Kernekraft møder stor stadig modstand, mens faktisk dør flere af vindkraft end atomkraft. Holdningen til atomkraft har historisk været vidt forskellig i de europæiske lande, og sådan vil det også være i fremtiden. I dag har 12 ud af de 27 EU-lande atomkraft, og ni lande har planer om at bygge nye værker – heriblandt Polen, som ikke tidligere har haft kernekraft. Både i lande med og uden atomkraft blusser diskussionen om fordele og ulemper ved energikilden op med jævne mellemrum. I debatten flyver en lang række postulater rundt i luften, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandheder og myter. - Men hvor sikker er atomkraften egentlig, hvordan løser vi problemet med det radioaktive affald, og kan kernekraften overhovedet konkurrere med sol- og vindkraft? Ja, det kan den - biproduktet ved at producere EL via atomkraft, er produktion af fjernvarme fra reaktorens kølevand, i stedet for at lede vandet ud i havet. 🧐 Nu har videnskaben fældet dom over den kontroversielle energiform... for eller imod - læs artiklen og bedøm selv udfra din overbevisning! #Socii #atomkraft #solenergi #vindenergi #klimaaftryk #fjeernvarme

KAOSINGENIØRERNE af Giuliano da Empoli da Empoli skriver interessante ting. Hans Troldmanden fra Kreml er en roman, selvom den ikke virker sådan. Rovdyrenes Tid er heller ikke at foragte. Men lige nu sidder jeg med Kaos-Ingeniørerne, som er spændende og egentlig ret uhyggelig læsning. Den handler om politik. Om algoritmer. Om manipulation. Om magt. Om hvordan kaos i fysikkens forstand kan udnyttes, og hvordan den er blevet det. I stedet for at beskrive, vil jeg mest diske op med nogle citater, som ikke er de eneste interessante i bogen. Den bør være på pensum i gymnasiet eller på uni, og tvangslæsning for alle politikere af den mere sædvanlige slags. Så er de advaret. Som Mark Twain engang sagde: A lie can run around the world before the truth has got her boots on. I Empolis version, fakta inkl.: 'Ifølge forskerne er en faktabaseret artikel seks gange så lang tid om at nå 1500 personer på de sociale medier som et stykke fake news.' 'En undersøgelse foretaget af New York Times har vist en sammenhæng mellem brugen af Facebook og vold mod flygtninge i Tyskland. Ved at nærstudere de seneste to års mere end tre tusind registrerede overfald kunne forskerne konstatere, at antallet af hændelser var direkte forbundet med Facebooks popularitet.' ... og det var både i by og på land. Som vi selv kan se det nu i anden ombæring, har Trump, som fint beskrevet af Bannon 'en narrativ opfattelse af sandheden.' Midten er ligegyldig - budskaber der forener folk er ligegyldige - det handler om at splitte folk på den mest opsigtsvækkende måde. For at få flertal skal man ikke søge mod midten men samle yderfløjene. Og man skal ikke slå sig til tåls med, at selv trumpeten kreperer på et tidspunkt. Når først vælgerne har vænnet sig til sig nationalpopulismens hårde stoffer, går de næppe tilbage til de traditionelle partiers kamillete men vil have nyt og måske endnu stærkere. Og så er der lidt om Facebooks fantastiske 'lookalike audience builder, som kan identificere 'de modtagelige' brugere. Her i forbindelse med Brexit. Det bruges så ikke til at samle folk om noget fælles - ikke engang laveste fællesnævner - men om at 'ophidse lidenskaberne i det størst mulige antal målgrupper for så at slå dem sammen - givetvis uden deres vidende.' Big data bruges til at identificere personer, som kan være modtagelige ud fra deres individuelle karakteristika og så skræddersy opslag henvendt til dem personligt, hvor Zuckerberg stillede teknikere til rådighed for at kunne dette og sende 5,9 millioner forskellige beskeder mod Hillary Clintons 66k i samme periode. Facebook er altså brugt til at påvirke valgkampen direkte - og det er ikke engang russerne. Vores data indsamles og bruges til politisk påvirkning helt ned på individ-niveau. Intet handler om, hvorvidt noget er sandt - det er simpelthen totalt ligegyldigt. Det handler om opmærksomhed, klik, og der virker både perfide angreb på modstandere og fake news og skræmmekampagner meget bedre. Som Stuart Mill engang skrev: 'Alt hvad ondskaben behøver for at sejre, er at gode mennesker ser passivt til.' Og det er unægtelig en sandhed, der har været afprøvet om og om igen. Mange steder. En meget væsentlig pointe er at politik handler om kontrol. Altså folk egen oplevelse af at have kontrol med deres egen skæbne uden at være prisgivet alt muligt. Demokrati er en sikring af en aktie i kontrol. De kaosorienterede sælger deres ting på at foregive vælgerne direkte kontrol - udenom et repræsentativt demokrati, som de føler har svigtet og er en lille indspist elite, der hygger sig med sig selv. Hvad man nok i en vis grad kan nikke genkendende til, ligesom frustrationen over ikke at have indflydelse på noget som helst. 'Den herskende klasse' rører ikke en finger for at sikre andre end sig selv¸ og så er det egentlig ret let at få næsten hvemsomhelst med på vognen. Der er endda flere rigtige mennesker, der sælger deres profiler på fx Facebook - på kontrakt - som platforme for ekstreme grupper, end man lige tror. Konklusionen er nærmest som udtrykt af Woody Allen: I den teknologiske narcissismes tidsalder 'har de onde uden tvivl forstået noget, som de gode ikke har.' F.eks. at vrede har en formidabel energi, som kan høstes og bruges, og at vrede mest stammer fra en følelse af magtesløshed. Nogle er rigtig gode til at kanalisere den vrede. Og det er så kun små citater. Læs hele bogen. Den er det værd. Kan lånes på bib. Politikens Forlag, ISBN 978-87-400-9993-5. https://bibliotek.dk/materiale/kaosingenioererne_giuliano-da-empoli-f-1973-/work-of%3A870970-basis%3A143069907?tid=u9ipD1781002805740196440571

