Dagens Arne : I min egen fjerne oldtid var vi samlere og strejfere. Vi fangede dafnier i mosehuller klatrede i træer og udforskede kældre og kloakker. Vi dukkede os for parkbetjente og klatrede over plankeværker med lommerne fulde af umodne blommer. De voksne snakkede timer igennem over kaffe og blødt brød. De diskuterede politik og talte om bøger, de havde læst. De genopfriskede familieminder og gav hinanden råd om hvad de skulle stille op med deres små bavianunger. Når vi besøgte de gamle gik vi ned med skraldespanden fra femte og kom op til en gul sodavand og familiealbummer i plys og fløjl med billeder af mænd med store overskæg og damer i sorte kjoler. Men vi var ikke gode forbrugere Vi købte aldrig nyt Mødrene lappede og stoppede det gamle tøj Vi lavede vores eget legetøj Børnebøger og tøj gik i arv Det kunne jo aldrig gå. Nu anbringer vi børnene i institutioner. Den, der ikke skriger højt, kan tisse i bukserne. Hvis pædagogerne skal se dig skal du stille dig op på en stol De første tre ord, du lærer, er: Mig mig mig. De gamle er stuvet af vejen og sidder på små kamre og kigger ind i væggen til de dør Så brænder vi dem og et par år efter sløjfer vi gravstedet. Vi nåede jo alligevel aldrig at komme der. Vi har altid travlt Der er så meget, vi skal nå og så meget, vi skal købe. Hvis ikke vi kan få det perfekte liv med to perfekte børn kan vi købe noget, der ligner. Vi er gift med arbejdet og når vi er arbejdet utro med hinanden har vi dårlig samvittighed. Det skal overstås i en fart Arbejdet kalder. Vi har ikke plads til alle de ting, vi køber, så vi kasserer dem hurtigt igen. Så bliver der plads til flere, Vi har ikke tid til hinanden Vi skal skynde os gennem livet Vi skal på ferie fire gange om året Vi skal huske at dyrke motion Vi går til livet med sammenbidt energi Det skal jo gøres Vi skal bare have det overstået. ©Arne Herløv Petersen

Grønne pensionsprodukter i 2026: 3,2 millioner danskere har muligheden – men branchen udnytter den ikke Er du villig til at acceptere et lidt højere CO2-aftryk for din pension i dag, hvis det er prisen for at finansiere fremtidens omstilling – eller bør vi kræve, at selskaberne taler samme sprog? I dag har 3,2 millioner danskere adgang til en grøn pension, men alligevel vælger færre end 5 % faktisk de bæredygtige tilvalg. En ny kortlægning fra AnsvarligFremtid (august 2026) af de store pensionsselskaber som PFA, Danica, AP Pension, Velliv og Nordea viser, at uklare regler og dårlige data holder den grønne omstilling af vores fælles pensionspenge tilbage. De tre vigtigste pointer fra analysen: Myten om dårligt afkast er afsløret: Den mest sejlivede barriere for grønne investeringer er frygten for, at den gode samvittighed koster på den lange bane. Kigger vi på de dugfriske tal for 2026, bliver denne frygt dog udfordret. PFA Klima Plus leverede i 2026 et afkast på 11,3 %, hvilket markant overgik standardproduktet PFA Plus, der landede på 8,3 %. EU-reglerne halter: Der er store huller i, hvor godt selskaberne følger EU’s grønne regler (taxonomien). Velliv (kun 1,7 % alignment) og AP Pension (1,2 %) ligger langt bagefter. Mærkeligt nok er Vellivs almindelige pensionsprodukt (2,1 %) faktisk mere grønt end deres særlige bæredygtige tilvalg. Fare for nedgradering: Hvis selskaberne ikke får styr på deres grønne indsats, risikerer de at miste deres status som "bæredygtige" produkter under de nye EU-regler (SFDR 2.0). Det kan betyde, at produkterne i stedet bliver stemplet som "under omstilling" – og det kan gøre dem mindre attraktive. God datakvalitet er ikke længere bare en bonus – det er en nødvendighed for at kunne drive en pensionsforretning i dag. Hvis selskaberne ikke bliver mere åbne om, hvad deres produkter faktisk indeholder, risikerer de både at blive beskyldt for greenwashing og at miste deres grønne mærkat. Selvom det i dag er risikofrit for kunderne at vælge grønne løsninger, skal pensionsselskaberne skærpe deres indsats – ellers mister de troværdigheden som bæredygtige. Læs hele analysen https://www.ansvarligfremtid.dk/hvor-baeredygtige-er-de-baeredygtige-pensionsprodukter/

