Nr. 37. Djævelsbid er en 25‑60 cm høj, flerårig urt. Bladene er helrandede, tykke og mørke langs randen. Kurven er 2‑3 cm bred, med mange blåviolette blomster.

Den blomstrer i aug. - sept. Den er hyppig i Jylland, i øvrigt ret sjælden. Den er knyttet til kvælstoffattig bund og ses i moser, på heder og overdrev.

På fotos fremgår det, at den tilhører Kartebollefamilien. Det har ændret sig, nu tilhører den faktisk Gedebladfamilien.

Det mærkelige navn er knyttet til den 2-3 cm lange jordstængel, der ser ud som om nogen har bidt af den. Og hvem kan det mon være - der nede i jorden?

Nr. 36. Hedelyng er en tætgrenet dværgbusk op til 75 cm høj. De stedsegrønne blade er små og tætsiddende. De rosa bægerblade er forholdsvis store og omslutter den ligeledes rosa krone. Bæger og krone bliver siddende omkring kapslen. Blomsterne ses juli–sept.

Den er hyppig i Jylland, på Bornholm og i det nordlige Sjælland og i øvrigt hist og her. Den ses i moser og skove samt på overdrev.

Få planter har haft så stor betydning for folk indtil vor tid. Den er blevet brugt til brændsel, foder, tækkemateriale, sengetøj, fletarbejde og lægemiddel. Te kogt på blomstrende grenetoppe blev anvendt mod søvnløshed og infektioner.

Nr. 35. Strand-Loppeurt er en 40‑60 cm høj, flerårig urt med korte udløbere. Stængel er filthåret og mangebladet. Kurvene er op til 3 cm brede

Strand-Loppeurt er ret sjælden på sydkysterne Øerne og på østkysten af Sydjylland, i øvrigt er den meget sjælden. Den vokser på fugtig, næringsrig lerbund i skovbryn, på strandenge og
grøftekanter.

Den nære slægtning Loppeurt er forsvundet fra Danmark.

Tidligere brugte man de aromatiske blade mod lopper.

Nr. 34. Havrerod bliver op til 70 cm høj. Den er hyppig på Christiansø, sjælden på Bornholm og meget sjælden i resten af landet. Den dyrkes dog hist og her og kan spredes på den måde. Den vokser på græsarealer på ruderater og ved ødegårde. Hele planten er blågrøn og stænglen er stærkt udvidet under kurven, der er 4‑6 cm bred, med 5‑8 kurvblade. Havrerod blomster om formiddagen og kun i solskin.

Den stammer fra Middelhavsområdet.

Rødderne af Havrerod har været anvendt som salat.

Nr. 33. Tveskægget Ærenpris er hyppig på fugtig, muldrig bund på overdrev, græsmarker og i skovbryn. Stænglen er glat bortset fra 2 indbyrdes modsatte hårrækker (heraf navnet tveskægget). blomsterne er 10‑12 mm brede, blå, mørkårede med hvid midte.

Ærenpris tilhører nu Vejbredfamilien (tidligere var det Maskeblomstfamilien).

Ærenpris er 'al ære og pris' værdig som lægeplante. Den har fx tidligere været brugt til te mod hoste.
En lang række insekter lever på planten, fx bier, humlebier, larver af sommerfugle og hvepse.

Nr. 32. Kornblomst er hyppig i hele landet, især i Nordsjælland og Østjylland. Den op til 80 cm høje, enårige urt vokser oftest på kornmarker - hvor den kan stå meget tæt. Den ses også i såede 'blomsterrabatter' til gavn for insektlivet. Med brugen af de moderne kornrensningsmaskine er Kornblomst dog gået noget tilbage, der er langt mellem store tætte bestande.

Den hører til Kurvblomstfamilien - hvor hver kurv består af mange blomster. Hos denne art er alle rørformede, ja de flotte, men golde randblomster er nærmest tragtformede.

Man mente tidligere, at den klare blå farve indikerede, at den var god for synet. Udtræk af blomsterne anvendtes derfor mod dårligt syn og øjensygdomme.

Saften fra knuste blomster gav en blå væske, der kunne anvendes som blæk. Om holdbarheden af blækket skal jeg ikke kunne udtale mig!

Nr. 31. Almindelig Agermåne er et mærkeligt navn til denne plante. 'Ager' - er OK, men 'måne' er helt væk, som det hedder på nudansk. Formentlig er der tale om et forsøg på at omsætte det latinske navn Agrimonia til dansk.

Den tilhører Rosenfamilien. Det ser man tydeligt på bladene, som er finnede med skiftevis store og små par af småblade - et godt kendetegn for mange arter i familien.

De små, gule blomster sidder i en langstrakt klase og frugterne er forsynet med krogbørster langs randen, så de kan spredes med forbipasserende dyr eller mennesker.

Den vokser på enge, grøftekanter og overdrev.

Det er en gammel lægeplante, der navnlig anvendtes mod leversygdomme. Men også syfilis skulle kunne helbredes med Agermåne: En drik indtages af agermåneblade i urteafkog. Virkningen er ikke kendt.

Nr. 30 Lægestokrose er sjælden. Den vokser naturlig i moser, gerne blandt tagrør og gerne i brakvand. Hyppigst er den på Østlollandske strandenge. Den bliver op til 1,5 m høj og bladene er fløjlshårede. Blomsterne sider få sammen i toppen af stænglen, der er 6-9 smalle yderbægerblade, 5 bægerblade og 5 sart rødviolette kronblade. Delfrugterne sidder i en ring omkring blomstens midte. Ved modenhed løsner de og falder af enkeltvist
Vi skriver navnet uden bindestreg, da den tilhører Lægestokroseslægten. Have-Stokrose er en art i Stokroseslægten - så den skrive vi med bindestreg.

Nr. 29. Muse-Vikke er udbredt over hele landet. Den vokser på overdrev, i krat og lyse skove.
Den hører til Ærteblomstfamilien sammen med velkendte arter som Kløver, Hestebønne, Ært og Gyvel.
De finnede blade ender i en slyngtråd, som den bruger til at klatre i den omgivende vegetation.

Blomsten har 5 kronblade, ét stort opadbøjet kronblad (fanen), to mindre, sidestillede kronblade (vingerne) og 2 smalle, sammenstødende kronblade nederst (tilsammen danner de kølen).

Blomster og frugter af Muse-Vikke kan spises i salater, men pas på, nogle planter i denne familie er giftige!

Muse-Vikke blev bragt til Grønland af vikingerne, og der findes stadig en lille bestand af Musevikke i Sydgrønland.

Nr. 28 Vellugtende Kamille er ret hyppig i det meste af landet, dog ret sjælden i Vestsjælland, på Bornholm og i dele af Nordjylland. Den vokser ydmyge steder som vejkanter, fortove, brakmarker, ruderrater og grusgrave. Det er i øvrig mit indtryk, at den ikke trives i konventionelt dyrkede landbrugsområder.

Den ligner Lugtløs Kamille, men har hul kurvbund, hvilket man kan undersøge ved at skære kurven igennem med en kniv. Duften afslører den i øvrigt også, da Lugtløs Kamille ikke har nogen særlig duft (jfr. navnet).

Det latinske navn Matricaria kommer af Matrix, der betyder livmoder. Hulheden i kurvbunden blev sammenlignet med en livmoder. Deraf navnet.

Blomsterne indsamles, tørres og sælges som kamillete, der har en sveddrivende og beroligende virkning.