FIK DE BUERNE? FIK DE BUERNE? Skudhullet i rækværket stammer fra Royal Airforces angreb på Gestapos hovedkvarter i kollegierne på Aarhus Universitet i 1944. Kollegierne ses i baggrunden på det ene billede. Rækværket står mellem buerne, som ses på det andet billede, ude ved den åbne side af Solgården, der er et af de smukke steder på Aarhus Universitet. Om CF Møller, der var arkitekten bag universitets funktionalistiske stil, fortælles det, at han var blevet kritiseret af selveste Kong Christian X for ikke at bygge mere romantisk i et land med så mange smukke herregårde og slotte. CF Møller havde derfor følt sig tvunget til at bygge Vandrehallen med de karakteristiske buer. Buerne går igen ude i Solgården og ind igennem Vandrehallen og ude ved Ringgaden. Men CF Møller hadede buerne. Den dag Royal Airforce bombede uni-kollegierne, var CF Møller på Universitetet, og han blev væltet omkuld af bombardementet, men kom ikke noget til. Da bombardementet var ovre, rejste CF Møller sig op og råbte af fuld hals: FIK DE BUERNE? FIK DE BUERNE?

Men hvad nu, hvis reparation ikke er en nødløsning, men selve nøglen til en holdbar fremtid? Hvis dine ejendele var designet til at leve lige så længe som dig, hvordan ville dit forhold til teknologi så ændre sig? Forestil dig 2030: 30 milliarder IoT-enheder fylder vores verden – men kun få af dem bliver repareret. Vi drukner i e-waste og gadgets med indbygget udløbsdato. Gennem forskningsprojektet "Regenerative Socio-technical Transitions" er der i samarbejde med borgere i makerspacet The Making Rooms i Blackburn undersøgt, hvordan vi kan "refuture" vores forhold til teknologi. Her er de vigtigste indsigter: 1️⃣ Vi har glemt kunsten at bevare Vi lider af "the innovation delusion" – troen på, at evig vækst og ny teknologi er den eneste vej frem. Men reparation er ikke et tegn på fiasko; det er en af de mest avancerede former for innovation, vi har. "The pursuit of economic growth has devalued cultures of maintenance and care." 2️⃣ Effektivitet er ikke nok – software dræber hardware Jevons’ paradoks viser, at mere effektiv teknologi ikke nødvendigvis sparer ressourcer – det øger blot forbruget. Og hvad nytter det at designe langtidsholdbar hardware, hvis en softwareopdatering kan "brick" din enhed? Retten til reparation er intet værd, hvis softwaren er programmeret til at begå selvmord. 3️⃣ Design for mere end det menneskelige Vi må bevæge os væk fra menneskecentreret design. Inspireret af Object-Oriented Ontology skal vi anerkende, at teknologi ikke kun tjener os – den består af aktører som mineraler, algoritmer og sjældne jordarter. "All things equally exist, yet they do not exist equally." 4️⃣ Fremtiden er et plurivers – ikke én universel løsning Vesten har længe dikteret én fremtid, men verden er et plurivers. Vi må lytte til globale syd-koncepter som "Buen Vivir" – at leve i harmoni med naturen – og designe lokale løsninger, der respekterer specifikke økologier og fællesskaber. "Un mundo donde quepan muchos mundos." 5️⃣ Reparation som demokratisk handling I Blackburn skabte de "boundary objects" som Synchro Toaster for Life og PetTap – provokerende prototyper, der udfordrer vores forhold til forbrug. Er en smart kæledyrsvandskål virkelig nødvendig? Reparation bliver her en politisk handling, der gør fremtiden håndgribelig nu. Fremtiden ankommer gennem design Hver designbeslutning er en form for "refuturing". At vælge reparation er en modstand mod brug-og-smid-væk-kulturen – og en genoprettelse af forbindelsen mellem menneske, maskine og natur. Link til artikel og rapport : https://raco.cat/index.php/Temes/article/view/9800187

📌 Torsdag aften rammer elpriserne det højeste niveau i lang tid. Klokken 19 lyder den rene elpris på 3,5 kroner per kilowatt-time i både Øst- og Vestdanmark, skriver energiselskabet Norlys i en pressemeddelelse. 🤣 Hip hip hurra for os som kører med fast lav El-pris... Lav produktion fra vindmøller og situationen omkring Hormuz-strædet sender elprisen i vejret, skriver Norlys. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.