Oppe i tiden - Navigeringen i skærmtid og det digitale liv er en af de største kilder til afmagt og dårlig samvittighed i det moderne forældreskab. - Ofte bygger konflikterne på en række udbredte illusioner om forældrerollen, som gør det sværere at sætte sunde grænser. De klassiske illusioner om forældrerollen - "Det er udelukkende min opdragelse, der slår fejl" - Illusionen: At det handler om manglende rygrad eller mangel på autoritet som forælder, når barnet ikke vil lægge skærmen væk. - Virkeligheden: Det digitaliserede rum er designet af nogle af verdens dygtigste hjerneforskere og adfærdspsykologer med det formål at fastholde opmærksomhed via dopamin-triggers. Du oppe imod milliarder af dollars i teknologi, ikke bare dit barns genstridighed. "Skærmtid er bare et spørgsmål om et timeantal" - Illusionen: At forældreopgaven er løst, blot man sætter en stopper ved f.eks. 1 eller 2 timer om dagen. - Virkeligheden: Hvad barnet laver på skærmen, betyder mindst lige så meget som hvor længe. Et interaktivt spil med vennerne eller et kreativt projekt har en helt anden indvirkning på trivslen end passiv, uendelig scrolling på algoritmestyrte medier. "Jeg kan kontrollere mit barns skærmbrug alene i hjemmet" - Illusionen: At skærmregler kan håndteres som en privat familie prøvelse isoleret bag stuens fire vægge. - Virkeligheden: Børns digitale liv er tæt knyttet til deres sociale fællesskab i skolen og fritiden. Hvis barnet som det eneste tages af en platform, opstår der hurtigt frygt for eksklusion (FOMO). Effektiv regulering kræver ofte skærmalliancer med klasseforældre. "Børn lærer af det, vi siger – ikke det, vi gør" - Illusionen: At man kan kræve, at børnene lægger deres enheder, mens man selv tjekker arbejdsmail, nyheder eller sociale medier ved middagsbordet. - Virkeligheden: Børn spejler voksnes adfærd. Hvis forældre er mentalt fraværende eller "skærmafhængige", opfattes skærmforbud som uretfærdige eller hypotetiske. "Sætter jeg grænser, mister jeg den gode relation til mit barn" - Illusionen: At skærmkonflikter ødelægger det nære bånd, og at det er bedre at give efter for at bevare den gode stemning. - Virkeligheden: Klare, forudsigelige rammer og skærmfrie rum (som måltider og sengetid) skaber tryghed. Undersøgelser viser, at en reduktion i fritidsskærmtid markant kan forbedre børns mentale trivsel, søvn og nærvær i familien. Konstruktive veje frem... Skift fokus fra overvågning til nysgerrighed: Sæt dig ved siden af dit barn og spørg ind til spillet eller videoerne i stedet for blot at kigge kritisk til. Skab faste skærmfrie zoner: Indfør simple, fælles regler for hele familien (f.eks. ingen telefoner ved spisebordet eller i soveværelset). Du behøver ikke stå alene: Søg fællesskab med andre forældre: Tag snakken til forældremøder i skolen eller klubben, så reglerne bliver et fælles anliggende frem for en ensom kamp. Guides, vejledninger og viden til forældre, der gerne vil blive klogere på deres børns digitale vaner - Medierådet for Børn og Unge: https://medieraadet.dk/din-rolle/til-dig-som-foraelder #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.

