Kernekraft møder stor stadig modstand, mens faktisk dør flere af vindkraft end atomkraft. Holdningen til atomkraft har historisk været vidt forskellig i de europæiske lande, og sådan vil det også være i fremtiden. I dag har 12 ud af de 27 EU-lande atomkraft, og ni lande har planer om at bygge nye værker – heriblandt Polen, som ikke tidligere har haft kernekraft. Både i lande med og uden atomkraft blusser diskussionen om fordele og ulemper ved energikilden op med jævne mellemrum. I debatten flyver en lang række postulater rundt i luften, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandheder og myter. - Men hvor sikker er atomkraften egentlig, hvordan løser vi problemet med det radioaktive affald, og kan kernekraften overhovedet konkurrere med sol- og vindkraft? Ja, det kan den - biproduktet ved at producere EL via atomkraft, er produktion af fjernvarme fra reaktorens kølevand, i stedet for at lede vandet ud i havet. 🧐 Nu har videnskaben fældet dom over den kontroversielle energiform... for eller imod - læs artiklen og bedøm selv udfra din overbevisning! #Socii #atomkraft #solenergi #vindenergi #klimaaftryk #fjeernvarme

Tag dig selv og din stress alvorligt ❤️‍🩹 I perioder kan arbejdet virke uoverskueligt, og du kan opleve, at dine ressourcer ikke rækker langt nok. Måske føles tiden for knap, det indre og ydre pres vokser, og du har mistet overblikket. Stressen sniger sig ind, og pludselig føles selv små opgaver tunge. Det er her, du kan have brug for hjælp til at genfinde balance, harmoni og glæde – og jo før, jo bedre. Stresscoaching giver dig mulighed for at komme tilbage på sporet med professionel støtte. I et trygt og fortroligt rum arbejder vi både anerkendende og udfordrende med det, der fylder, så din stresstilstand kan mindskes og håndteres. Du vil opleve at blive mere bevidst om prioritering af opgaver, balancen mellem mål, værdier og handlinger, samt hvad der reelt kræver din energi, og hvor der kan justeres. Hos Axept har vi både stor ekspertise og store hjerter. Vi er parate til at tage hånd om dig og din stress, så du kan få det gode liv tilbage ❤️ Kontakt os for at høre mere om dine muligheder for stresscoaching – til dig selv, en kollega eller en medarbejder. ☎️ 4030 1495 📩 post@axept.dk Se mindre

Vi hører altid om kvinders ”Regler” her så mændenes regler. Vi har lyttet til jeres regler, her er vores Bemærk… Alle vores regler er nummereret ”1” 1. Bryster er til for at kigge på, det er derfor vi gør det. Lad være med at forsøge at ændre det. 1. Lær at arbejde med toiletsædet. Du er en stor pige. Hvis det er oppe, så læg det ned. Vi behøver det oppe og i behøver det nede. I hører jo ikke os beklage os over, at I efterlader det nede. 1. Lørdag = sport. Det er ligesom med fuldmåne eller tidevand. Lad det være. 1. At græde er afpresning. 1. Hvad end du vil, så lad os være på de rene med dette: Spidsfindige hentydninger virker ikke! Kraftige hentydninger virker ikke! Åbenbare hentydninger virker ikke! BARE SIG DET! 1. ‘Ja’ eller ‘nej’ kan bruges til at besvare de fleste spørgsmål. 1. I skal kun komme til os med problemer, hvis I vil have hjælp til at løse dem. Det er det vi gør. Sympati er det I har veninder til. 1. Alt, som vi sagde for 6 måneder siden er ikke brugbart i en diskussion. Faktisk er det sådan, at alle kommentarer annulleres efter 7 dage. 1. Hvis du syntes du er fed, er det nok fordi du er det. Lad være med at spørge os. 1. Hvis noget vi har sagt kan fortolkes på to måder og en af dem gør dig ked af det eller vred, så mente vi det andet. 1. I kan enten bede os om at lave noget eller fortælle os, hvordan I vil have det gjort. Ikke begge dele. Hvis i allerede ved, hvordan det gøres bedst, så gør det selv. 1. Når som helst det er muligt, så vær så venlig at sige, hvad du vil sige når der er reklamer. 1. Christopher Columbus behøvede ikke anvisninger og det behøver vi heller ikke. 1. Alle mænd ser kun I 16 farver, ligesom Windows standardopsætning. Fersken, for eksempel, er en frugt, ikke en farve. Græskar er også en frugt Vi har ingen idé om, hvad dueblå er. 1. Hvis det klør, så klø igen, det gør vi. 1. Hvis vi spørger om, hvad der er i vejen og I svarer “ingenting”, vil vi opføre os som om ingenting er i vejen. Vi ved I lyver, men det er ikke diskussionen værd. 1. Hvis I stiller et spørgsmål I ikke vil have et svar på, så forvent et svar I ikke vil høre. 1. Hvis vi skal ud, så er alt tøj i orden. 1. Lad være med at spørge os om, hvad vi tænker, med mindre du er parat til at diskutere emner så som: Sex, Sport eller Biler og jagt. 1. I har nok tøj. 1. I har for mange sko. 1. Vi er i form og rund er en form. Tak fordi du læste dette, og ja jeg ved, at jeg skal sove på sofaen i nat, men vidste du at det har mænd egentlig ikke noget imod, det er lidt som at campere.

