• Det er med at udnytte pauserne i regnbygerne. Jeg kunne lige nå starten af solnedgangen ved Bundsø, inden solen sank ned i en sæk. Og så gav det vand igen.
    Søen er blevet lavvandet nok til at vadefuglene har lidt at snadre rundt i så der var både Ryler, Brushaner, Præstekraver og Klirer. Og Viber i rå mængder.
    Jeg skal have kigget på vejrudsigten, for hvis der kommer lidt tørvejr i morgen tidlig kan det være jeg skal ud at sidde i en busk med ghillie dragten på og være usynlig :D
    Fugleskjulet er desværre placeret det sted i søen hvor der er færrest fugle, så jeg må være lidt kreativ hvis jeg vil have gode billeder uden at forstyrre fuglene.
    Det er med at udnytte pauserne i regnbygerne. Jeg kunne lige nå starten af solnedgangen ved Bundsø, inden solen sank ned i en sæk. Og så gav det vand igen. Søen er blevet lavvandet nok til at vadefuglene har lidt at snadre rundt i så der var både Ryler, Brushaner, Præstekraver og Klirer. Og Viber i rå mængder. Jeg skal have kigget på vejrudsigten, for hvis der kommer lidt tørvejr i morgen tidlig kan det være jeg skal ud at sidde i en busk med ghillie dragten på og være usynlig :D Fugleskjulet er desværre placeret det sted i søen hvor der er færrest fugle, så jeg må være lidt kreativ hvis jeg vil have gode billeder uden at forstyrre fuglene.
    Yay
    Love
    Like
    Wow
    11
    0 Kommentarer 0 Delinger 435 Visninger
  • Vi har med AI-værktøj normaliseret det, at stjæle indhold... det skal stoppes?
    Fiktiv "lånt" historie: Forleden dag sendte nogen mig en salgstale på LinkedIn. Han fortalte mig, at han er fan af min personlige brandingbog KNOWN, og at han havde bygget en AI-model for at vise mig – et interaktivt værktøj baseret på bogen - Kunne han sende den til mig?

    På et niveau virker det meget venligt, og jeg er beæret over, at han kunne lide bogen så meget.
    - Men lad os tage et skridt tilbage og se på det fra et juridisk og etisk perspektiv. Denne fyr har skabt et stykke software baseret på min proprietære, ophavsretligt beskyttede bog. Dette er tydeligvis en overtrædelse af principperne om fair use.
    Han citerede eller henviste ikke til bogen, han brugte hele bogen til et unikt kommercielt foretagende.

    Jeg sendte ham et svar: " Synes du, at du bør spørge om tilladelse, før du bygger software på en anden persons intellektuelle ejendom?"

    Han svarede: Retfærdigt spørgsmål, og tak fordi du stiller det ærligt: Du har ret ... Jeg burde have spurgt dig, før jeg byggede noget på KNOWN og offentliggjorde det, selv som et groft, uofficielt koncept. Den er mit ansvar. Jeg har fjernet det.

    Ingen omsvøb, intet "men" ... det burde ikke være gået ud uden din velsignelse først.
    Jeg sætter pris på, at du fortæller mig det direkte i stedet for bare at afskrive mig.

    Til hans ros skal det siges, at hans svar var professionelt, og at dette endte på en positiv note.
    - Men dette lille enakterdrama er et eksempel på, hvordan kopiering af indhold er blevet normaliseret. Vi ser de mest værdifulde virksomheder i verden stjæle indhold i stor skala for at give næring til deres AI-platforme. Industrigiganter presser love og ophavsretsproblemer igennem for at give næring til datasultne virksomheder.

    Jeg vil gerne være klar omkring min hensigt med dette indlæg:
    Realistisk set er der intet, jeg kan gøre ved, at en Fortune 500-virksomhed stjæler vores intellektuelle ejendom (selvom jeg er begunstiget i gruppesøgsmålet mod Anthropic). Men jeg kan have indflydelse på dig og din beslutning om at holde en pause, før du stjæler en anden persons arbejde og identitet.

    Hvad er rimelig brug?
    Det er helt i orden at bruge en anden persons værker, så længe det opfylder standarden for fair use. Definitionen af ​​fair use er kompleks og varierer fra land til land, men generelt er der fire overvejelser:

    1. Formålet med og karakteren af ​​brugen, herunder om en sådan brug er af kommerciel karakter eller til nonprofitorienterede uddannelsesmæssige formål (f.eks. når nogen underviser i et kursus).
    2. Det ophavsretligt beskyttede værks art (er det faktuelt eller kreativt?)
    3. Den del, der genbruges i forhold til det ophavsretligt beskyttede værk som helhed.
    4. Effekten af ​​brugen på det potentielle marked for eller værdien af ​​det ophavsretligt beskyttede værk.

    Den korte version for de fleste skabere er denne: Du kan bruge korte citater eller indholdsuddrag med kildehenvisning. Du kan henvise til indhold som sange og film i parodier, komedier og kritik.

    Hvis du er usikker på, hvad du laver, er løsningen enkel: bare spørg om tilladelse.

