• Oppe i tiden - Navigeringen i skærmtid og det digitale liv er en af de største kilder til afmagt og dårlig samvittighed i det moderne forældreskab.
    - Ofte bygger konflikterne på en række udbredte illusioner om forældrerollen, som gør det sværere at sætte sunde grænser.

    De klassiske illusioner om forældrerollen - "Det er udelukkende min opdragelse, der slår fejl"
    - Illusionen: At det handler om manglende rygrad eller mangel på autoritet som forælder, når barnet ikke vil lægge skærmen væk.
    - Virkeligheden: Det digitaliserede rum er designet af nogle af verdens dygtigste hjerneforskere og adfærdspsykologer med det formål at fastholde opmærksomhed via dopamin-triggers. Du oppe imod milliarder af dollars i teknologi, ikke bare dit barns genstridighed.

    "Skærmtid er bare et spørgsmål om et timeantal"
    - Illusionen: At forældreopgaven er løst, blot man sætter en stopper ved f.eks. 1 eller 2 timer om dagen.
    - Virkeligheden: Hvad barnet laver på skærmen, betyder mindst lige så meget som hvor længe. Et interaktivt spil med vennerne eller et kreativt projekt har en helt anden indvirkning på trivslen end passiv, uendelig scrolling på algoritmestyrte medier.

    "Jeg kan kontrollere mit barns skærmbrug alene i hjemmet"
    - Illusionen: At skærmregler kan håndteres som en privat familie prøvelse isoleret bag stuens fire vægge.
    - Virkeligheden: Børns digitale liv er tæt knyttet til deres sociale fællesskab i skolen og fritiden. Hvis barnet som det eneste tages af en platform, opstår der hurtigt frygt for eksklusion (FOMO). Effektiv regulering kræver ofte skærmalliancer med klasseforældre.

    "Børn lærer af det, vi siger – ikke det, vi gør"
    - Illusionen: At man kan kræve, at børnene lægger deres enheder, mens man selv tjekker arbejdsmail, nyheder eller sociale medier ved middagsbordet.
    - Virkeligheden: Børn spejler voksnes adfærd. Hvis forældre er mentalt fraværende eller "skærmafhængige", opfattes skærmforbud som uretfærdige eller hypotetiske.

    "Sætter jeg grænser, mister jeg den gode relation til mit barn"
    - Illusionen: At skærmkonflikter ødelægger det nære bånd, og at det er bedre at give efter for at bevare den gode stemning.
    - Virkeligheden: Klare, forudsigelige rammer og skærmfrie rum (som måltider og sengetid) skaber tryghed. Undersøgelser viser, at en reduktion i fritidsskærmtid markant kan forbedre børns mentale trivsel, søvn og nærvær i familien.

    Konstruktive veje frem...
    Skift fokus fra overvågning til nysgerrighed: Sæt dig ved siden af dit barn og spørg ind til spillet eller videoerne i stedet for blot at kigge kritisk til.
    Skab faste skærmfrie zoner: Indfør simple, fælles regler for hele familien (f.eks. ingen telefoner ved spisebordet eller i soveværelset).

    Du behøver ikke stå alene: Søg fællesskab med andre forældre: Tag snakken til forældremøder i skolen eller klubben, så reglerne bliver et fælles anliggende frem for en ensom kamp.

    Guides, vejledninger og viden til forældre, der gerne vil blive klogere på deres børns digitale vaner - Medierådet for Børn og Unge: https://medieraadet.dk/din-rolle/til-dig-som-foraelder