7.800 tons glyfosat ( aktivstoffet i Roundup) er forsvundet - 3 chokerende afsløringer om Danmarks pesticidkontrol Danmark er kendt for sin grønne profil og ambitiøse miljøpolitik, men bag facaden gemmer der sig et system, der svigter os alle. Rigsrevisionens seneste rapport afslører et kontrolsystem, der ikke bare er mangelfuldt – det er direkte designet til at mislykkes. Her er de tre mest alarmerende opdagelser, som burde få alarmklokkerne til at ringe hos os alle: 1. 7.800 tons glyfosat – sporløst forsvundet Siden 2011 er der indkøbt 7.800 tons mere glyfosat, end der er indberettet som forbrugt. Det svarer til næsten halvdelen af det samlede indkøb i perioden. Miljøstyrelsen har kendt til dette massive hul siden 2018, men har i årevis nøjedes med virkningsløse informationskampagner. Hvor er de 7.800 tons gift blevet af? Ingen ved det. Og det er ikke bare et regnestykke – det er en direkte trussel mod vores drikkevand og sundhed. "Der er meget store mængder af pesticider, som myndighederne ikke har styr på. Den helt utilstrækkelige kontrol kan medvirke til, at der er alt for mange pesticider i vores drikkevand og vores fødevarer." – Statsrevisorerne, september 2026 2. Et kontrolsystem bygget til at omgå loven Hele 89 % af virksomhederne bruger private IT-systemer til at indberette deres sprøjtejournaler. Disse systemer fungerer som en digital advarselslampe for lovbrydere: Hvis en bruger indtaster ulovlige data – f.eks. for høje doser eller forbudte midler – får de en påmindelse om, at de kan rette eller slette data, før det sendes til myndighederne. Det er et system baseret på blind tillid, hvor tallene kan justeres, indtil de ser lovlige ud – uden at Miljøstyrelsen har en chance for at efterprøve dem. Er det virkelig det niveau, vi accepterer, når det handler om vores fælles miljø og sundhed? 3. Myndighederne opdagede først loven i 2025 I en af de mest pinlige indrømmelser i nyere dansk forvaltningshistorie har Miljøstyrelsen erkendt, at de frem til 2025 ikke var klar over deres egen juridiske pligt til at håndhæve reglerne. Først efter massivt mediepres i 2024 foretog styrelsen en juridisk vurdering, der slog fast, at de faktisk skulle reagere på de tusindvis af selvanmeldte lovbrud, de modtog hvert år. Indtil da havde virksomheder sort på hvidt indberettet overdosering og ulovlige midler – uden konsekvenser. Denne passive forvaltning har fjernet enhver præventiv effekt af kontrollen og er ifølge Rigsrevisionen i direkte strid med lovgivningen. Hvad betyder det for os? Konsekvenserne af dette svigt rammer os alle – bogstaveligt talt i vandglasset. Nye data fra 2025 viser, at der nu er fundet pesticidrester i over halvdelen af alle danske drikkevandsboringer. Vandforsyningsselskaberne er i stigende grad nødt til at fortynde grundvandet med rent vand for at overholde sikkerhedskravene. Statsrevisorernes endelige dom falder i marts 2027, men for grundvandet kan det allerede være for sent. link : https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2026/09/staerkt-foruroligende-pesticidkontrol-udloeser-skarp-kritik-fra-statsrevisorerne

"Jeg er villig til at gå MEGET ned i løn" - lad være med at sige det. En af de største frygter hos erfarne kandidater er: Er jeg for dyr til jobbet? Men når du møder frygten med en rabatkode på dig selv, gør du arbejdsgiveren mere usikker - ikke mindre. "Jeg tager hvad som helst" får dem til at tænke: Vil du blive, hvis noget bedre dukker op? Er du overhovedet motiveret for DETTE job? Gør det her i stedet: Drop undskyldningerne. Vis at du har VALGT rollen aktivt. Sig f.eks.: "Jeg søger stillingen, fordi opgaverne matcher det, jeg gerne vil bruge min erfaring til nu. Jeg er realistisk omkring rollens niveau og ser først og fremmest et stærkt fagligt match." Og når lønnen skal forhandles, så koble din erfaring til deres gevinst: ❌ "Jeg har 30 års erfaring, så jeg skal ligge højt" ✅ "Min erfaring betyder, at jeg hurtigt kan tage ansvar og bidrage uden lang indkøring. Det bør afspejles i lønnen." Du skal ikke sælge din erfaring på udsalg. Du skal forklare, hvorfor den passer til netop denne rolle. Læs hele guiden her 👇 https://jobbank.dk/artikler/201449/fjern-lonfrygten-uden-at-saelge-dig-selv-billigt/ #lønforhandling #jobsøgning #erfarenkandidat #karriereråd #jobbank #ansøgning

Det er Putins politiske niveau 🤔 kun 'en løsning fred.

