• Betonvægge som innovative energilagre

    

    En ny og spændende teknologi er ved at tage form inden for energilagring, hvor betonvægge kan blive fremtidens batterier. Forskere arbejder på at udvikle betonvægge, der kan lagre energi, og dermed tilbyde en bæredygtig løsning på en af de største udfordringer inden for grøn energi. Denne teknologi kan potentielt gøre bygninger til aktive deltagere i energimarkedet ved at fungere som både energilagringsenheder og strukturelle elementer. Det er en banebrydende idé, der kan ændre den måde, vi tænker på energilagring i bymiljøer.



    https://energinyheder.dk/betonvaeg-som-batteri-ny-teknologi-kan-lagre-energi/
    Betonvægge som innovative energilagre  En ny og spændende teknologi er ved at tage form inden for energilagring, hvor betonvægge kan blive fremtidens batterier. Forskere arbejder på at udvikle betonvægge, der kan lagre energi, og dermed tilbyde en bæredygtig løsning på en af de største udfordringer inden for grøn energi. Denne teknologi kan potentielt gøre bygninger til aktive deltagere i energimarkedet ved at fungere som både energilagringsenheder og strukturelle elementer. Det er en banebrydende idé, der kan ændre den måde, vi tænker på energilagring i bymiljøer. https://energinyheder.dk/betonvaeg-som-batteri-ny-teknologi-kan-lagre-energi/
    ENERGINYHEDER.DK
    Betonvæg som batteri: Ny teknologi kan lagre energi
    Forsker udvikler betonvægge som energilagringsløsning.
    Like
    Yay
    Love
    9
    1 Kommentarer 0 Delinger 359 Visninger
  • Associeret medlem af EU drøftelse på Australsk platform

    Et meget interessant indslag næsten 16.000 km væk

    På "The Sidney Morning Herald" som er en af Australiens ældste og mest prestigefyldte aviser og medier.

    Australsk international redaktør Peter Hartcher siger i oversat citat:
    Hvis det nu er den større opfattelse og motivation for EU til at justere unionen koncept til moderne tid, kan det meget vel involvere en ny opfattelse af EU. Det kan Australien ikke påvirke. Det skal være en indfødt genovervejelse inden for EU, men det er ikke svært at forestille sig Samantha i dette, hvad jeg vil kalde kødædernes tidsalder med Rusland, Kina og nu den 3. og store kødædere af dem alle USA ude på at mobbe, at beslaglægge og at dominere resten af verden. At det kunne passe at fornye sig selv som Demokratisk Union snarere end strengt taget en Europæisk Union.
    Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=WbaJP_9HhAQ

    Det tyder rigtigt meget på at andre lander følger med i det samarbejder som EU og Canada er ved at lave
    Fuld liberale demokratier - 31 lande
    Valgdemokrati - 56 lande
    (Kan have udfordringer med menneskerettigheder, ytringsfrihed eller en uafhængig domstol)
    Valgte autokratier - 57 lande
    Lukket autokratier - 35 lande
    Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=kpBo_Ay1d38

    Ifølge Youtube Kanal "EU Made Simple" ligger de op til 9 lande kunne ligge i en kategori om at blive Associeret medlem af EU.
    - Japan
    - Storbritannien
    - Australien
    - New Zealand
    - Canada
    - Syd Korea
    - Chile
    - Agentina

    Vil måske kunne indgå i nogle grindlæggende betingelser, men vil nok skabe problemer med kina hvis sådan et medlemskab blev lavet
    - Taiwan (vil kunne skabe problemer med Kina, hvis de blev medlem

