Hearts & Minds vidensfestivalen Har du ikke mulighed for at være med, kan du se med hjemmefra, når de livestreamer direkte fra 7 arrangementer i morgen fredag. Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Livestreamingerne foregår via Youtube, og du modtager forud for hver livestream en mail med info om, hvordan du kan se med. NB! Hvis der bliver mulighed for at se en optagelse af de enkelte livestreams efterfølgende, får de tilmeldte besked herom på mail Kl. 8.30: Personlighedens fem byggesten Er du den ene eller den anden type? Engang kategoriserede vi mennesker i en række forskellige personlighedsarketyper. Men vores personligheder er mere komplekse end som så. Kl. 9.50: Fokus: Studer smartere – ikke hårdere At holde fokus på en opgave bliver til stadighed sværere og sværere i en verden fuld af forstyrrelser. Men nogle gange er det nødvendigt at stille skarpt og koncentrere sig om at færdiggøre en aflevering, afslutte et projekt eller læse op til en eksamen. Kl. 11.10: Din hjerne er i krig De digitale påvirkningskampagner kan gøre os i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert og i værste fald flytte vores overbevisning over på noget usandt. Så hvordan ruster vi os selv og vores hjerne til at forsvare os mod de skjulte Kl. 12.30: Alle hjerner er forskellige – neurodivergens eller neurodiversitet? Neurodiversitet handler om den naturlige variation i, hvordan mennesker tænker, lærer og oplever verden. Nogle har en diagnose som ADHD, autisme eller ordblindhed Kl. 16.00: Metakognitiv terapi – slip tankemylderet Metakognitiv terapi er en nyere metode til behandling af en række psykiske lidelser som fx angst og depression. Kl. 17.30: Intelligens og høj begavelse I disse år er der øget opmærksomhed på høj begavelse, især i folkeskolen og i debatten om børn og unges mistrivsel. Men hvad vil det egentlig sige at være højt begavet? Kl. 19.00: Demens og Alzheimers I Danmark lever omkring 100.000 mennesker over 65 år i dag med en demenssygdom, og Alzheimers er langt den hyppigste årsag. Tilmeld dig det/de livestream du synes er interessante https://heartsandminds.fuau.dk/program/?orderBy=0&page=1&show_omnisearch=true&clerk_query=livestream&categoryNames_hearts_minds=Livestream&weekDays=Fredag

7.800 tons glyfosat ( aktivstoffet i Roundup) er forsvundet - 3 chokerende afsløringer om Danmarks pesticidkontrol Danmark er kendt for sin grønne profil og ambitiøse miljøpolitik, men bag facaden gemmer der sig et system, der svigter os alle. Rigsrevisionens seneste rapport afslører et kontrolsystem, der ikke bare er mangelfuldt – det er direkte designet til at mislykkes. Her er de tre mest alarmerende opdagelser, som burde få alarmklokkerne til at ringe hos os alle: 1. 7.800 tons glyfosat – sporløst forsvundet Siden 2011 er der indkøbt 7.800 tons mere glyfosat, end der er indberettet som forbrugt. Det svarer til næsten halvdelen af det samlede indkøb i perioden. Miljøstyrelsen har kendt til dette massive hul siden 2018, men har i årevis nøjedes med virkningsløse informationskampagner. Hvor er de 7.800 tons gift blevet af? Ingen ved det. Og det er ikke bare et regnestykke – det er en direkte trussel mod vores drikkevand og sundhed. "Der er meget store mængder af pesticider, som myndighederne ikke har styr på. Den helt utilstrækkelige kontrol kan medvirke til, at der er alt for mange pesticider i vores drikkevand og vores fødevarer." – Statsrevisorerne, september 2026 2. Et kontrolsystem bygget til at omgå loven Hele 89 % af virksomhederne bruger private IT-systemer til at indberette deres sprøjtejournaler. Disse systemer fungerer som en digital advarselslampe for lovbrydere: Hvis en bruger indtaster ulovlige data – f.eks. for høje doser eller forbudte midler – får de en påmindelse om, at de kan rette eller slette data, før det sendes til myndighederne. Det er et system baseret på blind tillid, hvor tallene kan justeres, indtil de ser lovlige ud – uden at Miljøstyrelsen har en chance for at efterprøve dem. Er det virkelig det niveau, vi accepterer, når det handler om vores fælles miljø og sundhed? 