Med fred i den ene hånd og krig i den anden... Amerikanerne optrapper netop nu krigen i Iran, alt imens de har såkaldte fredsmæglere i Ukraine for at mægle fred mellem Rusland og Ukraine. Det er da indbegrebet af en virkeliggørelse af den gamle Gnags sang "De vilde kaniner" (Hint overskriften). Jeg synes det er så underlig en verden vi lever i, når et land er krigsførende i et land og mægler fred i et andet... Der er et eller andet fuldstændig sygt i det scenarie. Vi lever i en verden hvor vi forgifter hinanden med alverdens sprøjtegifte på vores egen mad, en verden hvor vi behandler de mennesker der har slidt og slæbt og ødelagt sig selv i stykker, dem behandler vi dårligt. Vi fælder de træer vi skal bruge til at holde kloden afkølet med skygge, og de selv samme træer der skal rense den luft vi indånder, rense det vand vi drikker og det vand vi bader i osv alt sammen for ussel mammon. Men hvem har egentlig bestemt at det skal være sådan? Det er vel egentlig ligegyldigt hvem der har bestemt at det skal være sådan, det der betyder noget er, hvem der rent faktisk gør noget for at ændre de ting og den måde at leve på. Prøv at tænk, hvis vi alle sammen levede i pagt med naturen og kun dyrkede rene grønsager og frugt, og kun slagtede det vi skal bruge, og ikke mere end det. Prøv at tænk hvis alle lande arbejdede sammen om nå den verden.. der er intet vi ikke kan opnå sammen, til sammen har vi hidtil usete ressourcer. Bare lad os se frem i tiden, hvis alle arbejdede sammen om at menneskeheden kunne ikke bare leve i fred og fordragelighed her på jorden, men hvor meget kunne vi ikke opnå udenfor jordens atmosfære hvis vi alle arbejdede sammen? Men vigtigst af alt, hvad kunne vi ikke opnå ved at arbejde sammen om vores jordklode, og det fantastiske liv der er på den. I stedet for at smide bomber i hovedet på hinanden, føre krige over alt, kunne vi jo bruge de penge på at samarbejde for vores klode, vores fremtid. for livet som helhed. Kurere sygdomme, forlænge og forbedre vores liv osv. Vi er, så vidt vides, det eneste liv i universet, vi har kun den der blå lille kugle der hænger ude midt i det sorte tomrum. Så vidt vi ved er vi det eneste liv, og alligevel gør vi alt for at forkerte det liv på enhver tænkelig måde, i stedet for at arbejde for det samme. Ja ja det her lyder som om jeg har iført mig et par sandaler, et par fløjlsbukser med svaj i, og en blomstret skjorte og et farvet pandebånd og sidder midt i Thylejren og spiser klidboller og drikker urte te alt imens fredspiben med fniseurt får et ordentlig drøn... men jeg er lidt i det filosofiske hjørne i dag... og det eneste "fniseurt" jeg har fået er en evig strøm 95 oktan benzin duns lige op i fagotten ude fra Paludan Müllers vej (det virker det hele).. Jeg tror egentlig jeg vil stille et spørgsmål ud til hvem der end læser med her. Hvordan kommer vi dertil, hvor vi lever i pagt med naturen, og i fred med hinanden og måske endda ligefrem arbejder sammen for kloden, og livet på den? Hvor begynder vi? Er det utopi? Fred i den ene hånd : https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-krigen-i-ukraine Krig i den anden hånd : https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-angreb-i-mellemoesten

Når verden føles uforudsigelig 🧠😵‍💫 Vi lever i en tid med mange forandringer, mange input og et højt tempo. Og meget forskning bekræfter, at vi bliver stressede, når verden bliver alt for uforudsigelig. “Utryghed og usikkerhed er noget af det allerværste, når vi taler stress. Alt det, man er utryg ved, kan gøre én stresset. Og uforudsigelighed er en af de største stressfaktorer for tiden, når vi taler arbejdsmiljø” udtaler Naja Hulvej Rod, forsker i stress ved Københavns Universitet. Det, der kan hjælpe os, er at have fokus på det stabile. At ting, er som de plejer – forudsigelighed, rutiner og færre stimuli. Desværre bliver vi konstant fanget i det modsatte af, hvad der er godt for os, hvis vi ikke er opmærksomme på, hvad der sker med os og hvorfor. Ønsker du at blive klogere på stress og bedre til at håndtere den – enten for dig selv eller i arbejdet med andre – er du altid velkommen til at kontakte os 🧡 ☎️ 4030 1495 📩 post@axept.dk Læs mere om stresscoaching: https://axept.dk/pages/stresscoaching Link til artikel: https://videnskab.dk/krop-sundhed/utryghed-og-usikkerhed-er-de-stoerste-stressfaktorer/