    3 lande i Afrikan der muligvis senere kunne blive medlem
    - Botswana (Grænser op imod Sydafrika)
    - Namibia (Grænser op imod Sydafrika)
    - Mauritius (Lille ø)
    Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=qqriGNYTkks&t=23s
    Associeret medlem af EU drøftelse på Australsk platform Et meget interessant indslag næsten 16.000 km væk På "The Sidney Morning Herald" som er en af Australiens ældste og mest prestigefyldte aviser og medier. Australsk international redaktør Peter Hartcher siger i oversat citat: Hvis det nu er den større opfattelse og motivation for EU til at justere unionen koncept til moderne tid, kan det meget vel involvere en ny opfattelse af EU. Det kan Australien ikke påvirke. Det skal være en indfødt genovervejelse inden for EU, men det er ikke svært at forestille sig Samantha i dette, hvad jeg vil kalde kødædernes tidsalder med Rusland, Kina og nu den 3. og store kødædere af dem alle USA ude på at mobbe, at beslaglægge og at dominere resten af verden. At det kunne passe at fornye sig selv som Demokratisk Union snarere end strengt taget en Europæisk Union. Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=WbaJP_9HhAQ Det tyder rigtigt meget på at andre lander følger med i det samarbejder som EU og Canada er ved at lave Fuld liberale demokratier - 31 lande Valgdemokrati - 56 lande (Kan have udfordringer med menneskerettigheder, ytringsfrihed eller en uafhængig domstol) Valgte autokratier - 57 lande Lukket autokratier - 35 lande Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=kpBo_Ay1d38 Ifølge Youtube Kanal "EU Made Simple" ligger de op til 9 lande kunne ligge i en kategori om at blive Associeret medlem af EU. - Japan - Storbritannien - Australien - New Zealand - Canada - Syd Korea - Chile - Agentina Vil måske kunne indgå i nogle grindlæggende betingelser, men vil nok skabe problemer med kina hvis sådan et medlemskab blev lavet - Taiwan (vil kunne skabe problemer med Kina, hvis de blev medlem 3 lande i Afrikan der muligvis senere kunne blive medlem - Botswana (Grænser op imod Sydafrika) - Namibia (Grænser op imod Sydafrika) - Mauritius (Lille ø) Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=qqriGNYTkks&t=23s
    Like
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 745 Visninger
  • At blive folkepensionist er på mange måder et privilegie og starten livets otium, med en folkepension der sikre en tryk og værdig økonomisk stabil alderdom, som en fælles tak for indsatsen på arbejdsmarkedet og i samfundet.

    - Men selvom livet som #folkepensionist for mange bringer stor frihed, god tid til familien og en velfortjent pause, kan pensionstilværelsen også bringe en del spørgsmål eller udfordringer på banen.

    Er der et bestemt emne i relation til #folkepensionen, du har i tankerne – for eksempel de gældende regler, økonomi og tillæg, mulighederne for at arbejde ved siden af, eller de nuværende politiske drøftelser på området?

    Du er velkommen til at like - kommentere og debattere.
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    💞 At blive folkepensionist er på mange måder et privilegie og starten livets otium, med en folkepension der sikre en tryk og værdig økonomisk stabil alderdom, som en fælles tak for indsatsen på arbejdsmarkedet og i samfundet. - Men selvom livet som #folkepensionist for mange bringer stor frihed, god tid til familien og en velfortjent pause, kan pensionstilværelsen også bringe en del spørgsmål eller udfordringer på banen. Er der et bestemt emne i relation til #folkepensionen, du har i tankerne – for eksempel de gældende regler, økonomi og tillæg, mulighederne for at arbejde ved siden af, eller de nuværende politiske drøftelser på området? Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    0 Kommentarer 0 Delinger 549 Visninger
  • Optimistens guide til planeten

    Se "An Optimist’s Guide to the Planet" – Sæson 1 & 2

    Hvis du søger inspiration til at forblive optimistisk i en tid præget af klimaudfordringer, er Nikolaj Coster-Waldaus dokumentarserie "An Optimist’s Guide to the Planet" et must-see.

    Serien tager dig med på en rejse rundt i verden, hvor du møder mennesker, der aktivt arbejder på at finde en bæredygtig balance mellem menneskelig udvikling og naturens bevarelse.

    I sæson 1 blev det udforsket blandt andet:

    Danmarks ambitioner om at genoprette havmiljøet.

    Indiens innovative løsninger til at beskytte kystsamfund mod klimaforandringer.

    Amazonas’ achuar-folks brug af teknologi til at skabe udvikling uden at ødelægge regnskoven.


    Sæson 2 byder på endnu flere inspirerende historier og konkrete løsninger, der viser, at der er håb for vores planet.

    Serien er perfekt til dig, der vil have en konstruktiv og håbefuld vinkel på klima- og miljøspørgsmål.