3. Myndighederne opdagede først loven i 2025 I en af de mest pinlige indrømmelser i nyere dansk forvaltningshistorie har Miljøstyrelsen erkendt, at de frem til 2025 ikke var klar over deres egen juridiske pligt til at håndhæve reglerne. Først efter massivt mediepres i 2024 foretog styrelsen en juridisk vurdering, der slog fast, at de faktisk skulle reagere på de tusindvis af selvanmeldte lovbrud, de modtog hvert år. Indtil da havde virksomheder sort på hvidt indberettet overdosering og ulovlige midler – uden konsekvenser. Denne passive forvaltning har fjernet enhver præventiv effekt af kontrollen og er ifølge Rigsrevisionen i direkte strid med lovgivningen. Hvad betyder det for os? Konsekvenserne af dette svigt rammer os alle – bogstaveligt talt i vandglasset. Nye data fra 2025 viser, at der nu er fundet pesticidrester i over halvdelen af alle danske drikkevandsboringer. Vandforsyningsselskaberne er i stigende grad nødt til at fortynde grundvandet med rent vand for at overholde sikkerhedskravene. Statsrevisorernes endelige dom falder i marts 2027, men for grundvandet kan det allerede være for sent. link : https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2026/09/staerkt-foruroligende-pesticidkontrol-udloeser-skarp-kritik-fra-statsrevisorerne

Er du studerende, kreativ og skarp til kommunikation? Vil du være med til at understøtte og formidle vores mange tilbud, der foregår i vores kulturhuse, biblioteker og idrætsanlæg på Østerbro? Københavns Kommune søger en kommunikationsstærk studentermedhjælper til Kultur og Fritid Østerbro. Du bliver en del af et kreativt kommunikationsteam, hvor du arbejder med SoMe, hjemmesider, foto, video, grafisk materiale og kampagner. Her får du både ansvar, mulighed for at udvikle dine kompetencer og plads til at sætte dit eget præg på arbejdet. Vi søger dig, der læser kommunikation, journalistik eller kulturformidling, har flair for skriftlig og visuel kommunikation og trives med at jonglere kreative opgaver i en alsidig hverdag. Lyder det som noget for dig? Så læs mere og søg stillingen i dag på Studerende Online💻✨ https://studerendeonline.dk/job/3078286/ 📅 Ansøgningsfrist: 05.08.2026 ⏱️ Ansættelse: Studentermedhjælper, 15 timer om ugen 📍 Arbejdssted: Østerbro, København #Studiejob #Jobopslag #Studentermedhjælper #Kommunikation #SoMe #GrafiskDesign #Foto #Video #Journalistik #Kulturformidling #Kultur #Østerbro #Nordhavn #København #KøbenhavnsKommune #Studiejob

KAOSINGENIØRERNE af Giuliano da Empoli da Empoli skriver interessante ting. Hans Troldmanden fra Kreml er en roman, selvom den ikke virker sådan. Rovdyrenes Tid er heller ikke at foragte. Men lige nu sidder jeg med Kaos-Ingeniørerne, som er spændende og egentlig ret uhyggelig læsning. Den handler om politik. Om algoritmer. Om manipulation. Om magt. Om hvordan kaos i fysikkens forstand kan udnyttes, og hvordan den er blevet det. I stedet for at beskrive, vil jeg mest diske op med nogle citater, som ikke er de eneste interessante i bogen. Den bør være på pensum i gymnasiet eller på uni, og tvangslæsning for alle politikere af den mere sædvanlige slags. Så er de advaret. Som Mark Twain engang sagde: A lie can run around the world before the truth has got her boots on. I Empolis version, fakta inkl.: 'Ifølge forskerne er en faktabaseret artikel seks gange så lang tid om at nå 1500 personer på de sociale medier som et stykke fake news.' 