Den EU-venlige premierministers største modstander er den russisk-armenske milliardær Samvel Karapetjan, som har tætte bånd til Putin.

🇩🇰 I dag fejrer vi Grundlovsdag. 🇩🇰 En dag, hvor vi mindes, at frihed, demokrati og folkestyre ikke er naturgivne fænomener. De er resultater af generationers kamp, mod, ansvarsfølelse og vilje til at bygge et bedre samfund. Grundloven er ikke blot et dokument fra 1849. Den er et levende løfte om, at magten skal udgå fra folket, at mennesker har ukrænkelige frihedsrettigheder, og at ingen står over loven. Men friheden passer ikke sig selv. Den kræver respekt. Den kræver engagement. Og den kræver, at hver generation er villig til at tage ansvar for at bevare det, den har arvet. Som kristendemokrat tror jeg på, at ethvert menneske har en iboende værdighed. Det er en tanke, der har været med til at forme de europæiske demokratier, og som fortsat bør være et værn mod både autoritære strømninger og den kynisme, der til tider præger den politiske debat. Måske er det netop derfor, jeg holder så meget af at rejse gennem Europa med tog. Når man krydser grænser, bevæger sig gennem landskaber og møder mennesker fra forskellige nationer, mærker man noget særligt. Man oplever demokratiet i dets mange former. Man ser forskellene mellem landene, men også det fællesskab af frihed, retsstat og menneskerettigheder, som binder os sammen. For blot få dage siden deltog jeg i De Danske Årsmøder i Sydslesvig. Her blev frihedens og demokratiets værdi meget håndgribelig. Det danske mindretal er et levende bevis på, at mennesker kan bevare deres sprog, kultur og identitet gennem generationer, når frihedsrettigheder, demokrati og respekt for mindretal bliver taget alvorligt. Men vi bliver samtidig mindet om, at det ikke er en selvfølge. For mens vi fejrer Grundlovsdag i fred og frihed, kæmper ukrainere hver eneste dag for retten til at bestemme over deres eget land og deres egen fremtid. I Belarus fortsætter modige mennesker kampen for demokrati trods fængslinger og undertrykkelse. I Georgien står tusindvis af borgere fortsat fast på deres ønske om frihed, demokrati og en europæisk fremtid, selv når prisen er høj. Deres kamp minder os om, at frihed aldrig er gratis. På denne dag tænker jeg også på dem, der før os har båret ansvaret. På modstandsfolkene under besættelsen. På danske soldater og veteraner, der har tjent i internationale missioner. På alle dem, som gennem generationer har været villige til at forsvare demokrati, fred og menneskelig værdighed. Grundloven er et arvestykke. Ikke et, der skal stå urørt i en montre, men et, der skal bruges, værnes om og gives videre i bedre stand, end vi selv modtog det. Det er vores ansvar. Og det er måske den vigtigste lektie på Grundlovsdag. God Grundlovsdag!

