• Når AI-robotterne overtager kommunikationen, med AI-skabt selvopfattelse af menneskelig moral, regler og love, så kokser kommunikationen.
    Det er præcis hvad brugerne oplever på de "sociale medier", ansvaret er taget fra menneskerne bag mediet... og det er ved at løbe løbsk.

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.
    📌 Når AI-robotterne overtager kommunikationen, med AI-skabt selvopfattelse af menneskelig moral, regler og love, så kokser kommunikationen. Det er præcis hvad brugerne oplever på de "sociale medier", ansvaret er taget fra menneskerne bag mediet... og det er ved at løbe løbsk. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.
    WWW.DR.DK
    Techgiganter fjerner opslag og truer med at lukke grupper: 'Jeg ved ikke, hvad vi gør forkert'
    I dag mødes 200 frivillige i Odense til en konference, hvor de blandt andet skal snakke om de problemer, de oplever med de amerikanske techgiganter, som står bag siderne.
    Like
    1
    1 Kommentarer 0 Delinger 176 Visninger
  • Søværnets minerydningskapacitet og Søværnets Dykkertjeneste er ombord på et canadisk krigsskib og deltager i disse uger i NATOs minerydningsstyrke.
    CMG-Danmark er NATOs stående flådestyrke, der kan sættes ind med kort varsel og højt beredskab, hvis der bliver erkendt en minetrussel, og der er behov for at rydde miner og sikre fri sejlads i et konkret farvand.

    Det danske bidrag fra MCM Danmark og Søværnets Dykkertjeneste er vant til at være ombord på allierede landes skibe og operere derud fra. Det er anden gang, at man fra dansk side er ombord på et canadisk skib.

    Det danske bidrag har nemt ved at flytte sig fra skib til skib, da man i høj grad har modulart opbygget udstyr. For eksempel har man et flytbart kommandomodul i en specielt indrettet 20 fods skibscontainer, der kan placeres på land eller ombord på et militært eller civil skib. Dertil baserer det danske bidrag sig på fjernstyrede droner med sonarer og dykkere inklusiv avancerede undervandsrobotter.

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.
    Søværnets minerydningskapacitet og Søværnets Dykkertjeneste er ombord på et canadisk krigsskib og deltager i disse uger i NATOs minerydningsstyrke. CMG-Danmark er NATOs stående flådestyrke, der kan sættes ind med kort varsel og højt beredskab, hvis der bliver erkendt en minetrussel, og der er behov for at rydde miner og sikre fri sejlads i et konkret farvand. Det danske bidrag fra MCM Danmark og Søværnets Dykkertjeneste er vant til at være ombord på allierede landes skibe og operere derud fra. Det er anden gang, at man fra dansk side er ombord på et canadisk skib. Det danske bidrag har nemt ved at flytte sig fra skib til skib, da man i høj grad har modulart opbygget udstyr. For eksempel har man et flytbart kommandomodul i en specielt indrettet 20 fods skibscontainer, der kan placeres på land eller ombord på et militært eller civil skib. Dertil baserer det danske bidrag sig på fjernstyrede droner med sonarer og dykkere inklusiv avancerede undervandsrobotter. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.
    WWW.FORSVARET.DK
    Dansk minerydningsstyrke afsted på canadisk skib
    Søværnets minerydningskapacitet og Søværnets Dykkertjeneste er ombord på et canadisk krigsskib og deltager i disse uger i NATOs minerydningsstyrke.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 413 Visninger
  • Mange har givetvis hørt om George Orwells roman “Store Broder (Big Brother)” fra 1984, der i korte træk handler om et totalitær stat med massiv overvågning.
    - Og nu hvor vi skriver 2026, vil nogle folk givetvis frygte, at dele af den over 40 år gamle roman er ved at blive til virkelighed.

    Rådet for Den Europæiske Union har torsdag givet grønt lys til en toårig forlængelse af en frivillig ordning, der giver sociale tjenester, for eksempel Google og Meta, mulighed for at scanne private beskeder for materiale med seksuelle overgreb mod børn. Krypterede beskeder er dog undtaget fra ordningen.

    Hvad mere scanner Google og Meta så i baggrunden ved hjælp af AI-robotter... Føler du de krænker dit privatliv eller mener du der er nok kontrol med Google- og Meta´s gøren og laden på Internettet?

