De holder sig til deres visioner var jeg blevet i partiet men deres handicappolitik er grunden til jeg gik

Nej tak til Socialdemokratiet, som i dag har fjernet sig langt fra de værdier, der engang gjorde dem til et ægte socialdemokratisk parti. Nej tak til partier, der reducerer indvandrere til en populistisk boksebold – en nem og overfladisk løsning, der erstatter ansvarlige og langsigtede politiske tiltag. Det er lettere at melde sig ud af internationale konventioner end at tage ansvar, men vi ved godt, hvad der ligger bag denne strategi. Når én gruppe først bliver udpeget som syndebuk, er det kun et spørgsmål om tid, før andre grupper bliver mål for samme retorik – måske mennesker med handicap eller LGBTQ+-personer. Vi ser allerede, hvordan disse grupper ofte marginaliseres i Danmark, og det er en udvikling, der truer vores velfærdssystem og de værdier, vores samfund bygger på.
Den slags politik bygger ikke på en vision for et bedre Danmark, men på frygt og splittelse. Det er en retorik, der vækker minder om historiens mørkeste kapitler, og det er vores ansvar at sige fra. Disse partier fortjener ikke vores stemme, for de repræsenterer ikke det Danmark, jeg ønsker at leve i. Jeg ønsker et Danmark, hvor vi investerer i løsninger og fællesskab frem for at jagte syndebukke. Et Danmark, hvor vi tager ansvar for vores udfordringer og skaber reelle forandringer gennem solidaritet og respekt. Lad os stå sammen om et samfund, der bygger på ansvar, fællesskab og langsigtede løsninger – ikke på kortsigtede og skadelige handlinger. Nej tak til frygtens politik, og ja tak til et Danmark, der bygger på håb, handling og sammenhold. Lad os arbejde for en fremtid, hvor vi prioriterer fred og samarbejde frem for konflikter og splittelse – både herhjemme og ude i verden.

Jeg er dybt bekymret for, at politikerne ikke forstår alvoren i den nuværende situation. Hvis vi ikke handler i tide, risikerer vi at stå over for en betydelig tilstrømning af flygtninge, hvilket vil udgøre en stor udfordring for vores nuværende integrationspolitik og et land af vores størrelse. Samtidig ser vi allerede i dag, hvordan det halter med at sikre tilstrækkelig støtte til mennesker med handicap og ældre borgere, som ofte bliver nedprioriteret i de politiske beslutninger. Som person med handicap oplever jeg tydeligt, hvor begrænset indsatsen er for dem, der ikke tilhører de mest privilegerede grupper i samfundet.
Jeg frygter, at vi underminerer vores evne til at håndtere fremtidige udfordringer, fordi vi ikke investerer i de områder, der kræver vores opmærksomhed og ressourcer. Det er afgørende, at vi tager ansvar og siger fra over for handlinger, der skaber flere problemer, end de løser. Vi må stoppe med at indgå aftaler eller samarbejde med regimer og aktører, der bidrager til destabilisering, og i stedet fokusere på at styrke vores egne strukturer og prioritere de mest sårbare grupper i vores samfund. Politikerne må begynde at handle med omtanke og langsigtet perspektiv. Det er på tide, at vi sætter en stopper for at finansiere konflikter i Mellemøsten og andre udviklingslande, som kun forværrer situationen. Grådighed og kortsigtede løsninger skaber flere problemer, end de løser – og det er på tide, at vi indser det.

Jeg vil gerne dele nogle tanker og forklare en vigtig pointe, som jeg håber, I vil tage til jer. For mig kræver sociale situationer en del mentalt overskud. Hvis det allerede er udfordrende at være sammen med voksne, så kan I forestille jer, hvor meget mere det kræver at være sammen med børn. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er børnenes skyld – det handler om, hvordan min hjerne fungerer på grund af mit handicap. Derfor er der nogle tiltag, jeg er nødt til at tage for at passe på mig selv og undgå at blive overbelastet.

Jeg har et ledsagerkort, som giver mig adgang til visse hjælpemidler og muligheder. Disse bruger jeg generelt, hvor det giver mening, men der er nogle specifikke tiltag, jeg kun benytter, når jeg er sammen med børn. Det skyldes, at børn kræver mere energi og opmærksomhed, og jeg har brug for ekstra støtte for at kunne være til stede på en god måde. Voksne har ofte lettere ved at forstå, når jeg har brug for en pause, men børn har naturligvis ikke samme evne til at aflæse situationen. Derfor er det nødvendigt, at jeg tager disse hjælpemidler i brug, når jeg er sammen med dem – ikke som en fordel, men som en nødvendighed for at kunne deltage og være en del af deres liv.

