Årets JOKE hedder Sofie Linde!
I forbindelse med en længere rejse i januar valgte tv-vært Sofie Linde at gemme sine smykker, og nu har hun været hjemme fra rejsen noget tid, men hun har stadig ikke fundet smykkerne... "skattejagt".


Hun har nemlig glemt, hvor hun gemte dem...
Del & like dette indlæg, hvis du vil hjælpe Sofie.

#Socii #SofieLinde #joke #smykker #glemsom #skattejagt

Klimaholdninger i Danmark – Potentialet bag tallene



Den største barriere for grøn omstilling findes ikke i teknologien – den findes i vores (fejlagtige) billede af hinanden.



At forstå den kollektive bevidsthed er en strategisk nødvendighed for enhver beslutningstager.



Klimarådets analyse "Klimaholdninger i Danmark" (maj 2026) punkterer myten om en uforeneligt splittet befolkning og kortlægger det reelle fundament for fremtidens implementeringskraft.



Her er de tre mest kritiske indsigter, der bør ændre din tilgang:



Den usynlige opbakning:

Vi lider af "pluralistic ignorance". Vi undervurderer systematisk hinandens villighed til at bakke op om især lokale VE-projekter som vindmøller og solceller. Som ledere skal vi aktivere den tavse majoritet for at skabe fremdrift.



Retfærdighedsparadokset:

Der er massiv støtte til "forureneren betaler"-princippet, men skepsis over for de afgifter, der implementerer det. Nøglen til accept er at forbinde det populære princip direkte med den konkrete effekt og en fair byrdefordeling.



Myten om polarisering:

Analysen viser, at de fleste danskere befinder sig i midten af spektret med moderate holdninger. Kun et minimalt segment er reelle modstandere. Frygten for konflikt er derfor ofte en større barriere end den reelle modstand.



Fra data til fortælling

Succesfuld klimahandling handler i dag mere om psykologi og kommunikation end om teknologi. Vi vinder ikke ved blot at præsentere mere data; vi skal bygge samlende fortællinger, der kobler omstillingen til identitet, håb og fællesskab.



Som ledere skal man bruge sociale normer til at "normalisere" det grønne valg.



Ved at synliggøre den brede opbakning og sikre reel inddragelse kan vi fjerne den psykologiske modstand og øge organisationens eller lokalsamfundets implementeringskraft markant.



Læs hele analysen her:

https://klimaraadet.dk/da/analyse/klimaholdninger-i-danmark

SKAL VI OPGIVE NEW ORLEANS?

KRAVET OM RETTIDIG OMHU I EN SYNKENDE VERDEN OG I DANMARK



En ny rapport i Nature Sustainability leverer en dyster profeti: New Orleans risikerer udslettelse.

Byen er placeret i et sårbart, "skålformet bassin" under havets overflade, og forskere opfordrer nu de 360.000 indbyggere til strategisk udflytning, før havet træffer valget for dem.



De 3 vigtigste pointer:



Fremtidens kystlinje:

Havet stiger 3-7 meter mod næste årtusindeskifte. Det betyder tab af 75 % af vådområderne og en kystlinje, der rykker 100 km ind i landet.



Kulturelt tab:

En total flytning truer nabolag og den unikke smeltedigel af spansk, caribisk og americana-arv, der er opbygget gennem generationer.



Systemisk sårbarhed:

Menneskelig aktivitet og olieindustri har fjernet 3.200 km² naturlig buffer. Tabet øger sårbarheden eksponentielt, da byen står uden forsvar mod storme.





En global, strategisk udfordring New Orleans er et varsel.

Fra Jakarta og Rotterdam til svenske Kiruna, hvor minedrift tvinger byen til flytning, ser vi fundamentale risici for byudvikling.



Klimaflygtninge er en aktuel realitet; 25 % af New Orleans' befolkning er allerede flyttet de sidste 20 år.



At vente på katastrofen er som "at tisse i bukserne for at holde varmen". Vi må prioritere rettidig omhu i planlægningen nu, før befolkningens ressourcer er udtømt.



Danmark er næste kystkrise – vi ignorerer bare regningen



Havet omkring Danmark forventes at stige 0,3–1,0 m frem mod 2100 (op til ~1,5 m i worst case).

Læg dertil stormfloder på 2–3 m.

På længere sigt taler vi 3–7 m – nok til at ændre landkortet.



Konsekvens: Lavtliggende områder, byer og værdier presses.

Spørgsmålet er ikke om – men hvor meget vi mister, før vi reagerer.





Læs hele analysen her:

https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-05-26-havet-aeder-sig-ind-paa-amerikansk-by-befolkningen-boer-flytte-inden-det-er-for-sent-lyder-advarslen

Sidste chance før testen lukker d. 29. maj! Er du nysgerrig på, hvem du kan være om 5 år? Tag Universum CareerTest 2026 og få indblik i din karrieretype, dine styrker og hvilke retninger der kan passe til dig efter studiet.