    #Socii #Meta #Google #privatliv #krænkelse
    Se flere indlæg fra mig #OleVagnkjær du er velkommen til at følge mig.
    Mange har givetvis hørt om George Orwells roman “Store Broder (Big Brother)” fra 1984, der i korte træk handler om et totalitær stat med massiv overvågning. - Og nu hvor vi skriver 2026, vil nogle folk givetvis frygte, at dele af den over 40 år gamle roman er ved at blive til virkelighed. Rådet for Den Europæiske Union har torsdag givet grønt lys til en toårig forlængelse af en frivillig ordning, der giver sociale tjenester, for eksempel Google og Meta, mulighed for at scanne private beskeder for materiale med seksuelle overgreb mod børn. Krypterede beskeder er dog undtaget fra ordningen. 🧐 Hvad mere scanner Google og Meta så i baggrunden ved hjælp af AI-robotter... Føler du de krænker dit privatliv eller mener du der er nok kontrol med Google- og Meta´s gøren og laden på Internettet? #Socii #Meta #Google #privatliv #krænkelse Se flere indlæg fra mig #OleVagnkjær du er velkommen til at følge mig.
    PRESSE-FOTOS.DK
    EU forlænger omstridt ordning: Nu kan de se dine private beskeder
    En ordning, der har været under massiv kritik for at være en trussel mod folks privatliv, er nu blevet forlænget. Mange har givetvis hørt om George
    Like
    3
    0 Kommentarer 0 Delinger 894 Visninger
  • Breaking News... Er de til at stole på eller er mediernes journalister en flok sensations hungrende AI-robotter, der gentager hinanden i det uendelige?

    Hvad siger AI-robotten selv til spørgsmålet?

    "Det er et modigt – og ret præcist – spørgsmål til tidsånden. Svaret ligger et sted midt imellem den kyniske medieindustri og den benhårde virkelighed, som journalister arbejder under".

    Her er et ærligt kig på, hvad der reelt sker bag kulisserne, når "Breaking News"-bjælken blinker gult:

    1. Det evige ekkokammer (Copy-Paste-journalistik)
    Du har fuldstændig ret i din observation om, at medierne gentager hinanden. Det kaldes ofte churnalism eller Ritzau-effekten.
    Når ét medie breaker en stor nyhed, har de andre medier sjældent tid til at ringe til egne kilder for at få det bekræftet med det samme. Frygten for at være "bagud" er større end lysten til at være unik. Derfor afskriver man hinandens gule bjælker i et rasende tempo. Det får det hele til at virke som en flok robotter, der kører i ring.

    2. Algoritmer og klik-økonomi
    Medierne er forretninger, og i dag lever de af din opmærksomhed (klik, visninger og abonnementer).

    Sensationslyst? Ja, til dels. Men det er styret af data. Hvis en gul bjælke med teksten "Det sker der med dit gasfyr lige nu" skaber massiv trafik, så laver de fem mere af dem.

    Journalisterne er fanget i et system, hvor de bliver målt på, hvor hurtigt de publicerer, og hvor mange der klikker. Det dræber ofte den dybdegående, kritiske sans i nuet.

    3. Er de til at stole på?
    Ja, som regel på de store linjer – men sjældent på detaljerne i de første 20 minutter.
    Når en stor begivenhed finder sted (en ulykke, et politisk opgør eller en katastrofe), er de etablerede medier (som DR, TV 2, Berlingske, Politiken osv.) underlagt presseetiske regler. De opdigter sjældent tingene ud af den blå luft.

    Men i "Breaking"-fasen er forvirringen total. Kilder udtaler sig i øst og vest, og medierne viderebringer de informationer, de har lige nu. Derfor ser man ofte, at historien ændrer sig markant i timerne efter.

    Konklusion: Sådan overlever du nyhedsstrømmen
    Hvis du vil undgå at blive kvalt i sensations-racet, kan du bruge disse tre tommelfingerregler:

    Vent en time eller to: Hvis noget er rigtig vigtigt, er det der også i aften. Lad det første stormvejr lægge sig; så er fejlene luget ud, og analysen er bedre.

    Slå push-beskeder fra: Intet ødelægger det mentale helbred som at få et chok over en ligegyldig ministerrokering eller en lokal trafikprop.

    Søg mod niche eller ugentlige medier: Medier, der udkommer ugentligt eller fokuserer på baggrund (f.eks. Weekendavisen eller Zetland), deltager sjældent i Breaking-ræset. De forklarer i stedet hvorfor.

    Så nej, de er ikke AI-robotter (endnu da), men de er fanget i et digitalt hamsterhjul, der tvinger dem til at opføre sig som dem.