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    Oppe i tiden - Navigeringen i skærmtid og det digitale liv er en af de største kilder til afmagt og dårlig samvittighed i det moderne forældreskab. - Ofte bygger konflikterne på en række udbredte illusioner om forældrerollen, som gør det sværere at sætte sunde grænser. De klassiske illusioner om forældrerollen - "Det er udelukkende min opdragelse, der slår fejl" - Illusionen: At det handler om manglende rygrad eller mangel på autoritet som forælder, når barnet ikke vil lægge skærmen væk. - Virkeligheden: Det digitaliserede rum er designet af nogle af verdens dygtigste hjerneforskere og adfærdspsykologer med det formål at fastholde opmærksomhed via dopamin-triggers. Du oppe imod milliarder af dollars i teknologi, ikke bare dit barns genstridighed. "Skærmtid er bare et spørgsmål om et timeantal" - Illusionen: At forældreopgaven er løst, blot man sætter en stopper ved f.eks. 1 eller 2 timer om dagen. - Virkeligheden: Hvad barnet laver på skærmen, betyder mindst lige så meget som hvor længe. Et interaktivt spil med vennerne eller et kreativt projekt har en helt anden indvirkning på trivslen end passiv, uendelig scrolling på algoritmestyrte medier. "Jeg kan kontrollere mit barns skærmbrug alene i hjemmet" - Illusionen: At skærmregler kan håndteres som en privat familie prøvelse isoleret bag stuens fire vægge. - Virkeligheden: Børns digitale liv er tæt knyttet til deres sociale fællesskab i skolen og fritiden. Hvis barnet som det eneste tages af en platform, opstår der hurtigt frygt for eksklusion (FOMO). Effektiv regulering kræver ofte skærmalliancer med klasseforældre. "Børn lærer af det, vi siger – ikke det, vi gør" - Illusionen: At man kan kræve, at børnene lægger deres enheder, mens man selv tjekker arbejdsmail, nyheder eller sociale medier ved middagsbordet. - Virkeligheden: Børn spejler voksnes adfærd. Hvis forældre er mentalt fraværende eller "skærmafhængige", opfattes skærmforbud som uretfærdige eller hypotetiske. "Sætter jeg grænser, mister jeg den gode relation til mit barn" - Illusionen: At skærmkonflikter ødelægger det nære bånd, og at det er bedre at give efter for at bevare den gode stemning. - Virkeligheden: Klare, forudsigelige rammer og skærmfrie rum (som måltider og sengetid) skaber tryghed. Undersøgelser viser, at en reduktion i fritidsskærmtid markant kan forbedre børns mentale trivsel, søvn og nærvær i familien. Konstruktive veje frem... Skift fokus fra overvågning til nysgerrighed: Sæt dig ved siden af dit barn og spørg ind til spillet eller videoerne i stedet for blot at kigge kritisk til. Skab faste skærmfrie zoner: Indfør simple, fælles regler for hele familien (f.eks. ingen telefoner ved spisebordet eller i soveværelset). Du behøver ikke stå alene: Søg fællesskab med andre forældre: Tag snakken til forældremøder i skolen eller klubben, så reglerne bliver et fælles anliggende frem for en ensom kamp. Guides, vejledninger og viden til forældre, der gerne vil blive klogere på deres børns digitale vaner - Medierådet for Børn og Unge: https://medieraadet.dk/din-rolle/til-dig-som-foraelder #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 242 Visninger
  • Gør det grønne til det nemmeste valg.
    Næste gang du står i supermarkedet, tør du så lade grøntsagen bestemme aftenens menu, før du overhovedet når køledisken?

    Historien om danskerne og grøntsagerne i 2026 er fortællingen om en befolkning, der har viljen, men mangler "nemheden". Vi er fanget mellem et ønske om at gøre det rigtige og en hverdag, hvor kødets planlægningsmæssige overtag og en manglende evne til at improvisere med det grønne holder os fast i gamle mønstre.

    Vi vil det grønne, men vælger det fra - danskernes grøntforbrug falder.
    Landbrug & Fødevarers 2026-analyse afslører et massivt "intention-action gap": Vi har viljen, men vanerne halter i en travl hverdag.


    Statistisk dyk:
    Daglige grøntspisere er faldet fra 55 % (2024) til 51 %. Den grønne bølge har mistet momentum.

    Den digitale barriere:
    29 % mangler inspiration. Da 49 % søger hjælp online og 25 % på sociale medier, er det her, vi skal vinde forbrugerne.

