DEADLINE FOR SGAV’S NATURGENOPRETNINGSPLAN TIL EU ER I DAG.

I dag -hvor al opmærksomhed er rettet mod traktordemonstration og Gødskningslovforhandling - skal vi minde om, at der i dag er deadline for Danmarks indsendelse af en naturgenopretningsplan til EU jf Naturgenopretningsforordningen.

Men det er ikke sket. Danmark hænger som sædvanligt i bremsen og et udkast er end ikke udsendt i offentlig høring.

DVN har som medlem af Det Grønne Kontaktudvalg for længe siden tilsendt Folketinget en kritik af det sløve forløb sammen med kontaktudvalgets medlemsorganisationers forslag til indhold af en dansk Naturgenopretningsplan.

Kort fortalt skal planen konkretisere, hvordan Danmark senest i 2030 har iværksat genopretning af mindst 30% af den hav - og landnatur, der er i ikke-god tilstand samt i senest 2040 på mindst 60% af hver naturtype.

Grundlæggende handler forordningen om, at vi skal give et bedre hav og landnatur med sunde økosystemer videre til de kommende generationer.

Og det handler Gødskningsloven i al beskedenhed jo også om…

Vi ser frem til, at den nye regering får tid til at fremlægge en ambitiøs og fuldt finansieret plan, der lever op til EU forpligtelserne om at genoprette naturen i havet og på land.

Breaking News: Så er en ny krig med USA startet... mod Danmark.
USA er i gang med at ændre sin prispolitik på lægemidler, og Danmark er udvalgt som referenceland.


Det betyder, at danske medicinpriser kan få en direkte betydning for, hvad USA fremover vil betale for lægemidler.
Det kan få store konsekvenser for danske patienter og dansk medicinalindustri.

- Og det vækker bekymring hos landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri. Regeringen regeringen handler, før konsekvenserne bliver synlige.

Ifølge DI kan den amerikanske model få danske life science-virksomheder til at ændre deres prioriteringer.
Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

I værste fald kan det betyde, at danske patienter ikke længere får adgang til ny medicin – eller må vente længere på den.

#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.

En politisk metafor, "De visne røde roser" er et rammende billede på den ideologiske slitage og interne modstand, som Socialdemokratiet møder, når partiet fjerner sig fra sine klassiske rødder...



Rosen som symbol: Den røde rose har længe været Socialdemokratiets officielle symbol på social omsorg, fællesskab og arbejderbevægelsen.

Det visne udtryk: At roserne er visne, indikerer at partiet har mistet sin ideologiske friskhed, folkelige charme og drømmen om et stærkere velfærdssamfund.

Mette Frederiksens linje: Under Mette Frederiksens ledelse har partiet prioriteret en pragmatisk magtfuldkommenhed, midtsøgende regeringssamarbejder (som SVM-regeringen) og stramme udlændingebeslutninger, men uden resultater.
Det skaber intern uro blandt græsrødder og kernevælgere, der føler, at den "røde" sjæl er gået tabt.

Føler du at det førhen så stabile danske samfund, er under afvikling, på grund af politisk utilstrækkelighed i regeringen, i skyggen af Mette Frederiksen eller ?

#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.

SØN AF DEN KENDTE TV-JOURNALIST

Robert Riesberg Hein, som er hovedpersonen i min kommende roman ‘Ralf’, er søn af den kendte, nyligt afdøde tv-journalist Birgitte Riesberg Hein. Man kan vist roligt sige, at hun var mor på sin helt egen måde, og at de to aldrig har været særligt nære. Hun var den type tv-journalist, som konstant blev udsendt til forskellige afkroge af verden for at dække, hvad der nu end foregik der, mens hun overlod omsorgen for Robert til andre.

En barsk, noget selvcentreret kvinde, som havde det med at sige sin mening og få sin vilje. Hele landet kendte hendes ansigt og havde gjort det i årtier. Hun var en de stærke journalistkvinder, der tilkæmpede sig en plads i en ellers mandsdomineret verden i løbet af sidste halvdel af det 20. århundrede. Vi kan nok alle nævne en håndfuld eller flere af dem.

Birgitte havde mere end blot en finger med i spillet, da Robert valgte journalismen og også senere, da han fik jobbet som redigerende journalist på et større dagblad. Et par år før historien i ‘Ralf’ udspiller sig, fik Birgitte konstateret ALS, og tog endnu en beslutning på Roberts vegne: Han skulle skrive en bog om sin døende mor.

Det nægtede Robert selvfølgelig, men sådan blev det alligevel. Han blev nemlig fyret nogenlunde samtidig, og det er ikke let at finde arbejde for en midaldrende journalist, der ikke har fået skabt sig et navn, i en branche, hvor redigerende journalister, redaktionssekretærer og korrekturlæsere spares væk, og stillingerne bliver færre og færre. Og Birgitte havde allerede fået kontakt med et forlag, der var villig til at betale et godt forskud på bogen, så der var ligesom ikke så meget at rafle om.

Robert har aldrig kendt sin far. Birgitte har aldrig ville tale om ham, hun har endda påstået, at det gik så livligt for sig dengang, at hun faktisk ikke vidste, hvem han var. Så Robert er vokset op med en fantom-far og et hul et sted i livet og i selvforståelsen. Det kommer til at fylde en del i Roberts bog om sin syge mor, ikke nødvendigvis til hendes udelte begejstring.

Først på sit dødsleje giver hun ham et gammelt foto af manden og et navn: Ralf.