    Den er både oplysende og motiverende – og en påmindelse om, at forandring er mulig, når vi samarbejder og tænker kreativt.





    https://www.dr.dk/drtv/episode/optimistens-guide-til-planeten_-beskyttelse_619881
    Optimistens guide til planeten Se "An Optimist’s Guide to the Planet" – Sæson 1 & 2 Hvis du søger inspiration til at forblive optimistisk i en tid præget af klimaudfordringer, er Nikolaj Coster-Waldaus dokumentarserie "An Optimist’s Guide to the Planet" et must-see. Serien tager dig med på en rejse rundt i verden, hvor du møder mennesker, der aktivt arbejder på at finde en bæredygtig balance mellem menneskelig udvikling og naturens bevarelse. I sæson 1 blev det udforsket blandt andet: Danmarks ambitioner om at genoprette havmiljøet. Indiens innovative løsninger til at beskytte kystsamfund mod klimaforandringer. Amazonas’ achuar-folks brug af teknologi til at skabe udvikling uden at ødelægge regnskoven. Sæson 2 byder på endnu flere inspirerende historier og konkrete løsninger, der viser, at der er håb for vores planet. Serien er perfekt til dig, der vil have en konstruktiv og håbefuld vinkel på klima- og miljøspørgsmål. Den er både oplysende og motiverende – og en påmindelse om, at forandring er mulig, når vi samarbejder og tænker kreativt. https://www.dr.dk/drtv/episode/optimistens-guide-til-planeten_-beskyttelse_619881
    WWW.DR.DK
    DRTV - Optimistens guide til planeten: Beskyttelse
    Hvordan kan vi være optimistiske i 2025? Nikolaj Coster-Waldau rejser ud i verden for at møde mennesker, der forsøger at finde en ny balance mellem menneskelig udvikling og naturens bevarelse. I Danmark skal landbrugsjord blive til skov for at genoprette havmiljøet. I Indien genoprettes mangroveskov for at beskytte kysterne mod klimaforandringer. Og i Amazonas viser achuar-folket, hvordan teknologi kan bruges til at skabe udvikling uden at ofre regnskoven. Canadisk dokumentarserie fra 2025. (An Optimist's Guide to the Planet) Udløber: 31. maj 2029
    Like
    4
    1 Kommentarer 0 Delinger 667 Visninger
  • Global Risk Report 2026: En verden på kanten?

    I følge FN’s Global Risk Report 2026 har det globale risikobillede ændret sig markant, og geopolitiske samt teknologiske trusler er rykket helt i forgrunden.

    De mest presserende og alvorlige globale risici i 2026 kan opdeles ud fra deres vigtighed, akuthed og indbyrdes sammenhæng:

    1) Manglende klimahandling (Climate change inaction)
    Selv om den politiske opmærksomhed i høj grad har forskudt sig mod sikkerhedspolitik, vurderes manglende klimaindsats fortsat som den absolut mest alvorlige globale risiko målt på samlet sandsynlighed og konsekvens. Klimakrisen vurderes samtidig som en af de stærkeste drivkræfter, der forværrer andre globale risici.

    2) Storstilet krig og geopolitiske spændinger (Large-scale war & Geopolitical tensions)
    Storstilet krig er den risiko, der er rykket tættest på i tid — den tog det største hop i undersøgelsen ved at stige 16 pladser på skalaen for akuthed (imminence). Hele 36 % af de adspurgte forventer alvorlige konsekvenser inden for et år, og 76 % forventer det inden for syv år.
    Geopolitiske spændinger og sammenbrud af retssikkerheden betragtes sammen med krig som de mest centrale og indbyrdes forbundne risici i det samlede globale risikonetværk.

    3) Mis- og desinformation (Mis- and disinformation)
    Desinformation vurderes som den mest umiddelbare trussel på kort sigt af alle 28 undersøgte risici. Den fungerer som en central spredningsvej, der kanalisere teknologiske risici direkte over i samfundsmæssig uro og splid.

    4) Kunstig intelligens og teknologidrevet magtkoncentration (AI & Frontier Tech)
    AI og banebrydende teknologier samt teknologidrevet magtkoncentration udgør nogle af de hurtigst voksende trusler sammenlignet med 2024.
    De repræsenterer en kritisk global sårbarhed, fordi de multilaterale institutioners beredskab til at regulere og håndtere teknologiske risici vurderes som meget lavt.

