• DIN DATASIKKERHED ER I FARE - OGSÅ UDEN DATA HAR FORLADT DIN MASKINE


    En bekendt fortalte om en skræmmende oplevelse: han havde skrevet noget, kopieret det til det rigtige sted i en længere tekst, og fik lyst til at vide, om der fandtes noget lignende, så han spurgte ChatGPT med en ret generel prompt. Som svarede ja - og kom med et par eksempler. Det ene var den tekst, han lige selv havde skrevet og troede, kun lå på hans egen computer. Måske et tilfælde, så et spørgsmål mere for at være sikker på, at det var hans tekst. Og ChatGPT svarede, så der ikke var skygge af tvivl. Den havde adgang til en tekst på hans egen computer, som ikke var lagt i en sky, delt, mailet eller på anden vis havde været ude af maskinen. Han spurgte så Claude om, hvordan det kunne ske.

    Måske via en browser extention eller AI writing assistent add-on. Hvis man har et tredjepartsværktøj installeret - en word/pages assistent, noget grammatik plugin... - så vil nogle af dem ganske stille læse med og sende til Open AIs API uden at fortælle dig det. For OAI skal jo kunne foreslå ting. Det kunne forklare, hvorfor ChatGPT kender til indhold, der ikke er hverken kopieret til, skrevet i eller på anden vis delt med Chat. Safari/Chrome har fx sådanne extentions; mange browsere har den slags, som man ofte aktivt skal slå fra - andre steder skal slå til.

    Hvis du deler maskine med familien eller andre, kan de måske være permanent tjekket ind hos ChatGPT på en Mac eller PC, og kan have læst, diskuteret din tekst der.

    Du eller din Copilot kan have eksporteret/delt med ChatGPT ved at have e-mailet, delt på en sky/iCloud/OneDrive osv., eller har synkroniseret på en måde, der involverer AI.

    Du kan bare have kopieret teksten til et andet sted i din computer, så teksten ligger i dit clipboard. Der burde skulle bruges noget 'sæt ind' for at læse, og de fleste maskiner viser det, hvis det sker, men hvis man er kommet til at bruge 'sæt ind' under sin ChatGPT session efter at have kopieret teksten tidligere, så den ligger i cachen, så bliver den sat ind i ChatGPT, og du opdager det måske ikke, for det går hurtigt med at scrolle dig et svar.

    Og her er det så, jeg gerne vil understrege:

    Hvis du bruger en cloudløsning, vil indholdet kunne læses - enten der eller via din kopieringsfunktion, hvor teksten stadig ligger i cachen, indtil den er slettet.

    Hvis du kopierer noget som helst, ligger det der stadig, indtil det slettes manuelt.

    Hvis du har AI i noget som helst, vil den læse med og kunne overføre efter eget skøn - ikke dit.

    Der er meget mere i de flestes cache, end de nogen sinde tænker over.

    Sørg for, at din(e) browser(e) er indstillet til max sikkerhed, at du har været hele smøren igennem i 'privatliv', at den står til at slette alt, når den lukkes, og at du selv tjekker - gerne hver dag manuelt- hvad der ligger i dens cache, og sletter. Alt hvad der ligger der, kan hentes. Det er faktisk kun LibreWolf, jeg har erfaret, faktisk sletter konsekvent, som man har sat flueben til.

    Tjek dine programmer, at de sletter midlertidige filer osv., når de lukkes.

    Find et program, som kan rydde op og brug det hver dag. Jeg brugte en Norton ting, da jeg havde Windows (dem har jeg så ikke længere tillid til - hverken Win eller Norton), men den var god til at slette overflødige filer osv. På min Linux Mint bruger jeg BleachBit - der er sikkert også andre muligheder - som sletter midlertidige filer, de cookies og pixels browserne ikke har fået slettet, div. overflødigt osv., og der ryger som regel 100-1000 mb hver gang. Måske ikke meget, men når det er væk, kan det ikke stjæles, og det ender ikke med at fylde en lille harddisk med så meget skrammel, der til sidst ikke er plads til at starte programmer. Det risikerer man især med windows.

    Win og Office har for længst sat i brugsbetingelserne, at alt hvad der går over nettet, har de lov at læse og stjæle. Så det gør de. Alle dine mails med alt indhold, og da de har flettet Explorer sammen med filstyringen, formentlig alt i det hele taget. Så regn med, at hvis du har Windows og Outlook, gælder GDPR ikke, for alt havner i USA, for du har sagt ja ved at bruge programmerne. Det gælder også, hvis du sidder i det offentlige. ALT stjæles uden hensyntagen til noget som helst. Borgerdata, intern korrespondance - the lot.

    Det er ikke kun ting, der er udgivet og findes som digitale filer på nettet, som stjæles. De gør også, men det er værre end som så. Og dine ting er ikke sikre på en Mac.