Efter en lang dag i "Hamsterhjulet" er det bare skønt og livsbekræftende, endnu en gang at komme hjem til endnu en lille ny beboer i haven😃 I dag var det en smuk lille, og ikke helt almindelig, Stormhatugle- Polychrysia moneta, der var klækket i løbet af dagen, og nu var klar til at komme ud på de stormhat hvor den har levet som larve sammen med sine søskende. Det er en af de arter, jeg er dybt fascineret af. Det at den er i stand til at leve af en af de giftigste planter vi har, så giftig, at den anses for at være europas giftigste plante, og blot 10.15g. er dødelig dosis for et menneske, er virkelig imponerende😃

Den aktuelle sag i SF, hvor et medlem og folkevalgt på Frederiksberg (LK) kritiserer forkvindens (POD) ansættelsen af en ministerrådgiver, er et godt eksempel på, hvordan "det progressive fængsel"/dogmatisme i praksis forhindrer venstrefløjens politiske udvikling. Først til spørgsmålet om, hvorfor jeg mener LKs holdninger/reaktion stammer fra "det progressive fængsel". Det progressive fængsel bygger på to primære dogmer: verden fortolkes i absolutter og der er mistro til ledelsen. LK bygger sin kritik på, at ministerrådgiveren tidligere har krænket hende (og andre kvinder). LK skelner ikke mellem grader af krænkelser, og vi ved derfor ikke "hvor grov en krænkelse" hun har været udsat for. Vi ved, at den pågældende person fratrådte sin stilling, så krænkelsen har været alvorlig nok til, at der i 2020 skulle reageres på den. Selvom krænkelsen ikke dengang blev meldt til politiet, kan fraværet af en politianmeldelse være en del af et uformelt forlig, hvor manden stopper i sin stilling og til gengæld anmeldes krænkelsen ikke. Der kan altså være tale om alt mellem en upassende bemærkning og en grov voldtægt suppleret med dødstrusler. For LK er det irrelevant, hvor grov en krænkelse der er tale om. Hun ønsker, at omverdenen alene forholder sig til, at der er sket en krænkelse, og at hun ikke skal gentraumatiseres ved at støde ind i manden i sit politiske arbejde. Krænkelsen bliver puttet ind i boks, hvor der ikke eksisterer nuancer eller grader af handling, den bliver "absolut". Forholdet mellem forbrydelse og straf vil normalt være genstand for politisk opmærksomhed og diskussion, men den diskussion kommer aldrig i gang her. Vi kender ikke forbrydelsens omfang og karakter, og må tage LKs udmelding for gode varer - straffen er ikke hård nok. Det fører os til det næste dogme, som handler om mistillid til ledelsen. Vi må antage, at POD kender til den konkrete karakter af den krænkelse LK blev udsat for. POD var nemlig med til at håndtere sagen tilbage i 2020. Dvs. at POD har (som en af de eneste udover LK) mulighed for at vurdere forholdet mellem forbrydelsen og straffen. Hun har på den baggrund vurderet, at straffen er udstået. POD må i sine overvejelser have vægtet både krænkelsens karakter, den efterfølgende straf, LKs forventede reaktion og kvaliteten af den rådgivning hun forventer at kunne få ved ansættelsen. Dvs. at "alt taget i betragtning" vil ansættelsen af den