    5) Økonomiske rystelser (Global finanskrise og forsyningskæder)
    Frygten for en global finanskrise og sammenbrud i globale forsyningskæder er steget markant, og begge ses nu som nært forestående økonomiske trusler.


    Hvad er faldet i prioritet?
    Seks år efter COVID-19 vurderes nye pandemier og biologiske risici (biorisks) nu som væsentligt mindre presserende i forhold til 2024 og opfattes i dag primært som langsigtede udfordringer.

    Rapporten konkluderer, at det internationale samfund er utilstrækkeligt forberedt på disse hurtigtudviklende risici på grund af manglende politisk konsensus og begrænset finansiering.
    Derfor understreges det kraftigt, at forpligtende samarbejde mellem regeringer er den eneste effektive vej til at forebygge fremtidige katastrofer.

    Link : https://www.un.org/en/global-risk-report
    Global Risk Report 2026: En verden på kanten? I følge FN’s Global Risk Report 2026 har det globale risikobillede ændret sig markant, og geopolitiske samt teknologiske trusler er rykket helt i forgrunden. De mest presserende og alvorlige globale risici i 2026 kan opdeles ud fra deres vigtighed, akuthed og indbyrdes sammenhæng: 1) Manglende klimahandling (Climate change inaction) Selv om den politiske opmærksomhed i høj grad har forskudt sig mod sikkerhedspolitik, vurderes manglende klimaindsats fortsat som den absolut mest alvorlige globale risiko målt på samlet sandsynlighed og konsekvens. Klimakrisen vurderes samtidig som en af de stærkeste drivkræfter, der forværrer andre globale risici. 2) Storstilet krig og geopolitiske spændinger (Large-scale war & Geopolitical tensions) Storstilet krig er den risiko, der er rykket tættest på i tid — den tog det største hop i undersøgelsen ved at stige 16 pladser på skalaen for akuthed (imminence). Hele 36 % af de adspurgte forventer alvorlige konsekvenser inden for et år, og 76 % forventer det inden for syv år. Geopolitiske spændinger og sammenbrud af retssikkerheden betragtes sammen med krig som de mest centrale og indbyrdes forbundne risici i det samlede globale risikonetværk. 3) Mis- og desinformation (Mis- and disinformation) Desinformation vurderes som den mest umiddelbare trussel på kort sigt af alle 28 undersøgte risici. Den fungerer som en central spredningsvej, der kanalisere teknologiske risici direkte over i samfundsmæssig uro og splid. 4) Kunstig intelligens og teknologidrevet magtkoncentration (AI & Frontier Tech) AI og banebrydende teknologier samt teknologidrevet magtkoncentration udgør nogle af de hurtigst voksende trusler sammenlignet med 2024. De repræsenterer en kritisk global sårbarhed, fordi de multilaterale institutioners beredskab til at regulere og håndtere teknologiske risici vurderes som meget lavt. 5) Økonomiske rystelser (Global finanskrise og forsyningskæder) Frygten for en global finanskrise og sammenbrud i globale forsyningskæder er steget markant, og begge ses nu som nært forestående økonomiske trusler. Hvad er faldet i prioritet? Seks år efter COVID-19 vurderes nye pandemier og biologiske risici (biorisks) nu som væsentligt mindre presserende i forhold til 2024 og opfattes i dag primært som langsigtede udfordringer. Rapporten konkluderer, at det internationale samfund er utilstrækkeligt forberedt på disse hurtigtudviklende risici på grund af manglende politisk konsensus og begrænset finansiering. Derfor understreges det kraftigt, at forpligtende samarbejde mellem regeringer er den eneste effektive vej til at forebygge fremtidige katastrofer. Link : https://www.un.org/en/global-risk-report
    1 Kommentarer 0 Delinger 845 Visninger
  • Advarsel til elbilejere: Den hurtige udvikling fra diesel- og benzindrevne køretøjer kan nemlig også give visse udfordringer, der er vigtige at have øje for.
    Vurderingen lyder helt konkret fra forskere på DTU, at elbiler er noget, der truer forsyningssikkerheden.

    Ifølge bilmediet Boosted er det når alle, der ejer en elbil skal lade samtidig, at problemerne pludselig kommer. Den voldsomme udvikling risikerer på den måde at overskride de fysiske grænser for infrastrukturen.

