• I min familie har vi altid haft masser af humor - og gerne med en snert af lidt galgenhumor. På en eller anden måde har vi forholdt os til ulykker og død med en tro på, at det nok skulle gå alt sammen.
    Da den amerikanske skuespiller og instruktør Woody Allen engang sagde: "Jeg er ikke bange for døden, jeg ønsker bare ikke at være til stede, når det sker," var det en af de udtalelser, jeg fandt oprigtigt morsom. Som om han kunne forholde sig til døden på samme måde, som man melder afbud til en kedelig fest. Citatet stammer fra hans one-act-stykke Death i bogen Without Feathers, udgivet den 12. maj 1975.
    Efter mit kollaps på Cypern har jeg dog haft det mere stramt med den udtalelse. Jeg vidste ikke, hvor tæt jeg faktisk var på at dø. Først efter min hjemkomst til Danmark fortalte min datter og min kone, at de – både i deres hjerter og i deres bevidsthed – allerede havde taget afsked med mig. Hospitalet i Larnaca krævede endda, at de skulle underskrive en erklæring om, at der var sandsynlighed for, at jeg ville dø, hvis jeg blev flyttet. En dansk overlæge fik mig dog flyttet til et privathospital to timer derfra, hvilket jeg er dybt taknemmelig for.
    Ambulanceturen fra hospitalet i Larnaca til privathospitalet i Paphos var ubeskriveligt smertefuld. Jeg jamrede hele vejen. Jeg længtes faktisk efter at dø – jeg havde bare ikke tænkt igennem, hvad det egentlig ville betyde.
    I dag ser jeg det som et privilegium, at jeg ikke blot pludselig blev revet bort, som jo kan ske for os alle. Vi er jo hele tiden blot et hjerteslag væk fra at dø, men jeg fik lov til efterfølgende at mærke dødens reelle nærvær – og samtidig leve videre. Det har gjort mig taknemmelig og givet mig tid til at reflektere over døden og evigheden - at der stadig er en udløbsdato for livet, som ingen af os kender. Livet er alt for værdifuldt til, at vi ikke tager døden alvorligt. Det har jeg faktisk skrevet en lille bog om. Se den her: https://omsorgsterapi.dk/
    🌶️🍇 I min familie har vi altid haft masser af humor - og gerne med en snert af lidt galgenhumor. På en eller anden måde har vi forholdt os til ulykker og død med en tro på, at det nok skulle gå alt sammen. Da den amerikanske skuespiller og instruktør Woody Allen engang sagde: "Jeg er ikke bange for døden, jeg ønsker bare ikke at være til stede, når det sker," var det en af de udtalelser, jeg fandt oprigtigt morsom. Som om han kunne forholde sig til døden på samme måde, som man melder afbud til en kedelig fest. Citatet stammer fra hans one-act-stykke Death i bogen Without Feathers, udgivet den 12. maj 1975. Efter mit kollaps på Cypern har jeg dog haft det mere stramt med den udtalelse. Jeg vidste ikke, hvor tæt jeg faktisk var på at dø. Først efter min hjemkomst til Danmark fortalte min datter og min kone, at de – både i deres hjerter og i deres bevidsthed – allerede havde taget afsked med mig. Hospitalet i Larnaca krævede endda, at de skulle underskrive en erklæring om, at der var sandsynlighed for, at jeg ville dø, hvis jeg blev flyttet. En dansk overlæge fik mig dog flyttet til et privathospital to timer derfra, hvilket jeg er dybt taknemmelig for. Ambulanceturen fra hospitalet i Larnaca til privathospitalet i Paphos var ubeskriveligt smertefuld. Jeg jamrede hele vejen. Jeg længtes faktisk efter at dø – jeg havde bare ikke tænkt igennem, hvad det egentlig ville betyde. I dag ser jeg det som et privilegium, at jeg ikke blot pludselig blev revet bort, som jo kan ske for os alle. Vi er jo hele tiden blot et hjerteslag væk fra at dø, men jeg fik lov til efterfølgende at mærke dødens reelle nærvær – og samtidig leve videre. Det har gjort mig taknemmelig og givet mig tid til at reflektere over døden og evigheden - at der stadig er en udløbsdato for livet, som ingen af os kender. Livet er alt for værdifuldt til, at vi ikke tager døden alvorligt. Det har jeg faktisk skrevet en lille bog om. Se den her: https://omsorgsterapi.dk/
    Like
    Love
    Yay
    7
    4 Kommentarer 0 Delinger 851 Visninger
  • I maj 1921 gik den amerikanske polyhistor Walter Russell ind i en 39-dages komalignende tilstand, hvor han hævdede at have fået adgang til "kilden til al viden". Da han vågnede, skrev han febrilsk ned, hvad han havde set - sider fyldt med filosofiske, videnskabelige og spirituelle åbenbaringer, der senere skulle danne grundlaget for hans manuskript *Den Universelle*. Selvom han sendte sine fund til 500 førende hjerner på den tid, afviste næsten alle ham som gal - undtagen én. Nikola Tesla, den visionære opfinder, var så ramt af Russells indsigter, at han opfordrede ham til at forsegle værket i tusind år og insisterede på, at menneskeheden endnu ikke var klar til dets sandheder.