'En undersøgelse foretaget af New York Times har vist en sammenhæng mellem brugen af Facebook og vold mod flygtninge i Tyskland. Ved at nærstudere de seneste to års mere end tre tusind registrerede overfald kunne forskerne konstatere, at antallet af hændelser var direkte forbundet med Facebooks popularitet.' ... og det var både i by og på land. Som vi selv kan se det nu i anden ombæring, har Trump, som fint beskrevet af Bannon 'en narrativ opfattelse af sandheden.' Midten er ligegyldig - budskaber der forener folk er ligegyldige - det handler om at splitte folk på den mest opsigtsvækkende måde. For at få flertal skal man ikke søge mod midten men samle yderfløjene. Og man skal ikke slå sig til tåls med, at selv trumpeten kreperer på et tidspunkt. Når først vælgerne har vænnet sig til sig nationalpopulismens hårde stoffer, går de næppe tilbage til de traditionelle partiers kamillete men vil have nyt og måske endnu stærkere. Og så er der lidt om Facebooks fantastiske 'lookalike audience builder, som kan identificere 'de modtagelige' brugere. Her i forbindelse med Brexit. Det bruges så ikke til at samle folk om noget fælles - ikke engang laveste fællesnævner - men om at 'ophidse lidenskaberne i det størst mulige antal målgrupper for så at slå dem sammen - givetvis uden deres vidende.' Big data bruges til at identificere personer, som kan være modtagelige ud fra deres individuelle karakteristika og så skræddersy opslag henvendt til dem personligt, hvor Zuckerberg stillede teknikere til rådighed for at kunne dette og sende 5,9 millioner forskellige beskeder mod Hillary Clintons 66k i samme periode. Facebook er altså brugt til at påvirke valgkampen direkte - og det er ikke engang russerne. Vores data indsamles og bruges til politisk påvirkning helt ned på individ-niveau. Intet handler om, hvorvidt noget er sandt - det er simpelthen totalt ligegyldigt. Det handler om opmærksomhed, klik, og der virker både perfide angreb på modstandere og fake news og skræmmekampagner meget bedre. Som Stuart Mill engang skrev: 'Alt hvad ondskaben behøver for at sejre, er at gode mennesker ser passivt til.' Og det er unægtelig en sandhed, der har været afprøvet om og om igen. Mange steder. En meget væsentlig pointe er at politik handler om kontrol. Altså folk egen oplevelse af at have kontrol med deres egen skæbne uden at være prisgivet alt muligt. Demokrati er en sikring af en aktie i kontrol. De kaosorienterede sælger deres ting på at foregive vælgerne direkte kontrol - udenom et repræsentativt demokrati, som de føler har svigtet og er en lille indspist elite, der hygger sig med sig selv. Hvad man nok i en vis grad kan nikke genkendende til, ligesom frustrationen over ikke at have indflydelse på noget som helst. 'Den herskende klasse' rører ikke en finger for at sikre andre end sig selv¸ og så er det egentlig ret let at få næsten hvemsomhelst med på vognen. Der er endda flere rigtige mennesker, der sælger deres profiler på fx Facebook - på kontrakt - som platforme for ekstreme grupper, end man lige tror. Konklusionen er nærmest som udtrykt af Woody Allen: I den teknologiske narcissismes tidsalder 'har de onde uden tvivl forstået noget, som de gode ikke har.' F.eks. at vrede har en formidabel energi, som kan høstes og bruges, og at vrede mest stammer fra en følelse af magtesløshed. Nogle er rigtig gode til at kanalisere den vrede. Og det er så kun små citater. Læs hele bogen. Den er det værd. Kan lånes på bib. Politikens Forlag, ISBN 978-87-400-9993-5. https://bibliotek.dk/materiale/kaosingenioererne_giuliano-da-empoli-f-1973-/work-of%3A870970-basis%3A143069907?tid=u9ipD1781002805740196440571

