Hvorfor skifter tilfredse kunder bank? Den lydløse relation-dræber - hvorfor dine "tilfredse" kunder er på vej væk Tror du, at fraværet af klager er det samme som loyalitet? Pas på. Det kan være en farlig illusion. Mange virksomheder navigerer efter NPS og høje tilfredshedsscorer. Men sandheden er, at tilfredshed er en lagging indicator – et ekko af fortiden. Den virkelige fare er friktion: de små, lydløse revner i fundamentet, som varsler fremtidigt kundefrafald, længe før det ses i jeres data. Et studie af 1.425 bankkunder afslører et opsigtsvækkende "Loyalitetshul": 76 % er tilfredse. 77 % finder banken troværdig. MEN: 20 % overvejer aktivt at skifte – og kun 32 % vil anbefale dem. Hvad sker der? Relationen skifter karakter. Den går fra at være normativ (baseret på tillid) til at være kalkuleret (baseret på pris og bekvemmelighed). Kunden bliver ikke, fordi de vil – de bliver, fordi de endnu ikke har fundet en rationel grund til at gå. Her er de 3 største friktionspunkter, der dræber relationen i det stille: 1) Kanal-fragmentering Når den digitale oplevelse og den personlige rådgivning ikke taler sammen. Hvis din rådgiver ikke ved, hvad kunden lige har gjort i appen, føles det som et tab af relationel forståelse. 2) Rolleuklarhed Er du en partner eller en sælger? Når kunden begynder at tvivle på dine intentioner, stopper de med at lytte og begynder i stedet at "teste markedet". Tilliden erstattes af strategisk adfærd. 3) Den latente fase Den farligste fase er den, hvor kunden oplever irritation og øget egenindsats, men ikke siger noget. Når de endelig klager, er de ofte allerede i dialog med din konkurrent. Hvordan neutraliserer du friktionen? Det handler ikke om de store armbevægelser, men om at fjerne de små gnidninger A) Hastighed: Responstid skal matche situationens betydning. B) Kompetence: Transparens bygger mere tillid end at lade som om, man har alle svar. C) Relevans: Proaktiv kontakt skal skabe værdi – ellers er det bare støj. Spørgsmålet er ikke, hvor tilfredse dine kunder er lige nu. Spørgsmålet er: Måler I på tilfredshed, eller måler I på den underliggende friktion, der er ved at udhule jeres forretning? Kilde: https://journals.ucn.dk/index.php/perspektiv/article/view/644 Burgdorff Porsborg Jensen, K., Møller Nielsen, S., Højmark Sørensen, M., & Wædeled Andersen, M. (2026). Forventningsbrud i kunderelationen : Perspektiver på begrebet friktion og de potentielle relationelle konsekvenser i kunde-bankrelationen. UCN Perspektiv, (19), 30–40.

Så aftalen har været på plads i ugevis.. Javel ja.. det er jo meget belejligt, endnu mere belejligt at den skal underskrives lige inden Folketinget går på Efterårsferie.. På den måde fratager man offentligheden og Journalister muligheden for at finde ud af hvad den egentlig indeholder - OG man kan haste den igennem Folketinget og Grønlands regering kan gøre det samme under påskud af efterårsferien. Politisk råddenskab udover alle grænser. Det Grønlandske folk får ikke muligheden for at diskutere den i offentligheden, og det samme gælder Danmark. Når det hastes igennem på den måde, synes jeg at ALLE Grønlændere og Danskere skal råbe vagt i gevær. Jeg fatter ikke at man ikke bliver klog af skade. USA har smidt miljøfarligt affald over alt deroppe. USA har haft atombomber stik imod alle aftaler med Danmark/Grønland. Hvad med i 1968 hvor et bombefly styrtede ned og tre bomber sprængte konventionelt og spredte radioaktivt materiale (Som Danskere og Grønlændere skulle rydde op) En fjerde bombe røg i havet og er aldrig fundet... Danmark er indbegrebet af snotdum. Er der nogen der kan forklare mig hvorfor vi bliver ved med at fedte og ind i Amerikanerne? Hvorfor er det at vi lader dem vade henover os igen og igen og igen ..? https://www.bt.dk/samfund/afsloerer-har-kendt-til-aftalen-i-ugevis