    Advarsel: Hvis det sker, vil spidsbelastning nå hele 25 gigawatt på samme tid – det svarer til mere end tre gange det nuværende maksimale elforbrug i hele landet - og det kan resultere i at offentlige ladestandere, i perioder bliver nødt til at koble af nettet.

    Du er velkommen til at like og kommentere
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    📌 Advarsel til elbilejere: Den hurtige udvikling fra diesel- og benzindrevne køretøjer kan nemlig også give visse udfordringer, der er vigtige at have øje for. Vurderingen lyder helt konkret fra forskere på DTU, at elbiler er noget, der truer forsyningssikkerheden. Ifølge bilmediet Boosted er det når alle, der ejer en elbil skal lade samtidig, at problemerne pludselig kommer. Den voldsomme udvikling risikerer på den måde at overskride de fysiske grænser for infrastrukturen. Advarsel: Hvis det sker, vil spidsbelastning nå hele 25 gigawatt på samme tid – det svarer til mere end tre gange det nuværende maksimale elforbrug i hele landet - og det kan resultere i at offentlige ladestandere, i perioder bliver nødt til at koble af nettet. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    PRESSE-FOTOS.DK
    ALLE med elbil modtager nu voldsom advarsel i Danmark
    Om du ejer en elbil eller ej, er udviklingen umulig at undsige sig. De elektriske køretøjer er kommet for at overtage. Adskillige danskere har allerede
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 446 Visninger
  • Vandkøbing
    – Vejen til fremtidens klimatilpasning

    Vandkøbing er en fiktiv, dansk kystby, som er sammensat af bydele fra virkelige danske byer.
    Her truer vandet fra flere sider på én gang: fra havet, fra vandløb og fra kraftige regnskyl.

    Vi har teknologien til at sikre Danmark, men lovgivningen spænder ben. Vandkøbing er en databaseret modelby skabt af Realdania og CIP Foundation for at "sætte klimatilpasningen fri".

    Casen fjerner regulatoriske skyklapper og analyserer det enorme potentiale i at tænke på tværs af hele vandkredsløbet og administrative grænser.


    3 vigtigste pointer:

    Økonomisk rationale
    ROI på 2:1. Helhedsløsninger afværger skader for 1,6 mia. kr.

    Grænseløs synergi
    Vandparkering i en nabokommune sparer 500 mio. kr. i forhold til traditionelle, teknisk tunge løsninger gennem bykernen.

    Silo-barrierer
    Udfordringerne er organisatoriske og finansielle – ikke tekniske. Sektorlovgivning bremser i dag de mest rentable og fremsynede projekter.


    Vi er teknisk klar, men regulatorisk paralyseret.
    Vandkøbing beviser, at klimatilpasning skal ses som en strategisk investering i natur og livskvalitet frem for blot defensiv sikring. Ved at integrere løsninger i Den Grønne Trepart og muliggøre finansiering på tværs af kommunegrænser, opnår vi den nødvendige systemiske optimering.

    Det kræver politisk mod til et opgør med de forældede administrative barrierer, der lige nu spænder ben for både sund samfundsøkonomi og fremtidig urban resiliens.

    Planlagt tilbagetrækning
    Selv med en investering på 700 mio. kr. findes der en restrisiko. Ingen ingeniørkunst kan eliminere risikoen for teknisk svigt, såsom et digebrud ved en ekstrem stormflod.

    Derfor må vi også have modet til at tale om det svære: Planlagt tilbagetrækning.

    I områder som sommerhusudstykninger og lavtliggende kyststrækninger, hvor det hverken er teknisk eller økonomisk rentabelt at kæmpe mod vandet, foreslår rapporten en national ramme for tilbagetrækning.
    Vi skal have modeller for opkøb og omdannelse, før katastrofen indtræffer. Det er en strategisk nødvendighed at acceptere, hvor naturen vinder, så vi kan fokusere vores ressourcer der, hvor vi kan gøre en reel forskel.

    Er vi klar til at tænke som i Vandkøbing?

    Vandkøbing er skabt som et dialogværktøj til at flytte samtalen fra lokale særinteresser til nationale principper. Det visuelle univers og de benhårde data viser os vejen: Vi kan få mere beskyttelse for færre penge, hvis vi tør udfordre vores eget mindset.