    DIN DATASIKKERHED ER I FARE - OGSÅ UDEN DATA HAR FORLADT DIN MASKINE En bekendt fortalte om en skræmmende oplevelse: han havde skrevet noget, kopieret det til det rigtige sted i en længere tekst, og fik lyst til at vide, om der fandtes noget lignende, så han spurgte ChatGPT med en ret generel prompt. Som svarede ja - og kom med et par eksempler. Det ene var den tekst, han lige selv havde skrevet og troede, kun lå på hans egen computer. Måske et tilfælde, så et spørgsmål mere for at være sikker på, at det var hans tekst. Og ChatGPT svarede, så der ikke var skygge af tvivl. Den havde adgang til en tekst på hans egen computer, som ikke var lagt i en sky, delt, mailet eller på anden vis havde været ude af maskinen. Han spurgte så Claude om, hvordan det kunne ske. Måske via en browser extention eller AI writing assistent add-on. Hvis man har et tredjepartsværktøj installeret - en word/pages assistent, noget grammatik plugin... - så vil nogle af dem ganske stille læse med og sende til Open AIs API uden at fortælle dig det. For OAI skal jo kunne foreslå ting. Det kunne forklare, hvorfor ChatGPT kender til indhold, der ikke er hverken kopieret til, skrevet i eller på anden vis delt med Chat. Safari/Chrome har fx sådanne extentions; mange browsere har den slags, som man ofte aktivt skal slå fra - andre steder skal slå til. Hvis du deler maskine med familien eller andre, kan de måske være permanent tjekket ind hos ChatGPT på en Mac eller PC, og kan have læst, diskuteret din tekst der. Du eller din Copilot kan have eksporteret/delt med ChatGPT ved at have e-mailet, delt på en sky/iCloud/OneDrive osv., eller har synkroniseret på en måde, der involverer AI. Du kan bare have kopieret teksten til et andet sted i din computer, så teksten ligger i dit clipboard. Der burde skulle bruges noget 'sæt ind' for at læse, og de fleste maskiner viser det, hvis det sker, men hvis man er kommet til at bruge 'sæt ind' under sin ChatGPT session efter at have kopieret teksten tidligere, så den ligger i cachen, så bliver den sat ind i ChatGPT, og du opdager det måske ikke, for det går hurtigt med at scrolle dig et svar. Og her er det så, jeg gerne vil understrege: Hvis du bruger en cloudløsning, vil indholdet kunne læses - enten der eller via din kopieringsfunktion, hvor teksten stadig ligger i cachen, indtil den er slettet. Hvis du kopierer noget som helst, ligger det der stadig, indtil det slettes manuelt. Hvis du har AI i noget som helst, vil den læse med og kunne overføre efter eget skøn - ikke dit. Der er meget mere i de flestes cache, end de nogen sinde tænker over. Sørg for, at din(e) browser(e) er indstillet til max sikkerhed, at du har været hele smøren igennem i 'privatliv', at den står til at slette alt, når den lukkes, og at du selv tjekker - gerne hver dag manuelt- hvad der ligger i dens cache, og sletter. Alt hvad der ligger der, kan hentes. Det er faktisk kun LibreWolf, jeg har erfaret, faktisk sletter konsekvent, som man har sat flueben til. Tjek dine programmer, at de sletter midlertidige filer osv., når de lukkes. Find et program, som kan rydde op og brug det hver dag. Jeg brugte en Norton ting, da jeg havde Windows (dem har jeg så ikke længere tillid til - hverken Win eller Norton), men den var god til at slette overflødige filer osv. På min Linux Mint bruger jeg BleachBit - der er sikkert også andre muligheder - som sletter midlertidige filer, de cookies og pixels browserne ikke har fået slettet, div. overflødigt osv., og der ryger som regel 100-1000 mb hver gang. Måske ikke meget, men når det er væk, kan det ikke stjæles, og det ender ikke med at fylde en lille harddisk med så meget skrammel, der til sidst ikke er plads til at starte programmer. Det risikerer man især med windows. Win og Office har for længst sat i brugsbetingelserne, at alt hvad der går over nettet, har de lov at læse og stjæle. Så det gør de. Alle dine mails med alt indhold, og da de har flettet Explorer sammen med filstyringen, formentlig alt i det hele taget. Så regn med, at hvis du har Windows og Outlook, gælder GDPR ikke, for alt havner i USA, for du har sagt ja ved at bruge programmerne. Det gælder også, hvis du sidder i det offentlige. ALT stjæles uden hensyntagen til noget som helst. Borgerdata, intern korrespondance - the lot. Det er ikke kun ting, der er udgivet og findes som digitale filer på nettet, som stjæles. De gør også, men det er værre end som så. Og dine ting er ikke sikre på en Mac.
    Angry
    Like
    Sad
    5
    3 Kommentarer 1 Delinger 2K Visninger
  • Vil du være med til at udforske, hvordan kunstig intelligens og automatisering kan skabe værdi for en NGO? Og kunne du tænke dig at omsætte det, du lærer på studiet, til konkrete løsninger, der gør en forskel i praksis?