    Kødet vinder:
    36 % planlægger aftensmaden ud fra kødet. Kun 8 % starter med det grønne.


    Glem moralisering.
    Smag (57 %) trumfer oprindelse (29 %).
    De 18-34-årige spiser faktisk mest grønt (54 %), men de er mest udfordrede på teknik og madspild.
    Strategisk skal vi løse behovet for præcis mængde (47 %) og lang holdbarhed (45 %).

    Fremtidens vækst kræver fokus på smag og convenience frem for blot øko-labels.

    Link : https://lf.dk/tal-og-analyser/forbrugere-og-trends/danskerne-vil-gerne-spise-mere-groent-men-forbruget-falder/
    Gør det grønne til det nemmeste valg. Næste gang du står i supermarkedet, tør du så lade grøntsagen bestemme aftenens menu, før du overhovedet når køledisken? Historien om danskerne og grøntsagerne i 2026 er fortællingen om en befolkning, der har viljen, men mangler "nemheden". Vi er fanget mellem et ønske om at gøre det rigtige og en hverdag, hvor kødets planlægningsmæssige overtag og en manglende evne til at improvisere med det grønne holder os fast i gamle mønstre. Vi vil det grønne, men vælger det fra - danskernes grøntforbrug falder. Landbrug & Fødevarers 2026-analyse afslører et massivt "intention-action gap": Vi har viljen, men vanerne halter i en travl hverdag. Statistisk dyk: Daglige grøntspisere er faldet fra 55 % (2024) til 51 %. Den grønne bølge har mistet momentum. Den digitale barriere: 29 % mangler inspiration. Da 49 % søger hjælp online og 25 % på sociale medier, er det her, vi skal vinde forbrugerne. Kødet vinder: 36 % planlægger aftensmaden ud fra kødet. Kun 8 % starter med det grønne. Glem moralisering. Smag (57 %) trumfer oprindelse (29 %). De 18-34-årige spiser faktisk mest grønt (54 %), men de er mest udfordrede på teknik og madspild. Strategisk skal vi løse behovet for præcis mængde (47 %) og lang holdbarhed (45 %). Fremtidens vækst kræver fokus på smag og convenience frem for blot øko-labels. Link : https://lf.dk/tal-og-analyser/forbrugere-og-trends/danskerne-vil-gerne-spise-mere-groent-men-forbruget-falder/
    Like
    Yay
    7
    1 Kommentarer 0 Delinger 758 Visninger
  • Sikke en overraskelse, ikk'!

    Forvent ikke at mainstream-medierne fortæller om det - eller hvad...

    Det groteske er, at Grækenland ellers støtter apartheidstaten i alle retninger!
    Sikke en overraskelse, ikk'! Forvent ikke at mainstream-medierne fortæller om det - eller hvad... Det groteske er, at Grækenland ellers støtter apartheidstaten i alle retninger!
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 253 Visninger
  • Global opvarmning og vejrrekorder

    Hvordan agerer jeres virksomhed, når det ekstreme bliver den nye gennemsnitlige virkelighed?



    Sommeren 2026 i Vesteuropa, med den varmeste juni-juli-periode nogensinde målt, har givet os et kig ind i fremtiden. Det er her, klimaforandringerne holder op med at være abstrakte grafer og bliver til faldende vandstand i floderne og udtørret vegetation.



    En del af de stigende skader skyldes dog også os selv:

    Vi bliver ved med at placere enorme værdier og infrastruktur dér, hvor naturen rammer hårdest.



    Sebastian H. Mernild (RÆSON) pointerer: Vi må ikke lade klimarekorder blive baggrundsstøj.

    For beslutningstagere er ekstremerne ikke længere anomaler, men en strategisk grundpræmis.



    1. Acceleration mod 1,5 grader.

    Første halvdel af opvarmningen tog 148 år – den næste kun 27. Perioden 2023-25 har ligget over 1,5 grader; det er en midlertidig anomali, ikke et formelt brud på Paris-aftalens langsigtede mål, men hastigheden kræver akut ledelsesmæssig agilitet.



