KAOSINGENIØRERNE
af Giuliano da Empoli
da Empoli skriver interessante ting. Hans Troldmanden fra Kreml er en roman, selvom den ikke virker sådan. Rovdyrenes Tid er heller ikke at foragte. Men lige nu sidder jeg med Kaos-Ingeniørerne, som er spændende og egentlig ret uhyggelig læsning.
Den handler om politik. Om algoritmer. Om manipulation. Om magt. Om hvordan kaos i fysikkens forstand kan udnyttes, og hvordan den er blevet det. I stedet for at beskrive, vil jeg mest diske op med nogle citater, som ikke er de eneste interessante i bogen. Den bør være på pensum i gymnasiet eller på uni, og tvangslæsning for alle politikere af den mere sædvanlige slags. Så er de advaret.
Som Mark Twain engang sagde: A lie can run around the world before the truth has got her boots on. I Empolis version, fakta inkl.: 'Ifølge forskerne er en faktabaseret artikel seks gange så lang tid om at nå 1500 personer på de sociale medier som et stykke fake news.'
'En undersøgelse foretaget af New York Times har vist en sammenhæng mellem brugen af Facebook og vold mod flygtninge i Tyskland. Ved at nærstudere de seneste to års mere end tre tusind registrerede overfald kunne forskerne konstatere, at antallet af hændelser var direkte forbundet med Facebooks popularitet.' ... og det var både i by og på land.
Som vi selv kan se det nu i anden ombæring, har Trump, som fint beskrevet af Bannon 'en narrativ opfattelse af sandheden.'
Midten er ligegyldig - budskaber der forener folk er ligegyldige - det handler om at splitte folk på den mest opsigtsvækkende måde. For at få flertal skal man ikke søge mod midten men samle yderfløjene. Og man skal ikke slå sig til tåls med, at selv trumpeten kreperer på et tidspunkt. Når først vælgerne har vænnet sig til sig nationalpopulismens hårde stoffer, går de næppe tilbage til de traditionelle partiers kamillete men vil have nyt og måske endnu stærkere.
Og så er der lidt om Facebooks fantastiske 'lookalike audience builder, som kan identificere 'de modtagelige' brugere. Her i forbindelse med Brexit. Det bruges så ikke til at samle folk om noget fælles - ikke engang laveste fællesnævner - men om at 'ophidse lidenskaberne i det størst mulige antal målgrupper for så at slå dem sammen - givetvis uden deres vidende.' Big data bruges til at identificere personer, som kan være modtagelige ud fra deres individuelle karakteristika og så skræddersy opslag henvendt til dem personligt, hvor Zuckerberg stillede teknikere til rådighed for at kunne dette og sende 5,9 millioner forskellige beskeder mod Hillary Clintons 66k i samme periode. Facebook er altså brugt til at påvirke valgkampen direkte - og det er ikke engang russerne. Vores data indsamles og bruges til politisk påvirkning helt ned på individ-niveau.
Intet handler om, hvorvidt noget er sandt - det er simpelthen totalt ligegyldigt. Det handler om opmærksomhed, klik, og der virker både perfide angreb på modstandere og fake news og skræmmekampagner meget bedre. Som Stuart Mill engang skrev: 'Alt hvad ondskaben behøver for at sejre, er at gode mennesker ser passivt til.' Og det er unægtelig en sandhed, der har været afprøvet om og om igen. Mange steder.
En meget væsentlig pointe er at politik handler om kontrol. Altså folk egen oplevelse af at have kontrol med deres egen skæbne uden at være prisgivet alt muligt. Demokrati er en sikring af en aktie i kontrol. De kaosorienterede sælger deres ting på at foregive vælgerne direkte kontrol - udenom et repræsentativt demokrati, som de føler har svigtet og er en lille indspist elite, der hygger sig med sig selv. Hvad man nok i en vis grad kan nikke genkendende til, ligesom frustrationen over ikke at have indflydelse på noget som helst. 'Den herskende klasse' rører ikke en finger for at sikre andre end sig selv¸ og så er det egentlig ret let at få næsten hvemsomhelst med på vognen. Der er endda flere rigtige mennesker, der sælger deres profiler på fx Facebook - på kontrakt - som platforme for ekstreme grupper, end man lige tror.
Konklusionen er nærmest som udtrykt af Woody Allen: I den teknologiske narcissismes tidsalder 'har de onde uden tvivl forstået noget, som de gode ikke har.' F.eks. at vrede har en formidabel energi, som kan høstes og bruges, og at vrede mest stammer fra en følelse af magtesløshed. Nogle er rigtig gode til at kanalisere den vrede.
Og det er så kun små citater. Læs hele bogen. Den er det værd. Kan lånes på bib.