    Spørgsmålet er nu: Vil vi ændre lovgivningen og handle strategisk i dag, eller vil vi vente på, at den næste stormflod giver os de samme svar gennem dyrekøbte erfaringer og ødelagte hjem?

    Læs rapporten her :
    https://realdania.dk/viden-og-laering/vidensbibliotek/publikationer/faglige-publikationer/vandkoebing
    Vandkøbing – Vejen til fremtidens klimatilpasning Vandkøbing er en fiktiv, dansk kystby, som er sammensat af bydele fra virkelige danske byer. Her truer vandet fra flere sider på én gang: fra havet, fra vandløb og fra kraftige regnskyl. Vi har teknologien til at sikre Danmark, men lovgivningen spænder ben. Vandkøbing er en databaseret modelby skabt af Realdania og CIP Foundation for at "sætte klimatilpasningen fri". Casen fjerner regulatoriske skyklapper og analyserer det enorme potentiale i at tænke på tværs af hele vandkredsløbet og administrative grænser. 3 vigtigste pointer: Økonomisk rationale ROI på 2:1. Helhedsløsninger afværger skader for 1,6 mia. kr. Grænseløs synergi Vandparkering i en nabokommune sparer 500 mio. kr. i forhold til traditionelle, teknisk tunge løsninger gennem bykernen. Silo-barrierer Udfordringerne er organisatoriske og finansielle – ikke tekniske. Sektorlovgivning bremser i dag de mest rentable og fremsynede projekter. Vi er teknisk klar, men regulatorisk paralyseret. Vandkøbing beviser, at klimatilpasning skal ses som en strategisk investering i natur og livskvalitet frem for blot defensiv sikring. Ved at integrere løsninger i Den Grønne Trepart og muliggøre finansiering på tværs af kommunegrænser, opnår vi den nødvendige systemiske optimering. Det kræver politisk mod til et opgør med de forældede administrative barrierer, der lige nu spænder ben for både sund samfundsøkonomi og fremtidig urban resiliens. Planlagt tilbagetrækning Selv med en investering på 700 mio. kr. findes der en restrisiko. Ingen ingeniørkunst kan eliminere risikoen for teknisk svigt, såsom et digebrud ved en ekstrem stormflod. Derfor må vi også have modet til at tale om det svære: Planlagt tilbagetrækning. I områder som sommerhusudstykninger og lavtliggende kyststrækninger, hvor det hverken er teknisk eller økonomisk rentabelt at kæmpe mod vandet, foreslår rapporten en national ramme for tilbagetrækning. Vi skal have modeller for opkøb og omdannelse, før katastrofen indtræffer. Det er en strategisk nødvendighed at acceptere, hvor naturen vinder, så vi kan fokusere vores ressourcer der, hvor vi kan gøre en reel forskel. Er vi klar til at tænke som i Vandkøbing? Vandkøbing er skabt som et dialogværktøj til at flytte samtalen fra lokale særinteresser til nationale principper. Det visuelle univers og de benhårde data viser os vejen: Vi kan få mere beskyttelse for færre penge, hvis vi tør udfordre vores eget mindset. Spørgsmålet er nu: Vil vi ændre lovgivningen og handle strategisk i dag, eller vil vi vente på, at den næste stormflod giver os de samme svar gennem dyrekøbte erfaringer og ødelagte hjem? Læs rapporten her : https://realdania.dk/viden-og-laering/vidensbibliotek/publikationer/faglige-publikationer/vandkoebing
    Yay
    Like
    3
    2 Kommentarer 0 Delinger 806 Visninger
  • Jeg er skeptisk over for de store monoteistiske religioner, alene af den grund at de fjerner det væsentlige i livet fra naturen og livet på jorden.

    På trods af det anerkender jeg at der er virkeligt meget menneskeligtvidende mennesker der har et det religiøse udgangspunkt.

    Løgstrup og Lene Andersen er to fyrtårne fra den verden, de kan få mig ud i de hjørner i tankeuniverset der udvider mit perspektiv på livet.

