Accelerationen i den globale opvarmning: Grøn omstilling er ikke nok
Mens vi rejser skove af solceller, accelererer den globale opvarmning med en hastighed, der gør nuværende klimamodeller forældede.
Vi står over for et faretruende paradoks: Den grønne omstilling vinder frem, men klodens temperatur stiger hurtigere end nogensinde før.
Dokumenteret acceleration:
Siden 2015 er opvarmningen steget til 0,35 grader pr. årti. Stefan Rahmstorf påpeger, at der er 98 % statistisk sikkerhed for, at selve opvarmningstakten accelererer.
Partikel-paradokset:
Renere luft fra skibsfart og kulkraft fjerner svovlpartikler, der før fungerede som "spejle". Den utilsigtede bivirkning er, at mere solenergi nu rammer jordoverfladen direkte.
Systemisk sårbarhed:
Varmere have mister evnen til at optage CO2 – ligesom en varm sodavand mister sit brus. Denne feedback-mekanisme truer 1,5-graders målet allerede i 2030.
Business as usual er en illusion
Vi bevæger os fra en menneskeskabt krise mod et selvforstærkende, non-lineært system. James Hansen advarer om en klimafølsomhed på 4-5 grader, mens Bill McGuire kalder FN's nuværende prognoser for "komplet nonsens" og forudser en katastrofal stigning på 3 grader i 2050.
Den nuværende, overordentlig kraftige El Niño i Stillehavet fungerer som et forstørrelsesglas på fremtidens klima. Den giver os en forsmag på en verden, hvor de vejrmønstre, vi har bygget vores civilisation på, bliver vendt på hovedet.
Advarslerne fra videnskaben har lydt i årtier med stadigt stigende styrke.
Som Eigil Kaas rammende konstaterer, er det svært at forstå, hvorfor verden ikke handler mere resolut, når konsekvenserne nu mærkes så tydeligt.
Spørgsmålet er ikke længere, om modellerne får ret, men om vores samfund og politiske systemer overhovedet kan nå at tilpasse sig en virkelighed, der nu bevæger sig hurtigere end det menneskelige bureaukrati.
Læs mere:
https://www.berlingske.dk/videnskab/vindmoeller-snurrer-og-skove-af-solceller-rejser-sig-alligevel-gaar-verdenstermometeret-i-vejret-med-uhoert-hast
Mens vi rejser skove af solceller, accelererer den globale opvarmning med en hastighed, der gør nuværende klimamodeller forældede.
Vi står over for et faretruende paradoks: Den grønne omstilling vinder frem, men klodens temperatur stiger hurtigere end nogensinde før.
Dokumenteret acceleration:
Siden 2015 er opvarmningen steget til 0,35 grader pr. årti. Stefan Rahmstorf påpeger, at der er 98 % statistisk sikkerhed for, at selve opvarmningstakten accelererer.
Partikel-paradokset:
Renere luft fra skibsfart og kulkraft fjerner svovlpartikler, der før fungerede som "spejle". Den utilsigtede bivirkning er, at mere solenergi nu rammer jordoverfladen direkte.
Systemisk sårbarhed:
Varmere have mister evnen til at optage CO2 – ligesom en varm sodavand mister sit brus. Denne feedback-mekanisme truer 1,5-graders målet allerede i 2030.
Business as usual er en illusion
Vi bevæger os fra en menneskeskabt krise mod et selvforstærkende, non-lineært system. James Hansen advarer om en klimafølsomhed på 4-5 grader, mens Bill McGuire kalder FN's nuværende prognoser for "komplet nonsens" og forudser en katastrofal stigning på 3 grader i 2050.
Den nuværende, overordentlig kraftige El Niño i Stillehavet fungerer som et forstørrelsesglas på fremtidens klima. Den giver os en forsmag på en verden, hvor de vejrmønstre, vi har bygget vores civilisation på, bliver vendt på hovedet.
Advarslerne fra videnskaben har lydt i årtier med stadigt stigende styrke.
Som Eigil Kaas rammende konstaterer, er det svært at forstå, hvorfor verden ikke handler mere resolut, når konsekvenserne nu mærkes så tydeligt.
Spørgsmålet er ikke længere, om modellerne får ret, men om vores samfund og politiske systemer overhovedet kan nå at tilpasse sig en virkelighed, der nu bevæger sig hurtigere end det menneskelige bureaukrati.
Læs mere:
https://www.berlingske.dk/videnskab/vindmoeller-snurrer-og-skove-af-solceller-rejser-sig-alligevel-gaar-verdenstermometeret-i-vejret-med-uhoert-hast
Accelerationen i den globale opvarmning: Grøn omstilling er ikke nok
Mens vi rejser skove af solceller, accelererer den globale opvarmning med en hastighed, der gør nuværende klimamodeller forældede.
Vi står over for et faretruende paradoks: Den grønne omstilling vinder frem, men klodens temperatur stiger hurtigere end nogensinde før.
Dokumenteret acceleration:
Siden 2015 er opvarmningen steget til 0,35 grader pr. årti. Stefan Rahmstorf påpeger, at der er 98 % statistisk sikkerhed for, at selve opvarmningstakten accelererer.
Partikel-paradokset:
Renere luft fra skibsfart og kulkraft fjerner svovlpartikler, der før fungerede som "spejle". Den utilsigtede bivirkning er, at mere solenergi nu rammer jordoverfladen direkte.
Systemisk sårbarhed:
Varmere have mister evnen til at optage CO2 – ligesom en varm sodavand mister sit brus. Denne feedback-mekanisme truer 1,5-graders målet allerede i 2030.
Business as usual er en illusion
Vi bevæger os fra en menneskeskabt krise mod et selvforstærkende, non-lineært system. James Hansen advarer om en klimafølsomhed på 4-5 grader, mens Bill McGuire kalder FN's nuværende prognoser for "komplet nonsens" og forudser en katastrofal stigning på 3 grader i 2050.
Den nuværende, overordentlig kraftige El Niño i Stillehavet fungerer som et forstørrelsesglas på fremtidens klima. Den giver os en forsmag på en verden, hvor de vejrmønstre, vi har bygget vores civilisation på, bliver vendt på hovedet.
Advarslerne fra videnskaben har lydt i årtier med stadigt stigende styrke.
Som Eigil Kaas rammende konstaterer, er det svært at forstå, hvorfor verden ikke handler mere resolut, når konsekvenserne nu mærkes så tydeligt.
Spørgsmålet er ikke længere, om modellerne får ret, men om vores samfund og politiske systemer overhovedet kan nå at tilpasse sig en virkelighed, der nu bevæger sig hurtigere end det menneskelige bureaukrati.
Læs mere:
https://www.berlingske.dk/videnskab/vindmoeller-snurrer-og-skove-af-solceller-rejser-sig-alligevel-gaar-verdenstermometeret-i-vejret-med-uhoert-hast