Dagens Arne : Deres smil er syet på. Deres venlighed er soldug. Honningdråberne lokker dig ind under faldgitteret Smakk! Så falder du ned i kogende mavesyre. De bliver suget ind i beholderen og kommer ud med forkromede øjne. De venter kun på, at du træder forkert. Så vipper kloakdækslet under dig og du styrter ned i deres kassematter. Du tror, du kender dem. Du tror, du er i familie med dem. Men om natten skræller de huden af og træder frem som det, de er. Du klynger dig ind til hende Hun er din eneste redning I holder om hinanden Du mærker ned over hendes ryghvirvler Dut dut dut, ned over ryggen. Neden under hvirvlerne - mærker du de udhævede tal og bogstaver Du kravler om og ser fabrikationsnummeret og udløbsdatoen og ordene Made in Betelgeuze Målløs føler du ned over din egen ryg mod det lille prægestempel. ©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne : I min egen fjerne oldtid var vi samlere og strejfere. Vi fangede dafnier i mosehuller klatrede i træer og udforskede kældre og kloakker. Vi dukkede os for parkbetjente og klatrede over plankeværker med lommerne fulde af umodne blommer. De voksne snakkede timer igennem over kaffe og blødt brød. De diskuterede politik og talte om bøger, de havde læst. De genopfriskede familieminder og gav hinanden råd om hvad de skulle stille op med deres små bavianunger. Når vi besøgte de gamle gik vi ned med skraldespanden fra femte og kom op til en gul sodavand og familiealbummer i plys og fløjl med billeder af mænd med store overskæg og damer i sorte kjoler. Men vi var ikke gode forbrugere Vi købte aldrig nyt Mødrene lappede og stoppede det gamle tøj Vi lavede vores eget legetøj Børnebøger og tøj gik i arv Det kunne jo aldrig gå. Nu anbringer vi børnene i institutioner. Den, der ikke skriger højt, kan tisse i bukserne. Hvis pædagogerne skal se dig skal du stille dig op på en stol De første tre ord, du lærer, er: Mig mig mig. De gamle er stuvet af vejen og sidder på små kamre og kigger ind i væggen til de dør Så brænder vi dem og et par år efter sløjfer vi gravstedet. Vi nåede jo alligevel aldrig at komme der. Vi har altid travlt Der er så meget, vi skal nå og så meget, vi skal købe. Hvis ikke vi kan få det perfekte liv med to perfekte børn kan vi købe noget, der ligner. Vi er gift med arbejdet og når vi er arbejdet utro med hinanden har vi dårlig samvittighed. Det skal overstås i en fart Arbejdet kalder. Vi har ikke plads til alle de ting, vi køber, så vi kasserer dem hurtigt igen. Så bliver der plads til flere, Vi har ikke tid til hinanden Vi skal skynde os gennem livet Vi skal på ferie fire gange om året Vi skal huske at dyrke motion Vi går til livet med sammenbidt energi Det skal jo gøres Vi skal bare have det overstået. ©Arne Herløv Petersen

Den finansielle sektor som katalysator for Danmarks strategiske autonomi og grønne fremdrift: Finansiel robusthed som motor for den grønne omstilling Uden en robust finanssektor er Danmarks grønne omstilling reelt umulig. Finans Danmarks Strategi 2026-2030 Finansiel robusthed er ikke blot et nøgletal, men selve forudsætningen for et stærkere Danmark i en stadig mere usikker og konkurrencepræget verden. Med "Strategi 2026-2030" tager sektoren et afgørende strategisk gearskifte. Finans Danmark 2.0 er nu det samlede, effektive motorrum, der gennem integrationen af realkredit, investering og kapitalmarked sikrer en koordineret stemme og øget slagkraft bag samfundets store omstillinger. Her er de tre fundamentale skift, erhvervslivet skal navigere efter: Mobilisering af grøn kapital: Sektoren kanaliserer målrettet privat kapital til klimasikring og omstilling på markedsvilkår for at sikre økonomisk bæredygtig fremdrift. Strategiske alliancer som løftestang: Vi indtræder som proaktiv alliancepartner for beslutningstagere for at udvikle fælles svar på fremtidens mest komplekse udfordringer. Digital og geopolitisk modstandsdygtighed: Robusthed handler i dag om cyberberedskab, digital suverænitet og evnen til at beskytte kritisk infrastruktur mod hybride trusler. Grøn omstilling kræver et finansielt motorrum, der kan bære massive investeringer i klimasikring og nye teknologier. Finansiel styrke er ikke et mål i sig selv, men midlet til at opretholde vores samfundskontrakt og sociale sammenhængskraft i en tid med historisk pres på sikkerhed og klima. Link : https://finansdanmark.dk/nyheder/2026/september/finans-danmark-saetter-fokus-paa-danmarks-store-samfundsudfordringer-i-ny-strategi/