    I den her podcast snakker radioværten med Lene Andersen om de udfordringer vi står over for nu, den samtale kan godt sætte tanker i gang, blandt andet om undervisning, og hvad der må være målsætningen.

    https://www.dr.dk/lyd/p1/pilgrim-paa-rejse-i-troens-univers/pilgrim-paa-rejse-i-troens-univers-2025/paa-himmelske-dage-fremtiden-11042506247
    Jeg er skeptisk over for de store monoteistiske religioner, alene af den grund at de fjerner det væsentlige i livet fra naturen og livet på jorden. På trods af det anerkender jeg at der er virkeligt meget menneskeligtvidende mennesker der har et det religiøse udgangspunkt. Løgstrup og Lene Andersen er to fyrtårne fra den verden, de kan få mig ud i de hjørner i tankeuniverset der udvider mit perspektiv på livet. I den her podcast snakker radioværten med Lene Andersen om de udfordringer vi står over for nu, den samtale kan godt sætte tanker i gang, blandt andet om undervisning, og hvad der må være målsætningen. https://www.dr.dk/lyd/p1/pilgrim-paa-rejse-i-troens-univers/pilgrim-paa-rejse-i-troens-univers-2025/paa-himmelske-dage-fremtiden-11042506247
    Like
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 504 Visninger
  • Behov for tydelig offentlig involvering på SOCII
    Hvornår træder Statsministeriet, ministerier, styrelser og andre relevante myndigheder tydeligere frem på SOCII?
    Professionel rådgivning og demokratisk ansvar
    Det er samtidig væsentligt at afklare, hvordan professionelle medierådgivere bør forholde sig i dette landskab. Særligt aktører, der arbejder med at beskytte demokratiet og kritisk infrastruktur, vil kunne se problemstillingen i et større samfundsperspektiv.
    Centrale udfordringer
    • Samfundet skal styrke sin modstandskraft over for påvirkning, misinformation og digitale trusler.
    • Ideologiske strømninger kan undergrave demokratiske processer, især når de spredes via store digitale platforme.
    • Der er behov for en klarere samtale om ansvar, regulering og professionel håndtering af disse udfordringer.
    Vejen frem
    Derfor bør offentlige myndigheder, rådgivere og andre centrale aktører tage en mere aktiv rolle i debatten om, hvordan SOCII kan bidrage til at beskytte demokratiet og samfundets kritiske funktioner.
    https://danskhr.dk/traefpunkt/

    🏛️ Behov for tydelig offentlig involvering på SOCII Hvornår træder Statsministeriet, ministerier, styrelser og andre relevante myndigheder tydeligere frem på SOCII? 🛡️ Professionel rådgivning og demokratisk ansvar Det er samtidig væsentligt at afklare, hvordan professionelle medierådgivere bør forholde sig i dette landskab. Særligt aktører, der arbejder med at beskytte demokratiet og kritisk infrastruktur, vil kunne se problemstillingen i et større samfundsperspektiv. ⚠️ Centrale udfordringer • 💪 Samfundet skal styrke sin modstandskraft over for påvirkning, misinformation og digitale trusler. • 🌐 Ideologiske strømninger kan undergrave demokratiske processer, især når de spredes via store digitale platforme. • 💬 Der er behov for en klarere samtale om ansvar, regulering og professionel håndtering af disse udfordringer. ➡️ Vejen frem Derfor bør offentlige myndigheder, rådgivere og andre centrale aktører tage en mere aktiv rolle i debatten om, hvordan SOCII kan bidrage til at beskytte demokratiet og samfundets kritiske funktioner. https://danskhr.dk/traefpunkt/
    Like
    Love
    3
    0 Kommentarer 0 Delinger 765 Visninger
  • Bæredygtighed som konkurrencefordel:
    - Sådan bygger du en robust forretning

    Bæredygtighed er ikke længere en compliance-øvelse, men en central forretningsstrategi, der skaber vækst og robusthed. EY’s Nordic Sustainability Survey 2025 (40 nordiske virksomheder) viser, at bæredygtighed nu ses som en investering i fremtidens forretningsmodeller – ikke en omkostning.

    3 centrale indsigter

    ROI-paradokset
    Halvdelen af virksomhederne peger på uklar ROI som den største barriere. Løsningen? Integrer bæredygtighed i den finansielle logik og bryd siloer på tværs af værdikæden. Samarbejde med leverandører og kunder om fælles udfordringer skaber nye forretningsmuligheder.

    Ledelse trumfer værktøjer
    94 % peger på executive sponsorship som afgørende for succes – 53 % siger, det er den eneste afgørende faktor. Tekniske værktøjer som carbon pricing vejer mindre end et klart mandat fra toppen. Langsigtet tænkning slår kortsigtet gevinst.

