<h2>Nr. 140. Tigger-Ranunkel</h2>
Tigger-Ranunkel er en enårig urt på 10‐50 cm's højde. Den er hyppig på søbredder, ruderater og i kær. Planten er glat og gulgrøn. Stænglen er kraftigt grenet og hul. Grundbladene er nyreformede og stilkede, 2‐5 cm brede, med 3 omvendt ægformede afsnit. De øvre stængelblade er smalle og lancetformede. Blomsterne er 6‐10 mm brede og lysegule. Bægerbladene holdes tilbagebøjede. Bæger- og kronbladene er næsten ens lange. Frugtstanden er cylindrisk og ca. 14 mm lang. Tigger-Ranunkel er meget giftig! Blomstring i juni–august.

<h2>Nr. 139. Hjerte-Karse</h2>
Hjerte-Karse er en flerårig urt på op til 50 cm's højde. Den forekommer hist og her på Bornholm og Øerne, men er i øvrigt sjælden. Den ses på vejkanter, baneterræn, sydvendte skrænter, tangvolde og ruderater, især kystnært. Når den forekommer, er der som regel mange individer. Stængel er opret, svagt kantet og forneden korthåret. Stængelbladene er aflange, grågrønne, pilformet stængelomfattende og spredt takkede. Blomsterstanden er grenet, med hvide, velduftende blomster. Kronbladene er 3‐4 mm lange, dobbelt så lange som bægerbladene. Skulpen er ca. 4 mm lang, bredt hjerteformet og opblæst. Blomstring i maj–august.

<h2>Nr. 138. Kost-Fuglemælk</h2>
Kost-Fuglemælk er en urt på op til 30 cm's højde. Den er hyppigt natu‐
raliseret i Skove, på agerjord, kirkegårde og grøftekanter. Bladene er 5‐9 mm brede, dybt furede, med hvid midtribbe. Udsprugne blomster er hvide og 3‐4 cm brede. Kapslen er kantet og ægformet, den sidder på en skråtstillet, opret stilk. Blomstring i maj–juni. Det første foto er fra i dag i min 'Vild med vilje'.

Kost-Fuglemælk tilhører nu Aspargesfamilien sammen med - rigtigt gættet - Asparges!

<h2>Nr. 137. Blæresmælde</h2>
Blæresmælde er kendt af ethvert barn - eller er den? Men det burde den virkelig være. Det er en op til 80 cm høj urt, der er hyppig i hele landet på skråninger, græsmarker, skovbryn, vejkanter, ved grøfter og byområder. Det er en glat, blågrøn plante,med mange opstigende til oprette stængler. Bladene er 2,5‐10 cm lange og æg- eller lancetformede. Blomsternes bæger er krukkeformet opblæst, med ca. 20 violette strenge. Kronbladene er 15‐25 mm lange, hvide eller sjældent blegviolette. Blomstring i maj-juli. Frugten er en kapsel.

Blæresmælde tilhører Nellikefamilien, sammen med Tjærenellike nr. 12.

Når jeg har børn med ude i naturen, plejer jeg at spørge dem, om de vil høre verdens mindste knald? Så tager jeg en blomst af blæresmælden, holder for mundingen og trykker hurigt blomsten sammen. Børmene har hovederne helt oppe i blomsten for at høre det! Sjovt nok kan de altid høre verdens mindste knald, men jeg har aldrig hørt en lyd! Sturt nummer!

<h2>Nr. 136. Jordbær-Potentil</h2>
Nogen vil måske tænke: Er det jordbær eller er det en potentil? Men det er både og, da planten har begge arter i navnet. Det er nemlig en potentil-art der ligner en jordbærplante. De røde frugter kommer bare aldrig, i stedet sætter den en masse småbitte brune frugter.
Den bliver opt til 10 cm høj.Den er sjælden og pletvis på Øerne, Bornholm og i det østlige Jylland, øvrigt er den meget sjælden. Den ses på græsklædte skrænter, i krat, skovbryn og åbne løvskove.
Stænglen er nedliggende, med lange, rodslående udløbere. Bladene er 3-fingrede, langstilkede. Småblade med 4‐6 par brede takker, på oversiden mørkegrønne, på undersiden blågrønne og hvidhårede. Blomsterstilkene er af længde med bladene. Blomsterne er små, med 5‐7 mm lange, hvide
kronblade. Nødderne spredes af myrer. Blomstring i april–maj.