Der er ikke fuld bemanding i styrehuset på den mand ..... Er der en gruppe der fortjener mere end det de får - så er det da Folkepensionisterne. Det er dem der har ødelagt deres krop på hårdt manuelt arbejde som rengøring, murer, tømrer osv. alt det som Joakim B Olsen ALDRIG selv har prøvet... Bevares, manden har stået og smidt nogle tunge kugler til et OL eller to, og været Idrætsbistandshjælp. Jeg ved ikke hvad det er, men de er som om at de mennesker der er fra Liberal Alliance ikke rigtig har "lys i lygten", eller "Fuld bemanding i styrehuset". Det er som om de mennesker har arrogance som deres merit. Der er da ingen mennesker der fortjener mere i folkepension end netop dem der har haft de ødelæggende jobs... De få håndører de får om måneden er jo til grin. Fuldstændig til grin. Hvordan kan man få ondt i røven af det? Hvordan kan man bebrejde en Statsminister for rent faktisk at gøre det der er blevet lovet? egne vælgere eller ej. Jeg er ikke fan af MF, og stoppede faktisk med at stemme på S netop pga. hende og Helle Thorning, men ret skal være ret - hun holder bare hvad hun lovede... Og det er kun godt at dem der har knoklet hele livet kan få noget mere om måneden. Joakim B. Olsen, hvis du læste det her, ville jeg opfordre dig til at gå ud og tage et rengøringsjob i 6 måneder ... så ville du måske kunne forstå noget. https://www.bt.dk/politik/mette-f-haever-folkepensionen-uddeler-penge-til-egne-vaelgergrupper-siger-joachim-b

Nå, så er den danske sommer 2026 slut. I løbet af de sidste to uger har jeg oplevet næsten alle de regntyper, Rob McKenna (Hitchhikers guide to the Galaxy)har beskrevet, samt et par ubeskrevne varianter. Type 11: let dryssende regn Type 17: snavset regn (McKennas mindst foretrukne type) Type 33: let, stikkende regn, der gør vejene glatte Type 39: kraftig regn med spredte dråber Type 47: lodret, let regn Type 51: skarpt skråtstående, let til moderat regn, der tager til i styrke Type 87 og 88: to fint adskilte varianter af lodret, voldsomt regnskyl Type 100: kold, hylende vind efter regnskyl Type 123: mild, kold vind med vindstød Type 124: mellemstærk, kold regn med vindstød Type 126: regelmæssig trommen mod kabinen Type 127: synkoperet trommen mod kabinen Type 232: regn i spandevis Begge havedamme er fulde, begge regnvandsbeholdere er fulde, alle spandene er fulde, og tagrenderne løber over. Haven er heldigvis vild, så den kan opsuge store mængder regnvand uden problemer. Det er en fordel, når den ligger på niveau med 1. sal. Min intermistiske anordning til at lede regnvandet udenom kloaken fungerer fortrinligt. Huset har kun været tæt på at blive oversvømmet én gang i år. Sandsækkene og afløbspropperne bliver dog liggende på badeværelset. Bare for at være på den sikre side.

