Er du Garmin bruger, har jeg lavet et Datafelt du kan bruge på dit ur. Med det her datafelt kan du sætte en distance, feks 10 km og en tid du gerne vil gå/løbe denne distance påm feks 1 time. I datafeltet kan du så se om du er foran eller bagud med dit mål og med hvor meget

https://apps.garmin.com/en-DK/apps/4b8e1853-944c-4cdb-b165-b20c365c1779

#Garmin #Gåtur #Løbe #Træning #Mål #Distance #Datafelt

Kinas "Iskolde Silkevej" og fremtidens globale handel

Arktis omkalfatrer nu de globale forsyningskæder.



Mens den arktiske is svinder ind i et tempo, der udfordrer vores klimamodeller, opstår en ny kommerciel virkelighed: "Ice Silk Road". Det er en direkte reference til den antikke silkevej, der engang bandt øst og vest sammen over land; nu genopstår den som en maritim livline gennem det høje nord.



Rederiet Sea Legends nye "Iskolde Silkevej" disrupter de traditionelle ruter ved at halvere sejltiden mellem Ningbo og Felixstowe fra 40 til 20 dage. For logistikstrategen betyder det massivt reduceret working capital og hurtigere inventory turnover.



De 3 vigtigste observationer:



1) Effektivitet:

Den Nordlige Søvej (NSR) korter distancen med 30-40 %, hvilket førte til rekordmange 23 transitter i 2025.



2) Geopolitisk skifte:

Efter Houthi-angreb i juli 2026 sendte olien over $100, omgås Suez-chokepoints. Men husk: Man bytter én risiko ud med russisk afhængighed, da Rosatom kontrollerer alle tilladelser.



3) Ekstrem risiko:

167 is-klasse skibe blev bygget i 2025 trods manglende GPS og begrænsede bjærgningsmuligheder under IMO’s Polar Code.





Arktis er gået fra miljøbekymring til strategisk nødvendighed.

Mens Kina rykker, står europæiske firmaer i et dilemma mellem ESG og hastighed. Med 500+ hændelser de sidste 10 år er ruten en balancegang mellem profit og ekstrem operationel risiko.



Læs mere: Alice Hancock, FT: ”China bypasses shipping chokepoints with ‘Ice Silk Road’ through Arctic”.

https://www.ft.com/content/4456f475-f2c8-4cb7-8312-0c47c5f781b8?countryCode=DNK&syn-25a6b1a6=1

Og så var der Ironman gennem Birkerød Kongevej (og en stor del af Nordsjælland) i dag.
Da jeg kom forbi, var man i den sidste, spredte del af feltet. På en måde er det også dem, der kæmper hårdt her, som jeg har den største respekt for. At komme gennem distancen er i sig selv en bedrift i mine øjne.

Den førende deltager var allerede 25 km inde på den afsluttende marathon på det her tidspunkt.

I min alder (67 år) er det ekstra vigtigt at holde sig i god form. Heldigvis elsker jeg at træne, og helst varieret.
For mig betyder en god form at man har en god kondition, helst et kondital over 40, så man kan tåle en influenza uden man er i livsfare. jeg ønsker at være så stærk at dagligdagen byder på meget få belastninger hvor jeg er presset til det yderste, jeg vil også være så adræt at jeg ubesværet kan kravle rundt og lege med mine børnebørn, både under sofabordet, og i klatrestativet, sidst men lige så vigtigt, så skal jeg vedligeholde balance og reaktionsevne.

Kan alle de her ting lade sig gøre? tjaee hvis man sammensætter et varieret træningsprogram, og prøver at få noget af motionen ind i hverdagen. Eksempelvis bruger jeg helst ikke bilen til korte ture, faktisk forsøger jeg at holde en regel der tilsiger at bilen må kun bruges hvis distancen er mere end 20 km, eller der skal transporteret ting der er uhåndterbar på en cykel.

Cyklen er et vigtigt værktøj til min konditionstræning (men det er langt fra den eneste måde jeg konditionstræner) Jeg bruger endda ofte en elcykel til konditionstræning. For mig at se, er fordelen ved en elcykel at jeg er sikker på at nå frem på den beregnede tid uden at svede. Hvis nu jeg kører til min destination med alt den hjælp cyklen giver, så kommer jeg frisk frem, og behøver nok ikke det store for at være repræsentabel.
Når jeg så skal hjem, er der flere måder jeg kan få pulsen op på et niveau så det bliver den type træning jeg ønsker. Enten kan jeg gå op eller ned i hjælp fra cyklen så pulsen kan blive på det niveau jeg ønsker, eller jeg kan vælge at køre så hurtigt at elmotoren ikke mere er aktiv (ca 24 km/t på min cykel), og så sænke hastigheden hvis pulsen bliver for høj. Den sidst beskrevne måde bruger jeg meget når jeg skal træne intervaltræning.

