Den nye e-bogsudgave af min debutroman 'Kat' er sat op og kodet påny helt fra bunden af, så den opfylder de nye tilgængelighedskrav, hvilket de tidligere e-bogsudgaver ikke gjorde.
Det er lidt sjovt at tænke på, at jeg skrev den på et gammelt mekanisk hakkebræt af en skrivemaskine. Jeg ejede hverken computer eller mobiltelefon dengang. Faktisk havde jeg vist heller ikke fastnet telefon eller tv. Der var ikke råd.
Jeg havde placeret en hynde fra en spisebordsstol under skrivemaskinen, fordi jeg ikke kunne holde larmen ud, klik klik klik, ding.
Jeg bliver ikke nostalgisk, når jeg tænker tilbage på de år. Det var svært at være ung og ikke passe ind nogen steder og ikke kunne se nogen vej videre i livet, andet end tegninger og historier, som på det tidspunkt ikke så ud til at ville kunne blive et levebrød nogensinde ... selvom jeg vidste, at det var de nødt til. Der var intet alternativ. Det er der stadig ikke.
Jeg brugte mig selv, mit eget liv og mennesker omkring mig, da jeg skabte personerne og universet i 'Kat'. Min daværende kæreste havde det job i kantinen på Panum Instituttet, som jeg lod bogens hovedperson, Maria, have. Jeg selv arbejdede to dage om ugen som bybud for et Prima-supermarked, ligesom et af kattens ofre i bogen. Henrik, historiens ødelagte slipsedreng, var lidt bygget over, hvordan jeg selv frygtede at være blevet, hvis jeg havde passet bedre ind i samfundet, mit mørke mareridtsego, den jeg ikke ville være.
Han skræmmer mig stadig mere end noget andet i den bog, selvom jeg ikke længere frygter at blive sådan.
Hvad skræmte dig mest i 'Kat'?
Den nye e-bogsudgave af min debutroman 'Kat' er sat op og kodet påny helt fra bunden af, så den opfylder de nye tilgængelighedskrav, hvilket de tidligere e-bogsudgaver ikke gjorde.
Det er lidt sjovt at tænke på, at jeg skrev den på et gammelt mekanisk hakkebræt af en skrivemaskine. Jeg ejede hverken computer eller mobiltelefon dengang. Faktisk havde jeg vist heller ikke fastnet telefon eller tv. Der var ikke råd.
Jeg havde placeret en hynde fra en spisebordsstol under skrivemaskinen, fordi jeg ikke kunne holde larmen ud, klik klik klik, ding.
Jeg bliver ikke nostalgisk, når jeg tænker tilbage på de år. Det var svært at være ung og ikke passe ind nogen steder og ikke kunne se nogen vej videre i livet, andet end tegninger og historier, som på det tidspunkt ikke så ud til at ville kunne blive et levebrød nogensinde ... selvom jeg vidste, at det var de nødt til. Der var intet alternativ. Det er der stadig ikke.
Jeg brugte mig selv, mit eget liv og mennesker omkring mig, da jeg skabte personerne og universet i 'Kat'. Min daværende kæreste havde det job i kantinen på Panum Instituttet, som jeg lod bogens hovedperson, Maria, have. Jeg selv arbejdede to dage om ugen som bybud for et Prima-supermarked, ligesom et af kattens ofre i bogen. Henrik, historiens ødelagte slipsedreng, var lidt bygget over, hvordan jeg selv frygtede at være blevet, hvis jeg havde passet bedre ind i samfundet, mit mørke mareridtsego, den jeg ikke ville være.
Han skræmmer mig stadig mere end noget andet i den bog, selvom jeg ikke længere frygter at blive sådan.
Hvad skræmte dig mest i 'Kat'?
English