Nr. 147. Rødknæ
Denne lille urt gør ikke meget væsen af sig, den bliver blot op til 40 cm høj. Den er hyppig på
sandet bund på vejkanter, ruderater, rydninger, heder og klitter. Den er tvebo (dvs. at der er hanplanter OG hunplanter). Den er næsten altid rødlig i stængler og blade. Rødknæ kan danne store bestande. Stænglen er grenet fra midten. Bladene er 2‐5 cm lange med spydformet basis. Bladranden er jævn, bortset fra spidsen. Blomsterstanden er fågrenet og spredt blomstret. Blomsterne er 1,3‐1,8 mm brede. Blomstring i juni–august.
Arten deles i en del underarter, her ses to af dem.
Rødknæ tilhører Syrefamilien sammen med Dværgsyre (nr. 109) og Almindelig Syre (nr. 110).
Denne lille urt gør ikke meget væsen af sig, den bliver blot op til 40 cm høj. Den er hyppig på
sandet bund på vejkanter, ruderater, rydninger, heder og klitter. Den er tvebo (dvs. at der er hanplanter OG hunplanter). Den er næsten altid rødlig i stængler og blade. Rødknæ kan danne store bestande. Stænglen er grenet fra midten. Bladene er 2‐5 cm lange med spydformet basis. Bladranden er jævn, bortset fra spidsen. Blomsterstanden er fågrenet og spredt blomstret. Blomsterne er 1,3‐1,8 mm brede. Blomstring i juni–august.
Arten deles i en del underarter, her ses to af dem.
Rødknæ tilhører Syrefamilien sammen med Dværgsyre (nr. 109) og Almindelig Syre (nr. 110).
Nr. 147. Rødknæ
Denne lille urt gør ikke meget væsen af sig, den bliver blot op til 40 cm høj. Den er hyppig på
sandet bund på vejkanter, ruderater, rydninger, heder og klitter. Den er tvebo (dvs. at der er hanplanter OG hunplanter). Den er næsten altid rødlig i stængler og blade. Rødknæ kan danne store bestande. Stænglen er grenet fra midten. Bladene er 2‐5 cm lange med spydformet basis. Bladranden er jævn, bortset fra spidsen. Blomsterstanden er fågrenet og spredt blomstret. Blomsterne er 1,3‐1,8 mm brede. Blomstring i juni–august.
Arten deles i en del underarter, her ses to af dem.
Rødknæ tilhører Syrefamilien sammen med Dværgsyre (nr. 109) og Almindelig Syre (nr. 110).
English