    Walter Russells åbenbaringer gentænkte selve virkelighedens struktur. Han argumenterede for, at stof ikke var fast, men krystalliseret lys bremset af tanken - at alt omkring os, fra klipper til menneskekroppe, var sammensat af lysmønstre, formet af bevidsthed. Han mente, at universet fundamentalt var mentalt, ikke materielt, og at alle ting bevægede sig i rytmiske cyklusser - udvidelse og sammentrækning, ligesom åndedrættet. Han afviste modsætninger som godt og ondt som illusioner og hævdede i stedet, at alt søgte harmoni og balance. For Russell var døden ikke en ende, men frigivelsen af ​​komprimeret lys, der vendte tilbage til sin kilde. Selv tiden, hævdede han, var ikke lineær, men en spiral, hvor fortid, nutid og fremtid sameksisterede.

    Disse ideer var radikalt forud for deres tid og blandede metafysik, bølgedynamik og en dyb følelse af universel enhed. Han mente, at elektricitet var en levende spiral af energi, ikke blot elektroner i bevægelse, og at rummets vakuum faktisk var et pulserende hav af uudnyttet potentiale. Sundhed var efter hans mening kroppens naturlige rytme, og sygdom var simpelthen en forstyrrelse af denne strøm. Selvom Russells arbejde blev ignoreret eller latterliggjort i hans levetid, tiltrækker det nu ny opmærksomhed i en æra, hvor kvantefysik og bevidsthedsstudier begynder at give genlyd af de samme spørgsmål. For mange er han ikke længere en glemt excentrisk person, men en profet for et paradigme, der endnu ikke er kommet.
    I maj 1921 gik den amerikanske polyhistor Walter Russell ind i en 39-dages komalignende tilstand, hvor han hævdede at have fået adgang til "kilden til al viden". Da han vågnede, skrev han febrilsk ned, hvad han havde set - sider fyldt med filosofiske, videnskabelige og spirituelle åbenbaringer, der senere skulle danne grundlaget for hans manuskript *Den Universelle*. Selvom han sendte sine fund til 500 førende hjerner på den tid, afviste næsten alle ham som gal - undtagen én. Nikola Tesla, den visionære opfinder, var så ramt af Russells indsigter, at han opfordrede ham til at forsegle værket i tusind år og insisterede på, at menneskeheden endnu ikke var klar til dets sandheder. Walter Russells åbenbaringer gentænkte selve virkelighedens struktur. Han argumenterede for, at stof ikke var fast, men krystalliseret lys bremset af tanken - at alt omkring os, fra klipper til menneskekroppe, var sammensat af lysmønstre, formet af bevidsthed. Han mente, at universet fundamentalt var mentalt, ikke materielt, og at alle ting bevægede sig i rytmiske cyklusser - udvidelse og sammentrækning, ligesom åndedrættet. Han afviste modsætninger som godt og ondt som illusioner og hævdede i stedet, at alt søgte harmoni og balance. For Russell var døden ikke en ende, men frigivelsen af ​​komprimeret lys, der vendte tilbage til sin kilde. Selv tiden, hævdede han, var ikke lineær, men en spiral, hvor fortid, nutid og fremtid sameksisterede. Disse ideer var radikalt forud for deres tid og blandede metafysik, bølgedynamik og en dyb følelse af universel enhed. Han mente, at elektricitet var en levende spiral af energi, ikke blot elektroner i bevægelse, og at rummets vakuum faktisk var et pulserende hav af uudnyttet potentiale. Sundhed var efter hans mening kroppens naturlige rytme, og sygdom var simpelthen en forstyrrelse af denne strøm. Selvom Russells arbejde blev ignoreret eller latterliggjort i hans levetid, tiltrækker det nu ny opmærksomhed i en æra, hvor kvantefysik og bevidsthedsstudier begynder at give genlyd af de samme spørgsmål. For mange er han ikke længere en glemt excentrisk person, men en profet for et paradigme, der endnu ikke er kommet.
    Like
    2
    1 Kommentarer 0 Delinger 829 Visninger
  • Det ser ud til El-bilerne får endnu en fordel, :)