Jeg er ikke katolik. Men jeg er vokset op i en familie, hvor både kristendom og andre trosretninger havde deres plads. Derfor har jeg gennem årene også fulgt lidt med i, hvad forskellige paver har sagt om samfundsudviklingen. Jeg har endda en lille samling frimærker fra Vatikanet, flere af dem bestilt direkte fra Vatikanets postvæsen gennem årene. For nylig læste jeg pave Leo XIV’s første encyklika, Magnifica Humanitas. Hvor jeg nikker genkendende til meget - det fik mig så til tasterne her. AI er lidt som trolden, der er sluppet ud af æsken. Ligesom sociale medier kommer vi næppe til at putte den tilbage igen. Derfor giver det efter min mening ikke mening at bruge enorme ressourcer på at forsøge at stoppe udviklingen. Vi bør i stedet fokusere på at bevare kontrollen, opstille rammer og skabe nogle fælles normer for, hvordan teknologien anvendes. AI er lidt som en bowlingbane. Når små børn spiller, kan man hæve banderne i siderne. Ikke for at begrænse spillet, men for at sikre, at kuglen bliver på banen, og at oplevelsen bliver bedre for alle. På samme måde har vi brug for klare spilleregler og rammer for AI. Ikke for at stoppe udviklingen, men for at sikre, at teknologien bruges ansvarligt, etisk og til gavn for mennesker. AI kan bidrage med mange positive ting. Hurtigere informationssøgning, bedre hjælpemidler, effektivisering af rutineopgaver og nye muligheder inden for forskning, sundhed og uddannelse. Men teknologien har også en bagside. Fake news, deepfakes, sexstortion, svindel, påvirkningskampagner og cyberangreb er blot nogle af de områder, hvor AI allerede bliver misbrugt. Samtidig ser vi virksomheder, organisationer og endda offentlige myndigheder, som nogle gange hopper på AI-bølgen for hurtigt. Frem for først at undersøge mulighederne grundigt, teste i mindre skala og inddrage de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver bliver berørt, bliver fokus nogle gange alene på besparelser eller effektivisering. Men det rigtige spørgsmål er ikke: “Hvor mange medarbejdere kan vi erstatte?” Det rigtige spørgsmål er: “Hvordan kan dette værktøj skabe værdi, og hvilke faldgruber skal vi være opmærksomme på?” Ofte vil svaret være, at mennesker fortsat skal være en vigtig del af processen. Min holdning har hele tiden været, at mennesket må komme før maskinen. Vi har allerede i mange år oplevet konsekvenserne af dårlige automatiserede systemer. Vi har set bizarre og til tider tragiske fejl i offentlige systemer. Ejendomsvurderingerne er et nyere eksempel på, hvor galt det kan gå, når et fejlbehæftet system får for stor betydning. I Storbritannien så vi det endnu tydeligere i den såkaldte Horizon-skandale, hvor hundredvis af lokale postmestre blev anklaget for tyveri og bedrageri på baggrund af fejl i et IT-system. Mange fik ødelagt deres liv, mistede deres virksomheder og deres omdømme, fordi systemet blev troet mere end menneskerne. For nogle af de berørte blev konsekvenserne så alvorlige, at de endte med at tage deres eget liv. Det er en brutal påmindelse om, hvad der kan ske, når systemer og processer får større troværdighed end mennesker, og når fejl ikke opdages eller indrømmes i tide. Derfor bør offentlige myndigheder spørge sig selv: Kan AI nedbringe sagsbehandlingstiden? Kan AI frigøre tid til mere borgernær service? Kan AI hjælpe medarbejderne i deres arbejde? Hvis svaret er ja, så er det jo positivt. Men vi må aldrig ende et sted, hvor computere træffer afgørelser, som har afgørende betydning for menneskers liv, uden at et menneske er involveret. Vi må heller ikke glemme en anden udfordring. AI kræver enorme mængder regnekraft, datacentre og energi. Det lægger pres på vores energisystemer og vores infrastruktur. Samtidig ser vi mangel på avancerede komponenter og stigende priser, som