Nærum Bibliotek - kommuens mindste, men absout ikke det grimmeste 😀

Der er Dark Market i Købehavn på søndag den 4. oktober 2026. 2 Feet er igen i år til stede på markedet med en stand med et udvalg af forlagets mørke titler, og igen i år er det mig, der passer standen.  Kig forbi, få en snak, køb en bog, og er det en af mine egne, signerer jeg selvfølgelig også gerne :-) Det sker i Biblioteket på Rentemester vej, klokken 13-18.

Jeg ELSKER, når biblioteket laver "udstilling" til inspiration - noget at glæde sig til! Jeg HADER, når biblioteket laver udstilling - hvordan hulen får jeg tid til at læse alle dem? FOMO?

To stk. FRIGJORT bog på vej til Det kgl. Bibliotek ♥️☺️

Vandkøbing – Vejen til fremtidens klimatilpasning Vandkøbing er en fiktiv, dansk kystby, som er sammensat af bydele fra virkelige danske byer. Her truer vandet fra flere sider på én gang: fra havet, fra vandløb og fra kraftige regnskyl. Vi har teknologien til at sikre Danmark, men lovgivningen spænder ben. Vandkøbing er en databaseret modelby skabt af Realdania og CIP Foundation for at "sætte klimatilpasningen fri". Casen fjerner regulatoriske skyklapper og analyserer det enorme potentiale i at tænke på tværs af hele vandkredsløbet og administrative grænser. 3 vigtigste pointer: Økonomisk rationale ROI på 2:1. Helhedsløsninger afværger skader for 1,6 mia. kr. Grænseløs synergi Vandparkering i en nabokommune sparer 500 mio. kr. i forhold til traditionelle, teknisk tunge løsninger gennem bykernen. Silo-barrierer Udfordringerne er organisatoriske og finansielle – ikke tekniske. Sektorlovgivning bremser i dag de mest rentable og fremsynede projekter. Vi er teknisk klar, men regulatorisk paralyseret. Vandkøbing beviser, at klimatilpasning skal ses som en strategisk investering i natur og livskvalitet frem for blot defensiv sikring. Ved at integrere løsninger i Den Grønne Trepart og muliggøre finansiering på tværs af kommunegrænser, opnår vi den nødvendige systemiske optimering. Det kræver politisk mod til et opgør med de forældede administrative barrierer, der lige nu spænder ben for både sund samfundsøkonomi og fremtidig urban resiliens. Planlagt tilbagetrækning Selv med en investering på 700 mio. kr. findes der en restrisiko. Ingen ingeniørkunst kan eliminere risikoen for teknisk svigt, såsom et digebrud ved en ekstrem stormflod. Derfor må vi også have modet til at tale om det svære: Planlagt tilbagetrækning. I områder som sommerhusudstykninger og lavtliggende kyststrækninger, hvor det hverken er teknisk eller økonomisk rentabelt at kæmpe mod vandet, foreslår rapporten en national ramme for tilbagetrækning. Vi skal have modeller for opkøb og omdannelse, før katastrofen indtræffer. Det er en strategisk nødvendighed at acceptere, hvor naturen vinder, så vi kan fokusere vores ressourcer der, hvor vi kan gøre en reel forskel. Er vi klar til at tænke som i Vandkøbing? Vandkøbing er skabt som et dialogværktøj til at flytte samtalen fra lokale særinteresser til nationale principper. Det visuelle univers og de benhårde data viser os vejen: Vi kan få mere beskyttelse for færre penge, hvis vi tør udfordre vores eget mindset. Spørgsmålet er nu: Vil vi ændre lovgivningen og handle strategisk i dag, eller vil vi vente på, at den næste stormflod giver os de samme svar gennem dyrekøbte erfaringer og ødelagte hjem? Læs rapporten her : https://realdania.dk/viden-og-laering/vidensbibliotek/publikationer/faglige-publikationer/vandkoebing