Se eller gense webinar: Hvad betyder ESG-kravene for bankernes kreditvurdering ? Bankerne kommer til at være en vigtig faktor af den nødvendige omstilling af vores samfund i samarbejdet med deres kunder , både de store og de mindre pengeinstitutter. De fleste pengeinstitutter er godt i gang med at udfærdige deres egen væsentlighedsanalyse, stresstest og omstillingsplan i forhold til den låneportefølje de selv har og gerne vil have i fremtiden. Når den er klar og vedtaget i bestyrelsen, vil de i første omgang proaktivt tage fat i deres største kunder og tage en god ESG snak om, hvordan den enkelte virksomhed kan omstille sig, og hvordan pengeinstituttet kan hjælpe. På lidt længere sigt ved denne snak være med på alle kundemøder. Webinaret blev afholdt d. 27. august 2026 Hvordan prioriterer man ESG, når kravene kommer fra alle sider? ESG-landskabet ændrer sig hurtigt. Selvom CSRD fylder mindre, møder virksomheder fortsat krav og forventninger fra kunder, banker, værdikæder og ny lovgivning. På webinaret sætter SustainBusiness - en del af Martinsen fokus på, hvordan virksomheder kan navigere i kravene og prioritere ESG-indsatsen med udgangspunkt i det, der er mest relevant for forretningen. På webinaret bliver du blandt andet klogere på: 1) Hvilke ESG-krav virksomheder møder lige nu 2) Hvordan kravene varierer fra branche til branche 3) Hvilke forhold der skaber det største forretningsmæssige pres 4) Hvordan virksomheden kan prioritere sin ESG-indsats uden at sætte for mange initiativer i gang på én gang Webinaret er relevant for ledere, ESG-ansvarlige og andre, der arbejder med virksomhedens ESG-indsats. Tak til Jens Svinth Vogel og Nikoline Pedersen for invitationen til at deltage på webinaret. Se eller gense webinar: Hvad betyder ESG-kravene for bankernes kreditvurdering ? Bankerne kommer til at være en vigtig faktor af den nødvendige omstilling af vores samfund i samarbejdet med deres kunder , både de store og de mindre pengeinstitutter. De fleste pengeinstitutter er godt i gang med at udfærdige deres egen væsentlighedsanalyse, stresstest og omstillingsplan i forhold til den låneportefølje de selv har og gerne vil have i fremtiden. Når den er klar og vedtaget i bestyrelsen, vil de i første omgang proaktivt tage fat i deres største kunder og tage en god ESG snak om, hvordan den enkelte virksomhed kan omstille sig, og hvordan pengeinstituttet kan hjælpe. På lidt længere sigt ved denne snak være med på alle kundemøder. Webinaret blev afholdt d. 27. august 2026 Hvordan prioriterer man ESG, når kravene kommer fra alle sider? ESG-landskabet ændrer sig hurtigt. Selvom CSRD fylder mindre, møder virksomheder fortsat krav og forventninger fra kunder, banker, værdikæder og ny lovgivning. På webinaret sætter SustainBusiness - en del af Martinsen fokus på, hvordan virksomheder kan navigere i kravene og prioritere ESG-indsatsen med udgangspunkt i det, der er mest relevant for forretningen. På webinaret bliver du blandt andet klogere på: 1) Hvilke ESG-krav virksomheder møder lige nu 2) Hvordan kravene varierer fra branche til branche 3) Hvilke forhold der skaber det største forretningsmæssige pres 4) Hvordan virksomheden kan prioritere sin ESG-indsats uden at sætte for mange initiativer i gang på én gang Webinaret er relevant for ledere, ESG-ansvarlige og andre, der arbejder med virksomhedens ESG-indsats. Tak til Jens Svinth Vogel og Nikoline Pedersen for invitationen til at deltage på webinaret. https://sustainbusiness.dk/webinar-hvad-betyder-esg-kravene-for-bankernes-kreditvurdering/ https://vimeo.com/1222672618?fl=pl&fe=vl

Jeg læser med undren indlæg fra folk der skriver landbruget ikke støttes nok. Den her historie peger på hvilke faldgruber der er i at støtte for at redde arbejdspladser. Trods man ved at sukkerproduktionen er for stor i EU og Europa investerede man 1,5 mia i en forældet energiløsning for at redde arbejdspladser, men nu lukkes sukkerfabrikken alligevel. De 1,5 mia er lige til at hælde i kloakken, gassystemet vil koste os dyrt på grund af import af gas, som jo nok bliver russisk. Havde vi nu brugt de 1,5 mia i at skabe blivende, og måske endda grønne arbejdspladser havde situationen set anderledes ud i dag. https://www.information.dk/indland/2026/08/milliarddyr-gasledning-sikre-arbejdspladserne-nakskov-lukker-sukkerfabrikken?kupon=eyJpYXQiOjE3ODc3NDc4ODIsInN1YiI6IjE3MzI0ODo4NDIwNTQifQ.pE99UaX3dptDXOZD4lyjag

Status på Parisaftalen – Et kapløb mod tiden Ti år efter Parisaftalen er vi i et kapløb mod tiden. Broeders & Mongelli (2026) dokumenterer i "The Paris Agreement ten years later" en kritisk asymmetri: Samfundets reaktionstid er for langsom til at matche det svindende interventionsvindue. Her er de vigtigste fund: A) Den fysiske virkelighed: 2024 nåede +1,55°C. Trods en lavere vækstrate (0,3%) er emissioner rekordhøje, og landbaserede kulstofdræn oplevede i 2023 et totalt kollaps. B) Triple-track krisen: Vi kæmper med geofysisk inerti, en dyb erkendelseskløft og politisk efterslæb, der systematisk forsinker handling. C) Forsigtighedsprincippet: Proaktiv indsats er afgørende for at undgå irreversible tipping points, før vinduet for effektiv intervention lukkes permanent. Klimapolitik er ikke længere et "add-on", men det kerneorganiserende princip for makroøkonomi og finansiel stabilitet. Tidlig handling fungerer som en forsikringspræmie mod store fremtidige omkostninger. Vi har teknologien, og vi har kapitalen. Men har vi tiden? Det store spørgsmål er, om vores politiske reaktionstid kan nå at indhente det svindende interventionsvindue, før naturens egne tipping points overtager styringen og gør vores valg irrelevante. Svaret afhænger af, om vi tør handle på den viden, vi har haft i årtier, men som vi først nu er ved at mærke konsekvenserne af. Læs rapportenhttps://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/scpwps/ecb.wp3261~cc4bd5eabc.en.pdf?8a3b18ff673d64ef502efc11cab247eb