.
Den traditionelle "erstat og genopbyg"-model kollapser under presset fra ekstremvejr, hvilket truer branchens solvens og samfundets stabilitet.
Vi må lytte til SDU Climate Cluster:
Tre centrale eksperter fra Syddansk Universitet – professor Sebastian H. Mernild (leder af SDU Climate Cluster), lektor Sara Egemose (Wester) og Simon Sølvsten (leder af European Center for Risk & Resilience Studies) – peger på et fundamentalt brud.

Forsikring er ikke længere blot et sikkerhedsnet, men en strategisk katalysator for resiliens.

A) Opgør med genetablering:
Det er nytteløst at genopbygge samme sårbarhed. Vi må bryde med forestillingen om at "vende tilbage til normalen", da det blot fastholder risiko.

B) Resiliens som fundament:
Samfundet skal kunne modstå, tilpasse og styrkes gennem kriser. Forsikring skal transformeres til en aktiv drivkraft for denne robusthed.

C) Data som præventionsværktøj:
Ved at aktivere branchens unikke skadesarkiv, satellitdata og digitale tvillinger flytter vi os fra finansiel reaktion til at være strukturelle drivere af urban planlægning.


Klimaforandringer følger ikke budgetcyklusser eller valgperioder.
Den nye samfundskontrakt kræver radikal koordinering mellem stat, kommune og branche; proaktiv investering er den eneste økonomisk ansvarlige vej frem.

Link : https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19524871.ece

Kinas "Iskolde Silkevej" og fremtidens globale handel

Arktis omkalfatrer nu de globale forsyningskæder.



Mens den arktiske is svinder ind i et tempo, der udfordrer vores klimamodeller, opstår en ny kommerciel virkelighed: "Ice Silk Road". Det er en direkte reference til den antikke silkevej, der engang bandt øst og vest sammen over land; nu genopstår den som en maritim livline gennem det høje nord.



Rederiet Sea Legends nye "Iskolde Silkevej" disrupter de traditionelle ruter ved at halvere sejltiden mellem Ningbo og Felixstowe fra 40 til 20 dage. For logistikstrategen betyder det massivt reduceret working capital og hurtigere inventory turnover.



De 3 vigtigste observationer:



1) Effektivitet:

Den Nordlige Søvej (NSR) korter distancen med 30-40 %, hvilket førte til rekordmange 23 transitter i 2025.



2) Geopolitisk skifte:

Efter Houthi-angreb i juli 2026 sendte olien over $100, omgås Suez-chokepoints. Men husk: Man bytter én risiko ud med russisk afhængighed, da Rosatom kontrollerer alle tilladelser.



3) Ekstrem risiko:

167 is-klasse skibe blev bygget i 2025 trods manglende GPS og begrænsede bjærgningsmuligheder under IMO’s Polar Code.





Arktis er gået fra miljøbekymring til strategisk nødvendighed.

Mens Kina rykker, står europæiske firmaer i et dilemma mellem ESG og hastighed. Med 500+ hændelser de sidste 10 år er ruten en balancegang mellem profit og ekstrem operationel risiko.



Læs mere: Alice Hancock, FT: ”China bypasses shipping chokepoints with ‘Ice Silk Road’ through Arctic”.

https://www.ft.com/content/4456f475-f2c8-4cb7-8312-0c47c5f781b8?countryCode=DNK&syn-25a6b1a6=1

Global opvarmning og vejrrekorder

Hvordan agerer jeres virksomhed, når det ekstreme bliver den nye gennemsnitlige virkelighed?



Sommeren 2026 i Vesteuropa, med den varmeste juni-juli-periode nogensinde målt, har givet os et kig ind i fremtiden. Det er her, klimaforandringerne holder op med at være abstrakte grafer og bliver til faldende vandstand i floderne og udtørret vegetation.



En del af de stigende skader skyldes dog også os selv:

Vi bliver ved med at placere enorme værdier og infrastruktur dér, hvor naturen rammer hårdest.



Sebastian H. Mernild (RÆSON) pointerer: Vi må ikke lade klimarekorder blive baggrundsstøj.

For beslutningstagere er ekstremerne ikke længere anomaler, men en strategisk grundpræmis.



1. Acceleration mod 1,5 grader.

Første halvdel af opvarmningen tog 148 år – den næste kun 27. Perioden 2023-25 har ligget over 1,5 grader; det er en midlertidig anomali, ikke et formelt brud på Paris-aftalens langsigtede mål, men hastigheden kræver akut ledelsesmæssig agilitet.



2. Horisont 2027:

85 % sandsynlighed for rekord. El Niño lægger et naturligt skub oven på den menneskeskabte grundlinje, hvilket gør 2027 til et år med massivt systemisk stress. Rekorder er ikke længere sjældne begivenheder, men en fast del af risikobilledet.



