Der var fremmelige damer i 1910 - f.eks. Muriel

https://bsky.app/profile/politicdormouse.bsky.social/post/3mmt27z56zb2e

Jeg har lige prøvet at opdatere hvilken by man kommer fra, og så kunne jeg ikke en gang nøjes med at skrive "Kom så de hviii" ..

Undskyld mig, men vi er altså DANMARKS MESTRE og der må sgu da falde lidt VIP ydelser af .....

TEKNISK BUREAUKRATI BREMSER ENERGISIKKERHEDEN MIDT I EN GLOBAL KRISE



Mens Hormuz-krisen sender energipriserne på himmelflugt og gør energiuafhængighed til et spørgsmål om national sikkerhed, udspiller et strategisk paradoks sig i Hallendrup.



Her har seks fabriksnye Vestas-møller (V136, 4,5 MW) været tvunget til stilstand af Energinet. De snurrer nu kun på en midlertidig dispensation – en kortsigtet lappeløsning, der ikke fjerner den underliggende regulatoriske barriere for fremtidige projekter.



3 vigtige pointer



Tekniske barrierer som de facto stopklods:

Energinets implementering af RfG-kravene (Requirements for Generators) er p.t. de strengeste i Europa. Problemet er fundamentalt: Der findes i dag ingen vindmøller på markedet, som fuldt ud kan leve op til disse danske særkrav. Det svarer til at kræve en teknologi, der endnu ikke er opfundet.



Geopolitisk selvmål:

Når blokaden af Hormuzstrædet gør uafhængighed af fossil energi til en bunden politisk opgave, er teknisk overimplementering i Danmark en strategisk risiko. Vi bremser den grønne omstilling indefra, netop som vi har mest brug for hastighed.



Forsyningssikkerhed eller "gold-plating"?

Energinet begrunder kravene med frygten for kaskadeudfald, som man så i Iberia i 2025. Men i branchen ses dette i stigende grad som en undskyldning for teknisk overimplementering af EU-standarder.

Energinet har indkaldt til møde den 10. juni – det bliver lakmustesten for, om man vil udvise reel fleksibilitet.





Denne sag er et wake-up call.

Danmark risikerer at tabe sin grønne førertrøje og skade vindindustriens eksportpotentiale, hvis tekniske specifikationer bliver uoverstigelige mure fremfor standarder.

Vi har ikke råd til, at bureaukratiet vinder over energisikkerheden. Netstabilitet er afgørende, men det må aldrig blive en stopklods for den nødvendige udbygning.



Læs hele historien hos Finans her: https://finans.dk/erhverv/ECE19315226/midt-i-hormuzkrisen-krav-fra-energinet-stopper-nye-vindmoeller-i-danmark/

Nedbrydning af klimamyter og strategisk handlingslammelse

- Det er aldrig for sent at beskytte det, der er værd at redde.



I en opmærksomhedsøkonomi er uvidenhed den dyreste post, og mange ledere lader sig styre af narrativer, der modarbejder deres økonomiske interesser.



Artiklen ”Six climate myths, busted” af Robert Langkjær-Bain (Imagine5) dekonstruerer den ”dodgy information”, der blokerer for strategisk handling.





3 vigtigste pointer



Økonomisk realisme:

Vi subsidierer fossile brændstoffer med 7 billioner dollars. Klimahandling koster ca. 2 % af BNP, men skaderne ved passivitet er seks gange højere (Nature, 2024). At vi ikke har råd, er en matematisk fejlslutning.



Aktivistisk pragmatisme:

Hykleri-argumentet er en afledningsmanøvre. Du skal ikke bo i en hytte i skoven for at kræve forandring. Vi har ikke brug for få perfekte miljøforkæmpere, men en verden af uperfekte stemmer, der udfordrer status quo.



Energisikkerhed:

Myter om hvalmord (afvist af NOAA) skygger for fakta.

Ved blackouts i Spanien i 2025 fejlede konventionelle værker i at styre spændingsudsving – trods de blev betalt for det.







Læs mere:

https://imagine5.com/articles/six-climate-myths-busted/

Stille begynder det at ligne noget... men det er et stort arbejde! Og så skal jeg have fundet nogen der kan hjælpe med at lave artikler, marketing og alt det andet bagefter

Gavepusher bliver forhåbentligt en værdig konkurrent til Ønskeskyen, som mange butikker er ved at forlade, da de (efter hvad jeg har hørt) prioriterer de STORE spillere på markedet og at de er blevet ALT for dyre

Hvis i har en paypal konto: 29094992 ringer med en robotdame, der taler godt dansk, som oplyser at der er en transaktion fra din paypalkonto omkring bitcoins, og hvis det ikke er korrekt, skal man skynde sig at trykke 1.
DET ER SVINDEL

ved det, da jeg ikke har paypal

Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.

Farvning af hvidt ubejdset lammeuld med cochenille med titamium oxalatbejdse i selve farvesuppen.

Det var en rigtig sjov proces. Først lavede jeg farvesuppe med cochenille. Farvesuppen var rødlilla og lavet med mit vandhanevand. Da jeg hældte den opløste titanium oxalat i farvesuppen blev den højorange. Da jeg dyppede garnet blev det hurtigt først laksefarvet og så gradvist mere orange. Efter en halv time ved ca 80 grader C var garnet blevet koralrødt. Efter en times tid slukkede jeg for gryden og lod det stå. Garnet var nu en flot mørk rød farve. Efter et par timer tog jeg garnet op og skyllede og vaskede det. Nu var garnet blevet en dyb bordeaux / lilla farve.

Sjovt så forskellig farven blive alt efter om garnet først bejdses med titanium oxalat, skylles og vaskes og derefter farves med cochenille eller om titanium oxalaten hældes ned i farvesuppen og farvning og bejdsning sker samtidig.

Farvetests i microbølgeovnen.

Den lyse lilla farve er hvid lammeuld bejdset med 10% WOF titanium oxalat, skyllet, vasket og farvetmed cochenille. Det bordeaux / myrtillefarvede garn er hvid ubejdset lammeuld farvet med cochenille med titaniumoxalat i selve farvesuppen - altså farvning og bejdsning i samme proces.

Altså samme stoffer, men forskellig rækkefølge og stor farveforskel. Jeg er vild med begge farver.

Har du erfaringer med titanium oxalat til plantefarvning eller anden farvning?