<h2>Nr. 135. Tråd-Ærenpris</h2>
Den smukke lille forårsbebuder kan blive op til 20 cm høj, men da den oftest gror i græsplæner, så bliver sjælden mere end 5 cm. Den er hyppig på Øerne og Bornholm, i øvrigt ses den hist og her. Stænglen er tynd, krybende og rodslående. Bladene er kredsrunde, små, spredt hvidhårede og kortstilkede. Blomsterne sidder på 2‐4 cm lange, fine stilke. Kronen er 9‐14 mm bred, himmelblå–blegviolet, ofte med en lys flig nederst. Kapsel udvikles ikke, den formeres vegetativt med stængelfragmenter, som dannes ved plæneklipningen. Fra Kaukasus. Blomstring i april–juni.

<h2>Nr. 134. Pebertræ</h2>
Pebertræ eller Peberbusk bliver op til 2 m høj. Den er sjælden på fugtig, kalkrig, bund i løvskover, men ses også dyrket i haver og parker. Busken er opret, fågrenet med lysebrune skud. Bladene er samlet i skudspidserne, de er ca. 7 cm lange, tynde, glatte og blågrønne på undersiden. Blomsterne sidder 2‐4 sammen, de er 1 cm brede, velduftende og rødviolette. Bærrene er 1 cm, først grønne, senere knaldrøde og bløde. Meget giftig!
Blomstring i marts-april.
Pebertræ tilhører Dafnefamilien.

<h2>Nr. 133. Hvid Anemone</h2>
Denne forårsbebuder kender de fleste og så er den højaktuel lige nu. Den er op til 30 cm høj. Den er hyppig i løvskove, lunde, krat, skovbryn, på og overdrev. Stænglen er oftest enlig, ugrenet, glat og mere eller mindre purpurfarvet. Svøbbladene har 10‐35 mm lange stilke, de er 3-delte med dybt snitdelte, savtakkede afsnit. Blomsten er oftest enlig, 2‐4 cm bred, med 6‐10 hvide blosterblade, der ofte er rødviolette på ydersiden. Støvbladene er gule. Undertiden ses planter med rødviolette eller blålige blomster. Frugtstanden er nikkende. Nødden er 3 mm lang, med et ca. 1 mm langt, krumt næb.

Krydsningen memmem Gul og Hvid Anemode kaldes Svovlgul Anemone Den ses hist og her, hvor forældrearterne mødes.

Blomstring i april–maj.

<h2>Nr. 132 Blå Anemone</h2>
Den tidligste af vores tre anemoner er den Blå Anemone. Allerede nu er den i fuldt flor og den fortsætter hele april. Den er 5-10 cm høj. Hyppig på Bornholm og Lolland-Falster-Møn, hist og her på Sjælland, Fyn og dele af Jylland, men sjælden i Vestjylland. Den ses i åbne skove, skovbryn, på overdrev og sydvendte skrænter. Ofte dyrket og forvildet. Den har flere stængler med 3‐5 grundblade fra en kort, grov, mørkebrun jordstængel. Grundbladene har hjerteformet grund og er oftest purpurfarvede på undersiden. Nye blade udvikles efter blomstringen. Blomsterne er 1,5‐3,5 cm brede med 6‐7 blå blosterblade, som dog undertiden kan være røde, lilla eller hvide. Støvbladene er hvide–rosa. Frugtstilken bøjes mod jorden. Nøden
er 4‐5 mm, håret, med 1 mm langt næb og et olielegeme (myrespredning).

<h2>Nr. 131. Liden Lærkespore</h2>
Her er en plante som overses af de fleste. Kun 5-15 cm høj. Fra den lille, underjordiske knold udgår en kødet stængel med et skælagtigt lavblad ved jordoverfladen. For det meste er der 2 stængelblade, som er tredelte. Klase med 1‐10 mørkt purpurrøde, (sjældent hvide), hurtigt nikkende blomster. Støttebladene er helrandede og ægformede. Det nedre kronblad har en svagt krum spore på 6‐10 mm's længde. Den er hyppig på Øerne, Bornholm og i den østlige del af Jylland, i øvrigt meget sjælden. Den ses i løvskove, krat og på overdrev. Blomstring i marts-april.

Liden lærkespore tilhører Valmuefamilien sammen med bl.a. Korn-Valmue (Nr. 51).