3. Risiko som samspil.

Sommeren 2026 i Vesteuropa viste, at risiko ikke kun drives af klimaet, men af samspillet mellem ekstreme forhold og vores placering af aktiver og værdier, hvor naturen rammer hårdest.





Strategisk ledelse i en ny virkelighed

Vi skal flytte fokus fra debatten om "hvorvidt" en hændelse er 1:1 klimaforandringer til, hvordan vi tilpasser os en ændret grundlinje.

Det kræver et fælles datafundament (f.eks. geografiske definitioner) og rettidig omhu i byplanlægning og investering.







Læs mere: https://www.raeson.dk/2026/sebastian-mernild-vi-risikerer-at-vaenne-os-til-vejrrekorderne-er-politikere-medier-og-vaelgere-ved-at-glemme-klimaet/

Hvor er det sørgeligt, gang på gang at konstatere, hvordan unge påvirker og lokker hinanden ud i ugerninger, i stedet for at hjælpe, støtte og inspirere hinanden positivt. Det er jo dem, der skal forme fremtidens verden – deres verden. Derfor burde vi give dem mod, håb og tro på, at de sammen kan skabe noget bedre, frem for at de trække hinanden ned...

Det tror jeg faktisk er det vigtigste spørgsmål, for vi kan ikke bare fortælle de unge, hvad de ikke må gøre - vi er nødt til at give dem noget bedre at vælge?

“Hvad kan vi, som samfund og ansvarsbevidste voksne, gøre for at give dem lysten, modet og redskaberne til at løfte hinanden – i stedet for at trække hinanden ned?"

#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.

Stor tak til de mange bruger der laver indhold på SOCii.
Prøvede at sammenligne 1-12 juli med 1-12 august.

Prøver at finde på nye grafer i takt med at jeg får mere data, prøver at forbedre dem, således at andre måske kan få glæde af dem og for at motivere folk om at det går den rigtige retning

19 ud af 24 sammenligninger i denne graf, er der sket en vækst fra sidste måned.
En pil ligger imellem 2 søjler af data og viser en vækst eller nedgang antal af aktivteter.

Forsæt det gode arbejde alle sammen.

Optimal skulle de ikke sammenlignes med de samme numre af dage, men hvilke dage på ugen det er. Mandag er oftes dem med mindst aktivitet., hvorimod at aktivteten øges hen imod weekenden og i weekenden.

Jeg nyder at ekspertimitere med graferne og data, men jeg laver nok et indlæg i fremtiden, hvor jeg spøger jer om, hvilke grafer der fungere for jer.

Vil du lede rammerne for fremtidens sundhedsforskere?

Aarhus University søger en afdelingsleder til ph.d.~administrationen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Her får du ansvar for en administration der servicerer ca. 750 ph.d.~studerende, 400 vejledere og afvikler 150 ph.d.~kurser årligt.

En central ledelsesrolle i en kompleks organisation, hvor du både leder mennesker og udvikler professionelle, serviceorienterede sagsgange

Din rolle:
~ Daglig ledelse af 11 engagerede medarbejdere med fokus på trivsel og udvikling via MUS, 1:1 og løbende feedback
~ Sikre sammenhængende og regeloverholdende sagsgange fra indskrivning til forsvar og afslutning af ph.d.~forløb
~ Driftsledelse: effektiv administrativ understøttelse, kompetencer i spil og løbende optimering og standardisering
~ Tæt samarbejde med ph.d.~skolelederen, fagmiljøerne og lederteams på tværs af universitetet
~ HR~opgaver for universitetsansatte ph.d.~studerende

Vi forestiller os, at du:
~ Har erfaring med ledelse i en kompleks organisation og motiveres af personale~ og driftsledelse
~ Har en videregående uddannelse og solid baggrund inden for offentlig administration – gerne fra universitetssektoren
~ Er beslutningsdygtig, handlekraftig og kommunikerer tydeligt på både dansk og engelsk
~ Er serviceminded, imødekommende og skaber et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø
~ Erfaring med ph.d.~området er en fordel, men ikke et krav

Du får:
En nøglerolle i Graduate School of Health med stor indflydelse på ph.d.~skolens udvikling
Professionelt og hjælpsomt miljø med engagerede kolleger
Mulighed for at sætte retning for administrativ understøttelse af forskningen
Ansættelse pr. 1. november 2026 eller tidligere, fuldtid i Aarhus

Klar til at skabe stærke rammer for sundhedsvidenskabelig forskning?

Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3091765/

#Afdelingsleder #PhDAdministration #AarhusUniversitet #AU #Health #Ledelse #OffentligAdministration #Universitet #Aarhus #LedigtJob