pågældende person øge mulighederne for at gennemføre SF-politik i et omfang som mere end opvejer LKs følelser af gentraumatisering. Denne beslutning træffer POD som leder af SF, som minister og som den formelt vigtigste person i gennemførslen af socialisme i Danmark. Når LK går op imod PODs beslutning, er budskabet det omvendte. LKs følelser og mulige gentraumatisering er et vigtigere hensyn end at få gennemført SFs politik i regeringen og folketinget. LK har indlysende ikke lyst til at redegøre for hvad krænkelsen gik ud på, og på samme måde er POD afskåret fra at forholde sig til det konkrete. Det burde være simpelt at tage stilling: Manden er straffet, der er gået 6 år siden da, POD er valgt til at lede et politisk projekt, og fællesskabets behov bør (som socialister) vægtes højere end individets behov. Det ser anderledes ud i DPF: Her arbejder vi ikke med nuancerne i krænkelsen, ligesom vi ikke stiller spørgsmålstegn ved den subjektive oplevelse af en krænkelse. Hertil kommer at vi som udgangspunkt har mistillid til ledelsen, hvilket forklarer hvorfor LKs kritik kan vinde forståelse og opbakning blandt SFs progressive medlemmer. Støtte til LK er det lette valg, fordi vi dermed vælger side med den svageste part i konflikten. Når vi som progressive i forvejen leger med tanken om, at SF primært er i regering fordi nogen vil have en ministerpost og ikke fordi det er bedst for Sf, så er virker det fornuftigt at vælge side med LK i konflikten. Det som den progressive overser, er 1) at vi bytter gennemførsel af socialistisk politik til fordel for enkelte personers følelser, og 2) at vi fratager ledelsen dens ledelsesret. LK kunne søge en løsning ved at kontakte POD og bede hende sikre, at LK og den pågældende person ikke møder hinanden. Når LK søger konfrontationen i offentligheden skylder det formentligt, at hun mentalt er låst i det progressive fængsel, hvor der dels arbejdes i absolutter, dels som udgangspunkt er mistillid til ledelsen og hvor der i høj grad sættes lighedstegn mellem subjektive oplevelser og samfundsstrukturer. Vi kender ikke sagens reelle indhold, og LK har dygtigt etableret et paradigme hvor vi enten støtter hendes kritik, eller afslører os selv som kyniske, onde magtmennesker. https://www.dr.dk/nyheder/politik/i-sf-plejer-man-ikke-staa-paa-kraenkerens-side-det-goer-man-her

Ukrainsk soldat: Jeg forstår ikke, at de vil have os med i EU. KYIV – Før krigen kendte Max mest EU som et fjernt symbol på velstand og stabilitet. I dag, efter utallige måneder ved fronten og flere ophold i Europa under krigen, ser den ukrainske soldat Unionen med langt mere nuancerede øjne: ”Fra start var jeg meget begejstret for EU. Unionen var ”fancy”, velstående og velorganiseret, men jeg vidste ikke meget om den. Det var før fuldskalakrigen. Jeg har besøgt Unionen flere gange siden, på orlov under krigen.” Max er en forkortelse af hans rigtige navn, og han har også et efternavn. Men som mange soldater i den igangværende krig mod Rusland, foretrækker han blot at præsentere sig som Max.