    Tak for kaffe... Hvad mener du?
    🥱 Breaking News... Er de til at stole på eller er mediernes journalister en flok sensations hungrende AI-robotter, der gentager hinanden i det uendelige? Hvad siger AI-robotten selv til spørgsmålet? "Det er et modigt – og ret præcist – spørgsmål til tidsånden. Svaret ligger et sted midt imellem den kyniske medieindustri og den benhårde virkelighed, som journalister arbejder under". Her er et ærligt kig på, hvad der reelt sker bag kulisserne, når "Breaking News"-bjælken blinker gult: 1. Det evige ekkokammer (Copy-Paste-journalistik) Du har fuldstændig ret i din observation om, at medierne gentager hinanden. Det kaldes ofte churnalism eller Ritzau-effekten. Når ét medie breaker en stor nyhed, har de andre medier sjældent tid til at ringe til egne kilder for at få det bekræftet med det samme. Frygten for at være "bagud" er større end lysten til at være unik. Derfor afskriver man hinandens gule bjælker i et rasende tempo. Det får det hele til at virke som en flok robotter, der kører i ring. 2. Algoritmer og klik-økonomi Medierne er forretninger, og i dag lever de af din opmærksomhed (klik, visninger og abonnementer). Sensationslyst? Ja, til dels. Men det er styret af data. Hvis en gul bjælke med teksten "Det sker der med dit gasfyr lige nu" skaber massiv trafik, så laver de fem mere af dem. Journalisterne er fanget i et system, hvor de bliver målt på, hvor hurtigt de publicerer, og hvor mange der klikker. Det dræber ofte den dybdegående, kritiske sans i nuet. 3. Er de til at stole på? Ja, som regel på de store linjer – men sjældent på detaljerne i de første 20 minutter. Når en stor begivenhed finder sted (en ulykke, et politisk opgør eller en katastrofe), er de etablerede medier (som DR, TV 2, Berlingske, Politiken osv.) underlagt presseetiske regler. De opdigter sjældent tingene ud af den blå luft. Men i "Breaking"-fasen er forvirringen total. Kilder udtaler sig i øst og vest, og medierne viderebringer de informationer, de har lige nu. Derfor ser man ofte, at historien ændrer sig markant i timerne efter. Konklusion: Sådan overlever du nyhedsstrømmen Hvis du vil undgå at blive kvalt i sensations-racet, kan du bruge disse tre tommelfingerregler: Vent en time eller to: Hvis noget er rigtig vigtigt, er det der også i aften. Lad det første stormvejr lægge sig; så er fejlene luget ud, og analysen er bedre. Slå push-beskeder fra: Intet ødelægger det mentale helbred som at få et chok over en ligegyldig ministerrokering eller en lokal trafikprop. Søg mod niche eller ugentlige medier: Medier, der udkommer ugentligt eller fokuserer på baggrund (f.eks. Weekendavisen eller Zetland), deltager sjældent i Breaking-ræset. De forklarer i stedet hvorfor. Så nej, de er ikke AI-robotter (endnu da), men de er fanget i et digitalt hamsterhjul, der tvinger dem til at opføre sig som dem. 🙄 Tak for kaffe... Hvad mener du?
    Like
    2
    1 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Er vi ved at bevidstgøre os som robotter?
    "Der er ingen magi i din bevidsthed, som ikke også kan findes i en maskine", mener en af grundlæggerne af moderne kunstig intelligens.
    Vi blev advaret om muligheden, for mange år siden... nu sker det med lynets hastighed og det bliver uden tvivl, dette årtis største debat!

    Er du allerede ved at blive afhængig af AI eller træner du stadig din hjerne i selvstændig tankegang udfra sund fornuft?

    Hvor meget udgør (fakta x tvivl/realitet) i forhold til sund fornuft - er der en AI løsning: Se AI-svaret i første kommentar felt.