Birgitte døde året før, historien i ‘Ralf’ udspiller sig, og Roberts bog ‘Farvel, mor’ blev årets store bestseller til jul. Kort efter tog Roberts far kontakt til forlaget, der straks anede muligheden for en opfølger til succesen.

Jeg er ikke journalist, men jeg har flere gode venner og bekendte, der er det, så den verden er ikke helt fremmed for mig. Det er jo bestemt heller ingen sjældenhed, at journalister skriver bøger, så der er et vist overlap brancherne imellem.

Alligevel havde jeg behov for blive lidt klogere på især, hvad en redigerende journalist egentlig arbejder med, og hvordan en sådans hverdag så ud, og det var Søren Henrik Jacobsen, der selv har fungeret som sådan og som nogen måske kender som Skræk-og-rædsel-Søren, heldigvis så venlig at fortælle mig om.

Det er for at gøre dine medmennesker lykkelige, for at drage omsorg for dem, for at hjælpe dem, og for at elske dem, at naturen har sat dig iblandt dem, og ikke for at dømme dem og straffe dem.

(Donatien Alphonse François de Sade (Markis de Sade))

Dagens Arne :

Vi følges sammen gennem livets dage.
Det er den største glæde, man kan få.
Vi følges gennem det, der er tilbage.
Det gør det trygt og tillidsfuldt at gå.

Vi rejste vidt omkring på denne klode.
Vi rejste gennem jubel, sorg og nød.
Der var så mange dage, der var gode.
Og der var mørke tider, kæres død.

At vågne op en lys og solfyldt morgen
og se dig vågne, se dit smukke smil
har altid vejet tungere end sorgen -
at alle kommer til den sidste mil.

Nu står vi hånd i hånd i aftenrøden
og vores liv er alting værd, selv døden.

©Arne Herløv Petersen

KRIG OG FRED
fjerde bog, fjerde del, kapitel 3

Napoleons tropper er på flugt fra Moskva, vinteren og Rusland.

Fyrst Andrej Bolkonskij er død af sine sår fra slaget ved Borodino, og hans søster, Marja sørger over ham sammen med hans tidligere forlovede, Natasja.

Under et russisk angreb mod en isoleret og udhungret del af den franske hær omkommer Natasjas lillebror, den unge og dumdristige kavalerist, Pjotr Rostov, og Natasja bliver endnu tættere veninde med Marja Bolkonskaja i kampen for at forhindre, at den gamle Grevinde Rostova bliver sindssyg af sorg.

I det samme slag befries Pierre Bezukhov for øvrigt fra fransk fangenskab.

Vi er nu igang med de sidste 160 sider af denne litteraturens Alpe D’huez, Lev Tolstojs roman,
KRIG OG FRED

Jeg er også en af dem, der forlod jobbet i et omsorgsfag på grund af stress og depression.
Jeg har nu ingen diagnose, men det var heller ikke så almindeligt dengang. Flere får diagnoser nu, men samfundet og verden har også ændret sig, siden jeg blev færdiguddannet i 1984. Mere viden, flere pauser og kortere arbejdsdage kunne måske være hjælpsomt. Hverken medarbejdere, klienter eller arbejdspladser har “råd til” at miste gode medarbejdere, der bare behøver en lidt anderledes arbejdsdag…..
https://www.information.dk/debat/2026/07/sundhedsvaesenet-slider-talstaerke-neurodivergente-personale?kupon=eyJpYXQiOjE3ODM5MjY0MjMsInN1YiI6IjY4NzI6ODQxMTA0In0.0kJdJ_nDJ7DOqyF5j5ABSQ

Hvorfor gør AI os så vrede?

Fordi teknologien ikke bare optimerer – den udfordrer vores kognitive monopol og professionelle statusmarkører.



I artiklen ”Hvorfor bliver folk så vrede over AI?” af Ditte Darko er præmissen klar:

Modstanden handler om truslen mod vores unikke værdi som vidensarbejdere.



3 indsigter:



Status frem for værktøj:

AI rammer vores kognitive ejerskab. Modsat GPS’en truer den de kreative evner, der hidtil har sikret vores faglige prestige.



Længslen efter det autentiske:

Der findes en sorg over tabet af det "ægte" håndværk og den menneskelige modstand, vi før anså som garant for kvalitet.



Spejlbilledet:

Debatten afslører vores egne værdier. Værdsætter vi den menneskelige proces eller det inspirerende resultat?





AI-skepsis er ofte en forsvarsmekanisme.

Men kvalitet afhænger af intention, ikke værktøj.

Din mulighed er at bruge AI som en forstærker af din faglige stolthed, ikke en erstatning.



Hvordan balancerer du AI med din faglige stolthed?





Læs hele artiklen her :

https://www.dittedarko.dk/artikler/hvorfor-bliver-folk-saa-vrede-over-ai

Det kommer til at tage "en god rum tid" at reparere den opsendelsesrampe, der i sidste uge blev beskadiget, da raketten New Glenn fra den amerikanske rumfartsvirksomhed Blue Origin eksploderede under en test i den amerikanske delstat Florida.

Rumfartsvirksomhedens New Glenn-raket er udviklet til at kunne konkurrere med SpaceX's Falcon 9-raket.

De to rumfartsvirksomheder konkurrerer om at levere landingsmodulet til Nasas første Artemis-landing på Månen. Det er rumfartsorganisationens plan, at få mennesker tilbage på Månen i 2028.

#Socii #rumfart #BlueOrigin #NewGlenn