Nr. 150. Gåsepotentil
Gåsepotentil er en flerårig urt, der breder sig over større områder med trådfine - op til 80 cm lange - overjordiske udløbere. Den bliver op til 10 cm høj. Den er hyppig på strandbredder og vejkanter. Småbladene sidder i 7‐12 par, de er savtakkede og på undersiden tæt silkehårede, på oversiden ofte med et sølvagtigt skær. Blomsterne er enlige, på lange, hårede stilke. Kronbladene er 8‐12 mm lange, gule, dobbelt så lange som bægerbladene.
Navnet er velvalgt, da urten ofte vokser, hvor gæs græsser.
Både rødder og blade kan spises, men der skal mange rødder til et måltid. Smagen er bedst om foråret - siges det.
I folkemedicinen har den været brugt mod bl.a. maveonde, menstruationssmerter og diarré.
I dag anses den for at tilhøre sin egen slægt Gåsepotentil-slægten, adskilt fra Potentilslægten. Men begge er i Rosenfamilien sammen med bl.a . Agermåne (nr. 31), Kragefod (nr. 80), Nellikerod (nr. 84), Løvefod (nr. 120).
Gåsepotentil er en flerårig urt, der breder sig over større områder med trådfine - op til 80 cm lange - overjordiske udløbere. Den bliver op til 10 cm høj. Den er hyppig på strandbredder og vejkanter. Småbladene sidder i 7‐12 par, de er savtakkede og på undersiden tæt silkehårede, på oversiden ofte med et sølvagtigt skær. Blomsterne er enlige, på lange, hårede stilke. Kronbladene er 8‐12 mm lange, gule, dobbelt så lange som bægerbladene.
Navnet er velvalgt, da urten ofte vokser, hvor gæs græsser.
Både rødder og blade kan spises, men der skal mange rødder til et måltid. Smagen er bedst om foråret - siges det.
I folkemedicinen har den været brugt mod bl.a. maveonde, menstruationssmerter og diarré.
I dag anses den for at tilhøre sin egen slægt Gåsepotentil-slægten, adskilt fra Potentilslægten. Men begge er i Rosenfamilien sammen med bl.a . Agermåne (nr. 31), Kragefod (nr. 80), Nellikerod (nr. 84), Løvefod (nr. 120).
Nr. 150. Gåsepotentil
Gåsepotentil er en flerårig urt, der breder sig over større områder med trådfine - op til 80 cm lange - overjordiske udløbere. Den bliver op til 10 cm høj. Den er hyppig på strandbredder og vejkanter. Småbladene sidder i 7‐12 par, de er savtakkede og på undersiden tæt silkehårede, på oversiden ofte med et sølvagtigt skær. Blomsterne er enlige, på lange, hårede stilke. Kronbladene er 8‐12 mm lange, gule, dobbelt så lange som bægerbladene.
Navnet er velvalgt, da urten ofte vokser, hvor gæs græsser.
Både rødder og blade kan spises, men der skal mange rødder til et måltid. Smagen er bedst om foråret - siges det.
I folkemedicinen har den været brugt mod bl.a. maveonde, menstruationssmerter og diarré.
I dag anses den for at tilhøre sin egen slægt Gåsepotentil-slægten, adskilt fra Potentilslægten. Men begge er i Rosenfamilien sammen med bl.a . Agermåne (nr. 31), Kragefod (nr. 80), Nellikerod (nr. 84), Løvefod (nr. 120).
English