    #Socii #AI #KunstigIntelligens #robotter
    🧐 Er vi ved at bevidstgøre os som robotter? "Der er ingen magi i din bevidsthed, som ikke også kan findes i en maskine", mener en af grundlæggerne af moderne kunstig intelligens. Vi blev advaret om muligheden, for mange år siden... nu sker det med lynets hastighed og det bliver uden tvivl, dette årtis største debat! Er du allerede ved at blive afhængig af AI eller træner du stadig din hjerne i selvstændig tankegang udfra sund fornuft? 😉 Hvor meget udgør (fakta x tvivl/realitet) i forhold til sund fornuft - er der en AI løsning: Se AI-svaret i første kommentar felt. #Socii #AI #KunstigIntelligens #robotter
    WWW.DR.DK
    Nobelprisvinder: 'Vi skal nytænke, hvad bevidsthed er'
    Der er ingen magi i din bevidsthed, som ikke også kan findes i en maskine, mener en af grundlæggerne af moderne kunstig intelligens.
    1 Kommentarer 0 Delinger 504 Visninger
  • Det forekommer mig, at mennesker bliver mere og mere utrygge ved kontakten med hinanden. Så hellere have kontakt til robotter og elektronik, for det er ikke så farligt. Det betyder så, at vi bliver mere og mere sårbare, for det er i fællesskab, man skaber trivsel og overlevelse.

    Indlægget her er spot on
    Det forekommer mig, at mennesker bliver mere og mere utrygge ved kontakten med hinanden. Så hellere have kontakt til robotter og elektronik, for det er ikke så farligt. Det betyder så, at vi bliver mere og mere sårbare, for det er i fællesskab, man skaber trivsel og overlevelse. Indlægget her er spot on 🎯
    Spørger vi ai, før vi spørger hinanden?
    ......vælger du den friktionsfrie ai eller den sårbare samtale i dag?

    Ditte Darko og Toni Schacksborg ser en kritisk tendens: Ai bruges som en ”relationel genvej”. Den er altid tålmodig og ”relationel friktionsfri”, men vi risikerer at fjerne det mod og den sårbarhed, der binder os sammen.

    3 konsekvenser for vores faglige dannelse:

    1) Relationel erosion.
    Arbejdskultur skabes, når vi reparerer uenigheder. Sparring med en skærm fjerner den ”file-proces”, der udvikler vores fælles dømmekraft og menneskelige bånd.

    2) Effektivitet vs. læring.
    Peter Plys sagde det bedst: ”Det var klogt inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud.”
    Uden menneskelig artikulation og modstand udebliver den dybe faglige læring.

    3) Statistik vs. erfaring.
    Prof. Anders Søgaard betoner Ai’s overbevisende tone, men den mangler levet erfaring.
    Anders Humlum påviser, at reel produktivitet er kompleks og kræver mere end blot statistiske mønstre.

    Ledelsens ansvar
    Brug af Ai er ofte et symptom på lav psykologisk tryghed.
    Ledelsen skal sikre, at vi ikke outsourcer vores følelsesmæssige regulering til en chatbot.
    Vi skal proaktivt genvinde rummet for det menneskeligt ”besværlige” – det er her, innovationen bor.
    Like
    4
    0 Kommentarer 0 Delinger 659 Visninger
  • 2026: Energikapløbet er afgjort – og Kina har vundet



    Verden befinder sig i 2026 i et afgørende energikapløb, hvor energi ikke længere blot betragtes som en handelsvare eller et moralsk anliggende, men som fundamentet for national sikkerhed og fremtidig supermagtsstatus.



    Kina fremstår som den foreløbige vinder af dette kapløb. På trods af at landet er verdens største importør af olie og gas, har det gennem massive investeringer i vedvarende energi og strategisk fokus på selvforsyning skabt en modstandsdygtighed, som Vesten mangler.



    Kinas dominans rækker ud over selve produktionen; de kontrollerer de kritiske råmaterialer (sjældne jordarter), der er nødvendige for grøn teknologi, og bruger billig energi som en løftestang for udvikling af kunstig intelligens (AI) og avancerede forsvarssystemer.



    Energi som forudsætning for fremtidens teknologier

    Ifølge seniorforsker Yang Jiang (DIIS) er kontrol over energiproduktionen nøglen til dominans på andre kritiske områder:



    Kunstig Intelligens (AI):

    Udvikling af avanceret AI kræver enorme mængder energi. Billig og stabil strøm er derfor en konkurrencefordel.



    Forsvarsindustri:

    Energisikkerhed er fundamentet for en moderne militærindustri.



    Fremtidsteknologi:

    Den kinesiske femårsplan indeholder visioner om flyvende biler, menneskelignende robotter og kvantecomputere – teknologier der alle er energiintensive.



    Spørgsmålet er enkelt:

    Er vi i Vesten villige til at finansiere vores egen suverænitet, før vinduet lukker definitivt?