Jeg vil gerne opfordre jer, der har børn i mit liv, til at hjælpe dem med at forstå, at jeg er handicappet, og at nogle af de ting, jeg gør, er nødvendige for mig. Det er en vigtig læring for dem, at vi alle har forskellige behov, og at de tiltag, jeg tager, gør det muligt for mig at være sammen med dem. Hvis jeg ikke passer på mig selv, risikerer jeg at få en nedsmeltning, og det gavner ingen. Ved at minimere risikoen for overbelastning kan jeg være noget for mig selv – og dermed også for andre.

Efter en periode, hvor jeg har haft det svært, er det blevet tydeligt for mig, hvor vigtigt det er at prioritere min egen trivsel. Jeg håber, at I også husker at tage jer af jer selv, så I kan være noget for andre. For mig er det en nødvendighed at tage disse skridt, og jeg sætter pris på jeres forståelse og støtte.

Her er mine drømme for hvad en politiker skulle arbejde for.

Vi skal gentænke vores skattesystem, så skatteindtægterne fordeles mere retfærdigt og hensigtsmæssigt. Det er vigtigt, at skatterne ikke kun designes ud fra et teknokratisk perspektiv, men også tager hensyn til samfundets behov som helhed. Vi bør sikre, at systemet ikke favoriserer de mest velstillede, men i stedet arbejder for en mere balanceret fordeling.
Derudover skal vi gøre det sværere for lobbyorganisationer, landbruget og andre særinteresser at påvirke systemet på en måde, der skader fællesskabet. Vi har brug for et princip, hvor vi arbejder ud fra tanken om, at når vi hjælper de mest udsatte, hjælper vi hele samfundet.
Handicapområdet bør ikke være et kommunalt ansvar alene – det er en opgave, der kræver national prioritering og ledelse. Hvis vi løfter de svære opgaver korrekt fra starten, kan vi både give bedre hjælp og spare ressourcer på sigt. Det handler om at investere i mennesker og sikre, at de får den rette støtte, så de kan leve et værdigt liv.
Endelig skal vi værne om borgernes frihed og privatliv. Overvågning og indskrænkning af rettigheder må ikke blive en del af regeringens dagsorden. Vi skal sikre, at vores politikker respekterer menneskerettighederne og arbejder for et samfund, hvor alle har mulighed for at trives.

Stem på mig – og på KristenDemokraterne til Regionsrådet i Region Syddanmark

Kære venner,

Jeg stiller op til regionsrådsvalget i Region Syddanmark for KristenDemokraterne, fordi jeg tror på politik, der sætter mennesket før systemet og fællesskabet før særinteresser.

Jeg bor på Vestfyn og ved, hvordan det er at bo i en mindre by – hvor fællesskabet er stærkt, men hvor vi også mærker, når sundhed, transport og uddannelse bliver fjernere.

Derfor kæmper jeg for en region, hvor hele Syddanmark hænger sammen – by og land, øst og vest.

Mine mærkesager:
En tryg overgang fra ung til voksen – også for unge med handicap eller psykiske/sociale udfordringer. Ingen skal falde mellem to stole, når man går fra børne- til voksenområdet.
Bedre transport og sammenhæng i hele regionen – ikke kun i de store byer.
En sundhedsindsats, der møder mennesker i øjenhøjde – ikke kun i systemer og skemaer.
Et bæredygtigt og nært Syddanmark, hvor der er plads til både mennesker og natur.

KristenDemokraterne står for ansvar, næstekærlighed og lokal frihed.
Vi tror på, at de bedste løsninger skabes tæt på mennesker, ikke langt væk på et kontor i København.

Når du stemmer på mig og på KristenDemokraterne, stemmer du for:
Mennesket før systemet
Nærdemokrati og lokale løsninger
En region med hjerte for både by og land
En værdig og tryg overgang fra ung til voksen – også for unge med handicap

Jeg håber, du vil støtte mig ved regionsrådsvalget.
Sammen kan vi skabe en region, hvor der er plads til alle – og hjerte for hele Syddanmark

Læs mere om mig her: www.niclasaarestrup.dk
Læs om vores politik her: www.kd.dk/indenrigs
Og se alle vores spidskandidater rundt om i landet her: www.kd.dk/kort.html

#RegionSyddanmark #KD #NiclasAarestrup #MennesketFørSystemet #KristenDemokraterne #Regionsvalg2025 #UngeTilVoksne #Handicap