Nå, så er den danske sommer 2026 slut. I løbet af de sidste to uger har jeg oplevet næsten alle de regntyper, Rob McKenna (Hitchhikers guide to the Galaxy)har beskrevet, samt et par ubeskrevne varianter. Type 11: let dryssende regn Type 17: snavset regn (McKennas mindst foretrukne type) Type 33: let, stikkende regn, der gør vejene glatte Type 39: kraftig regn med spredte dråber Type 47: lodret, let regn Type 51: skarpt skråtstående, let til moderat regn, der tager til i styrke Type 87 og 88: to fint adskilte varianter af lodret, voldsomt regnskyl Type 100: kold, hylende vind efter regnskyl Type 123: mild, kold vind med vindstød Type 124: mellemstærk, kold regn med vindstød Type 126: regelmæssig trommen mod kabinen Type 127: synkoperet trommen mod kabinen Type 232: regn i spandevis Begge havedamme er fulde, begge regnvandsbeholdere er fulde, alle spandene er fulde, og tagrenderne løber over. Haven er heldigvis vild, så den kan opsuge store mængder regnvand uden problemer. Det er en fordel, når den ligger på niveau med 1. sal. Min intermistiske anordning til at lede regnvandet udenom kloaken fungerer fortrinligt. Huset har kun været tæt på at blive oversvømmet én gang i år. Sandsækkene og afløbspropperne bliver dog liggende på badeværelset. Bare for at være på den sikre side.

📌Vigtig opdagelse i kampen mod kræft og autoimmune sygdomme: Forskere har opdaget, at kroppens T-celler har en ganske særlig egenskab, som tilsyneladende hjælper dem med at opbygge langvarig immunitet. Når vi bliver udsat for en infektion, strømmer en type af immunceller kaldet #Tceller lynhurtigt til for at nedkæmpe truslen. Nogle af dem bliver hængende lidt længere, ligesom når politifolk patruljerer efter en forbrydelse. De kaldes for vævsresidente hukommelses-T-celler og har til opgave at reagere, hvis infektionen vender tilbage. Forskere har længe antaget, at disse T-celler hovedsageligt bliver dannet ud fra biokemiske signaler. Men en ny undersøgelse udført af forskere fra McGill University i Canada peger på en helt anden mekanisme. Kan føle det omgivende væv Det viser sig nemlig, at T-celler i virkeligheden har en ”følesans” og bruger den som en slags superkraft. Immuncellerne kan ganske enkelt mærke stivheden i det omgivende væv og bruger tilsyneladende den information til at påvirke, om de udvikler egenskaber, der er karakteristiske for vævsresidente hukommelses T-celler. ”Det er en spændende grundlæggende opdagelse, som udfordrer den måde, vi opfatter immunceller på,” siger hovedforfatteren til undersøgelsen, professor Judith Mandl fra McGill’s University, i en pressemeddelelse på universitetets hjemmeside. ”Det tyder på, at T-celler kan ”mærke” deres omgivelser og tilpasse sig dem, så det fysiske miljø bliver en aktiv faktor, der er med til at forme deres adfærd.” 📌 Kan få betydning for kræft: Opdagelsen, som er gjort i samarbejde med andre forskere fra USA og Holland, kan med tiden resultere i nye behandlinger mod autoimmune sygdomme, allergier og afstødelse af organer, hvor T-celler fejlagtigt angriber raskt væv. Det kan også få betydning inden for kræftforskningen, forklarer forskerne. For at teste, hvordan celler reagerer på deres omgivelser, blev T-celler fra både mennesker og mus anbragt i kunstigt fremstillet kollagen-gel, som skulle efterligne ægte væv med varierende stivhedsgrad. Jo stivere gelen var, desto mere tilbøjelige var cellerne til at udvikle sig til celler, der lignede "vævsresidente hukommelses-T-celler". Læs mere i artiklen fra "ILLUSTRERET VIDENSKSAB" #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.