    2. Horisont 2027:

    85 % sandsynlighed for rekord. El Niño lægger et naturligt skub oven på den menneskeskabte grundlinje, hvilket gør 2027 til et år med massivt systemisk stress. Rekorder er ikke længere sjældne begivenheder, men en fast del af risikobilledet.



    3. Risiko som samspil.

    Sommeren 2026 i Vesteuropa viste, at risiko ikke kun drives af klimaet, men af samspillet mellem ekstreme forhold og vores placering af aktiver og værdier, hvor naturen rammer hårdest.





    Strategisk ledelse i en ny virkelighed

    Vi skal flytte fokus fra debatten om "hvorvidt" en hændelse er 1:1 klimaforandringer til, hvordan vi tilpasser os en ændret grundlinje.

    Det kræver et fælles datafundament (f.eks. geografiske definitioner) og rettidig omhu i byplanlægning og investering.







    Læs mere: https://www.raeson.dk/2026/sebastian-mernild-vi-risikerer-at-vaenne-os-til-vejrrekorderne-er-politikere-medier-og-vaelgere-ved-at-glemme-klimaet/
    Global opvarmning og vejrrekorder Hvordan agerer jeres virksomhed, når det ekstreme bliver den nye gennemsnitlige virkelighed? Sommeren 2026 i Vesteuropa, med den varmeste juni-juli-periode nogensinde målt, har givet os et kig ind i fremtiden. Det er her, klimaforandringerne holder op med at være abstrakte grafer og bliver til faldende vandstand i floderne og udtørret vegetation. En del af de stigende skader skyldes dog også os selv: Vi bliver ved med at placere enorme værdier og infrastruktur dér, hvor naturen rammer hårdest. Sebastian H. Mernild (RÆSON) pointerer: Vi må ikke lade klimarekorder blive baggrundsstøj. For beslutningstagere er ekstremerne ikke længere anomaler, men en strategisk grundpræmis. 1. Acceleration mod 1,5 grader. Første halvdel af opvarmningen tog 148 år – den næste kun 27. Perioden 2023-25 har ligget over 1,5 grader; det er en midlertidig anomali, ikke et formelt brud på Paris-aftalens langsigtede mål, men hastigheden kræver akut ledelsesmæssig agilitet. 2. Horisont 2027: 85 % sandsynlighed for rekord. El Niño lægger et naturligt skub oven på den menneskeskabte grundlinje, hvilket gør 2027 til et år med massivt systemisk stress. Rekorder er ikke længere sjældne begivenheder, men en fast del af risikobilledet. 3. Risiko som samspil. Sommeren 2026 i Vesteuropa viste, at risiko ikke kun drives af klimaet, men af samspillet mellem ekstreme forhold og vores placering af aktiver og værdier, hvor naturen rammer hårdest. Strategisk ledelse i en ny virkelighed Vi skal flytte fokus fra debatten om "hvorvidt" en hændelse er 1:1 klimaforandringer til, hvordan vi tilpasser os en ændret grundlinje. Det kræver et fælles datafundament (f.eks. geografiske definitioner) og rettidig omhu i byplanlægning og investering. Læs mere: https://www.raeson.dk/2026/sebastian-mernild-vi-risikerer-at-vaenne-os-til-vejrrekorderne-er-politikere-medier-og-vaelgere-ved-at-glemme-klimaet/
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 391 Visninger
  • De sociale medier og AI er på alles læber, "I know".
    Med billedet vil jeg illustrerer, hvordan AI, ud over ”manipulation og anskueliggørelse med grafisk design”, kan bruges til at analysere data, skabe indhold og understøtte arbejdet med den sociale medieplatform - samtidig med, "At mennesket stadig træffer beslutningerne".