    Danske Handicaporganisationer søger en studentermedhjælper til AI og digital udvikling. Du bliver en del af en nyoprettet stilling, hvor du er med til at undersøge AI-værktøjer, udvikle og teste pilotprojekter samt omsætte idéer til digitale løsninger, der skaber værdi for organisationen.

    Vi søger dig, der læser en relevant IT- eller digitaliseringsuddannelse og er nysgerrig på AI, automatisering og digitale arbejdsprocesser. Erfaring med fx ChatGPT, Copilot, programmering eller no-code-værktøjer er en fordel, men lysten til at lære er det vigtigste.

    Du får stor indflydelse på opgaverne, tæt samarbejde med ledelsen og fleksibilitet i forhold til dit studie.

    Nysgerrig efter mere? Så læs jobopslaget og søg på Studerende Online:
    https://studerendeonline.dk/job/3079102/

    Ansøgningsfrist: 23.08.2026
    Studiejob, 10-15 timer om ugen
    Høje Taastrup

    #Studiejob #Jobopslag #Studentermedhjælper #AI #KunstigIntelligens #DigitalUdvikling #Automatisering #IT #Digitalisering #GenerativAI #ChatGPT #Copilot #NGO #HøjeTaastrup
    Vil du være med til at udforske, hvordan kunstig intelligens og automatisering kan skabe værdi for en NGO? Og kunne du tænke dig at omsætte det, du lærer på studiet, til konkrete løsninger, der gør en forskel i praksis? 🤖 Danske Handicaporganisationer søger en studentermedhjælper til AI og digital udvikling. Du bliver en del af en nyoprettet stilling, hvor du er med til at undersøge AI-værktøjer, udvikle og teste pilotprojekter samt omsætte idéer til digitale løsninger, der skaber værdi for organisationen. Vi søger dig, der læser en relevant IT- eller digitaliseringsuddannelse og er nysgerrig på AI, automatisering og digitale arbejdsprocesser. Erfaring med fx ChatGPT, Copilot, programmering eller no-code-værktøjer er en fordel, men lysten til at lære er det vigtigste. Du får stor indflydelse på opgaverne, tæt samarbejde med ledelsen og fleksibilitet i forhold til dit studie. Nysgerrig efter mere? Så læs jobopslaget og søg på Studerende Online: https://studerendeonline.dk/job/3079102/ 📅 Ansøgningsfrist: 23.08.2026 🕒 Studiejob, 10-15 timer om ugen 📍Høje Taastrup #Studiejob #Jobopslag #Studentermedhjælper #AI #KunstigIntelligens #DigitalUdvikling #Automatisering #IT #Digitalisering #GenerativAI #ChatGPT #Copilot #NGO #HøjeTaastrup
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • One click copilot hack
    One click copilot hack 😀
    Yay
    Haha
    Like
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 624 Visninger
  • Microslop copilot got hacked.
    😮‍💨😮‍💨😮‍💨








    https://youtu.be/k6wI9qqOvec?si=PRh8Jtz5xFHrMF2O
    Microslop copilot got hacked. 😂😮‍💨😮‍💨😮‍💨 https://youtu.be/k6wI9qqOvec?si=PRh8Jtz5xFHrMF2O
    0 Kommentarer 0 Delinger 455 Visninger
  • Ohhh noooo
    Copilot







    https://youtu.be/QF4VccxdNEg?si=SKbxLNc-rA_tyM3x
    Ohhh noooo🧐😅 Copilot https://youtu.be/QF4VccxdNEg?si=SKbxLNc-rA_tyM3x
    0 Kommentarer 0 Delinger 303 Visninger
  • AI? Hmmm... I kan da ikke stå for intelligens, når man kan lave en kode som Copilot bruger imod sig selv?

    #Sikkerhed #Hack #AI
    AI? Hmmm... I kan da ikke stå for intelligens, når man kan lave en kode som Copilot bruger imod sig selv? #Sikkerhed #Hack #AI
    WWW.COMPUTERWORLD.DK
    Første AI-angreb uden klik: En fjendtlig e-mail i indbakken udløser Copilot til at stjæle følsomme virksomhedsdata
    Hackere målretter Microsofts Copilot i det angiveligt første AI-angreb nogensinde uden, at den angrebne har handlet.
    Like
    Sad
    5
    3 Kommentarer 0 Delinger 628 Visninger