    Klik på billedet hvis du vil læse den originale version

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.
    Vi har med AI-værktøj normaliseret det, at stjæle indhold... det skal stoppes? 📌 Fiktiv "lånt" historie: Forleden dag sendte nogen mig en salgstale på LinkedIn. Han fortalte mig, at han er fan af min personlige brandingbog KNOWN, og at han havde bygget en AI-model for at vise mig – et interaktivt værktøj baseret på bogen - Kunne han sende den til mig? På et niveau virker det meget venligt, og jeg er beæret over, at han kunne lide bogen så meget. - Men lad os tage et skridt tilbage og se på det fra et juridisk og etisk perspektiv. Denne fyr har skabt et stykke software baseret på min proprietære, ophavsretligt beskyttede bog. Dette er tydeligvis en overtrædelse af principperne om fair use. Han citerede eller henviste ikke til bogen, han brugte hele bogen til et unikt kommercielt foretagende. Jeg sendte ham et svar: " Synes du, at du bør spørge om tilladelse, før du bygger software på en anden persons intellektuelle ejendom?" Han svarede: Retfærdigt spørgsmål, og tak fordi du stiller det ærligt: Du har ret ... Jeg burde have spurgt dig, før jeg byggede noget på KNOWN og offentliggjorde det, selv som et groft, uofficielt koncept. Den er mit ansvar. Jeg har fjernet det. Ingen omsvøb, intet "men" ... det burde ikke være gået ud uden din velsignelse først. Jeg sætter pris på, at du fortæller mig det direkte i stedet for bare at afskrive mig. Til hans ros skal det siges, at hans svar var professionelt, og at dette endte på en positiv note. - Men dette lille enakterdrama er et eksempel på, hvordan kopiering af indhold er blevet normaliseret. Vi ser de mest værdifulde virksomheder i verden stjæle indhold i stor skala for at give næring til deres AI-platforme. Industrigiganter presser love og ophavsretsproblemer igennem for at give næring til datasultne virksomheder. Jeg vil gerne være klar omkring min hensigt med dette indlæg: Realistisk set er der intet, jeg kan gøre ved, at en Fortune 500-virksomhed stjæler vores intellektuelle ejendom (selvom jeg er begunstiget i gruppesøgsmålet mod Anthropic). Men jeg kan have indflydelse på dig og din beslutning om at holde en pause, før du stjæler en anden persons arbejde og identitet. Hvad er rimelig brug? Det er helt i orden at bruge en anden persons værker, så længe det opfylder standarden for fair use. Definitionen af ​​fair use er kompleks og varierer fra land til land, men generelt er der fire overvejelser: 1. Formålet med og karakteren af ​​brugen, herunder om en sådan brug er af kommerciel karakter eller til nonprofitorienterede uddannelsesmæssige formål (f.eks. når nogen underviser i et kursus). 2. Det ophavsretligt beskyttede værks art (er det faktuelt eller kreativt?) 3. Den del, der genbruges i forhold til det ophavsretligt beskyttede værk som helhed. 4. Effekten af ​​brugen på det potentielle marked for eller værdien af ​​det ophavsretligt beskyttede værk. Den korte version for de fleste skabere er denne: Du kan bruge korte citater eller indholdsuddrag med kildehenvisning. Du kan henvise til indhold som sange og film i parodier, komedier og kritik. Hvis du er usikker på, hvad du laver, er løsningen enkel: bare spørg om tilladelse. Klik på billedet hvis du vil læse den originale version👍 #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.
    BUSINESSESGROW.COM
    We have normalized stealing content and it needs to stop - Schaefer Marketing Solutions: We Help Businesses {grow}
    Stealing content has become a fashionable way to do business. We can do better by adhering to the principles of fair use.
    Like
    1
    1 Kommentarer 0 Delinger 718 Visninger
  • AT LEVE OP TIL ‘KVINDEN DER KOM MED KAGE’

    Ligeså fantastisk følelsen af at have skrevet sit absolut bedste værk til dato kan være, ligeså tung kan opgaven være at skulle skrive næste bog i rækken, for det føles umuligt, at den nogensinde vil kunne indfri forventningerne.

    Der følger en tomhed, som ikke bare handler om frygt og tvivl, men også i hvert fald til at starte med lettelse og befrielse. Frygt og tvivl kommer først snigende senere.

    Jeg har været der før og har grebet det forskelligt an, men helt let bliver det ikke.

    Og denne gang troede jeg jo sådan set ikke, at jeg skulle fortsætte med at skrive. Jeg havde jo besluttet at stoppe helt, havde kastet håndklædet i ringen, accepteret, at dem, der gennem årene havde vrænget på næse ad mine udgydelser, nok havde ret, jeg var kommet til enden på mit forfatterskab i 2019 – og der gik fem år, før jeg udgav et nyskrevet, skønlitterært værk igen.

    Ja, jeg havde skrevet fagbogen ‘Forfattersind’ og udgivet novellesamlingen ‘SMS’ i løbet af de år, men ‘Forfattersind’ var ikke skønlitteratur, og ‘SMS’ var en opsamling af mine sms-noveller.

    Det var ikke meningen, at jeg skulle skrive en ny roman. Men så skete der noget. Nogle brikker omkring en gammel idé, som jeg havde værnet om, fordi jeg oplevede den stærkere og vigtigere end mine gængse påfund, faldt pludselig på plads, og jeg forstod, at jeg nu vidste, hvordan den bog skulle skrives, og at hvis jeg stadig kunne skrive efter så mange års ikke-skriven, ville det blive min bedste bog. Jeg var nødt til at skrive den. Så det gjorde jeg. Og jeg følte, at den lykkedes. Den fik en fornem modtagelse, jeg tror, flertallet var enige i, at det var min bedste bog.
    
Jeg havde ikke de store planer om at fortsætte med at skrive. Jeg ville næppe nogensinde kunne skrive en bog af den kvalitet igen, og hvorfor så ikke stoppe på toppen?

    Men jeg søgte alligevel Statens Kunstfonds arbejdslegat, hvilket kan lyde mærkeligt, men altså, oddsene er mikroskopiske for at få et, og i min optik var de dårligere end ellers, fordi jeg mente at iagttage, at det havde udviklet sig i en mere elitær retning end i årtiet før. Men pengene er altid små, når man er en kreativ sjæl og forsøger at leve af sine påfund, så jeg søgte.

    Og jeg fik.

    Så pludselig skyldte jeg ligesom at fortsætte med at skrive, og det var jeg slet ikke forberedt på. Jeg havde ingen idéer, der var i nærheden at have gæret længe nok til at kunne skrives. Så jeg valgte at give det tid, for jeg tænkte, at tvang jeg en bog ud af mig på kommando, så ville jeg nok kunne det, men den ville ende med at være pinlig i forhold til ‘Kvinden der kom med kage’.

    Det kom til at tage et års tids summen og grublen og legen med tanker, før jeg begyndte at have fundamentet til det, der skulle blive til ‘Ralf’.

    Man kan altså roligt sige, at det er Statens Kunstfonds fortjeneste, at jeg forsatte med at skrive, og at ‘Ralf’ overhovedet blev til noget.

