Nr. 144. Skov-Løg
Den største urt i Løgslægten er Skov-Løg. Den kan blive op til 100 cm høj og kraftig som en porre. Den er ret hyppig på Øerne, i Syd- og Østjylland, men i øvrigt sjælden. Den ses - ofte kystnært - i lunde, krat, skovbryn og på grøftekanter. Stænglen er trind (cirkulær), med bladskeder op til midten. Bladene er 6‐20 mm brede, flade, kølede og har ru rand og midtribbe. Der er 1‐2 brede hylsterblade (ses ikke på mine fotos), op til 15 mm lange og tidligt affaldende. Blomsterne er 4‐7 mm brede og mørkt rødviolette. Yngleknopperne rødviolette. Blomsterstilkene er uens lange, 5‐20 mm. Støvbladene rager ikke ud af blomsterne. Blomstring i juli–august.

Skov-Løg er spiselig og har tidligere været en skattet grøntsag.

Skov-Løg tilhører nu Narcisfamilien sammen med Vingergæk (nr.128) og Dortealilje (nr. 129).

Nr. 143. Aftenstjerne

Lige nu blomstrer Aftenstjerne. Den er en 30‐90 cm høj urt, der er hyppig på Øerne, Bornholm og i det østlige Jylland, i øvrigt er den sjælden. Den kan ses i lunde, nær haver, i skovbryn, parker, på baneterræn, grøftekaner og lossepladser. Stænglen er opret. Bladene er ægformede - aflange, spidse, tandede. Kronbladene er 18‐25 mm, blåviolette eller hvide. Frugtstilken er 15 mm lang og frugten er 4‐10 cm lang, kun svagt krummet. Velduftende om aftenen og natten. Fra Sydøsteuropa–Centralasien. Blomstring i juni-juli.

Aftenstjerne har været anvendt som urindrivende og hostestillende middel.

Den tilhører korsblomstfamilien som Sylblad (nr. 45) og Hjertekarse (nr. 139)

Nr. 142 Gul Åkande er hyppig i søer, åer og kanaler med en dybde på op til 3 meter. Bladene er 15‐30 cm lange, bleggrønne, på undersiden glatte. Ofte har den blade under vandoverfladen, som er bløde og krøllede. Bladstilken kan blive op til 3 m lang. Blomsterne er 4‐6 cm brede og velduftende. Støvknapperne er 3 gange så lange som brede. Støvfanget er kredsrundt, helrandet, med 15‐20 stråler, som ikke når randen. Kapslen, der ligner en lille kande (heraf plantens navn) , er 4‐6 cm lang og brun–olivengrøn. Blomstring i juni–august.

Den nordlige art Liden Åkande (foto nr. ) er meget sjælden i Danmark.

Åkande blev tidligere anset som en 'kyskhedsplante'. Rødderne blev tørret og pulveriseret og kunne forhindre erektion hos mænd og farlig lyst hos kvinder. Men pas på, planten er giftig, pulveret skal ristes, inden det kan anvendes!

Nr. 141. Kambregne
Så skal det handle om en smuk, lille bregne, Kambregne. Den findes hist og her i Jylland, men i øvrigt er den meget sjælden. Den ses i fugtige nåleskove og birkeskove samt på grøftekanter. Stænglen hos danske bregner er meget kort, nærmest gemt i tuen, det man ser er bladene. De bliver op til 60 cm lange. Der er to slags blade, dels sterile, vintergrønne der ligger langs jorden og dels nogle små fertile, oprette, fiskebensagtige blade i midten. På disse blade dannes sporene. Sporespredning i august–september.

Af andre bergner har vi haft Engelsød (nr. 38), Murrude (nr. 67), Kongebregne (nr. 85) og Strudsvinge (nr. 111).

Nr. 140. Tigger-Ranunkel
Tigger-Ranunkel er en enårig urt på 10‐50 cm's højde. Den er hyppig på søbredder, ruderater og i kær. Planten er glat og gulgrøn. Stænglen er kraftigt grenet og hul. Grundbladene er nyreformede og stilkede, 2‐5 cm brede, med 3 omvendt ægformede afsnit. De øvre stængelblade er smalle og lancetformede. Blomsterne er 6‐10 mm brede og lysegule. Bægerbladene holdes tilbagebøjede. Bæger- og kronbladene er næsten ens lange. Frugtstanden er cylindrisk og ca. 14 mm lang. Tigger-Ranunkel er meget giftig! Blomstring i juni–august.