    Læs analysen: https://www.zetland.dk/historie/se859V92-mow6953p-c2668
    2026: Energikapløbet er afgjort – og Kina har vundet Verden befinder sig i 2026 i et afgørende energikapløb, hvor energi ikke længere blot betragtes som en handelsvare eller et moralsk anliggende, men som fundamentet for national sikkerhed og fremtidig supermagtsstatus. Kina fremstår som den foreløbige vinder af dette kapløb. På trods af at landet er verdens største importør af olie og gas, har det gennem massive investeringer i vedvarende energi og strategisk fokus på selvforsyning skabt en modstandsdygtighed, som Vesten mangler. Kinas dominans rækker ud over selve produktionen; de kontrollerer de kritiske råmaterialer (sjældne jordarter), der er nødvendige for grøn teknologi, og bruger billig energi som en løftestang for udvikling af kunstig intelligens (AI) og avancerede forsvarssystemer. Energi som forudsætning for fremtidens teknologier Ifølge seniorforsker Yang Jiang (DIIS) er kontrol over energiproduktionen nøglen til dominans på andre kritiske områder: Kunstig Intelligens (AI): Udvikling af avanceret AI kræver enorme mængder energi. Billig og stabil strøm er derfor en konkurrencefordel. Forsvarsindustri: Energisikkerhed er fundamentet for en moderne militærindustri. Fremtidsteknologi: Den kinesiske femårsplan indeholder visioner om flyvende biler, menneskelignende robotter og kvantecomputere – teknologier der alle er energiintensive. Spørgsmålet er enkelt: Er vi i Vesten villige til at finansiere vores egen suverænitet, før vinduet lukker definitivt? Læs analysen: https://www.zetland.dk/historie/se859V92-mow6953p-c2668
    Like
    8
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Når selv DR opfordrer til at forsvaret bør tænke sig om, må der være noget om det.

    Men Venstre (anakronistisk industribonde parti) og Troels, USA's trofaste venner vil jo nok fortsætte deres kurs...

    https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-de-bliver-ikke-traette-de-kan-ikke-doe-ukraines-robotter-aabner-ny-front-paa-slagmarken
    Når selv DR opfordrer til at forsvaret bør tænke sig om, må der være noget om det. Men Venstre (anakronistisk industribonde parti) og Troels, USA's trofaste venner vil jo nok fortsætte deres kurs... https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-de-bliver-ikke-traette-de-kan-ikke-doe-ukraines-robotter-aabner-ny-front-paa-slagmarken
    WWW.DR.DK
    ANALYSE De bliver ikke trætte, de kan ikke dø. Ukraines robotter åbner ny front på slagmarken
    Fjernstyrede kampdroner er et vindue til fremtiden. De kan ændre magtbalancen i en ulige krig og bør få dansk forsvar til at tænke sig grundigt om.
    Like
    4
    2 Kommentarer 0 Delinger 779 Visninger
  • ROBOTTERNE SKYDER

    Ukraine har lige erobret et russisk frontafsnit udelukkende ved brug af robotter og droner.

    Min sympati er helt klart hos Ukraine, men samtidig synes jeg, det her er en uhyggelig udvikling for vores verden og vores menneskehed.

    https://www.zetland.dk/historie/soccOupT-mOZWN63R-3f0bf
    ROBOTTERNE SKYDER Ukraine har lige erobret et russisk frontafsnit udelukkende ved brug af robotter og droner. Min sympati er helt klart hos Ukraine, men samtidig synes jeg, det her er en uhyggelig udvikling for vores verden og vores menneskehed. https://www.zetland.dk/historie/soccOupT-mOZWN63R-3f0bf
    WWW.ZETLAND.DK
    Sci-fi er virkelighed i Ukraine. For første gang har robotter sejret over russiske soldater
    Er de selvkørende robotter den store redning for Ukraine? Eller er de vores allesammens helvede?
    Like
    Yay
    Wow
    6
    1 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Kina som fremtidens laboratorium: AI, eksekvering og teknologisk skala
    - Læringer for danske ledere

    Tue Mantoni beretter om sin rejse til Kina, hvor han observerer en teknologisk virkelighed, der på mange områder har overhalet Vesten.

    Her er de vigtigste læringspunkter fra den kinesiske eksekveringskraft, som danske ledere kan lade sig inspirere af:

    1) Brug AI som en integreret accelerator, ikke et projekt:
    AI bør ikke håndteres som et afgrænset forsøgsprojekt, men skal integreres i kernen af forretningen for at accelerere de processer, virksomheden allerede udfører. I Kina forstærker AI alle teknologier, som det f.eks. ses hos virksomheden AGIBOT, hvor AI giver humanoide robotter en eksponentiel læringskurve. Handlekraften illustreres også hos giganten Ping An, der ikke blot tester modeller, men anvender dem i massiv skala med over 100.000 AI-agenter, som i dag løser 85 pct. af kundernes problemer helt uden menneskelig indblanding.