    CSO’en som “Value Orchestrator”
    CSO’ens rolle udvikler sig til en strategisk partner i en treenighed med CFO’en og strategidirektøren. Sammen integrerer de bæredygtighed i finansiel styring og forretningsstrategi – ikke som et sidespor, men som kernen i værdiskabelse.


    Sådan gør frontrunnerne

    Nordens førende virksomheder bruger bæredygtighed til at:
    Drive toplinjevækst og styrke brandet.
    Engagere ledelsen i langsigtede initiativer – 94 % siger, opbakning fra toppen er afgørende.
    Integrere data i beslutninger – 56 % peger på dette som det vigtigste forbedringsområde.
    Samarbejde i værdikæden for at løse fælles udfordringer og skabe værdi.
    Tænke forretningslogik frem for regulering – 70 % fastholder ambitioner ud fra langsigtet konkurrenceevne.


    Konklusion: Bæredygtighed er en nødvendighed

    I en verden præget af usikkerhed er bæredygtighed ikke længere et valg, men en forudsætning for at overleve og vokse. Virksomheder, der integrerer bæredygtighed i hjertet af deres forretningsmodel, vil ikke kun reducere risici – de vil skabe nye markeder og sikre konkurrenceevne.

    Spørgsmålet er ikke om din virksomhed skal satse på bæredygtighed – men hvordan.*


    Kilde: EY Nordic Sustainability Survey 2025

    Link : https://www.ey.com/en_se/insights/consulting/how-is-sustainability-shifting-from-compliance-to-business-value
    Bæredygtighed som konkurrencefordel: - Sådan bygger du en robust forretning Bæredygtighed er ikke længere en compliance-øvelse, men en central forretningsstrategi, der skaber vækst og robusthed. EY’s Nordic Sustainability Survey 2025 (40 nordiske virksomheder) viser, at bæredygtighed nu ses som en investering i fremtidens forretningsmodeller – ikke en omkostning. 3 centrale indsigter ROI-paradokset Halvdelen af virksomhederne peger på uklar ROI som den største barriere. Løsningen? Integrer bæredygtighed i den finansielle logik og bryd siloer på tværs af værdikæden. Samarbejde med leverandører og kunder om fælles udfordringer skaber nye forretningsmuligheder. Ledelse trumfer værktøjer 94 % peger på executive sponsorship som afgørende for succes – 53 % siger, det er den eneste afgørende faktor. Tekniske værktøjer som carbon pricing vejer mindre end et klart mandat fra toppen. Langsigtet tænkning slår kortsigtet gevinst. CSO’en som “Value Orchestrator” CSO’ens rolle udvikler sig til en strategisk partner i en treenighed med CFO’en og strategidirektøren. Sammen integrerer de bæredygtighed i finansiel styring og forretningsstrategi – ikke som et sidespor, men som kernen i værdiskabelse. Sådan gør frontrunnerne Nordens førende virksomheder bruger bæredygtighed til at: ✅ Drive toplinjevækst og styrke brandet. ✅ Engagere ledelsen i langsigtede initiativer – 94 % siger, opbakning fra toppen er afgørende. ✅ Integrere data i beslutninger – 56 % peger på dette som det vigtigste forbedringsområde. ✅ Samarbejde i værdikæden for at løse fælles udfordringer og skabe værdi. ✅ Tænke forretningslogik frem for regulering – 70 % fastholder ambitioner ud fra langsigtet konkurrenceevne. Konklusion: Bæredygtighed er en nødvendighed I en verden præget af usikkerhed er bæredygtighed ikke længere et valg, men en forudsætning for at overleve og vokse. Virksomheder, der integrerer bæredygtighed i hjertet af deres forretningsmodel, vil ikke kun reducere risici – de vil skabe nye markeder og sikre konkurrenceevne. Spørgsmålet er ikke om din virksomhed skal satse på bæredygtighed – men hvordan.* Kilde: EY Nordic Sustainability Survey 2025 Link : https://www.ey.com/en_se/insights/consulting/how-is-sustainability-shifting-from-compliance-to-business-value
    Like
    Yay
    3
    0 Kommentarer 0 Delinger 664 Visninger
Flere resultater