Danskerne er klar til at ændre vaner – men ved ikke hvordan - læs om danskernes klimavaner Mange tror, at danskerne er blevet bedre til at leve klimavenligt, men sandheden er, at vi bare har flyttet vores forurening ud af landet. Vores egne vaner har ikke ændret sig nok. Hvis vi skal nå klimamålene, er det tid til at fokusere på, hvad vi efterspørger – altså vores egne valg som forbrugere. En ny undersøgelse (Aldoh m.fl., 2025) med 2.005 danskere viser, at politikerne tager fejl, når de tror, vi ikke er parate. Vi er faktisk villige – men vi ved ikke altid, hvad der virker bedst. 3 vigtige opdagelser: Vi tror, vi står alene – 56 % føler et personligt ansvar for klimaet, og 44 % er bekymrede (det er højt i EU). Men vi undervurderer, hvor mange andre også gerne vil gøre en forskel. Vi ved for lidt om, hvad der virker – Kun 15 % ved, at vegansk mad har stor effekt på klimaet, mens hele 81 % tror, at affaldssortering gør den største forskel (selvom det ikke gør). Ansvaret betyder alt – Undersøgelsen viser, at følelsen af personligt ansvar er den vigtigste faktor for, om vi ændrer adfærd. Hvad betyder det? Det er sværest at ændre vaner, når det gælder kød og bilkørsel – 42 % siger, at de ikke vil skifte til mere klimavenlige løsninger her. Og paradoksalt nok er det især de velstillede, der er mest tilbageholdende. Information alene er ikke nok. Hvis vi skal nå i mål, skal staten gøre det lettere at træffe de rigtige valg – især hvor det er sværest. Undersøgelser som denne kan hjælpe med at designe politikker, der faktisk virker, så de grønne valg bliver de nemmeste. Se og hør en ai-videopræsentation af rapporten ( 9 minutter) https://notebook.google.com/notebook/fa55d9a9-18b6-450e-b9f9-48225ec788e9/artifact/f79b4344-e9c4-4ae9-b3e4-4991ca63ed6c Link til rapport : https://osf.io/preprints/psyarxiv/umqpt_v1

De har min fulde opbakning! de demonstrerer for at stoppe forurening, ikke for få lov til at fortsætte med at forurene. https://www.information.dk/debat/2026/09/aktivisterne-rammer-plet-ulydige-aktioner-virksomheder?kupon=eyJpYXQiOjE3ODgzNzc2NjksInN1YiI6IjE3MzI0ODo4NDIxMTMifQ.WT8Fco7blI2fpyWYNWyZhQ

Vidste du, at CO₂-regler også mindsker greenwashing inden for affald og forurening? Tvungen rapportering sætter en stopper for tomme ord En ny undersøgelse, "Effects of Mandatory Carbon Reporting on Greenwashing" (Grewal m.fl., 2026), viser, hvordan lovkrav om CO₂-rapportering tvinger virksomheder til at handle i stedet for bare at tale. Tre vigtige opdagelser: Mindre snak, mere fakta Når virksomheder skal rapportere ensartede CO₂-data, kan de ikke længere gemme sig bag vage løfter eller svulstige formuleringer. Undersøgelsen viser, at greenwashing falder med 30-44 %, fordi ledelser ikke længere frit kan pynte på virkeligheden. Effekten spreder sig Når CO₂-rapportering bliver lovpligtig, ændrer det hele virksomhedens tilgang til bæredygtighed. Greenwashing inden for andre områder – som affald og forurening – falder med 23-40 %, fordi virksomhederne frygter, at deres samlede miljøaftryk kommer under lup. Ledelsen bliver holdt ansvarlig Når topledelsen skal stå inde for CO₂-tallene, bliver den interne kontrol strammet op. Det gælder især virksomheder, der tidligere undgik at rapportere frivilligt. Greenwashing handler ikke om kommunikation – det handler om svag styring. Undersøgelsen beviser, at regulering virker: Når data er låst fast af lovkrav, kan ledelser ikke længere fortælle historier, der ikke holder. For investorer er tvungen gennemsigtighed den eneste måde at stoppe tomme ord på. Læs rapporten her : https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=4166184

