Nr. 89. Enkelt Pindsvineknop er en vandplante på op til 70 cm's højde. Ret hyppig til ret sjælden i søer, vandløb og damme. Opret eller flydende på overfladen. Bladene er 3‐12 mm brede, nederst trekantede og kølede. Blomsterstanden er ugrenet med 1‐6 hunlige hoveder og 4‐8 hanlige hoveder på en flere cm lang, lige stilk. De nederste hunlige hoved er undertiden stilkede. Frugten er 4‐5 mm, glinsende grøn, med lang lige griffel, støvfanget er 2 mm, langt og opret. Flydende planter har 4‐8 mm brede og 0,5‐2 m lange blade. Blomstring i juli–august.

Nr. 88. Femradet Ulvefod er en stedsegrøn urt med lang, krybende stængel og oprette, sporebærende skud - op til 25 cm høje. Den ses hist og her på Sjælland, Bornholm og i Nordjylland, men i øvrigt er den sjælden. Den vokser i skove, moser og på heder. Bladene er stift udstående, 4‐10 mm lange, mørkegrønne uden hårspidser. Det enlige aks er ustilket og op til 4 cm langt. Sporemodningen sker i juni–september.

Vi har før været i nærkontakt med Ulvefod, nr. 77 Almindelig Ulvefod og nr. 56 Otteradet Ulvedod

Nr. 87. Spids-Løn. En tur i skoven i dag: Lysegult løv lyste op på skovvejen! Det var jo Spids-Løn, så I får en historie om den idag. Det er et stort træ, op til 30 m højt. Den er hyppig i løvskove, lunde, skovbryn og parker i hele landet. Den ses tillige dyrket. Unge grene og bladstilke har mælkesaft. Bladene er 8‐15 cm, glatte, med 5 spidse lapper, grønne på begge sider og oftest med 7 hovedstrenge. Blomsterstanden er opret, glat, gulgrøn og kvastagtig. Frugten er glat, vingerne danner en stump vinkel. Blomstring i maj.

Veddet egner sig til forarbejdning og bruges i trædrejerier.

Nr. 86. Kugle-Museurt er en lille, en-årig urt på op til 30 cm. Den er ret hyppig i Østjylland, på Fyn og Sjælland, i øvrigt hist og her. Den ses på vejkanter og overdrev. Stænglen tæt gråhåret og gaffel-
grenet, med 2‐3 grene under hovederne. Hovedet er kugleformet, 10‐12 mm bredt, med 20‐40 kurve. Blomsterne er gullige. Den blomstrer i juli–september.

De fleste vil helt sikkert mene, at de aldrig har set den, men hvis man først får øje på en mellem fliserne et sted, så ser man den alle vegne. Den gør jo ikke meget væsen af sig. Vi har den flere steder i haven.

Museurt er nært beslægtet med Evighedsblomst, begge tilhører kurvblomstfamilien - som vi har haft fokus på før i denne serie fx. nr. 65 Sump-Evighedsblomst, nr. 60 Kær-Fnokurt og nr. 53 Nyse-Røllike.

Nr. 85. Kongebregne er vores største bregne, op til 200 cm høj. Den er sjælden i fugtige løvskove, ellesumpe og hedekær. De kæmpestore blade er bredt aflange–ægformede, dobbelt fjersnitdelte og lysende grønne. Fertile blade (med sporehuse) bærer først gule, senere brune sporehushobe foroven. Sporehusene er pæreformede på tykke stilke, åbnes ved en sprække på midten. Sporemodning i juli–august.

Jeg har før vist bregner i 'Dagens blomst' og fortalt om deres specielle formering, fx 37. Engelsød og 68. Murrude.

Nr. 84. Eng-Nellikerod er almindelig på fugtig, næringsrig bund på enge, grøftekanter og i løvskove. Den bliver op til 50 cm høj. Stænglen er rødbrun øverst. Bladene har 3 store flige og gerne et eller 2 par bittesmå flige. Endefligen er ofte selv dybt fliget. Den rødgule blomst er nikkende og klokkeformet, med rødbrune bægerblade. Stænglen retter sig op, når frugterne modnes. Disse består af 100‑150 hårede nødder med lange næb. Blomstring i maj–juli.

Undertiden ses hybriden (med Feber-Nellikerod). Den kaldes Høj Nellikerod.

Roden dufter svagt af krydderurten nellike, deraf navndet.

Nr. 83. Rosenrod vokser ikke i Danmark, men ses dog hist og her dyrket i stenbede. Den tæt tueformede plante bliver op til 30 cm høj. Tuerne klan blive meget store og meget gamle. Den vokser gerne direkte på klipper, men kan dog også ses i mere græsbevoksede områder.
Rosenrod er tvebo, altså findes der hanplanter og hunplanter. Jordstænglen dufter kraftigt af roser. Bladene er spredte, 1‐4 cm lange, flade, blåduggede og tykke. Blomsten er oftest 4-tallig og lysegul.
Hunblomsterne er mindre end hanblomsterne. Blomstring ses i juni–august.
Hunplanternes modne kapsler er røde, som det ses på det sidste fotos herunder.

Rosenrod anvendes som grønsag og er kendt for sine styrkende egenskaber på hjerte og hjerne og bruges tillige til at øge udholdenhed og bekæmpe træthed, nedtrykthed og uro.

Nr. 82. Nøkkerose kender vist alle, men måske mere under navnet Hvid Åkande. Jeg foretrækker at bruge navnet Åkande om den Gule Åkande. Den smukke hvide blomst er hyppig i søer, vandhuller og rolige åer. Mange dyrker den i havebasinner. Bladene er 14‐35 cm i tværmål og næsten kredsrunde. Bægerbladene visner hurtigt. Blomsterne er hvide, 6‐20 cm brede med 15‐25 kronblade. Nøkerosen blomstrer i juni–august.

Navnet har norsk oprindelse. Nøkken var et harpespillende sagnvæsen af hankøn, som boede i søer og elve. I Danmark talte man om Åmanden. Blev en badende grebet af krampe, da skyldtes det Nøkken - sagde man.

Nr. 81. Brasenføde er en vandplante, der vokser på bunden af klarvandede søer. Er der for plumret, kan den ikke være der, så i Danmark skal vi til Jylland for at se Brasenføde.
Der er to arter, der ligner hinanden meget: Sortgrøn Brasenføde på det dybe vand og Gulgrøn Braseføde på det lavere vand. Sortgrøn Brasenføde er meget sjælden både i Danmark og Grønland, mens Gugrøn Brasenføde er ret hyppig i Grønland og meget sjælden i Danmark.

Den grønlandske underart af Gulgrøn Brasenføde hedder Børste-Brasenføde.

Brasenføde hører til Karsporeplanterne, hvor også Bregner, Ulvefødder og Padderokker hører hjemme. Brasenføde danner en roset med op til 15 cm lange blade. Sporerne dannes nederst på bladene i juli–september.

Nr. 80. Kragefod er en vand/sump plante på op til 50 cm. Den er almindelig i Jylland, i øvrigt hist og her. Kragefod vokser på søbredder, i kær, hængesæk, og skovsumpe, hvor den ofte danner store bestande. Den har rødlige stængler, som rejser sig fra de lange, krybende jordstængler.
Bladene er uligefinnede med 2‐3 par tætstillede, groft savtakkede småblade. Bægerbladene er purpurrøde, 10‐15 mm lange, dobbelt så lange som de mørkerøde kronblade. Der er 20 sortviolette støvblade. Blomstring i juni–juli.

Den tilhører Rosenfamilien og slås undertiden sammen med Potentil, selvom de fleste potentiller har gule blomster.