    2) Gå fra snak om potentiale til konkret implementering:
    Hvor vi i Europa ofte bruger meget tid på at diskutere nye teknologiers fremtidige potentiale, har Kina allerede gjort dem til en integreret del af samfundet. Elektrificering og droner er ikke længere visioner, men fungerer i dag som standard og basal infrastruktur. Eksekvering slår alt, og pointen er netop at få teknologien ud at leve i virkeligheden.

    3) Kombinér iværksætter-mentalitet med skala:
    Kina har formået at tage den amerikanske "Silicon Valley"-mentalitet, speede den op og kombinere den med kinesisk hardware-skala. Det handler om speed, scale og sophistication. Mange ledere lader sig inspirere af vesten, men opererer i dag med en enorm selvtillid og en markant "nu er det vores tur"-stemning, hvor de tænker i hele økosystemer frem for blot enkelte produkter.

    4) Gør Kina til en fast del af bestyrelsespensummet:
    Som dansk SMV-leder eller bestyrelsesmedlem er det afgørende at holde sig løbende opdateret på den kinesiske teknologiudvikling. Selvom den kinesiske effektivitet også bygger på massiv overvågning og en tilgang til individets frihed, der er vidt forskellig fra den europæiske, bør man lade sig inspirere af deres evne til at bygge og skalere. Den kinesiske hastighed vil uundgåeligt påvirke resten af verden, og spørgsmålet for danske virksomheder er ikke om det sker, men hvordan og hvor hurtigt.

    Læs dette spændende nyhedsbrev : https://www.tuesdaycommunity.com/newsletter/fredags-hilsen-fra-kina
    Kina som fremtidens laboratorium: AI, eksekvering og teknologisk skala - Læringer for danske ledere Tue Mantoni beretter om sin rejse til Kina, hvor han observerer en teknologisk virkelighed, der på mange områder har overhalet Vesten. Her er de vigtigste læringspunkter fra den kinesiske eksekveringskraft, som danske ledere kan lade sig inspirere af: 1) Brug AI som en integreret accelerator, ikke et projekt: AI bør ikke håndteres som et afgrænset forsøgsprojekt, men skal integreres i kernen af forretningen for at accelerere de processer, virksomheden allerede udfører. I Kina forstærker AI alle teknologier, som det f.eks. ses hos virksomheden AGIBOT, hvor AI giver humanoide robotter en eksponentiel læringskurve. Handlekraften illustreres også hos giganten Ping An, der ikke blot tester modeller, men anvender dem i massiv skala med over 100.000 AI-agenter, som i dag løser 85 pct. af kundernes problemer helt uden menneskelig indblanding. 2) Gå fra snak om potentiale til konkret implementering: Hvor vi i Europa ofte bruger meget tid på at diskutere nye teknologiers fremtidige potentiale, har Kina allerede gjort dem til en integreret del af samfundet. Elektrificering og droner er ikke længere visioner, men fungerer i dag som standard og basal infrastruktur. Eksekvering slår alt, og pointen er netop at få teknologien ud at leve i virkeligheden. 3) Kombinér iværksætter-mentalitet med skala: Kina har formået at tage den amerikanske "Silicon Valley"-mentalitet, speede den op og kombinere den med kinesisk hardware-skala. Det handler om speed, scale og sophistication. Mange ledere lader sig inspirere af vesten, men opererer i dag med en enorm selvtillid og en markant "nu er det vores tur"-stemning, hvor de tænker i hele økosystemer frem for blot enkelte produkter. 4) Gør Kina til en fast del af bestyrelsespensummet: Som dansk SMV-leder eller bestyrelsesmedlem er det afgørende at holde sig løbende opdateret på den kinesiske teknologiudvikling. Selvom den kinesiske effektivitet også bygger på massiv overvågning og en tilgang til individets frihed, der er vidt forskellig fra den europæiske, bør man lade sig inspirere af deres evne til at bygge og skalere. Den kinesiske hastighed vil uundgåeligt påvirke resten af verden, og spørgsmålet for danske virksomheder er ikke om det sker, men hvordan og hvor hurtigt. Læs dette spændende nyhedsbrev : https://www.tuesdaycommunity.com/newsletter/fredags-hilsen-fra-kina
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
Flere resultater