Jeg går med nogle tanker for tiden, som fylder mere og mere, og som jeg ikke helt kan ryste af mig. Jeg overvejer, om jeg skal trække mig fra sociale medier – og i det hele taget fra det digitale samvær, der fylder så meget i vores måde at være sammen på. Det er ikke en impulsiv beslutning, men en følelse af, at det ville give mig ro. For mens det digitale giver mig en fornemmelse af kontakt til verden, efterlader det mig ofte med en tungere følelse i kroppen, end jeg havde, før jeg åbnede skærmen. Det er som om, jeg konstant bliver mindet om alt det, jeg mangler. Ikke kun de store begivenheder, men de små glimt af nærhed: venner, der ses og samles, og hverdagen, der deles. Jeg ved rationelt, at sociale medier kun viser udvalgte øjeblikke, men følelsen er stadig virkelig. Det er en stille påmindelse om et savn. Det, jeg savner mest, er ikke bare selskab, men ægte venskaber. Relationer med en naturlig ligevægt, hvor indsatsen ikke kun bæres af én person. Jeg oplever ofte, at jeg er den, der skal holde samtalen i gang og tage initiativet. Hvis jeg ikke gør det, falder relationen til ro – eller forsvinder helt. Det efterlader mig med det samme spørgsmål: Er jeg vigtig for venner, eller er jeg blot en, man kan bruge i perioder, hvor der er tomhed i deres liv? Jeg forventer ikke konstant kontakt, men jeg savner følelsen af, at der er venner, der tænker på mig, uden at blive mindet om det. venner, der selv rækker ud og bliver i samtalen, uden at jeg skal bære det hele selv. Når jeg ser på det samlet, er det svært ikke at overveje, om jeg bør fjerne mig fra de steder, hvor jeg hele tiden konfronteres med mine mangler. Men der er også en frygt. Som førtidspensionist kan mine dage være stille, og jeg møder ikke mange mennesker naturligt i hverdagen. Derfor bliver de små digitale forbindelser en slags livline – selvom de ikke altid føles gode. Jeg står derfor i et dilemma uden et enkelt svar. Jeg ønsker ikke kontakt for kontaktens skyld, men relationer baseret på gensidighed. Hvor man ikke skal gætte sig til, om man betyder noget for sine venner, men hvor det kan mærkes i handling. Måske er det det, jeg i virkeligheden leder efter. Ikke mange mennesker, men bare ét sted, hvor det føles ægte. Ét menneske, der ikke bare svarer, men også spørger. Som ikke kun er til stede, når de keder sig eller kun har brug for min hjælp til noget og smutter efterfølgende, men som bliver i samtalen, fordi de har lyst.

Her er en gratis video, hvor du kan følge, hvordan man kan tappe for at blive bedre til at sætte grænser. "Du skal være sød", "Du må ikke gøre andre kede af det". Ord fra barndommen der stadig popper op og giver dårlig samvittigehed, og så kommer man til at sige ja, hvor man skulle have sagt nej. Det er en mulighed for at prøve tapping/Tankefeltterapi helt gratis hjemme hos dig selv.

Drop den tanke, flyvning vil altid være energitung. Flyvning vil også være international, så brændstof anskaffes billigste sted, så afgifter er ikke en mulighed. Skat og afgift på billetten går heller ikke, så flyves fra nabolande. Kogt ned, så må den enkelte beslutte om balancen mellem efterkommeres bedste eller flyveturens muligheder er vigtigst... https://www.dr.dk/nyheder/indland/der-er-lang-vej-til-en-flyvetur-med-god-klimasamvittighed