Jeg kan godt forstå, at det vækker stærke følelser, når man tænker på, hvordan mennesker på retspsykiatriske afdelinger bliver behandlet. Det er allerede en enorm belastning at være indlagt under sådanne forhold, og det må føles som en ekstra straf, hvis man samtidig fratages sit økonomiske grundlag. Selvom de handlinger, der har ført til deres situation, kan være svære at acceptere, er det vigtigt at huske, at de mennesker, vi taler om, ofte er meget syge. At være lukket inde og kæmpe med alvorlige psykiske lidelser er i sig selv en stor byrde.
Jeg synes, det er tankevækkende, hvordan regeringen vælger at håndtere psykisk syge mennesker. Måske ville det gøre en forskel, hvis beslutningstagere selv prøvede at sætte sig i deres sted – bare for en dag – og mærkede, hvordan det er at leve med sygdom eller handicap. Det kunne måske give en bedre forståelse af, hvad der virkelig er brug for, når der laves love og regler på dette område.
Det er en kompleks problemstilling, men det er vigtigt, at vi som samfund husker at møde alle mennesker med respekt og medmenneskelighed, uanset deres baggrund eller situation. https://youtu.be/1LyUgZcfmS0?si=F2EZ4m2U4EoJs4Ez

Vil du have et meningsfuldt deltidsjob med stor fleksibilitet og gøre en social forskel? All Ears TM søger en salgsassistent/PA for direktøren til 10~15 timer ugentligt.

All Ears er en enestående socialøkonomisk telemarketingvirksomhed, hvor cirka 70% af medarbejderne har et synshandicap. Du bliver direktørens højre hånd og øjne og får indsigt i alle aspekter af virksomhedens drift og sociale mission.

Dine arbejdsopgaver er varierede og inkluderer:
Køre direktøren til og deltage i kundemøder.
Være personlig assistent for direktøren i hans daglige virke.
Deltage i udarbejdelse af skriftligt materiale (tilbud og aftaler).
Assistere med opdatering af diverse systemer.

De søger en dedikeret, pligtopfyldende og socialt intelligent medarbejder, der trives med at arbejde selvstændigt.

De forventer, at du:
Er IT~stærk (særligt i Excel) og har god matematisk forståelse.
Har kørekort og egen bil til rådighed.
Er fordomsfri, empatisk og rummelig.

Du får et alsidigt og meningsfuldt job i en virksomhed med høj trivsel og et stærkt kollegaskab.

Er du klar til at blive en del af en virksomhed, der forener forretning og socialt ansvar?

Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/2901442/

#Studiejob #Salgsassistent #PA #PersonligAssistent #AllEars #SocialØkonomi #Jobopslag

Mette nævner i sin åbningstale, at tonen fra befolkningen mod politikere er blevet alt for hård. Det kan dog virke en smule dobbeltmoralsk at påpege dette, når man som politiker ofte selv pakker tingene ind i fine vendinger, men samtidig undlader at tage ansvar for reelle problemer. For eksempel er det tydeligt, at der er udfordringer i forhold til håndteringen af inklusion på skoleområdet, hvor personer med handicap ofte bliver gjort til syndebukke for politiske prioriteringer, der ikke fungerer.
Det er vigtigt at erkende, at man som politiker selv er med til at sætte standarden for den offentlige debat. Hvis man ønsker en respektfuld tone, må man også selv udvise respekt og undgå at fremstå dobbeltmoralsk. At kritisere andre for deres sprogbrug, mens man selv benytter sig af en lignende retorik, underminerer troværdigheden. Det er på tide, at regeringen – og Mette Frederiksen – tager et grundigt kig på deres egen kommunikation og handlinger, hvis de ønsker at skabe en mere konstruktiv dialog med befolkningen.

Jeg har svært ved at forstå, hvorfor nogen, der hylder ledere, der fremmer krig, eller som forfølger mennesker på baggrund af deres forskelligheder, skulle ønske at bruge tid med mig. Hvis man støtter personer, der skaber lidelse, kan man ikke påstå at interessere sig for andres velbefindende – og i hvert fald ikke for mit.

Jeg siger nej tak til dem, der dømmer mig på forhold, jeg ikke kan ændre, og som samtidig ser op til ledere, der udnytter deres magt til at undertrykke minoriteter eller latterliggøre mennesker med handicap. Hvis man betragter sådanne ledere som helte, signalerer man, at mit liv og min eksistens ikke har værdi.

Det samme gælder dem, der forsøger at fremstå rummelige, men hvis handlinger og støtte afslører det modsatte. Sprog og holdninger fra visse politikere i verden, især dem uden indsigt i mennesker med autisme eller andre minoriteter, taler deres tydelige sprog. Hvis man har respekt for sådanne synspunkter, ønsker man jo ikke reelt at mennesker som mig eksisterer og har et værdigt liv.