    Lever den så op til forventningerne? Helt ærligt, jeg aner det ikke. Det er meget svært at bedømme den slags for forfatteren selv, især så kort tid efter man har skrevet bogen. Man kommer jo aldrig til at læse den med friske øjne, man ved jo, hvor det hele ender, og man kommer også let til at forbinde resultatet med oplevelsen af at skrive den.

    Jeg havde haft det nogenlunde på samme måde tyve år tidligere, da jeg havde udgivet ‘Måne måne’, som jeg også oplevede som et helt særligt værk, jeg måske aldrig ville komme i nærheden af igen. Det var en meget stresset periode i mit liv, hvor jeg af bar virkelyst og indre ild havde sat alt for mange projekter i gang med det resultat, at jeg havde det ret skidt med min næste roman, ‘Panzer’, som jeg følte skuffede på alle måder.

    I dag så mange år senere er jeg ikke sikker på, at ‘Måne måne’ er en bedre eller vigtigere roman end ‘Panzer’, ja, jeg hælder måske lidt til det modsatte.

    Jeg har det meget bedre med ‘Ralf’, end jeg havde det med ‘Panzer’ dengang, men om den lever op til ‘Kvinden der kom med kage’, tør jeg slet ikke spekulere på. Det kan jeg måske om tyve år.

    Hvis jeg lever til den tid.

    Og betyder det overhovedet noget?

    Det er en anden bog, en anden historie. Den har sin egen ret. Jeg håber, du vil tage godt imod den.
    AT LEVE OP TIL ‘KVINDEN DER KOM MED KAGE’ Ligeså fantastisk følelsen af at have skrevet sit absolut bedste værk til dato kan være, ligeså tung kan opgaven være at skulle skrive næste bog i rækken, for det føles umuligt, at den nogensinde vil kunne indfri forventningerne. Der følger en tomhed, som ikke bare handler om frygt og tvivl, men også i hvert fald til at starte med lettelse og befrielse. Frygt og tvivl kommer først snigende senere. Jeg har været der før og har grebet det forskelligt an, men helt let bliver det ikke. Og denne gang troede jeg jo sådan set ikke, at jeg skulle fortsætte med at skrive. Jeg havde jo besluttet at stoppe helt, havde kastet håndklædet i ringen, accepteret, at dem, der gennem årene havde vrænget på næse ad mine udgydelser, nok havde ret, jeg var kommet til enden på mit forfatterskab i 2019 – og der gik fem år, før jeg udgav et nyskrevet, skønlitterært værk igen. Ja, jeg havde skrevet fagbogen ‘Forfattersind’ og udgivet novellesamlingen ‘SMS’ i løbet af de år, men ‘Forfattersind’ var ikke skønlitteratur, og ‘SMS’ var en opsamling af mine sms-noveller. Det var ikke meningen, at jeg skulle skrive en ny roman. Men så skete der noget. Nogle brikker omkring en gammel idé, som jeg havde værnet om, fordi jeg oplevede den stærkere og vigtigere end mine gængse påfund, faldt pludselig på plads, og jeg forstod, at jeg nu vidste, hvordan den bog skulle skrives, og at hvis jeg stadig kunne skrive efter så mange års ikke-skriven, ville det blive min bedste bog. Jeg var nødt til at skrive den. Så det gjorde jeg. Og jeg følte, at den lykkedes. Den fik en fornem modtagelse, jeg tror, flertallet var enige i, at det var min bedste bog. 
Jeg havde ikke de store planer om at fortsætte med at skrive. Jeg ville næppe nogensinde kunne skrive en bog af den kvalitet igen, og hvorfor så ikke stoppe på toppen? Men jeg søgte alligevel Statens Kunstfonds arbejdslegat, hvilket kan lyde mærkeligt, men altså, oddsene er mikroskopiske for at få et, og i min optik var de dårligere end ellers, fordi jeg mente at iagttage, at det havde udviklet sig i en mere elitær retning end i årtiet før. Men pengene er altid små, når man er en kreativ sjæl og forsøger at leve af sine påfund, så jeg søgte. Og jeg fik. Så pludselig skyldte jeg ligesom at fortsætte med at skrive, og det var jeg slet ikke forberedt på. Jeg havde ingen idéer, der var i nærheden at have gæret længe nok til at kunne skrives. Så jeg valgte at give det tid, for jeg tænkte, at tvang jeg en bog ud af mig på kommando, så ville jeg nok kunne det, men den ville ende med at være pinlig i forhold til ‘Kvinden der kom med kage’. Det kom til at tage et års tids summen og grublen og legen med tanker, før jeg begyndte at have fundamentet til det, der skulle blive til ‘Ralf’. Man kan altså roligt sige, at det er Statens Kunstfonds fortjeneste, at jeg forsatte med at skrive, og at ‘Ralf’ overhovedet blev til noget. Lever den så op til forventningerne? Helt ærligt, jeg aner det ikke. Det er meget svært at bedømme den slags for forfatteren selv, især så kort tid efter man har skrevet bogen. Man kommer jo aldrig til at læse den med friske øjne, man ved jo, hvor det hele ender, og man kommer også let til at forbinde resultatet med oplevelsen af at skrive den. Jeg havde haft det nogenlunde på samme måde tyve år tidligere, da jeg havde udgivet ‘Måne måne’, som jeg også oplevede som et helt særligt værk, jeg måske aldrig ville komme i nærheden af igen. Det var en meget stresset periode i mit liv, hvor jeg af bar virkelyst og indre ild havde sat alt for mange projekter i gang med det resultat, at jeg havde det ret skidt med min næste roman, ‘Panzer’, som jeg følte skuffede på alle måder. I dag så mange år senere er jeg ikke sikker på, at ‘Måne måne’ er en bedre eller vigtigere roman end ‘Panzer’, ja, jeg hælder måske lidt til det modsatte. Jeg har det meget bedre med ‘Ralf’, end jeg havde det med ‘Panzer’ dengang, men om den lever op til ‘Kvinden der kom med kage’, tør jeg slet ikke spekulere på. Det kan jeg måske om tyve år. Hvis jeg lever til den tid. Og betyder det overhovedet noget? Det er en anden bog, en anden historie. Den har sin egen ret. Jeg håber, du vil tage godt imod den.
    Love
    Yay
    9
    1 Kommentarer 0 Delinger 559 Visninger
  • Bartholomæusdag og kirkens fødselsdag fejres i Høje Taastrup

    Søndag den 23. august inviterer Høje Taastrup Kirke til en festlig dag, hvor både kirkens historie, fællesskabet og sommerhyggen er i centrum.