Sankt Hans ved gadekæret i Fløng Tirsdag den 23. juni inviterer FK Engvadgård igen i år til hyggelig Sankt Hans-fejring ved gadekæret i Fløng. Traditionen tro samles børn, unge, familier og lokale borgere til en stemningsfuld midsommeraften med fællesskab og sommerhygge. Sankt Hans er en af Danmarks ældste sommertraditioner, hvor vi fejrer årets lyseste tid med bål, fællessang og samvær. Rundt om i landet samles tusindvis af danskere hvert år omkring bålene for at markere midsommeren. FK Engvadgård har gennem mange år været en vigtig del af lokalsamfundet i Fløng og skabt aktiviteter for områdets børn og unge. Klubben ligger centralt ved Fløng Byvej og er en velkendt samlingsplads for mange familier i området. Alle er velkomne til at kigge forbi gadekæret den 23. juni og være med til at skabe endnu en hyggelig Sankt Hans-aften i Fløng. Tidspunkt: Tirsdag den 23. juni Sted: Gadekæret i Fløng Arrangør: FK Engvadgård Vi glæder os til at se jer til en hyggelig midsommeraften ved gadekæret.* 🔥🌞 Fotograf: Carsten Hald

Sankt Hans-fest samler Hedehusene: FDF inviterer hele byen til midsommerhygge HEDEHUSENE – Tirsdag den 23. juni inviterer FDF Hedehusene til den traditionsrige Sankt Hans-fest for hele byen. Arrangementet byder på børneland, musik, fællesskab og det store midsommerbål, og alle er velkomne til at deltage. FDF Hedehusene står bag det, mange lokale betragter som byens største og hyggeligste midsommerarrangement. Her kan familier, venner og naboer mødes til en sommeraften fyldt med aktiviteter, god stemning og fællesskab. Der bliver også mulighed for at nyde lækkerier fra lokalområdet. Til arrangementet kan gæsterne blandt andet købe kagebord med kager fra byens populære bager, som mange i Hedehusene kender for sit store udvalg og høje kvalitet. Dermed bliver aftenen ikke kun en fejring af midsommeren, men også af de lokale kræfter, der er med til at skabe liv i byen. For børnene vil der være et særligt børneland med aktiviteter og lege, mens musikken sørger for den rette sommerstemning. Senere på aftenen samles gæsterne omkring bålet, hvor den danske Sankt Hans-tradition fejres med sang og hyggeligt samvær. FDF Hedehusene har gennem mange år været en vigtig del af lokalsamfundet og arbejder for at skabe stærke fællesskaber for børn og unge. Sankt Hans-festen er et af årets højdepunkter, hvor hele byen inviteres til at være med. Arrangørerne håber på en velbesøgt aften med masser af sommerstemning, når Hedehusenes borgere igen samles omkring bålet for at fejre midsommeren. Arrangement: Sankt Hans-fest for hele byen Arrangør: FDF Hedehusene Dato: Tirsdag den 23. juni Program: Børneland, musik, kagebord og midsommerbål Målgruppe: Alle er velkomne "Sankt Hans handler om fællesskab, traditioner og hyggelige oplevelser på tværs af generationer – og det er præcis dét, FDF Hedehusene ønsker at skabe for byens borgere." Fotograf: Ole Aarup

Sankt Hans aften falder tirsdag den 23. juni 2026. Bålene tændes over hele landet, og traditionen tro markeres midsommeren med midsommervisen, båltaler og hyggeligt samvær - og heksen vinker fra bålet, siger pænt farvel. 🧐 Har du planer for Sankt Hans festen og heksen? Derfor endte kvinder på bålet – og andre ting, du måske ikke vidste om hekse. Omkring 1.000 danskere - hovedsageligt kvinder - blev brændt på bålet i 1600-tallet og den sidste rigtige hekseafbrænding fandt sted i 1693. Læs her: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/derfor-endte-kvinder-paa-baalet-og-tre-andre-ting-du-maaske-ikke-vidste-om-hekse

Den EU-venlige premierministers største modstander er den russisk-armenske milliardær Samvel Karapetjan, som har tætte bånd til Putin.