KAOSINGENIØRERNE af Giuliano da Empoli da Empoli skriver interessante ting. Hans Troldmanden fra Kreml er en roman, selvom den ikke virker sådan. Rovdyrenes Tid er heller ikke at foragte. Men lige nu sidder jeg med Kaos-Ingeniørerne, som er spændende og egentlig ret uhyggelig læsning. Den handler om politik. Om algoritmer. Om manipulation. Om magt. Om hvordan kaos i fysikkens forstand kan udnyttes, og hvordan den er blevet det. I stedet for at beskrive, vil jeg mest diske op med nogle citater, som ikke er de eneste interessante i bogen. Den bør være på pensum i gymnasiet eller på uni, og tvangslæsning for alle politikere af den mere sædvanlige slags. Så er de advaret. Som Mark Twain engang sagde: A lie can run around the world before the truth has got her boots on. I Empolis version, fakta inkl.: 'Ifølge forskerne er en faktabaseret artikel seks gange så lang tid om at nå 1500 personer på de sociale medier som et stykke fake news.' 'En undersøgelse foretaget af New York Times har vist en sammenhæng mellem brugen af Facebook og vold mod flygtninge i Tyskland. Ved at nærstudere de seneste to års mere end tre tusind registrerede overfald kunne forskerne konstatere, at antallet af hændelser var direkte forbundet med Facebooks popularitet.' ... og det var både i by og på land. Som vi selv kan se det nu i anden ombæring, har Trump, som fint beskrevet af Bannon 'en narrativ opfattelse af sandheden.' Midten er ligegyldig - budskaber der forener folk er ligegyldige - det handler om at splitte folk på den mest opsigtsvækkende måde. For at få flertal skal man ikke søge mod midten men samle yderfløjene. Og man skal ikke slå sig til tåls med, at selv trumpeten kreperer på et tidspunkt. Når først vælgerne har vænnet sig til sig nationalpopulismens hårde stoffer, går de næppe tilbage til de traditionelle partiers kamillete men vil have nyt og måske endnu stærkere. Og så er der lidt om Facebooks fantastiske 'lookalike audience builder, som kan identificere 'de modtagelige' brugere. Her i forbindelse med Brexit. Det bruges så ikke til at samle folk om noget fælles - ikke engang laveste fællesnævner - men om at 'ophidse lidenskaberne i det størst mulige antal målgrupper for så at slå dem sammen - givetvis uden deres vidende.' Big data bruges til at identificere personer, som kan være modtagelige ud fra deres individuelle karakteristika og så skræddersy opslag henvendt til dem personligt, hvor Zuckerberg stillede teknikere til rådighed for at kunne dette og sende 5,9 millioner forskellige beskeder mod Hillary Clintons 66k i samme periode. Facebook er altså brugt til at påvirke valgkampen direkte - og det er ikke engang russerne. Vores data indsamles og bruges til politisk påvirkning helt ned på individ-niveau. Intet handler om, hvorvidt noget er sandt - det er simpelthen totalt ligegyldigt. Det handler om opmærksomhed, klik, og der virker både perfide angreb på modstandere og fake news og skræmmekampagner meget bedre. Som Stuart Mill engang skrev: 'Alt hvad ondskaben behøver for at sejre, er at gode mennesker ser passivt til.' Og det er unægtelig en sandhed, der har været afprøvet om og om igen. Mange steder. En meget væsentlig pointe er at politik handler om kontrol. Altså folk egen oplevelse af at have kontrol med deres egen skæbne uden at være prisgivet alt muligt. Demokrati er en sikring af en aktie i kontrol. De kaosorienterede sælger deres ting på at foregive vælgerne direkte kontrol - udenom et repræsentativt demokrati, som de føler har svigtet og er en lille indspist elite, der hygger sig med sig selv. Hvad man nok i en vis grad kan nikke genkendende til, ligesom frustrationen over ikke at have indflydelse på noget som helst. 'Den herskende klasse' rører ikke en finger for at sikre andre end sig selv¸ og så er det egentlig ret let at få næsten hvemsomhelst med på vognen. Der er endda flere rigtige mennesker, der sælger deres profiler på fx Facebook - på kontrakt - som platforme for ekstreme grupper, end man lige tror. Konklusionen er nærmest som udtrykt af Woody Allen: I den teknologiske narcissismes tidsalder 'har de onde uden tvivl forstået noget, som de gode ikke har.' F.eks. at vrede har en formidabel energi, som kan høstes og bruges, og at vrede mest stammer fra en følelse af magtesløshed. Nogle er rigtig gode til at kanalisere den vrede. Og det er så kun små citater. Læs hele bogen. Den er det værd. Kan lånes på bib. Politikens Forlag, ISBN 978-87-400-9993-5. https://bibliotek.dk/materiale/kaosingenioererne_giuliano-da-empoli-f-1973-/work-of%3A870970-basis%3A143069907?tid=u9ipD1781002805740196440571