Mange døde fisk fundet i Selsmosen – stimer ses i vandoverfladen Selsmosen i Taastrup lugter i dag kraftigt af død fisk, efter at der er fundet mange døde fisk i og omkring søen. Samtidig er der observeret stimer af fisk helt oppe i vandoverfladen. Lørdag blev der gjort en usædvanlig observation ved Selsmosen. Flere steder kunne man se stimer af fisk bevæge sig helt oppe i vandoverfladen – noget, der ifølge lokale ikke er set tidligere. Samtidig ligger der mange døde fisk i vandet og langs bredden, og lugten af døde fisk er nu tydelig omkring mosen. Der er endnu ingen afklaring på, hvad der har forårsaget fiskedøden. Driftbyen er kontaktet og er i gang med at se nærmere på situationen.Taastrup Brandvæsen var også forbi Selsmosen tidligere i dag. Det er derfor for tidligt at sige, om der er tale om iltmangel, forurening, sygdom blandt fiskene eller noget helt andet. De mange fisk, der søger op mod overfladen, kan dog være et tegn på, at forholdene i vandet er ændrede. Vi følger udviklingen og opdaterer, når der kommer mere information om, hvad der er sket i Selsmosen. Har du set noget usædvanligt ved Selsmosen i dag, eller ved du noget om, hvad der kan være sket? Så hører vi meget gerne fra dig. Foto: Carsten Hald

Altså private høns er giftigere end dem der gror i industrikødfabrikker? Min første tanke var at det må være en vittighed, men nej, der er fundet højere pfas og anden forurening i hobbyhøns Enten er de testede høns fodret med virkelige dårlige produkter eller også er vores miljø så ødelagt at vi ophober så meget gift ved at leve ude i samfundet at vi kan dø af det.... https://www.dr.dk/nyheder/indland/vrede-hoenseejere-stiller-spoergsmaalstegn-ved-ny-anbefaling-om-koebe-supermarkedsaeg

Redningsplanken til Danmarks største klimaforurener "Aalborg Portland" bliver dobbelt så dyr som forventet. - Og sådan er det med alle de projekter staten er økonomisk involveret i. Om få år skal Aalborg Portland suge tonsvis af CO2 ud af deres skorstene. Det skal cementfabrikken, fordi den er Danmarks absolut største enkeltudleder af CO2. Nu viser det sig, at regningen for statskassen ender langt dyrere end forventet. - Det er blevet cirka dobbelt så dyrt, som den tidligere regering havde forventet, siger Tobias Johan Sørensen, senioranalytiker hos tænketanken Concito. Aalborg Portland vil over 15 år modtage 16,5 milliarder kroner. Det svarer årligt til 183 kroner per dansker. - Set i de aspekt; hvor meget bidrager cementproduktionen med til det danske samfund, i kroner og øre? #Socii #CO2 #forurening #statstilskud #økonomi #OleVagnkjær

Metan-reduktion: Den hurtigste vej til klimahandling - Løsningen på metan-udfordringen er den hurtigste og mest omkostningseffektive investering, vi kan foretage i planetens sundhed her og nu. Vores vigtigste tidslomme er ved at lukke. Under G7-formandskabet har 250 forskere i "Angera-erklæringen" slået fast: Metan-reduktion er vores skarpeste værktøj til at bremse opvarmningen straks. Udfordringen: Den selvforstærkende spiral Metan står for 30 % af opvarmningen. Menneskeskabte udledninger trigger nu metan-frigivelse fra permafrost og vådområder. Vi skal bryde dette feedback-loop, før processen bliver irreversibel. 3 pointer og prioritering: Optimering: Reparation af lækager giver ofte direkte økonomisk afkast, da gas er en værdifuld ressource. Monitorering: Satellitteknologi muliggør præcis, handlingsorienteret styring af indsatsen. Innovation: Vi mangler nye værktøjer til de sværeste sektorer, især husdyrhold - Danmark er begyndt med at måle metan-udledningen hos køer, og avle på dem med mindst metan-udslip ved drøvtygning . Gevinst: Hurtig temperatureffekt og markante gevinster for sundhed og fødevareproduktion. A) Metan er en væsentlig drivkraft bag dannelsen af ozon ved jordoverfladen (luftforurening). B) Reduktion kan forhindre hundredtusindvis af for tidlige dødsfald årligt knyttet til luftforurening. C) Mindre luftforurening vil reducere betydelige tab af afgrøder på verdensplan. Hvorfor er metan-indsatsen vigtig? Det køber os den nødvendige tid til CO2-omstillingen og leverer samtidig konkrete finansielle returns for erhvervslivet. Læs mere: https://www.weforum.org/stories/2026/05/scientists-issued-plan-cutting-methane-emissions/