    Socii.dk er en Social medieplatform som du kender det fra Facebook og andre, men ejet af medlemmerne i ”Foreningen Sociial”, hvor tryghed, medansvar og deltagelse, danner fundamentet for stærke fællesskaber - og Socii skal og vil, som social forenings platform, altid være fri for AI-reklamer og markedsførings algoritme.

    Jeg ser AI som et værktøj og en medspiller – ikke som en erstatning for mennesket og netop i relation til Socii synes jeg, at det er en vigtig skelnen.

    Billedet rammer faktisk en interessant balance: AI fylder meget i det visuelle univers, men mennesket sidder stadig ved computeren. Det fortæller noget vigtigt om, hvordan jeg mener, AI bør anvendes i arbejdet med sociale medier.

    Set i relation til videreudviklingen og fejlretningen af Socii platformen, kan AI anvendes som ”Spørge Jørgen” og analyse i relation til brugernes ønsker, behov og visioner, for deres medieplatform.
    "Kald det nytænkning i to-vejs dialog, mellem udvikler og bruger"

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    De sociale medier og AI er på alles læber, "I know". Med billedet vil jeg illustrerer, hvordan AI, ud over ”manipulation og anskueliggørelse med grafisk design”, kan bruges til at analysere data, skabe indhold og understøtte arbejdet med den sociale medieplatform - samtidig med, "At mennesket stadig træffer beslutningerne". Socii.dk er en Social medieplatform som du kender det fra Facebook og andre, men ejet af medlemmerne i ”Foreningen Sociial”, hvor tryghed, medansvar og deltagelse, danner fundamentet for stærke fællesskaber - og Socii skal og vil, som social forenings platform, altid være fri for AI-reklamer og markedsførings algoritme. Jeg ser AI som et værktøj og en medspiller – ikke som en erstatning for mennesket og netop i relation til Socii synes jeg, at det er en vigtig skelnen. Billedet rammer faktisk en interessant balance: AI fylder meget i det visuelle univers, men mennesket sidder stadig ved computeren. Det fortæller noget vigtigt om, hvordan jeg mener, AI bør anvendes i arbejdet med sociale medier. Set i relation til videreudviklingen og fejlretningen af Socii platformen, kan AI anvendes som ”Spørge Jørgen” og analyse i relation til brugernes ønsker, behov og visioner, for deres medieplatform. 🧐 "Kald det nytænkning i to-vejs dialog, mellem udvikler og bruger" #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    0 Kommentarer 0 Delinger 570 Visninger
  • Jeg har det helt vildt dårligt, at vores medier støtter det pro-Putin parti i Danmark. Nogle tror, at den tyske bombefly "Messerschmidt" vil bringe Kongeriget og Rigsfællesskabet i roligt farvand. Enig med uddannelsesministeren i, at en vis uddannelse må have svigtet!
    Jeg har det helt vildt dårligt, at vores medier støtter det pro-Putin parti i Danmark. 😡🤬 Nogle tror, at den tyske bombefly "Messerschmidt" vil bringe Kongeriget og Rigsfællesskabet i roligt farvand. 🤦‍♀️🤦‍♂️ Enig med uddannelsesministeren i, at en vis uddannelse må have svigtet! 🎓📚
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 378 Visninger
  • USA’s præsident, Donald Trump, er ikke bleg for at gøre sig uvenner med personer, han ikke bryder sig om.
    Det får nu konsekvens for USA’s præsident, der bliver anklaget for voldsomme ting!

    Det har han blandt andet bekendt gjort med størstedelen af Europa, efter at han truede med militære aktioner i Grønland.
    - Men NU bliver han sandsynligvis nødt til at rette fokus mod hjemlandet igen, hvor han står over for en opsigtsvækkende sag.

    Dette er alvor: Donald Trump er onsdag blevet sagsøgt af to medievirksomheder, der vil stoppe en ny tjeneste, som sælger tidlig adgang til hans opslag på Truth Social mod betaling.

    Det viser et søgsmål, som virksomhederne Intercept og Freedom of the Press Foundation har indgivet ved en føderal domstol i New York.