    Og så gør det ikke noget at Tesla bliver grundigt overgået..

    https://politiken.dk/danmark/art10337092/Kinas-nyeste-elbiler-kan-lade-p%C3%A5-5-minutter.-Det-sender-rystelser-gennem-bilindustrien
    Det ser ud til El-bilerne får endnu en fordel, :) Og så gør det ikke noget at Tesla bliver grundigt overgået.. https://politiken.dk/danmark/art10337092/Kinas-nyeste-elbiler-kan-lade-p%C3%A5-5-minutter.-Det-sender-rystelser-gennem-bilindustrien
    POLITIKEN.DK
    Kinas nyeste elbiler kan lade på 5 minutter. Det sender rystelser gennem bilindustrien
    Europæiske firmaer og Tesla ser ud til at sakke alvorligt teknologisk bagud, efter at verdens største elbilfirma har lanceret et nyt superbatteri.
    Like
    1
    1 Kommentarer 0 Delinger 445 Visninger
  • Nu er USA president blevet opgraderet til den troværdige bilforhandler som han har integritet til at være.
    Han skal skulle lige hjælpe Elon og lave lidt reklame for Tesla.
    Måske fordi Tesla aktie var faldet i værdi.

    Dette skulle være sket Tirsdag d. 11. marts.
    På aktie diagrammet er den markeret den 10 marts.
    Det lykkes at bryde en nedadgående spiral.
    Spørgsmålet er blot om den om få dage forsætter ned igen.

    Kilde: https://www.nytimes.com/2025/03/11/us/politics/trump-buy-tesla-elon-musk.html

    #trump
    #elon
    #elmo
    #tesla
    #politik
    Nu er USA president blevet opgraderet til den troværdige bilforhandler som han har integritet til at være. Han skal skulle lige hjælpe Elon og lave lidt reklame for Tesla. Måske fordi Tesla aktie var faldet i værdi. Dette skulle være sket Tirsdag d. 11. marts. På aktie diagrammet er den markeret den 10 marts. Det lykkes at bryde en nedadgående spiral. Spørgsmålet er blot om den om få dage forsætter ned igen. Kilde: https://www.nytimes.com/2025/03/11/us/politics/trump-buy-tesla-elon-musk.html #trump #elon #elmo #tesla #politik
    3 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Sikke mange ting Trump skal til at købe, vores indkøbsværgen kan mærkes!