    Der bliver både musik, mad, aktiviteter og fortællinger, når Høje Taastrup Kirke søndag den 23. august holder Bartholomæusdag og fejrer kirkens fødselsdag.

    Dagen begynder klokken 11 med en festlig gudstjeneste under åben himmel i præstegårdshaven. Efter gudstjenesten fortsætter arrangementet med aktiviteter for både børn og voksne frem til klokken 14.

    Her vil der blandt andet være levende jazzmusik, boder, kreative aktiviteter og små oplevelser rundt omkring på området. Der bliver også mulighed for at købe noget at spise fra pølsevognen eller nyde kaffe, te og saftevand.

    En fødselsdag med mere end 800 års historie

    Der er god grund til at fejre netop denne dag i Høje Taastrup.

    Høje Taastrup Kirke er en gammel landsbykirke, hvis ældste dele går tilbage til middelalderen. Kirken blev oprindeligt indviet til apostlen Sankt Bartholomæus, som var en af Jesu tolv disciple. Derfor havde kirken også navnet Sankt Bartholomæus Kirke helt frem til Reformationen i 1536.

    Bartholomæus har sin helgendag den 24. august, og derfor kan man med god grund kalde dagen kirkens fødselsdag.

    Forbindelsen til Bartholomæus er ikke kun et navn i kirkens historie. Inde i kirken findes der blandt andet en gammel relikviegrav i alterbordet, som er knyttet til apostlen Bartholomæus. På kirkens historiske alterbordspanel fra 1584 er Bartholomæus også afbildet.

    Historie, musik og fællesskab

    På årets Bartholomæusdag bliver den gamle historie blandet med en mere nutidig og hyggelig sognefest.

    En jazztrio spiller i løbet af dagen, mens børn og voksne kan gå på opdagelse blandt boder og aktiviteter. Der vil også være halmballer, kreative værksteder og små sjove indslag, ligesom der bliver mulighed for at høre mere om Bartholomæus og den historie, der knytter sig til kirken.

    Kirken ligger midt i den gamle Høje Taastrup-landsby på et af områdets højeste punkter. Det cirka 30 meter høje kirketårn har i århundreder været et markant pejlemærke i landskabet.

    Arrangementet er derfor både en anledning til at fejre kirkens lange historie og til at samle lokalområdet til nogle hyggelige timer sammen.

    Alle er velkomne – uanset om man kommer alene, med familien, venner eller naboer.
    Gudstjenesten begynder klokken 11 i præstegårdshaven, hvorefter festen fortsætter med musik, mad, boder og aktiviteter.


    Foto: Carsten Hald

    Bartholomæusdag og kirkens fødselsdag fejres i Høje Taastrup Søndag den 23. august inviterer Høje Taastrup Kirke til en festlig dag, hvor både kirkens historie, fællesskabet og sommerhyggen er i centrum. Der bliver både musik, mad, aktiviteter og fortællinger, når Høje Taastrup Kirke søndag den 23. august holder Bartholomæusdag og fejrer kirkens fødselsdag. Dagen begynder klokken 11 med en festlig gudstjeneste under åben himmel i præstegårdshaven. Efter gudstjenesten fortsætter arrangementet med aktiviteter for både børn og voksne frem til klokken 14. Her vil der blandt andet være levende jazzmusik, boder, kreative aktiviteter og små oplevelser rundt omkring på området. Der bliver også mulighed for at købe noget at spise fra pølsevognen eller nyde kaffe, te og saftevand. En fødselsdag med mere end 800 års historie Der er god grund til at fejre netop denne dag i Høje Taastrup. Høje Taastrup Kirke er en gammel landsbykirke, hvis ældste dele går tilbage til middelalderen. Kirken blev oprindeligt indviet til apostlen Sankt Bartholomæus, som var en af Jesu tolv disciple. Derfor havde kirken også navnet Sankt Bartholomæus Kirke helt frem til Reformationen i 1536. Bartholomæus har sin helgendag den 24. august, og derfor kan man med god grund kalde dagen kirkens fødselsdag. Forbindelsen til Bartholomæus er ikke kun et navn i kirkens historie. Inde i kirken findes der blandt andet en gammel relikviegrav i alterbordet, som er knyttet til apostlen Bartholomæus. På kirkens historiske alterbordspanel fra 1584 er Bartholomæus også afbildet. Historie, musik og fællesskab På årets Bartholomæusdag bliver den gamle historie blandet med en mere nutidig og hyggelig sognefest. En jazztrio spiller i løbet af dagen, mens børn og voksne kan gå på opdagelse blandt boder og aktiviteter. Der vil også være halmballer, kreative værksteder og små sjove indslag, ligesom der bliver mulighed for at høre mere om Bartholomæus og den historie, der knytter sig til kirken. Kirken ligger midt i den gamle Høje Taastrup-landsby på et af områdets højeste punkter. Det cirka 30 meter høje kirketårn har i århundreder været et markant pejlemærke i landskabet. Arrangementet er derfor både en anledning til at fejre kirkens lange historie og til at samle lokalområdet til nogle hyggelige timer sammen. Alle er velkomne – uanset om man kommer alene, med familien, venner eller naboer. Gudstjenesten begynder klokken 11 i præstegårdshaven, hvorefter festen fortsætter med musik, mad, boder og aktiviteter. Foto: Carsten Hald
    Like
    2
    1 Kommentarer 0 Delinger 584 Visninger
  • Tusindvis af LEGO-klodser indtager Medborgerhuset: Taastrup får sin helt egen byggeweekend

    Taastrup: Der bliver ikke mangel på hverken fantasi, farverige klodser eller små LEGO-køretøjer i Medborgerhuset denne weekend. For første gang inviterer den lokale LEGO-forening DanBrick til KlodspilotDage, hvor børn og familier kan bygge, lege og være kreative sammen.