    Søgsmålet er rettet mod Truth API, som er en tjeneste, der er udbudt af Trump Media & Technology Group.

    Truth API opkræver op mod 100.000 dollar om måneden for tidlig adgang til 10 fremtrædende Truth Social-konti, heriblandt Trumps egen - hvor meget har udenlandske medier betalt for tvivlsomme oplysninger om Donald Trumps fantasi planer?

    Obs! Også vicepræsident J.D. Vance
    sundhedsminister Robert F. Kennedy
    Jr., FBI-direktør Kash Patel
    samt Det Hvide Hus’ officielle konto indgår i tjenesten.

    Trump lancerede Truth Social i 2022, blandt andet efter at han var blevet udelukket fra det tidligere Twitter.

    Præsidenten har længe brugt Truth Social til at offentliggøre nyheder. Det gælder blandt andet om toldsatser og konflikter i Mellemøsten. Den type nyheder kan flytte priserne på blandt andet aktier og olie.

    Sagsøgerne kalder Truth API-tjenesten for “dybt korrupt”, fordi præsidenten står til at opnå en direkte økonomisk gevinst, når abonnenter tilmelder sig!

    De anfører videre, at tjenesten krænker den amerikanske forfatning, fordi alle borgere har ret til lige adgang til Trumps udmeldinger.

    #Korruption #DonalsJTrump #magtmisbrug
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    USA’s præsident, Donald Trump, er ikke bleg for at gøre sig uvenner med personer, han ikke bryder sig om. Det får nu konsekvens for USA’s præsident, der bliver anklaget for voldsomme ting! Det har han blandt andet bekendt gjort med størstedelen af Europa, efter at han truede med militære aktioner i Grønland. - Men NU bliver han sandsynligvis nødt til at rette fokus mod hjemlandet igen, hvor han står over for en opsigtsvækkende sag. 🧐 Dette er alvor: Donald Trump er onsdag blevet sagsøgt af to medievirksomheder, der vil stoppe en ny tjeneste, som sælger tidlig adgang til hans opslag på Truth Social mod betaling. Det viser et søgsmål, som virksomhederne Intercept og Freedom of the Press Foundation har indgivet ved en føderal domstol i New York. Søgsmålet er rettet mod Truth API, som er en tjeneste, der er udbudt af Trump Media & Technology Group. Truth API opkræver op mod 100.000 dollar om måneden for tidlig adgang til 10 fremtrædende Truth Social-konti, heriblandt Trumps egen - hvor meget har udenlandske medier betalt for tvivlsomme oplysninger om Donald Trumps fantasi planer? Obs! Også vicepræsident J.D. Vance sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr., FBI-direktør Kash Patel samt Det Hvide Hus’ officielle konto indgår i tjenesten. Trump lancerede Truth Social i 2022, blandt andet efter at han var blevet udelukket fra det tidligere Twitter. Præsidenten har længe brugt Truth Social til at offentliggøre nyheder. Det gælder blandt andet om toldsatser og konflikter i Mellemøsten. Den type nyheder kan flytte priserne på blandt andet aktier og olie. Sagsøgerne kalder Truth API-tjenesten for “dybt korrupt”, fordi præsidenten står til at opnå en direkte økonomisk gevinst, når abonnenter tilmelder sig! De anfører videre, at tjenesten krænker den amerikanske forfatning, fordi alle borgere har ret til lige adgang til Trumps udmeldinger. #Korruption #DonalsJTrump #magtmisbrug #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    PRESSE-FOTOS.DK
    Kæmpe nedtur for Trump: Kan få store konsekvenser
    Der kommer nu en vild sag frem om USA's præsident, der bliver anklaget for voldsomme ting. USA's præsident, Donald Trump, er ikke bleg for at gøre sig
    0 Kommentarer 0 Delinger 735 Visninger
  • Forældre skal være opmærksomme, hvis deres børn bruger den digitale platform Ønskeskyen.
    Medierådet for Børn og Unge advarer om intensiv markedsføring og problematisk indhold på platformen, hvor brugere kan oprette ønskelister til gaver.