Politikens Forlag, ISBN 978-87-400-9993-5.
https://bibliotek.dk/materiale/kaosingenioererne_giuliano-da-empoli-f-1973-/work-of%3A870970-basis%3A143069907?tid=u9ipD1781002805740196440571
af Giuliano da Empoli
da Empoli skriver interessante ting. Hans Troldmanden fra Kreml er en roman, selvom den ikke virker sådan. Rovdyrenes Tid er heller ikke at foragte. Men lige nu sidder jeg med Kaos-Ingeniørerne, som er spændende og egentlig ret uhyggelig læsning.
Den handler om politik. Om algoritmer. Om manipulation. Om magt. Om hvordan kaos i fysikkens forstand kan udnyttes, og hvordan den er blevet det. I stedet for at beskrive, vil jeg mest diske op med nogle citater, som ikke er de eneste interessante i bogen. Den bør være på pensum i gymnasiet eller på uni, og tvangslæsning for alle politikere af den mere sædvanlige slags. Så er de advaret.
Som Mark Twain engang sagde: A lie can run around the world before the truth has got her boots on. I Empolis version, fakta inkl.: 'Ifølge forskerne er en faktabaseret artikel seks gange så lang tid om at nå 1500 personer på de sociale medier som et stykke fake news.'
'En undersøgelse foretaget af New York Times har vist en sammenhæng mellem brugen af Facebook og vold mod flygtninge i Tyskland. Ved at nærstudere de seneste to års mere end tre tusind registrerede overfald kunne forskerne konstatere, at antallet af hændelser var direkte forbundet med Facebooks popularitet.' ... og det var både i by og på land.
Som vi selv kan se det nu i anden ombæring, har Trump, som fint beskrevet af Bannon 'en narrativ opfattelse af sandheden.'
Midten er ligegyldig - budskaber der forener folk er ligegyldige - det handler om at splitte folk på den mest opsigtsvækkende måde. For at få flertal skal man ikke søge mod midten men samle yderfløjene. Og man skal ikke slå sig til tåls med, at selv trumpeten kreperer på et tidspunkt. Når først vælgerne har vænnet sig til sig nationalpopulismens hårde stoffer, går de næppe tilbage til de traditionelle partiers kamillete men vil have nyt og måske endnu stærkere.
Og så er der lidt om Facebooks fantastiske 'lookalike audience builder, som kan identificere 'de modtagelige' brugere. Her i forbindelse med Brexit. Det bruges så ikke til at samle folk om noget fælles - ikke engang laveste fællesnævner - men om at 'ophidse lidenskaberne i det størst mulige antal målgrupper for så at slå dem sammen - givetvis uden deres vidende.' Big data bruges til at identificere personer, som kan være modtagelige ud fra deres individuelle karakteristika og så skræddersy opslag henvendt til dem personligt, hvor Zuckerberg stillede teknikere til rådighed for at kunne dette og sende 5,9 millioner forskellige beskeder mod Hillary Clintons 66k i samme periode. Facebook er altså brugt til at påvirke valgkampen direkte - og det er ikke engang russerne. Vores data indsamles og bruges til politisk påvirkning helt ned på individ-niveau.
Intet handler om, hvorvidt noget er sandt - det er simpelthen totalt ligegyldigt. Det handler om opmærksomhed, klik, og der virker både perfide angreb på modstandere og fake news og skræmmekampagner meget bedre. Som Stuart Mill engang skrev: 'Alt hvad ondskaben behøver for at sejre, er at gode mennesker ser passivt til.' Og det er unægtelig en sandhed, der har været afprøvet om og om igen. Mange steder.
En meget væsentlig pointe er at politik handler om kontrol. Altså folk egen oplevelse af at have kontrol med deres egen skæbne uden at være prisgivet alt muligt. Demokrati er en sikring af en aktie i kontrol. De kaosorienterede sælger deres ting på at foregive vælgerne direkte kontrol - udenom et repræsentativt demokrati, som de føler har svigtet og er en lille indspist elite, der hygger sig med sig selv. Hvad man nok i en vis grad kan nikke genkendende til, ligesom frustrationen over ikke at have indflydelse på noget som helst. 'Den herskende klasse' rører ikke en finger for at sikre andre end sig selv¸ og så er det egentlig ret let at få næsten hvemsomhelst med på vognen. Der er endda flere rigtige mennesker, der sælger deres profiler på fx Facebook - på kontrakt - som platforme for ekstreme grupper, end man lige tror.
Konklusionen er nærmest som udtrykt af Woody Allen: I den teknologiske narcissismes tidsalder 'har de onde uden tvivl forstået noget, som de gode ikke har.' F.eks. at vrede har en formidabel energi, som kan høstes og bruges, og at vrede mest stammer fra en følelse af magtesløshed. Nogle er rigtig gode til at kanalisere den vrede.
Og det er så kun små citater. Læs hele bogen. Den er det værd. Kan lånes på bib.