Hvorfor gør AI os så vrede? Fordi teknologien ikke bare optimerer – den udfordrer vores kognitive monopol og professionelle statusmarkører. I artiklen ”Hvorfor bliver folk så vrede over AI?” af Ditte Darko er præmissen klar: Modstanden handler om truslen mod vores unikke værdi som vidensarbejdere. 3 indsigter: Status frem for værktøj: AI rammer vores kognitive ejerskab. Modsat GPS’en truer den de kreative evner, der hidtil har sikret vores faglige prestige. Længslen efter det autentiske: Der findes en sorg over tabet af det "ægte" håndværk og den menneskelige modstand, vi før anså som garant for kvalitet. Spejlbilledet: Debatten afslører vores egne værdier. Værdsætter vi den menneskelige proces eller det inspirerende resultat? AI-skepsis er ofte en forsvarsmekanisme. Men kvalitet afhænger af intention, ikke værktøj. Din mulighed er at bruge AI som en forstærker af din faglige stolthed, ikke en erstatning. Hvordan balancerer du AI med din faglige stolthed? Læs hele artiklen her : https://www.dittedarko.dk/artikler/hvorfor-bliver-folk-saa-vrede-over-ai

Datacentres ressourceforbrug – Fra udfordring til kontrolleret vækst Den teknologiske acceleration inden for AI skaber et paradoks: Mens teknologien effektiviserer, presser datacentre vores kritiske ressourcer til det yderste. Grundfos efterlyser nu strammere EU-standarder for at sikre, at den digitale vækst ikke sker på bekostning af den grønne omstilling. Grundfos foreslår følgende prioritering: Vandforbrug: AI-datacentre bruger dagligt 19.000 m3 vand til køling – mere end 100 familiers årlige forbrug. Det kræver radikal optimering for at beskytte lokal forsyning. El-kapacitet: Forbruget stiger fra 4 % i dag til 13 % i 2040. Risikoen er, at datacentrene "æder elektrificeringen op indefra" og fortrænger den øvrige industris adgang til vedvarende energi. Regulering: Grundfos’ foreslåede EU-standarder er ikke en hindring, men en nødvendig sikring af industriens "license to operate". Det rammer en øm tå i dansk politik: Skal vi prioritere tech-giganter eller national industri? Den digitale revolution er ikke en gratis omgang. Den er tung, tørstig og ekstremt energikrævende. Vi står over for et fundamentalt spørgsmål om prioritering: Skal vores digitale livsstil have førsteret til de knappe grønne ressourcer, eller skal vi kræve, at teknologien underlægger sig de fysiske begrænsninger, vores planet og vores energisystem sætter? Læs mere: https://nyheder.tv2.dk/business/2024-05-23-stigende-elforbrug-moeder-modstand-fra-grundfos

Regeringens roadmap gør klima til sikkerhedspolitik S-SF-M-R-regeringen rykker nu fra valgløfter til operativ virkelighed. Med 40 nævnelser af "energi" og 37 af "sikkerhed" mod blot 19 af "klima", er grøn energi nu lig med national uafhængighed. For industrien er præmissen "elektrificering eller kaos" – forsyningssikkerhed er blevet det primære konkurrenceparameter. Visionen er et selvforsynende Danmark drevet af grøn energi. Med 2 mia. kr. årligt til elektrificering og et skærpet mål om 85% reduktion i 2035, defineres rammen for dansk erhvervslivs investeringer de næste årtier. 3 pointer: Politisk kompromis: 85%-målet i 2035 lander balancen mellem rød ambition og blå realisme, hvilket sikrer et stabilt mandat bag klimaloven. Akutplan for elnettet: Energinet får et udvidet mandat til proaktivt at løse de flaskehalse, der lige nu truer med at kvæle elektrificeringen. Lokalt ejerskab: Økonomiske bonusser og medejerskab til borgere og kommuner skal fjerne modstanden mod VE-udbygning på land. Læs mere: https://klimamonitor.dk/nyheder/politik/article19350399.ece