    Det skriver rådet i en pressemeddelelse:
    Rådet, der er nedsat af Kulturministeriet, fremhæver, at børn og unge kan have svært ved at gennemskue, hvad der er reklame og betalte samarbejder.

    På platformen kan brugere nemlig blive mødt af sponsoreret indhold under "trending"-kategorien.

    Her fremhæver blandt andre influencere, hvad de har på deres ønskelister, hvilket ofte sker gennem betalte samarbejder med tøjfirmaer eller lignende.

    - Den intensive markedsføring, der også indeholder reklamer med direkte links til butikker, skaber et forbrugspres hos brugerne, skriver Medierådet i pressemeddelelsen.

    #Socii #Ønskeskyen #trending #sponceret #reklame
    Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    Forældre skal være opmærksomme, hvis deres børn bruger den digitale platform Ønskeskyen. Medierådet for Børn og Unge advarer om intensiv markedsføring og problematisk indhold på platformen, hvor brugere kan oprette ønskelister til gaver. Det skriver rådet i en pressemeddelelse: Rådet, der er nedsat af Kulturministeriet, fremhæver, at børn og unge kan have svært ved at gennemskue, hvad der er reklame og betalte samarbejder. På platformen kan brugere nemlig blive mødt af sponsoreret indhold under "trending"-kategorien. Her fremhæver blandt andre influencere, hvad de har på deres ønskelister, hvilket ofte sker gennem betalte samarbejder med tøjfirmaer eller lignende. - Den intensive markedsføring, der også indeholder reklamer med direkte links til butikker, skaber et forbrugspres hos brugerne, skriver Medierådet i pressemeddelelsen. #Socii #Ønskeskyen #trending #sponceret #reklame Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    WWW.DR.DK
    Råd advarer forældre: Vær opmærksom på dit barns brug af Ønskeskyen
    Det kan være svært for børn og unge at gennemskue, hvad der er betalte samarbejder på Ønskeskyen, skriver råd.
    Yay
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 558 Visninger
  • Ja, medierne henter deres historier fra mange steder og ikke altid "on location".
    - Biograf slagtes på Facebook efter opslag: 'Simpelthen for småligt'. Den drøje kritik har fået Drive In Bio i Lynge til at reagere – og redigere sit opslag på Facebook.

    Det er mange år siden jeg har været i "Drive-In Bio" sidst var det i Rødovre, på den daværende P-pladsen ved Rødovre Centret i 1970érne. Uha man er vist blevet ældre (ikke gammel) med årene.
    Ja, medierne henter deres historier fra mange steder og ikke altid "on location". - Biograf slagtes på Facebook efter opslag: 'Simpelthen for småligt'. Den drøje kritik har fået Drive In Bio i Lynge til at reagere – og redigere sit opslag på Facebook. 🙄 Det er mange år siden jeg har været i "Drive-In Bio" sidst var det i Rødovre, på den daværende P-pladsen ved Rødovre Centret i 1970érne. Uha man er vist blevet ældre (ikke gammel) med årene.
    WWW.BT.DK
    Biograf slagtes på Facebook efter opslag: 'Simpelthen for småligt'
    Den drøje kritik har fået Drive In Bio i Lynge til at reagere – og redigere sit opslag på Facebook.
    0 Kommentarer 0 Delinger 278 Visninger
  • Læste lige denne artikel: https://medieraadet.dk/foraeldreguides/platformsguiden

    - Det er netop en af grundene til jeg skabte at https://socii.dk/ og https://app.gavepiloten.dk/
    Læste lige denne artikel: https://medieraadet.dk/foraeldreguides/platformsguiden - Det er netop en af grundene til jeg skabte at https://socii.dk/ og https://app.gavepiloten.dk/
    Yay
    Like
    3
    0 Kommentarer 0 Delinger 252 Visninger
Flere resultater