    Lørdag den 22. og søndag den 23. august bliver Medborgerhuset på Taastrup Hovedgade forvandlet til et stort LEGO-univers. Her er der lagt op til en weekend, hvor det ikke handler om at kigge på færdige modeller bag en glasrude – men om selv at få fingrene i klodserne.

    Og der er rigeligt at gå i gang med.

    Over 20.000 løse LEGO-klodser venter

    En af de helt store aktiviteter bliver muligheden for at bygge frit med mere end 20.000 løse LEGO-klodser. Her kan børnene slippe fantasien løs og skabe præcis det, de selv har lyst til.

    Der bliver også mulighed for at være med til at opføre en hel LEGO-by.

    Vejene og grundene er allerede klar, men byen mangler beboere, planter, kolonihavehuse og alle de andre små detaljer, som får en by til at føles levende. Ifølge arrangørerne står der hjælpere klar ved byggepladserne til at give børnene en introduktion og hjælpe dem i gang.

    Fra racerbaner til togdrift

    Hvis man er mere til fart end byplanlægning, er der også noget at komme efter.

    På en særlig forhindringsbane kan deltagerne prøve kræfter med blandt andet sportsvogne, terrængående biler og bæltekøretøjer. Banen byder blandt andet på en vindeltrappe og en hængebro.

    Og skulle drømmen være at blive lokomotivfører, kan man også prøve at styre både passager- og godstog.

    For de yngste LEGO-fans er der selvfølgelig også DUPLO-klodser, mens andre kan slå sig ned med et færdigt LEGO-sæt – eller bygge helt frit fra fantasien.

    Første gang DanBrick inviterer til KlodspilotDage

    KlodspilotDage arrangeres af DanBrick, en nystartet lokal forening for LEGO-entusiaster.

    Foreningen beskriver selv arrangementet som en aktiv byggeoplevelse frem for en traditionel LEGO-udstilling. Tanken er, at publikum ikke bare skal komme for at kigge, men være med til at skabe noget sammen.

    Det betyder også, at de voksne ikke nødvendigvis behøver stå på sidelinjen. Arrangørerne lægger op til, at både børn og voksne kan bygge med og få hjælp undervejs.

    Det er første gang, KlodspilotDage bliver afholdt, og DanBrick håber derfor også på feedback fra de besøgende, så arrangementet kan udvikles og måske blive endnu større i fremtiden.

    LEGO-weekend midt i Taastrup

    KlodspilotDage kommer samtidig til at være en del af en aktiv weekend i Taastrup.

    Lørdag er der blandt andet musik i Taastrup ByMidte, hvor Helmig Jam spiller fra middagstid ved Finn Inn/Axeltorv. Senere på måneden følger den traditionsrige Høstfest i Taastrup ByMidte den 29. august.

    For børnefamilier er LEGO-arrangementet dog et af weekendens oplagte stop – ikke mindst fordi aktiviteterne er bygget op omkring, at børnene selv skal være aktive.


    Kulturhusene i Høje-Taastrup har arrangementet på det officielle program for begge dage.

    Så hvis familiens LEGO-kasse derhjemme efterhånden er blevet lidt for lille til de store byggeplaner, kan weekenden i Medborgerhuset være en oplagt anledning til at tænke i lidt større skala.

    Her er der nemlig både klodser nok til en by, tog nok til en jernbane – og mere end 20.000 muligheder for at bygge noget, der ikke fandtes, da man gik ind ad døren.

    Fotograf: Carsten Hald
    Tusindvis af LEGO-klodser indtager Medborgerhuset: Taastrup får sin helt egen byggeweekend Taastrup: Der bliver ikke mangel på hverken fantasi, farverige klodser eller små LEGO-køretøjer i Medborgerhuset denne weekend. For første gang inviterer den lokale LEGO-forening DanBrick til KlodspilotDage, hvor børn og familier kan bygge, lege og være kreative sammen. Lørdag den 22. og søndag den 23. august bliver Medborgerhuset på Taastrup Hovedgade forvandlet til et stort LEGO-univers. Her er der lagt op til en weekend, hvor det ikke handler om at kigge på færdige modeller bag en glasrude – men om selv at få fingrene i klodserne. Og der er rigeligt at gå i gang med. Over 20.000 løse LEGO-klodser venter En af de helt store aktiviteter bliver muligheden for at bygge frit med mere end 20.000 løse LEGO-klodser. Her kan børnene slippe fantasien løs og skabe præcis det, de selv har lyst til. Der bliver også mulighed for at være med til at opføre en hel LEGO-by. Vejene og grundene er allerede klar, men byen mangler beboere, planter, kolonihavehuse og alle de andre små detaljer, som får en by til at føles levende. Ifølge arrangørerne står der hjælpere klar ved byggepladserne til at give børnene en introduktion og hjælpe dem i gang. Fra racerbaner til togdrift Hvis man er mere til fart end byplanlægning, er der også noget at komme efter. På en særlig forhindringsbane kan deltagerne prøve kræfter med blandt andet sportsvogne, terrængående biler og bæltekøretøjer. Banen byder blandt andet på en vindeltrappe og en hængebro. Og skulle drømmen være at blive lokomotivfører, kan man også prøve at styre både passager- og godstog. For de yngste LEGO-fans er der selvfølgelig også DUPLO-klodser, mens andre kan slå sig ned med et færdigt LEGO-sæt – eller bygge helt frit fra fantasien. Første gang DanBrick inviterer til KlodspilotDage KlodspilotDage arrangeres af DanBrick, en nystartet lokal forening for LEGO-entusiaster. Foreningen beskriver selv arrangementet som en aktiv byggeoplevelse frem for en traditionel LEGO-udstilling. Tanken er, at publikum ikke bare skal komme for at kigge, men være med til at skabe noget sammen. Det betyder også, at de voksne ikke nødvendigvis behøver stå på sidelinjen. Arrangørerne lægger op til, at både børn og voksne kan bygge med og få hjælp undervejs. Det er første gang, KlodspilotDage bliver afholdt, og DanBrick håber derfor også på feedback fra de besøgende, så arrangementet kan udvikles og måske blive endnu større i fremtiden. LEGO-weekend midt i Taastrup KlodspilotDage kommer samtidig til at være en del af en aktiv weekend i Taastrup. Lørdag er der blandt andet musik i Taastrup ByMidte, hvor Helmig Jam spiller fra middagstid ved Finn Inn/Axeltorv. Senere på måneden følger den traditionsrige Høstfest i Taastrup ByMidte den 29. august. For børnefamilier er LEGO-arrangementet dog et af weekendens oplagte stop – ikke mindst fordi aktiviteterne er bygget op omkring, at børnene selv skal være aktive. Kulturhusene i Høje-Taastrup har arrangementet på det officielle program for begge dage. Så hvis familiens LEGO-kasse derhjemme efterhånden er blevet lidt for lille til de store byggeplaner, kan weekenden i Medborgerhuset være en oplagt anledning til at tænke i lidt større skala. Her er der nemlig både klodser nok til en by, tog nok til en jernbane – og mere end 20.000 muligheder for at bygge noget, der ikke fandtes, da man gik ind ad døren. Fotograf: Carsten Hald
    Like
    2
    2 Kommentarer 0 Delinger 815 Visninger
  • Oppe i tiden - Navigeringen i skærmtid og det digitale liv er en af de største kilder til afmagt og dårlig samvittighed i det moderne forældreskab.
    - Ofte bygger konflikterne på en række udbredte illusioner om forældrerollen, som gør det sværere at sætte sunde grænser.