Danmark er på EU's sorte liste vedr. luftforurening. Ifølge en undersøgelse lavet af EU's miljøagentur (som i øvrigt ligger på Kgs. Nytorv i København), er Danmark et af de EU-lande, hvor der er målt for høje koncentrationer af de sundshedsskadelige fine sodpartikler i luften. Se denne artikel: https://www.euronews.com/my-europe/2026/05/06/deadly-air-which-european-countries-have-the-worst-pm-25-levels Som de skriver: "...even Denmark, at a site in Copenhagen, which recorded a striking 95 μg/m3". Grænseværdien er 25 μg/m3. Lidt sjovt, at journalisten skriver "EVEN Denmark", men det er måske fordi vi regnes for a generelt at være et af de EU-lande, hvor der er styr på tingene. Det er der så ikke i dette tilfælde. Der skrives ikke noget nærmere om hvor det "site in Copenhagen" befinder sig. Tør man mon gætte på, at det er i nærheden af lufthavnen?

Børsen Bæredygtig Cases 2026 34 nye gode eksempler, der skal inspirere erhvervslivet til at arbejde for en grønnere fremtid. På et bagtæppe af geopolitisk uro, krig i Europa og en amerikansk præsident, der direkte modkæmper den grønne omstilling, kan det være let at overse alt det, der stadig rykker noget på den grønne dagsorden. Det er konkrete opfindelser og initiativer : - genanvende kasseret tekstil - genbruge millioner af mursten i byggebranchen - nedbringe energiforbruget og CO2-aftrykket i asfalt - omdanne plastaffald til nye produkter Der er følgende kategorier 1) Modvirkning af klimaændringer 2) Tilpasning til klimaændringer 3) Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer 4) Omstilling til cirkulær økonomi 5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening 6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer Læs mere i Børsen - og se samtlige 34 cases https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/cases

Det hurtigst opvarmede kontinent Europa opvarmes mere end dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit af flere samvirkende årsager ifølge kilderne. De primære faktorer er: 1) Ændrede vejrmønstre: Forskydninger i de atmosfæriske cirkulationsmønstre har skabt gunstige betingelser for hyppigere og mere intense hedebølger om sommeren. 2) Mindre luftforurening: Partikler i luften (aerosoler) har en kølende effekt, fordi de reducerer den mængde solstråling, der når ned til overfladen. Siden 1980'erne har strengere regler for luftkvalitet kraftigt reduceret koncentrationen af aerosoler i Europa. Samtidig mindskes skydækket, når forureningen falder, hvilket lader endnu mere solstråling passere og varme overfladen op. 3) Faldende snedække: I takt med at temperaturerne stiger, svinder snedækket ind over Europa. Det reducerer den såkaldte albedo-effekt, som er overfladens evne til at reflektere solens stråler tilbage i rummet. Når den hvide sne forsvinder, afsløres mørkere overflader, som absorberer varmen, hvilket accelererer opvarmningen yderligere. 4) Geografisk placering: Dele af Europa strækker sig op i Arktis, og det arktiske område er den region på Jorden, der opvarmes allermest og hurtigst. Disse faktorer har siden midten af 1990'erne fået temperaturerne i Europa til at stige med cirka 0,56 °C per årti, hvilket gør det til det hurtigst opvarmende kontinent i verden. Rapport : https://climate.copernicus.eu/esotc/2025