Men hvad nu, hvis reparation ikke er en nødløsning, men selve nøglen til en holdbar fremtid? Hvis dine ejendele var designet til at leve lige så længe som dig, hvordan ville dit forhold til teknologi så ændre sig? Forestil dig 2030: 30 milliarder IoT-enheder fylder vores verden – men kun få af dem bliver repareret. Vi drukner i e-waste og gadgets med indbygget udløbsdato. Gennem forskningsprojektet "Regenerative Socio-technical Transitions" er der i samarbejde med borgere i makerspacet The Making Rooms i Blackburn undersøgt, hvordan vi kan "refuture" vores forhold til teknologi. Her er de vigtigste indsigter: 1️⃣ Vi har glemt kunsten at bevare Vi lider af "the innovation delusion" – troen på, at evig vækst og ny teknologi er den eneste vej frem. Men reparation er ikke et tegn på fiasko; det er en af de mest avancerede former for innovation, vi har. "The pursuit of economic growth has devalued cultures of maintenance and care." 2️⃣ Effektivitet er ikke nok – software dræber hardware Jevons’ paradoks viser, at mere effektiv teknologi ikke nødvendigvis sparer ressourcer – det øger blot forbruget. Og hvad nytter det at designe langtidsholdbar hardware, hvis en softwareopdatering kan "brick" din enhed? Retten til reparation er intet værd, hvis softwaren er programmeret til at begå selvmord. 3️⃣ Design for mere end det menneskelige Vi må bevæge os væk fra menneskecentreret design. Inspireret af Object-Oriented Ontology skal vi anerkende, at teknologi ikke kun tjener os – den består af aktører som mineraler, algoritmer og sjældne jordarter. "All things equally exist, yet they do not exist equally." 4️⃣ Fremtiden er et plurivers – ikke én universel løsning Vesten har længe dikteret én fremtid, men verden er et plurivers. Vi må lytte til globale syd-koncepter som "Buen Vivir" – at leve i harmoni med naturen – og designe lokale løsninger, der respekterer specifikke økologier og fællesskaber. "Un mundo donde quepan muchos mundos." 5️⃣ Reparation som demokratisk handling I Blackburn skabte de "boundary objects" som Synchro Toaster for Life og PetTap – provokerende prototyper, der udfordrer vores forhold til forbrug. Er en smart kæledyrsvandskål virkelig nødvendig? Reparation bliver her en politisk handling, der gør fremtiden håndgribelig nu. Fremtiden ankommer gennem design Hver designbeslutning er en form for "refuturing". At vælge reparation er en modstand mod brug-og-smid-væk-kulturen – og en genoprettelse af forbindelsen mellem menneske, maskine og natur. Link til artikel og rapport : https://raco.cat/index.php/Temes/article/view/9800187

Postkort-projektet Samarbejdet med Nationalmuseet er en udløber af et projekt, hvor Det Kgl. Biblioteks samling på ca. 312.500 postkort bliver digitaliseret frem mod 2027. Postkortene stammer fra perioden 1888 til omkring år 2000. Foreløbigt er det 23.500 postkort – som er fri af ophavsret – der kan placeres på platformen hvorerdetfra.dk Alle kan hjælpe med at identificere præcise lokaliteter, bygninger og detaljer, som kan forbedre søgbarheden og værdien af samlingen. Platformen drives af Nationalmuseet og rummer indtil videre indhold fra Det Kgl. Bibliotek, Nationalmuseet, Museum Lolland-Falster og Den Gamle By. https://samlinger.dk/hvorerdetfra

Man må da være idiot, hvis man hænger vindfølsomme plakater op i det her blæsevejr 😄 PS 1: Vi svarer ikke på spørgsmål om, hvad vi har lavet i dag. PS 2: Vi har en over gennemsnitlig god forståelse for udtrykket "spredt for alle vinde" PS 3: Nej, det er ikke tilfældigt, at sækkevognen står tæt op til en hæk. PS 4: Find 6 plakater på foto nr. 2 PS 5: Der er ingen PS 5 - det ville være at overdrive!

Klima er ikke den primære opgave på et sundhedshus, et bibliotek, i borgerservice eller på et museum. Derfor skal klimahensynet spille meningsfuldt sammen med kerneopgaven Tre nøgler til at flytte klima fra planer til praksis Integrer klima i eksisterende opgaver → Gør det til en styrke, ikke en byrde. Skab psykologisk tryghed og mandat → Medarbejdere skal turde handle. Opbyg organisatorisk klimakompetence → Klima skal være en fælles evne, ikke et individuelt ansvar. Vejles erfaring viser, at de små handlinger (f.eks. frokostvalg, indkøb) ofte er de mest effektive, fordi de skaber kulturændringer, der rækker langt ud over projektperioder. https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19594563.ece

Ny bog: Jeg har ikke læst den endnu, men har netop fået den hjem fra biblioteket. Jeg kender forfatteren fra hans blog, så jeg har positive forventninger :-) https://sektorkobling.com/2026/08/02/plan-b-for-en-beboelig-klode/