    https://nyheder.tv2.dk/live/udland/2025-01-18-trump-taler-snart-fra-det-hvide-hus/donald-trump-vil-koebe--en-splinterny-tesla?entry=95fe5bc6-f2fa-4441-8016-59f3bfad789e
    Sikke mange ting Trump skal til at købe, vores indkøbsværgen kan mærkes! https://nyheder.tv2.dk/live/udland/2025-01-18-trump-taler-snart-fra-det-hvide-hus/donald-trump-vil-koebe--en-splinterny-tesla?entry=95fe5bc6-f2fa-4441-8016-59f3bfad789e
    NYHEDER.TV2.DK
    Donald Trump vil købe ”en splinterny Tesla”
    USA's præsident, Donald Trump, siger tirsdag morgen, at han vil købe "en splinterny Tesla" for at støtte Elon Musk.
    Haha
    Yay
    Wow
    4
    1 Kommentarer 0 Delinger 654 Visninger
  • Jeg er ved at tjekke op på min pensions opsparing og har fundet ud af at Velliv har i "mellem risiko" investering i Tesla til en markedets værdi på 714 mio. kr. PFA skulle også have investering i Tesla med en markedsværdi på 3.874 mio. kr. (Jeg har dog ikke PFA, men fandt denne liste). De begge har selvfølgelig også investeret i en masse andre firmaer i USA og tænker ikke at man kan lægge pres på dem alle. Dog tænker jeg der er potentiale for at ligge pres på Tesla investeringer. Så jeg kan anbefale, hvis man selv har det godt med det og tage kontakt til sin pensionsopsparing.
    Jeg er ved at tjekke op på min pensions opsparing og har fundet ud af at Velliv har i "mellem risiko" investering i Tesla til en markedets værdi på 714 mio. kr. PFA skulle også have investering i Tesla med en markedsværdi på 3.874 mio. kr. (Jeg har dog ikke PFA, men fandt denne liste). De begge har selvfølgelig også investeret i en masse andre firmaer i USA og tænker ikke at man kan lægge pres på dem alle. Dog tænker jeg der er potentiale for at ligge pres på Tesla investeringer. Så jeg kan anbefale, hvis man selv har det godt med det og tage kontakt til sin pensionsopsparing.
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger

Hvad sker i dit lokalområde

70'er musik

Musikken i 1970’erne var en dynamisk og mangfoldig periode, præget af en eksplosion af genrer, eksperimenteren og kulturelle skift. Årtiet var en overgang fra 1960’ernes psykedeliske og protestsangbølge til mere varierede stilarter, der spændte fra rock og disco til punk, funk og tidlig elektronisk musik. Her er en beskrivelse af musikken, hvad der var nyt, de største kunstnere og de mest ikoniske hits, der stadig er kendte i dag. Hvad var nyt i 1970’erne? Nye genrer og udvikling: - Disco: Blev en global fænomen med sin dansable rytme, funk-inspirerede baslinjer og glamourøse æstetik. Diskoteker som Studio 54 i New York blev kulturelle epicentre. - Punk rock: Opstod som en modreaktion mod rockens kompleksitet og mainstream-popularitet. Punk var rå, aggressiv og DIY-orienteret. - Prog rock: Progressive rockbands som Pink Floyd og Yes eksperimenterede med komplekse kompositioner og konceptalbum. - Funk og soul: Funk blev mere fremtrædende med artister som James Brown og Parliament-Funkadelic, mens soul udviklede sig mod mere polerede produktioner. - Heavy metal: Bands som Black Sabbath og Led Zeppelin lagde grunden til metalgenren med tunge guitar-riffs og mørke temaer. - Reggae: Bob Marley og andre jamaicanske kunstnere bragte reggae til et globalt publikum med budskaber om fred og social retfærdighed. - Elektronisk musik: Pionerer som Kraftwerk begyndte at bruge synthesizere og elektroniske instrumenter, hvilket lagde grunden til moderne elektronisk musik. - Teknologiske fremskridt: Multitrack-optagelser og synthesizere revolutionerede musikproduktion, hvilket gav kunstnere mulighed for at eksperimentere med nye lyde. Musikvideoer begyndte også at tage form mod slutningen af årtiet. - Kulturel indflydelse: 1970’erne afspejlede samfundsmæssige forandringer, herunder borgerrettighedsbevægelser, feminisme og økonomiske udfordringer. Musikken blev ofte en platform for sociale og politiske budskaber. De største kunstnere i 1970’erne Her er nogle af de mest indflydelsesrige kunstnere, der dominerede årtiet: - Led Zeppelin: Pionerer inden for hard rock og heavy metal, kendt for deres episke liveoptrædener og komplekse sange. - Pink Floyd: Mestre i prog rock med konceptalbum som The Dark Side of the Moon og Wish You Were Here. - David Bowie: En musikalsk kameleon, der blandede glam rock, art rock og soul, og skabte ikoniske personas som Ziggy Stardust. - The Beatles (tidligt i årtiet): Selvom de gik i opløsning i 1970, havde deres solokarrierer (især John Lennon, Paul McCartney og George Harrison) stor indflydelse. - Bee Gees: Gik fra pop til disco og blev synonyme med genren gennem Saturday Night Fever-soundtracket. - Bob Marley and The Wailers: Gjorde reggae til en verdensomspændende genre med sange om kærlighed og revolution. - ABBA: Svensk popgruppe, der dominerede hitlisterne med fængende melodier og harmonier. - Fleetwood Mac: Kendt for deres bløde rock og album som Rumours, der kombinerede personlige tekster med poleret produktion. - Elton John: En af årtiet største popstjerner med hits som "Rocket Man" og "Tiny Dancer". - The Rolling Stones: Fortsatte deres dominans fra 1960’erne med albums som Sticky Fingers og Exile on Main St. - Punk-pionerer: Bands som The Ramones, Sex Pistols og The Clash definerede punkrockens rå energi. - Stevie Wonder: Revolutionerede soul og funk med albums som Songs in the Key of Life. De største hits fra 1970’erne, der stadig er kendte i dag Her er en liste over nogle af de mest ikoniske sange fra 1970’erne, der fortsat nyder popularitet: - Led Zeppelin – "Stairway to Heaven" (1971): En episk rockballade, ofte betragtet som en af de største rocksange nogensinde. - Pink Floyd – "Comfortably Numb" (1979): Fra albummet The Wall, kendt for sine følelsesladede guitar-soloer. - David Bowie – "Heroes" (1977): En inspirerende hymne fra Bowies Berlin-periode. - Bee Gees – "Stayin’ Alive" (1977): Et disco-ikon fra Saturday Night Fever-soundtracket. - ABBA – "Dancing Queen" (1976): En tidløs popklassiker, der stadig fylder dansegulve. - Bob Marley – "No Woman, No Cry" (1974): En følelsesladet reggae-klassiker, der fanger Marleys budskab om håb. - Queen – "Bohemian Rhapsody" (1975): En genrebrydende, operatisk rocksang, der blev et kulturelt fænomen. - Fleetwood Mac – "Go Your Own Way" (1977): En følelsesladet rockklassiker fra Rumours. - Elton John – "Your Song" (1970): En tidløs kærlighedssang, der stadig er en af hans mest elskede. - John Lennon – "Imagine" (1971): En universel fredshymne, der blev en af årtiet mest ikoniske sange. - The Eagles – "Hotel California" (1976): En mystisk rockballade med en legendarisk guitar-solo. - Stevie Wonder – "Superstition" (1972): En funky, energisk sang, der viste Wonders alsidighed. - Sex Pistols – "Anarchy in the U.K." (1976): En rå punk-hymne, der definerede genrens oprørske ånd. Yderligere kontekst Mange af disse sange og kunstnere har haft en varig indflydelse, delvis fordi de blev soundtracket til film, reklamer og popkulturelle øjeblikke. For eksempel blev Saturday Night Fever en kulturel milepæl, der cementerede discoens plads, mens punkbevægelsen lagde grunden til alternative musikgenrer i 1980’erne og 1990’erne. Musikken fra 1970’erne var også præget af en balance mellem kommerciel succes og kunstnerisk eksperimenteren, hvilket gør årtiet unikt.

Log ind på din konto

Velkommen tilbage!

Har du allerede en konto? Tilmeld dig

Opret en bruger

Har du allerede en konto? Log ind