Nr. 139. Hjerte-Karse
Hjerte-Karse er en flerårig urt på op til 50 cm's højde. Den forekommer hist og her på Bornholm og Øerne, men er i øvrigt sjælden. Den ses på vejkanter, baneterræn, sydvendte skrænter, tangvolde og ruderater, især kystnært. Når den forekommer, er der som regel mange individer. Stængel er opret, svagt kantet og forneden korthåret. Stængelbladene er aflange, grågrønne, pilformet stængelomfattende og spredt takkede. Blomsterstanden er grenet, med hvide, velduftende blomster. Kronbladene er 3‐4 mm lange, dobbelt så lange som bægerbladene. Skulpen er ca. 4 mm lang, bredt hjerteformet og opblæst. Blomstring i maj–august.

Nr. 138. Kost-Fuglemælk
Kost-Fuglemælk er en urt på op til 30 cm's højde. Den er hyppigt natu‐
raliseret i Skove, på agerjord, kirkegårde og grøftekanter. Bladene er 5‐9 mm brede, dybt furede, med hvid midtribbe. Udsprugne blomster er hvide og 3‐4 cm brede. Kapslen er kantet og ægformet, den sidder på en skråtstillet, opret stilk. Blomstring i maj–juni. Det første foto er fra i dag i min 'Vild med vilje'.

Kost-Fuglemælk tilhører nu Aspargesfamilien sammen med - rigtigt gættet - Asparges!

Nr. 137. Blæresmælde
Blæresmælde er kendt af ethvert barn - eller er den? Men det burde den virkelig være. Det er en op til 80 cm høj urt, der er hyppig i hele landet på skråninger, græsmarker, skovbryn, vejkanter, ved grøfter og byområder. Det er en glat, blågrøn plante,med mange opstigende til oprette stængler. Bladene er 2,5‐10 cm lange og æg- eller lancetformede. Blomsternes bæger er krukkeformet opblæst, med ca. 20 violette strenge. Kronbladene er 15‐25 mm lange, hvide eller sjældent blegviolette. Blomstring i maj-juli. Frugten er en kapsel.

Blæresmælde tilhører Nellikefamilien, sammen med Tjærenellike nr. 12.

Når jeg har børn med ude i naturen, plejer jeg at spørge dem, om de vil høre verdens mindste knald? Så tager jeg en blomst af blæresmælden, holder for mundingen og trykker hurigt blomsten sammen. Børmene har hovederne helt oppe i blomsten for at høre det! Sjovt nok kan de altid høre verdens mindste knald, men jeg har aldrig hørt en lyd! Sturt nummer!

Nr. 136. Jordbær-Potentil
Nogen vil måske tænke: Er det jordbær eller er det en potentil? Men det er både og, da planten har begge arter i navnet. Det er nemlig en potentil-art der ligner en jordbærplante. De røde frugter kommer bare aldrig, i stedet sætter den en masse småbitte brune frugter.
Den bliver opt til 10 cm høj.Den er sjælden og pletvis på Øerne, Bornholm og i det østlige Jylland, øvrigt er den meget sjælden. Den ses på græsklædte skrænter, i krat, skovbryn og åbne løvskove.
Stænglen er nedliggende, med lange, rodslående udløbere. Bladene er 3-fingrede, langstilkede. Småblade med 4‐6 par brede takker, på oversiden mørkegrønne, på undersiden blågrønne og hvidhårede. Blomsterstilkene er af længde med bladene. Blomsterne er små, med 5‐7 mm lange, hvide
kronblade. Nødderne spredes af myrer. Blomstring i april–maj.

Nr. 135. Tråd-Ærenpris
Den smukke lille forårsbebuder kan blive op til 20 cm høj, men da den oftest gror i græsplæner, så bliver sjælden mere end 5 cm. Den er hyppig på Øerne og Bornholm, i øvrigt ses den hist og her. Stænglen er tynd, krybende og rodslående. Bladene er kredsrunde, små, spredt hvidhårede og kortstilkede. Blomsterne sidder på 2‐4 cm lange, fine stilke. Kronen er 9‐14 mm bred, himmelblå–blegviolet, ofte med en lys flig nederst. Kapsel udvikles ikke, den formeres vegetativt med stængelfragmenter, som dannes ved plæneklipningen. Fra Kaukasus. Blomstring i april–juni.