    De klassiske illusioner om forældrerollen - "Det er udelukkende min opdragelse, der slår fejl"
    - Illusionen: At det handler om manglende rygrad eller mangel på autoritet som forælder, når barnet ikke vil lægge skærmen væk.
    - Virkeligheden: Det digitaliserede rum er designet af nogle af verdens dygtigste hjerneforskere og adfærdspsykologer med det formål at fastholde opmærksomhed via dopamin-triggers. Du oppe imod milliarder af dollars i teknologi, ikke bare dit barns genstridighed.

    "Skærmtid er bare et spørgsmål om et timeantal"
    - Illusionen: At forældreopgaven er løst, blot man sætter en stopper ved f.eks. 1 eller 2 timer om dagen.
    - Virkeligheden: Hvad barnet laver på skærmen, betyder mindst lige så meget som hvor længe. Et interaktivt spil med vennerne eller et kreativt projekt har en helt anden indvirkning på trivslen end passiv, uendelig scrolling på algoritmestyrte medier.

    "Jeg kan kontrollere mit barns skærmbrug alene i hjemmet"
    - Illusionen: At skærmregler kan håndteres som en privat familie prøvelse isoleret bag stuens fire vægge.
    - Virkeligheden: Børns digitale liv er tæt knyttet til deres sociale fællesskab i skolen og fritiden. Hvis barnet som det eneste tages af en platform, opstår der hurtigt frygt for eksklusion (FOMO). Effektiv regulering kræver ofte skærmalliancer med klasseforældre.

    "Børn lærer af det, vi siger – ikke det, vi gør"
    - Illusionen: At man kan kræve, at børnene lægger deres enheder, mens man selv tjekker arbejdsmail, nyheder eller sociale medier ved middagsbordet.
    - Virkeligheden: Børn spejler voksnes adfærd. Hvis forældre er mentalt fraværende eller "skærmafhængige", opfattes skærmforbud som uretfærdige eller hypotetiske.

    "Sætter jeg grænser, mister jeg den gode relation til mit barn"
    - Illusionen: At skærmkonflikter ødelægger det nære bånd, og at det er bedre at give efter for at bevare den gode stemning.
    - Virkeligheden: Klare, forudsigelige rammer og skærmfrie rum (som måltider og sengetid) skaber tryghed. Undersøgelser viser, at en reduktion i fritidsskærmtid markant kan forbedre børns mentale trivsel, søvn og nærvær i familien.

    Konstruktive veje frem...
    Skift fokus fra overvågning til nysgerrighed: Sæt dig ved siden af dit barn og spørg ind til spillet eller videoerne i stedet for blot at kigge kritisk til.
    Skab faste skærmfrie zoner: Indfør simple, fælles regler for hele familien (f.eks. ingen telefoner ved spisebordet eller i soveværelset).

    Du behøver ikke stå alene: Søg fællesskab med andre forældre: Tag snakken til forældremøder i skolen eller klubben, så reglerne bliver et fælles anliggende frem for en ensom kamp.

    Guides, vejledninger og viden til forældre, der gerne vil blive klogere på deres børns digitale vaner - Medierådet for Børn og Unge: https://medieraadet.dk/din-rolle/til-dig-som-foraelder