Den EU-venlige premierministers største modstander er den russisk-armenske milliardær Samvel Karapetjan, som har tætte bånd til Putin.

Nogle ser det, andre IKKE vil se... Og tak for det. 👇 Nataša Pirc Musar The genocide against Palestinians has not been halted, and people in Gaza and the West Bank do not live in peace and dignity. The Palestinian flag raised today on the facade of the Presidential Palace, which will remain there for one week and then, as a reminder to all who visit my office, will stand in the interior spaces, means so much more. It is a symbol of the gross violations of international humanitarian law and human rights not only in Palestine but also elsewhere in the world. It is a simple call to respect the fundamental civilizational principle: human dignity—for all. https://x.com/nmusar/status/2062902935961416175?s=20

🇩🇰 I dag fejrer vi Grundlovsdag. 🇩🇰 En dag, hvor vi mindes, at frihed, demokrati og folkestyre ikke er naturgivne fænomener. De er resultater af generationers kamp, mod, ansvarsfølelse og vilje til at bygge et bedre samfund. Grundloven er ikke blot et dokument fra 1849. Den er et levende løfte om, at magten skal udgå fra folket, at mennesker har ukrænkelige frihedsrettigheder, og at ingen står over loven. Men friheden passer ikke sig selv. Den kræver respekt. Den kræver engagement. Og den kræver, at hver generation er villig til at tage ansvar for at bevare det, den har arvet. Som kristendemokrat tror jeg på, at ethvert menneske har en iboende værdighed. Det er en tanke, der har været med til at forme de europæiske demokratier, og som fortsat bør være et værn mod både autoritære strømninger og den kynisme, der til tider præger den politiske debat. Måske er det netop derfor, jeg holder så meget af at rejse gennem Europa med tog. Når man krydser grænser, bevæger sig gennem landskaber og møder mennesker fra forskellige nationer, mærker man noget særligt. Man oplever demokratiet i dets mange former. Man ser forskellene mellem landene, men også det fællesskab af frihed, retsstat og menneskerettigheder, som binder os sammen. For blot få dage siden deltog jeg i De Danske Årsmøder i Sydslesvig. Her blev frihedens og demokratiets værdi meget håndgribelig. Det danske mindretal er et levende bevis på, at mennesker kan bevare deres sprog, kultur og identitet gennem generationer, når frihedsrettigheder, demokrati og respekt for mindretal bliver taget alvorligt. Men vi bliver samtidig mindet om, at det ikke er en selvfølge. For mens vi fejrer Grundlovsdag i fred og frihed, kæmper ukrainere hver eneste dag for retten til at bestemme over deres eget land og deres egen fremtid. I Belarus fortsætter modige mennesker kampen for demokrati trods fængslinger og undertrykkelse. I Georgien står tusindvis af borgere fortsat fast på deres ønske om frihed, demokrati og en europæisk fremtid, selv når prisen er høj. Deres kamp minder os om, at frihed aldrig er gratis. På denne dag tænker jeg også på dem, der før os har båret ansvaret. På modstandsfolkene under besættelsen. På danske soldater og veteraner, der har tjent i internationale missioner. På alle dem, som gennem generationer har været villige til at forsvare demokrati, fred og menneskelig værdighed. Grundloven er et arvestykke. Ikke et, der skal stå urørt i en montre, men et, der skal bruges, værnes om og gives videre i bedre stand, end vi selv modtog det. Det er vores ansvar. Og det er måske den vigtigste lektie på Grundlovsdag. God Grundlovsdag!