også påvirker virksomheder, myndigheder og almindelige forbrugere. Datacentre kan have deres berettigelse, men vi bør også stille spørgsmål om deres energiforbrug, deres samfundsmæssige værdi og hvor meget de reelt bidrager til lokal beskæftigelse og vækst, samt ikke mindst, hvem har adgang til hvilke data - og hvordan bruges de. Der er derfor brug for en ansvarlig, menneskelig og demokratisk tilgang til AI. En tilgang, hvor teknologien tjener mennesket, og ikke omvendt. Teknologien skal være vores tjener, ikke vores herre. Læs gerne pave Leo XIV’s encyklika her: https://www.vatican.va/content/leo-xiv/en/encyclicals/documents/20260515-magnifica-humanitas.html Tro ikke alt du ser…

<h2>😉 Flere danskere passer på hovedet...</h2>Cykelhjelmen er blevet et hit og flere danskere end nogensinde før kører cykel med hjelm på. Det skyldes både kampagner og kulturændringer, men også at en usikker verden giver os lyst til at passe på os selv! Hvis man spørger turister, hvad der er specielt ved Danmark, vil man sikkert få mange svar. Nogle synes, vi har meget stil. Andre lægger mærke til barnevognene, der står uden for caféer og restauranter. Men en ting, der virkelig skiller os ud fra (næsten) alle andre lande, er, hvor mange cykler, der dog er. I hundredvis kører danskerne til studie, på arbejde, i supermarkedet eller på besøg hos hinanden eller i naturen på to hjul - <b>Og det foregår mere og mere sikkert.</b> Se også ind på <b>"Danmark Mit fædreland"</b>: https://socii.dk/groups/3520260322115735 #Socii #cykelkhjelmen #samfund #Danmark #fællesskab #sikkerhed

🔐 Vil du være med til at sikre Danmarks mest kritiske digitale infrastruktur? Digitaliseringsstyrelsen søger to nye kolleger til deres tværgående sikkerhedsteam i København – med opstart august eller september 2026 👇 Du kommer til at arbejde med cybersikkerhed og beredskab for løsninger, som alle danskere bruger hver dag – MitID, Digital Post, NemKonto og borger.dk 🇩🇰 Du kommer til at arbejde med: 🛡️ Beredskabskoordinering på tværs af ministerier 📊 Risikovurdering af centrale nationale digitale løsninger 🎯 Awareness~kampagner og adfærdsændrende sikkerhedsindsatser 🚨 Opfølgning på sikkerhedshændelser og anbefalinger til nye tiltag ⚙️ Krisestyring, forretningskontinuitet og robusthed De leder efter dig, der: 🎓 Har en relevant bachelor~ eller kandidatuddannelse og nogle års erfaring med sikkerhed og beredskab 💡 Har forståelse for cybersikkerhed, trusler og national krisestyring 🔎 Har erfaring med standarder som ISO 27001 eller konkret arbejde som beredskabs~ eller informationssikkerhedskoordinator 🧭 Er proaktiv, løsningsorienteret og processtærk 🤝 Trives med tværministerielt samarbejde og komplekse opgaver To fuldtidsstillinger på 37 timer om ugen med mulighed for løbende hjemmearbejde 🏡 Kontoret ligger tæt ved Kongens Nytorv i hjertet af København 📍 Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3033254/ #Cybersikkerhed #Beredskab #Digitaliseringsstyrelsen #MitID #DigitalPost #Sikkerhed #JobOpslag #Danmark #Karriere #ITSikkerhed #OffentligSektor #København

Vi er stolte af at præsentere Sweetlife.dk — et digitalt marketing- og webbureau dedikeret til musikbranchen. Med base i Danmark hjælper Sweetlife musikere, bands og musikrelaterede virksomheder med at styrke deres online tilstedeværelse gennem professionelle hjemmesider, SEO, sociale medier, release‑promotion og kampagner for koncerter og events. Med en stærk passion for rock og livekultur arbejder Sweetlife tæt sammen med artister og branchepartnere for at skabe stærkere fan‑engagement, øge synligheden og udvikle digitale oplevelser, der gør en forskel. Siden 2014 har Sweetlife samarbejdet med internationale bands og underholdningsbrands og leveret kreative digitale løsninger skræddersyet til musikbranchen. Læs mere på www.sweetlife.dk