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    Oppe i tiden - Navigeringen i skærmtid og det digitale liv er en af de største kilder til afmagt og dårlig samvittighed i det moderne forældreskab. - Ofte bygger konflikterne på en række udbredte illusioner om forældrerollen, som gør det sværere at sætte sunde grænser. De klassiske illusioner om forældrerollen - "Det er udelukkende min opdragelse, der slår fejl" - Illusionen: At det handler om manglende rygrad eller mangel på autoritet som forælder, når barnet ikke vil lægge skærmen væk. - Virkeligheden: Det digitaliserede rum er designet af nogle af verdens dygtigste hjerneforskere og adfærdspsykologer med det formål at fastholde opmærksomhed via dopamin-triggers. Du oppe imod milliarder af dollars i teknologi, ikke bare dit barns genstridighed. "Skærmtid er bare et spørgsmål om et timeantal" - Illusionen: At forældreopgaven er løst, blot man sætter en stopper ved f.eks. 1 eller 2 timer om dagen. - Virkeligheden: Hvad barnet laver på skærmen, betyder mindst lige så meget som hvor længe. Et interaktivt spil med vennerne eller et kreativt projekt har en helt anden indvirkning på trivslen end passiv, uendelig scrolling på algoritmestyrte medier. "Jeg kan kontrollere mit barns skærmbrug alene i hjemmet" - Illusionen: At skærmregler kan håndteres som en privat familie prøvelse isoleret bag stuens fire vægge. - Virkeligheden: Børns digitale liv er tæt knyttet til deres sociale fællesskab i skolen og fritiden. Hvis barnet som det eneste tages af en platform, opstår der hurtigt frygt for eksklusion (FOMO). Effektiv regulering kræver ofte skærmalliancer med klasseforældre. "Børn lærer af det, vi siger – ikke det, vi gør" - Illusionen: At man kan kræve, at børnene lægger deres enheder, mens man selv tjekker arbejdsmail, nyheder eller sociale medier ved middagsbordet. - Virkeligheden: Børn spejler voksnes adfærd. Hvis forældre er mentalt fraværende eller "skærmafhængige", opfattes skærmforbud som uretfærdige eller hypotetiske. "Sætter jeg grænser, mister jeg den gode relation til mit barn" - Illusionen: At skærmkonflikter ødelægger det nære bånd, og at det er bedre at give efter for at bevare den gode stemning. - Virkeligheden: Klare, forudsigelige rammer og skærmfrie rum (som måltider og sengetid) skaber tryghed. Undersøgelser viser, at en reduktion i fritidsskærmtid markant kan forbedre børns mentale trivsel, søvn og nærvær i familien. Konstruktive veje frem... Skift fokus fra overvågning til nysgerrighed: Sæt dig ved siden af dit barn og spørg ind til spillet eller videoerne i stedet for blot at kigge kritisk til. Skab faste skærmfrie zoner: Indfør simple, fælles regler for hele familien (f.eks. ingen telefoner ved spisebordet eller i soveværelset). Du behøver ikke stå alene: Søg fællesskab med andre forældre: Tag snakken til forældremøder i skolen eller klubben, så reglerne bliver et fælles anliggende frem for en ensom kamp. Guides, vejledninger og viden til forældre, der gerne vil blive klogere på deres børns digitale vaner - Medierådet for Børn og Unge: https://medieraadet.dk/din-rolle/til-dig-som-foraelder #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 670 Visninger
  • Kinas AI-revolution: Et varsel om asymmetrisk disruption

    The Economist belyser Kinas strategiske paradoks: AI-dominans er en eksistentiel nødvendighed, der samtidig truer den sociale stabilitet. Beijing balancerer nu mellem ekstrem innovation og risikoen for massiv devaluering af verdens største arbejdsstyrke.

    Tre transformationer vi ikke må ignorere:

    Hastighed:
    Værktøjer som Seedance 2.0 har skåret produktionstiden fra uger til dage og reduceret omkostningerne med 90 %.
    For blot et år siden var mikrodramaer en sjælden vækstlomme i en ellers træg kinesisk økonomi. Industrien omsatte for 100 milliarder yuan og skabte omkring 700.000 jobs. Men i februar ramte den "kreative destruktion" med fuld kraft, da ByteDance lancerede "Seedance 2.0" – en AI-model, der genererer hyperrealistiske videoer næsten øjeblikkeligt.

    Embodied AI:
    Inceptios selvkørende lastbiler muliggør 30 % færre chauffører – et kritisk modsvar på en demografi i frit fald.
    Med 38 millioner chauffører er lastbiltransport rygraden i Kinas logistik. Virksomheder som Inceptio Technology udruller nu systemer, der sparer 3-4% i brændstof og kan reducere behovet for chauffører med 30%.

    Demografisk tvang:
    Med en arbejdsstyrke, der halveres mod år 2100, er total automatisering Kinas eneste vej til industriel relevans.



    Retssystemet slår tilbage: Når algoritmen ikke må fyre dig

    Som økonomen Cai Fang påpeger, overhaler jobtab nu jobskabelsen.
    Mens vestlige markeder belønner AI-effektivisering, kæmper Kina med at rumme 320 mio. gig-arbejdere uden sikkerhedsnet.

    Hvor amerikanske virksomheder ofte belønnes af aktiemarkedet for AI-relaterede fyringer, er situationen i Kina en anden. Staten frygter intet mere end social uro fra millioner af arbejdsløse.

    Her fungerer retssystemet som en bremse på de mest brutale AI-fyringer.

    Et nyligt eksempel er 35-årige Zhou, der blev fyret med den begrundelse, at AI kunne overtage hans opgaver.
    Domstolen gav ham medhold og slog fast, at virksomheder har pligt til at forsøge at omplacere eller efteruddanne medarbejdere, før de må ty til fyresedlen. Selv fagforeningens talerør, Workers' Daily, har været ude med skarp kritik af praksisser som "digital kloning" af ansatte, hvilket viser en politisk modstand mod at lade algoritmerne diktere arbejdsmarkedets regler.


    Det er et globalt varsel:
    Teknologisk gevinst risikerer at skabe permanent social asymmetri mellem dem, der ejer teknologien, og dem, der erstattes af den.

    Link til artiklen : https://www.economist.com/briefing/2026/08/06/chinas-ai-drive-threatens-the-worlds-largest-workforce

    Ai-video med baggrund i artiklen
    https://notebook.google.com/notebook/6136e23f-be90-457f-a8df-a842f360343e/artifact/36219e2f-752e-47b5-9180-0a5027834150