Politikens Forlag, ISBN 978-87-400-9993-5.
https://bibliotek.dk/materiale/kaosingenioererne_giuliano-da-empoli-f-1973-/work-of%3A870970-basis%3A143069907?tid=u9ipD1781002805740196440571
KAOSINGENIØRERNE
af Giuliano da Empoli
da Empoli skriver interessante ting. Hans Troldmanden fra Kreml er en roman, selvom den ikke virker sådan. Rovdyrenes Tid er heller ikke at foragte. Men lige nu sidder jeg med Kaos-Ingeniørerne, som er spændende og egentlig ret uhyggelig læsning.
Den handler om politik. Om algoritmer. Om manipulation. Om magt. Om hvordan kaos i fysikkens forstand kan udnyttes, og hvordan den er blevet det. I stedet for at beskrive, vil jeg mest diske op med nogle citater, som ikke er de eneste interessante i bogen. Den bør være på pensum i gymnasiet eller på uni, og tvangslæsning for alle politikere af den mere sædvanlige slags. Så er de advaret.
Som Mark Twain engang sagde: A lie can run around the world before the truth has got her boots on. I Empolis version, fakta inkl.: 'Ifølge forskerne er en faktabaseret artikel seks gange så lang tid om at nå 1500 personer på de sociale medier som et stykke fake news.'
'En undersøgelse foretaget af New York Times har vist en sammenhæng mellem brugen af Facebook og vold mod flygtninge i Tyskland. Ved at nærstudere de seneste to års mere end tre tusind registrerede overfald kunne forskerne konstatere, at antallet af hændelser var direkte forbundet med Facebooks popularitet.' ... og det var både i by og på land.
Som vi selv kan se det nu i anden ombæring, har Trump, som fint beskrevet af Bannon 'en narrativ opfattelse af sandheden.'
Midten er ligegyldig - budskaber der forener folk er ligegyldige - det handler om at splitte folk på den mest opsigtsvækkende måde. For at få flertal skal man ikke søge mod midten men samle yderfløjene. Og man skal ikke slå sig til tåls med, at selv trumpeten kreperer på et tidspunkt. Når først vælgerne har vænnet sig til sig nationalpopulismens hårde stoffer, går de næppe tilbage til de traditionelle partiers kamillete men vil have nyt og måske endnu stærkere.
Og så er der lidt om Facebooks fantastiske 'lookalike audience builder, som kan identificere 'de modtagelige' brugere. Her i forbindelse med Brexit. Det bruges så ikke til at samle folk om noget fælles - ikke engang laveste fællesnævner - men om at 'ophidse lidenskaberne i det størst mulige antal målgrupper for så at slå dem sammen - givetvis uden deres vidende.' Big data bruges til at identificere personer, som kan være modtagelige ud fra deres individuelle karakteristika og så skræddersy opslag henvendt til dem personligt, hvor Zuckerberg stillede teknikere til rådighed for at kunne dette og sende 5,9 millioner forskellige beskeder mod Hillary Clintons 66k i samme periode. Facebook er altså brugt til at påvirke valgkampen direkte - og det er ikke engang russerne. Vores data indsamles og bruges til politisk påvirkning helt ned på individ-niveau.
Intet handler om, hvorvidt noget er sandt - det er simpelthen totalt ligegyldigt. Det handler om opmærksomhed, klik, og der virker både perfide angreb på modstandere og fake news og skræmmekampagner meget bedre. Som Stuart Mill engang skrev: 'Alt hvad ondskaben behøver for at sejre, er at gode mennesker ser passivt til.' Og det er unægtelig en sandhed, der har været afprøvet om og om igen. Mange steder.
En meget væsentlig pointe er at politik handler om kontrol. Altså folk egen oplevelse af at have kontrol med deres egen skæbne uden at være prisgivet alt muligt. Demokrati er en sikring af en aktie i kontrol. De kaosorienterede sælger deres ting på at foregive vælgerne direkte kontrol - udenom et repræsentativt demokrati, som de føler har svigtet og er en lille indspist elite, der hygger sig med sig selv. Hvad man nok i en vis grad kan nikke genkendende til, ligesom frustrationen over ikke at have indflydelse på noget som helst. 'Den herskende klasse' rører ikke en finger for at sikre andre end sig selv¸ og så er det egentlig ret let at få næsten hvemsomhelst med på vognen. Der er endda flere rigtige mennesker, der sælger deres profiler på fx Facebook - på kontrakt - som platforme for ekstreme grupper, end man lige tror.
Konklusionen er nærmest som udtrykt af Woody Allen: I den teknologiske narcissismes tidsalder 'har de onde uden tvivl forstået noget, som de gode ikke har.' F.eks. at vrede har en formidabel energi, som kan høstes og bruges, og at vrede mest stammer fra en følelse af magtesløshed. Nogle er rigtig gode til at kanalisere den vrede.
Og det er så kun små citater. Læs hele bogen. Den er det værd. Kan lånes på bib.
Politikens Forlag, ISBN 978-87-400-9993-5.
https://bibliotek.dk/materiale/kaosingenioererne_giuliano-da-empoli-f-1973-/work-of%3A870970-basis%3A143069907?tid=u9ipD1781002805740196440571
3 Kommentarer
0 Delinger
907 Visninger
English