Dagens Arne : Hindbærplanterne vandrer mod lyset. I en evig stræben trækker de sig mumlende bort fra skyggernes land for at folde bladene ud i sol og varme. Når jeg flytter dem tilbage til skygge og kulde filtrer de rødderne sammen med brændenældernes safrangule rodnet, stemmer imod og gør modstand. De råber om hjælp fra græstuer og skvalderkål. Mælkebøtter rammer pælerødderne ned og favner deres brødre hindbærrene Langsomt flyder alle rødder sammen under jorden og danner et filtret tæppe - en celleklump af liv der tykner og tætner og pludselig begynder at gnistre af synapser Trægt og uafvendeligt trykker rodtæppet sig op mod huset glider op over murene og knuger om taget. Vi står inde i stuen og ser ud i det grønne mørke mens vi hører fordøjelsesenzymerne bruse – det sidste vi hører før planternes grønne blod skyller gennem vores årer. ©Arne Herløv Petersen

Klimaholdninger i Danmark – Potentialet bag tallene Den største barriere for grøn omstilling findes ikke i teknologien – den findes i vores (fejlagtige) billede af hinanden. At forstå den kollektive bevidsthed er en strategisk nødvendighed for enhver beslutningstager. Klimarådets analyse "Klimaholdninger i Danmark" (maj 2026) punkterer myten om en uforeneligt splittet befolkning og kortlægger det reelle fundament for fremtidens implementeringskraft. Her er de tre mest kritiske indsigter, der bør ændre din tilgang: Den usynlige opbakning: Vi lider af "pluralistic ignorance". Vi undervurderer systematisk hinandens villighed til at bakke op om især lokale VE-projekter som vindmøller og solceller. Som ledere skal vi aktivere den tavse majoritet for at skabe fremdrift. Retfærdighedsparadokset: Der er massiv støtte til "forureneren betaler"-princippet, men skepsis over for de afgifter, der implementerer det. Nøglen til accept er at forbinde det populære princip direkte med den konkrete effekt og en fair byrdefordeling. Myten om polarisering: Analysen viser, at de fleste danskere befinder sig i midten af spektret med moderate holdninger. Kun et minimalt segment er reelle modstandere. Frygten for konflikt er derfor ofte en større barriere end den reelle modstand. Fra data til fortælling Succesfuld klimahandling handler i dag mere om psykologi og kommunikation end om teknologi. Vi vinder ikke ved blot at præsentere mere data; vi skal bygge samlende fortællinger, der kobler omstillingen til identitet, håb og fællesskab. Som ledere skal man bruge sociale normer til at "normalisere" det grønne valg. Ved at synliggøre den brede opbakning og sikre reel inddragelse kan vi fjerne den psykologiske modstand og øge organisationens eller lokalsamfundets implementeringskraft markant. Læs hele analysen her: https://klimaraadet.dk/da/analyse/klimaholdninger-i-danmark

Spørger vi ai, før vi spørger hinanden? ......vælger du den friktionsfrie ai eller den sårbare samtale i dag? Ditte Darko og Toni Schacksborg ser en kritisk tendens: Ai bruges som en ”relationel genvej”. Den er altid tålmodig og ”relationel friktionsfri”, men vi risikerer at fjerne det mod og den sårbarhed, der binder os sammen. 3 konsekvenser for vores faglige dannelse: 1) Relationel erosion. Arbejdskultur skabes, når vi reparerer uenigheder. Sparring med en skærm fjerner den ”file-proces”, der udvikler vores fælles dømmekraft og menneskelige bånd. 2) Effektivitet vs. læring. Peter Plys sagde det bedst: ”Det var klogt inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud.” Uden menneskelig artikulation og modstand udebliver den dybe faglige læring. 3) Statistik vs. erfaring. Prof. Anders Søgaard betoner Ai’s overbevisende tone, men den mangler levet erfaring. Anders Humlum påviser, at reel produktivitet er kompleks og kræver mere end blot statistiske mønstre. Ledelsens ansvar Brug af Ai er ofte et symptom på lav psykologisk tryghed. Ledelsen skal sikre, at vi ikke outsourcer vores følelsesmæssige regulering til en chatbot. Vi skal proaktivt genvinde rummet for det menneskeligt ”besværlige” – det er her, innovationen bor.