    Ai-podcast med baggrund i artiklen
    https://notebook.google.com/notebook/6136e23f-be90-457f-a8df-a842f360343e/artifact/2bcab228-d4b8-4090-b1b5-63f808d8a764
    Kinas AI-revolution: Et varsel om asymmetrisk disruption The Economist belyser Kinas strategiske paradoks: AI-dominans er en eksistentiel nødvendighed, der samtidig truer den sociale stabilitet. Beijing balancerer nu mellem ekstrem innovation og risikoen for massiv devaluering af verdens største arbejdsstyrke. Tre transformationer vi ikke må ignorere: Hastighed: Værktøjer som Seedance 2.0 har skåret produktionstiden fra uger til dage og reduceret omkostningerne med 90 %. For blot et år siden var mikrodramaer en sjælden vækstlomme i en ellers træg kinesisk økonomi. Industrien omsatte for 100 milliarder yuan og skabte omkring 700.000 jobs. Men i februar ramte den "kreative destruktion" med fuld kraft, da ByteDance lancerede "Seedance 2.0" – en AI-model, der genererer hyperrealistiske videoer næsten øjeblikkeligt. Embodied AI: Inceptios selvkørende lastbiler muliggør 30 % færre chauffører – et kritisk modsvar på en demografi i frit fald. Med 38 millioner chauffører er lastbiltransport rygraden i Kinas logistik. Virksomheder som Inceptio Technology udruller nu systemer, der sparer 3-4% i brændstof og kan reducere behovet for chauffører med 30%. Demografisk tvang: Med en arbejdsstyrke, der halveres mod år 2100, er total automatisering Kinas eneste vej til industriel relevans. Retssystemet slår tilbage: Når algoritmen ikke må fyre dig Som økonomen Cai Fang påpeger, overhaler jobtab nu jobskabelsen. Mens vestlige markeder belønner AI-effektivisering, kæmper Kina med at rumme 320 mio. gig-arbejdere uden sikkerhedsnet. Hvor amerikanske virksomheder ofte belønnes af aktiemarkedet for AI-relaterede fyringer, er situationen i Kina en anden. Staten frygter intet mere end social uro fra millioner af arbejdsløse. Her fungerer retssystemet som en bremse på de mest brutale AI-fyringer. Et nyligt eksempel er 35-årige Zhou, der blev fyret med den begrundelse, at AI kunne overtage hans opgaver. Domstolen gav ham medhold og slog fast, at virksomheder har pligt til at forsøge at omplacere eller efteruddanne medarbejdere, før de må ty til fyresedlen. Selv fagforeningens talerør, Workers' Daily, har været ude med skarp kritik af praksisser som "digital kloning" af ansatte, hvilket viser en politisk modstand mod at lade algoritmerne diktere arbejdsmarkedets regler. Det er et globalt varsel: Teknologisk gevinst risikerer at skabe permanent social asymmetri mellem dem, der ejer teknologien, og dem, der erstattes af den. Link til artiklen : https://www.economist.com/briefing/2026/08/06/chinas-ai-drive-threatens-the-worlds-largest-workforce Ai-video med baggrund i artiklen https://notebook.google.com/notebook/6136e23f-be90-457f-a8df-a842f360343e/artifact/36219e2f-752e-47b5-9180-0a5027834150 Ai-podcast med baggrund i artiklen https://notebook.google.com/notebook/6136e23f-be90-457f-a8df-a842f360343e/artifact/2bcab228-d4b8-4090-b1b5-63f808d8a764
    Like
    Yay
    Sad
    8
    2 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Den sande "Créateur" (skaber eller innovator) spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling ved at udvikle nye ideer, cirkulære designløsninger og bæredygtige teknologier.
    Kreative kræfter som designere, kunsthåndværkere og iværksættere udfordrer gamle vaner og skaber fremtidens grønne alternativer.

    "Grøn omstilling" er så meget mere end prognoser og regneark... Ordet handling ligger mig stærkt for sinde, overfor en regering hvor initiativ, er lig med handleplaner og løsninger frem mod år 2030-50.

    Regeringskøreplan for et grønt Danmark 2030 ? https://regeringen.dk/media/fembzn4j/pjece-koereplan-for-et-groent-danmark.pdf
    Den sande "Créateur" (skaber eller innovator) spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling ved at udvikle nye ideer, cirkulære designløsninger og bæredygtige teknologier. Kreative kræfter som designere, kunsthåndværkere og iværksættere udfordrer gamle vaner og skaber fremtidens grønne alternativer. "Grøn omstilling" er så meget mere end prognoser og regneark... Ordet handling ligger mig stærkt for sinde, overfor en regering hvor initiativ, er lig med handleplaner og løsninger frem mod år 2030-50. 🧐 Regeringskøreplan for et grønt Danmark 2030 ? https://regeringen.dk/media/fembzn4j/pjece-koereplan-for-et-groent-danmark.pdf
    0 Kommentarer 0 Delinger 784 Visninger
  • Til kreative sjæle
    Til kreative sjæle
    Vis dine hæklede sager frem her i gruppen, få gode tips og idéer.
    Like
    5
    0 Kommentarer 0 Delinger 473 Visninger
  • Rent kreativt er jeg lidt bedre med computere.
    I forbindelse med Corona, prøvede jeg at lave et samarbejde med 10 kunstner, hvor jeg fik lov til at bruge deres billeder af deres værker til en online udstilling.
    Det var et virkeligt hyggeligt projekt.
    https://youtu.be/n9dBYBs6hDo?si=U18okARwF4JrGSyr

    Tegning af bygninger på computere fungerede bedre for mig.
    3D renderinger af byggerier + Corona tidslinje
    https://www.youtube.com/playlist?list=PLlVrokCFYQW3eschUTlxuGTb7WshjQZbR.
    (Playlisten kan man også se udviklingen fra de ældste videoer til de nyeste. Jeg tegner dog ikke mere, pga programmet er for dyrt at bruge, havde prøvet nogle billigere programmer, men det har ikke fungeret for mig)
    Rent kreativt er jeg lidt bedre med computere. I forbindelse med Corona, prøvede jeg at lave et samarbejde med 10 kunstner, hvor jeg fik lov til at bruge deres billeder af deres værker til en online udstilling. Det var et virkeligt hyggeligt projekt. https://youtu.be/n9dBYBs6hDo?si=U18okARwF4JrGSyr Tegning af bygninger på computere fungerede bedre for mig. 3D renderinger af byggerier + Corona tidslinje https://www.youtube.com/playlist?list=PLlVrokCFYQW3eschUTlxuGTb7WshjQZbR. (Playlisten kan man også se udviklingen fra de ældste videoer til de nyeste. Jeg tegner dog ikke mere, pga programmet er for dyrt at bruge, havde prøvet nogle billigere programmer, men det har ikke fungeret for mig)
    Yay
    Love
    Like
    10
    2 Kommentarer 0 Delinger 884 Visninger
Flere resultater