Der var engang en ost


Ost er et gammelt ord - ældre end latin, og egentlig noget med vælling


Mælk og mælkeprodukter har været en del af vores liv siden oldtiden. Man ved meget lidt om, hvad folk helt præcist spiste, men nogle gange kan ordene og deres udvikling fortælle noget om vores mad.

Ordet ost er afledt af proto-indoeuropæisk '*iuHs' og var oprindeligt et flydende produkt ligesom vælling. Måske man engang brugte ordet om et syrnet mælkeprodukt ligesom skyr eller et indkogt mælkeprodukt. En tidlig form er '*justaz', og finnerne bruget stadig ordet 'juusto' om mælke- og osteprodukter, der er inddampet eller tørret i en ovn eller over åbent ildsted. Noget kunne tyde på, man længe har spist ost rundt om Østersøen. Englændernes 'cheese' og tyskernes 'Käse' er derimod latin - fra 'caesus', og de har nok lært kunsten at lave ost af romerne. På island hedder ost 'ostur' - vikingerne sagde 'ostr'. Det pudsige her er, at engelsk 'juice' faktisk stammer fra 'ostr', som blev til 'jus' på oldengelsk og derefter til juice, så vikingernes ost har nok været flydende, og måske man i England havde lært at lave fast ost - cheese - af romerne, så det var derfor, man brugte det nordiske ord 'ostr' om andre syrnede mælkeprodukter.

Dagens Arne :

Sidder i læskuret
og ser på vejen:
Under asfalthuden
byens vandrette tarmsystem.
Risten får hikke
af nedfaldne blade.
En bamses afbidte øre
glider i ophøjet ro
på en strøm af lort
ud mod Østersøen.
Intetanende infusorier
går mod den sikre død
på rensningsanlægget.

Inde i mig
det private kloaksystem.
Små skræppende organer:
Pfttt pfttt, siger bugspytkirlen,
når den spytter enzymer.
Plirk plirk,
lyder det fra galdeblæren.
En lille stump banan
glider vemodig nedad.
Et halvt kilo bakterier
tager højstemt afsked med hinanden
før de skal skilles for evig
i en ublid verden.

Inde i husene
kablernes tarmslyng
Vinduer med grå stær
Små hostende kældre.

Skyer slæber navlestrengene efter sig.
Et sted i solens kerne
suger brintatomer sig sammen
mund mod mund
som tyklæbede dybhavsfisk
og sværger, de vil være helium
til det sidste protonhenfald.

Universet er en Storm P-maskine
med løjerlige vippearme og løftestænger
der med kluntet omhu
transporterer den ene evighed
over i den anden.

©Arne Herløv Petersen

Om vinteren er her stille. Det er ikke fordi her intet sker, for Svaneke er fyldt af aktiviteter året rundt, men de mange gæster om sommeren sætter selvfølgelig sit præg. Pludselig er der kø hos bageren, og der kan være tomme hylder i Brugsen. Billedet er af Svaneke Fyr set fra Østergade ved solopgang en morgen i januar.

#svanekefyr #svaneke #bornholm #fyrtårn #solopgang #østersøen