🙌 Vil du bruge din uddannelse på noget, der virkelig betyder noget? frivilligjob.dk søger en praktikant til kommunikation og sociale medier til forårssemesteret 2026 👇 Projektet handler om noget vigtigt: at give unge mod på at deltage i frivillige fællesskaber – og de har brug for dig til at gøre det til virkelighed 💪 Du kan bl.a. komme til at: 📱 Stå for content creation og community management på sociale medier 🎯 Bidrage til kampagner og kommunikationsstrategier målrettet unge 🎪 Planlægge og afvikle events, workshops og webinarer 📝 Dokumentere og formidle resultater til frivilligjob.dk og omverdenen De forestiller sig dig, der: 🎓 Studerer kommunikation, journalistik, medievidenskab, sociologi eller lignende ❤️ Er nysgerrig på civilsamfund og frivillighed ✨ Er kreativ, struktureret og klar på både selvstændige opgaver og teamarbejde 📲 Kan trylle med SoMe – eller har lyst til at lære det! Praktikken foregår i hjertet af Aarhus med fleksible muligheder for hjemmearbejde 🏡 Du får en central rolle i et nationalt projekt – og kan endda bruge det som case i opgaver eller speciale 📚 Find jobopslaget via linket: https://studerendeonline.dk/job/2903057/ #Praktik #Kommunikation #SocialeMedier #Frivillighed #Civilsamfund #frivilligjobdk #FriSe #Aarhus #JobOpslag #Danmark #Studerende #ContentCreation see less

🌱💚 Vil du være med til at skabe opbakning til naturen – og samtidig få hands-on erfaring med kommunikation, marketing og fundraising? Danmarks Naturfredningsforening søger en praktikant til fundraising i efteråret 2026. Praktikken er for dig, der gerne vil arbejde i krydsfeltet mellem kommunikation, data og engagement – og som motiveres af at gøre en reel forskel for naturen. Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.: 📢 Produktion af digitale annoncer (bl.a. i Canva) ✉️ Udarbejdelse af e-mails til kampagner og automations 🌐 Redigering og optimering af indhold på dn.dk, fx landingpages 📬 Produktion og opsætning af støttebreve (direct mail) 📊 Udvikling og opdatering af materiale til medlemshvervning (cases, faktaark, USP’er m.m.) Praktikken er relevant for dig, der: 🎓 Læser på en mellemlang eller lang videregående uddannelse (fx kommunikation, marketing, erhvervsøkonomi eller lignende) 💡 Er nysgerrig på, hvordan kommunikation og fundraising skaber engagement 🧠 Trives med både kreative og analytiske opgaver 🤝 Har lyst til at tage ansvar og lære gennem praksis Du bliver en del af Danmarks største grønne NGO og et fagligt stærkt team med fokus på sparring, ansvar og udvikling. Praktikken giver dig mulighed for at afprøve og udvikle dine kompetencer i en organisation, der arbejder professionelt – og med hjertet på rette sted. Praktisk info: 📍 Arbejdssted: København Ø ⏰ Ansøgningsfrist: 22. marts 2026 🗓 Opstart: August 2026 Lyder det som noget for dig? 👉 Læs mere og søg praktikken her: www.studerendeonline.dk/job/2990588/ 🔁 Danmarks Naturfredningsforening søger også andre praktikanter til efteråret 2026 – måske passer en af dem endnu bedre til dig? Praktikant til projektudviklings- og fondsteamet, hvis du vil arbejde med idéudvikling og få grønne projekter gjort til virkelighed: 👉 www.studerendeonline.dk/job/2990587/ Praktikant til kommunikation og formidling, hvis du vil arbejde med formidling, fortællinger og indhold på tværs af platforme: 👉 www.studerendeonline.dk/job/2990589/ Praktikant til ungdomsbevægelsen FLOR, hvis du vil arbejde med kommunikation, fællesskaber og unges engagement i natur og biodiversitet: 👉 www.studerendeonline.dk/job/2990590/ #studerendeonline #praktik #fundraising #kommunikation #danmarksnaturfredningsforening #ngo #københavn