Jeg kan godt lide at nørde træning, så mine motionsindlæg kan blive lidt lange, men hvis det har interesse vil jeg gerne skrive om hvordan jeg ellers sætter træningen sammen, og måske også hvorfor. :)

Refleksioner over det digitale fællesskab

Jeg har i den sidste tid gået og reflekteret over vores måde at være på sociale medier på. Vi er jo mere forbundne end nogensinde før, men jeg kan ikke slippe følelsen af, at vi paradoksalt nok er blevet mere distancerede i vores interaktion.

Jeg må være ærlig og sige, at jeg overvejer, om det er tid til at trække mig.

Misforstå mig ikke – jeg bliver glad for et like, og det er dejligt at vide, at man bliver set. Men for mig er et like kun en overfladisk anerkendelse; det er et hurtigt signal, men det er ikke en samtale. Jeg er ikke kommet herind for at samle på digitale tommelfingre, men for den gnist, der opstår, når vi rent faktisk skriver med hinanden. Jeg er her for de interessante debatter, for de skæve perspektiver og for den fælles refleksion, der kan flytte os alle sammen lidt.

Det, der gør mig mest eftertænksom, er kontrasten i vores interaktion. Vi er jo rigtig gode til at skrive kommentarer, når det er overfladisk. Når der er tale om småsnak, hurtige anerkendelser eller opslag, der ikke kræver, at man forholder sig til noget komplekst, så flyder det. Men i det øjeblik et opslag kræver refleksion, en holdning eller et ønske om reel dialog, så opstår passiviteten.

Det føles som om, vi er blevet “passive tilskuere” til hinandens tanker. Vi scroller, vi læser, og vi nikker måske anerkendende bag skærmen – men vi glemmer at stoppe op, reflektere og skrive den kommentar, der rent faktisk kan starte en samtale.

For mig er det netop i den dialog – der hvor vi tør forholde os til tingene – at de nye netværk og de stærke forbindelser bliver skabt. Hvis vi kun læser uden at reagere, mister de her platforme deres værdi som sociale rum og bliver i stedet til digitale opslagstavler, hvor vi bare kigger på hinanden på afstand.

Jeg savner substansen. Jeg savner, at vi tør udfordre hinanden, spørge ind og dele vores tanker, så vi kan skabe noget sammen, fremfor blot at observere hinanden på afstand.

Er jeg den eneste, der føler, at vi er gået i stå i passiviteten og er der andre herinde, som også savner, at vi genfinder samtalen og den ægte, reflekterede interaktion?

Billie Myers "Kiss the rain" - En smuk sang om lang distance forhold og længsel.. Er der noget bedre på en regnfuld Søndag, end at have den her sang i baggrunden, imens regnen falder blidt, og Solsorten sidder og synger sin egen sang...

Alt i mens man sender en tanke til den gang man selv var i et lang distance forhold med, en der betød alverden for en, men som desværre forsvandt ud i regnen, men aldrig ud i glemslen...

Er der noget bedre end at gå en tur i regnen igennem en skov, på en strand, langs marker, når det regner, ikke i min verden. Eller bare gå en tur i mørket igennem byen, mens regnen falder og giver et vandspejl på den mørke asfalt, hvor lyskryds afspejles i vandpytterne. Eller bare sidde og kigge ud af vinduet, og lade livet passere mellem regndråberne, lade tankerne vandre i mellem de blide dråber der falder fra himlen..

https://www.youtube.com/watch?v=Kq-r4ZUpels&list=RDKq-r4ZUpels&start_radio=1

26. april 2026:
Duatlon i Rødekro.
Distance 10 km. løb + 40 km. cykling + 5 km. løb.
Det var samtidig årets DM.
Havde godt HOLD 5-selskab af Martin Lihme.

<b>Man skal give ære hvor ære bør være.</b>

Hvad enten man kan lide Mette Frederiksen eller ej, så synes jeg man er nød til at anerkende at hun har klaret Grønlandskrisen ret godt.

Jeg er ikke fan af hende - overhovedet (Jeg stoppede med at stemme S da Helle Thorning kom til og gjorde Mette Frederiksen til Beskæftigelsesminister -katastrofal beslutning), men man er nød til at give ære hvor ære bør være.

Hun stod i en ukendt situation under Corona perioden, og gjorde hvad hun mente var det rigtige - og så kan man diskutere Mink sagen herfra og til evigheden (stod det til mig, skulle erhverv aldrig have været til).. Hun har om nogen stået igennem to kriser hvor der ikke har været en facitliste.

Er der nogen i Folketinget der ville kunne stå distancen med de to kriser? Ikke i min optik. Jeg svor at jeg aldrig ville stemme på S så længe Mette F og hendes slæng er en del af S - og det står jeg ved.. Men man er nød til at give ære hvor ære bør være.

Jeg vil egentlig ikke protestere hvis hun forblev Statsminister i 4 år mere - hun er den eneste der kan stå distancen med Trump.. Jeg er absolut heller ikke fan af Lars Løkke, men ham og Mette Frederiksen sammen, har været et godt makker par under Grønlandskrisen.