Testen tager kun få minutter og kan give dig inspiration til din vej videre, før valget af første job, praktik eller næste karriereskridt bliver alt for meget “jeg finder ud af det senere”-energi.

Tag testen her: https://studerendeonline.dk/go/careertest26-o

#Karriere #Studerende #Fremtid #Karrierevalg #Jobopslag #Jobtest

Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.

så kan jeg løfte lidt af sløret for årets julemysterie. Denne gang vil det involvere dametasker!

Jeg har været på jagt efter billeder, og nogle gange bliver man overrasket. Jeg fandt som forventet gamle DalleValle kataloger, lidt Illum og nogle fra Magasin, så jeg kunne orientere mig i udvalget, og der faldt jeg så helt tilfældigt over et katalog, jeg ikke lige havde forventet: Et guldtrækkeri-katalog. Og det viste sig at have alt muligt i uniformer og sabler og andet godt, hvor der naturligvis er forskellige arbejder i guldtråd. Sådanne sabler har jeg set før - min farmors far havde et par stykker af dem, da han var officer. Bl.a. en som den yderst til venstre.

Men det var dametasker, vi kom fra. De ændrer sig ikke meget fra år til år - damemoden kan jeg konstatere, var i 30'erne noget af det kedeligste, husmoragtige, vi nogen sinde har lagt krop til. Det gør helt ondt at tænke sig Adeline iført den slags.

Jeg kunne ikke finde tasker fra det helt rigtige julekatalog, men der er ikke meget forskel på dem, jeg fandt. Så her er lidt forskellige.

<h2> Mette Frederiksen er igen "ny" kongelig undersøger - Så er Mette- og Lars rævekager igen i spil</h2>Alle partier har lørdag været på Amalienborg for at meddele kongen, hvem de peger på som ny kongelig undersøger.

Fredag gik det galt for Troels Lund Poulsen med regeringsforhandlingerne.
Lørdag eftermiddag klokken 14.00 står det så klart, hvem den ny kongelige undersøger er.

<h2> En katastrofe for danskerne og det danske samfund!</h2>Håber på et nyt folketingsvalg ved første mistillid til en rød "SM" regering.

#Socii #Regeringsdannelse #MetteFrederiksen #LarsLøkkeRasmussen #rævekager

<h2>Ny FED-chef i kattepine – forventes at gå stik imod Trumps ønsker</h2>USA's nye centralbankchef har problemer fra første arbejdsdag. Inflation og høje energipriser gør hurtige rentefald usandsynlige – også i Danmark.

Det lignede et mestertræk fra USA's præsident, Donald Trump, da han besluttede at udskifte den genstridige Jerome Powell med sin egen kandidat Kevin Wars til posten som formand for den amerikanske centralbank (FED).

Målet var at få gang i rentenedsættelserne i amerikansk økonomi, der for alvor kan lette den amerikanske forbruger for en rentebyrde frem mod det amerikanske midtvejsvalg til november.

#Socii #USA #DonaldJTrump

Hvis der skulle sidde en enkelt eller to og savne inspiration til en hyggelig og stille aktivitet i Pinsen, kunne et bud være en tur ud i naturen, på udkig efter nogle af de skønne små skabninger der dukker op sammen med forårsvarmen

Her kommer et lille udvalg af den seneste uges mange hyggelige møder med havens små beboere.

Ugens absolutte højdepunkt kom i går eftermiddags
D. 7. maj fandt jeg en skadet Aftenpåfugleøje under en Seljepil, hun var begyndt at lægge æg på en Skvalderkål, så hun kom ind og sidde på en lille pilekvist i et åbent drivhus.
Næste morgen var hun desværre død, men hun havde nået at lægge 62 æg.
De klækkede i løbet af formiddagen i går, og nu sidder der 60 små fine larver, og guffer løs af de friske pileblade.
De får lov at blive "på pension", til de er godt i gang, og så bliver de sat ud på havens pilebuske

Navne kommer som kommentarer til billederne

<h2> Gigantisk blå kovending:</h2>Partier bryder nu centralt valgløfte for at gøre Troels Lund til statsminister og gøre det lettere for kongelig undersøger, at forhandle sig frem til en blå regering med ham som statsminister, har Liberal Alliance og Konservative slugt en kamel i sværvægterklassen.

De to partier er gået væk fra et helt centralt valgløfte, som har været et stort og omdiskuteret emne for danskerne og i Folketingssalen.

Det er folketingsmedlemmet Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance, der skriver på det sociale medie X, at Liberal Alliance og Konservative for at gøde jorden for en blå regering ledet af Troels Lund Poulsen har accepteret, at store bededag ikke bliver genindført.

#Socii #regeringsdannelse #BlåRegering #TroelsLundPoulsen