Desuden har Mette Frederiksen været helvedes dygtig til at samle opbakning rundt om i Europa under Grønlandskrisen.

Jeg anerkender hendes håndtering af de to kriser - men jeg kommer aldrig til at stemme på S så længe hun og hendes slæng er en del af ledelsen i partiet.

Men skulderklap og ros skal hun have for håndteringen af de to kriser. Får hun 4 år mere, så er jeg egentlig ganske tryk ved det mht. krisehåndtering.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/mette-frederiksen-efter-dr-afsloeringer-den-amerikanske-praesidents-oenske-om-overtage-groenland-er

Vi følger i disse dage spændt med i det arktiske Spine løb (460 km non-stop).

Bjørn Haugum, vores gode samarbejdspartner her på Mols (https://www.bjornenibjergene.com/), deltager og ligger indtil videre i front Vi hepper naturligvis på ham.

Sidste års vinder af Spine-distancen, Ulf Nore ånder ham hele tiden i nakken

Følg med live her: https://spine.extrac.uk/
Læs mere om løbet her: https://www.thespinerace.com/race/arctic/

#vandrecafe #cykelcafe #bjergetapen #molsbjergestien #molsbjerge #vandremolsbjerge #vandreherberg #cykelherberg #skiMolsBjerge

Det her bliver et lidt anderledes projekt nu når der ikke alene er en skjult UV verden, man kan sige billedets åndelige verden, men denne er også tilknyttet Blockchain og NTFs (Non Fungable Tokens) og QR koden bliver drivmidlet til de bagvedliggende informationer. Projektet begynder at løfte sig.

Serien ”De Oprindelige” er et fygitalt kunstprojekt, der dekonstruerer det klassiske portræt og genindsætter urbefolkningen i hjertet af vores tids mest presserende diskurser. Værkerne opererer i spændingsfeltet mellem det fysiske taktile og den digitale sfære; en hybridform, hvor det analoge lærred fungerer som et interface for skjulte data og åndelige lag.

Grundlaget for værkerne er kunstnerens egne fotografiske optagelser fra ekspeditioner til verdens mest ufremkommelige egne. Disse personlige møder transformeres gennem en hybrid proces, hvor print på lærred efterbearbejdes manuelt for at skabe portaler mellem to verdener: det oprindelige menneskes rituelle nu og vores samtids teknologisk accelererede virkelighed.

Værkerne benytter helt intentionelt reklameindustriens visuelle virkemidler. Med brug af stærke, mættede farver, markant typografi og en højdramatisk komposition låner serien det sprog, vi normalt forbinder med kommercielt forbrug. Ved at pakke de geopolitiske tragedier og de personlige vidnesbyrd ind i denne "larmende" æstetik, tvinges beskueren til at konfrontere sit eget blik: Vi lokkes af det dramatiske ydre, men mødes af en barsk og overset sandhed, som kunstneren selv har bevidnet i felten.

Disse historier er essentielle for den fulde forståelse af værkernes dybde.
I en verden domineret af binær overvågning står de oprindelige folk som de sidste vogtere af en urørt menneskelig erfaring. Bindeleddet i værkerne er den integrerede QR-kode, der bryder lærredets tavshed og inviterer beskueren ind i en digital kildekode af information.

Her mødes det primitive og det hyper-moderne… ikke som en modsætning, men i en nødvendig dialog om informationsejerskab og kulturel forståelse i en til stadighed grimmere geopolitisk brudflade.

Bag reklamens larmende overflade gemmer sig en usynlig dimension, der kun kan afsløres via UV-belysning. Dette lag repræsenterer værkernes skjulte åndelige spor; en visualisering af sjælen og de traumer, der binder generationerne sammen. I en mørklagt udstillingskontekst, hvor iagttageren selv må afsøge lærredet med en UV-lampe, transformeres beskueren fra passiv forbruger til aktiv opdagelsesrejsende i menneskets åndelige arkiv.

Som den endelige dekonstruktion af værket udgives seriens UV-versioner som NFTs (Non-Fungible Tokens). Ved at flytte det skjulte åndelige lag ind på blockchainen tilføjes en yderligere digital tyngde til det, der i den fysiske verden er usynligt. Denne teknologiske manifestation skaber en paradoksal distance: Mens UV-lyset i udstillingsrummet bringer os tættere på sjælen, fastfryser NFT’en dette øjeblik i en digital kode, der skaber en endnu større distance til værkernes rå indhold.

Her transformeres det menneskelige traume til et unikt digitalt aktiv, hvilket understreger seriens kritiske refleksion over, hvordan vi i den moderne verden forbruger, ejer og arkiverer det oprindelige menneske.

”De Oprindelige” tilbyder en unik totaloplevelse, der udfordrer øjet, mobilen og sindet. Det er værker skabt af en eventyrer, men formet af en kunstner, der insisterer på, at vi ser de mennesker, verden ellers har gemt bag koder, kommerciel støj og geopolitiske grænser. Kunstneren og eventyreren bibringer en helhed af informationer, som ellers er utilgængelige for den moderne beskuer.