Det var meningen at tage et billede, der her kl. 7.00 om morgenen minder mest om dette vers:

“ Se, nu stiger solen af havets skød,
luft og bølge blusser i brand, i glød;
hvilken salig jubel, skønt alt er tyst,
medens lyset lander på verdens kyst!”

Men billedet kommer vist mest til at lede tankerne hen på dette vers:

“ Tunge, mørke natteskyer
op ad himlen drager,
hjem til skovs af marken fly'r
hist de sorte krager;
skumringen sig breder ud,
det er mørkt omsider.
Vær os nær, du kære Gud,
medens natten lider!”

Begge vers er for øvrigt fra de to salmer, digterpræsten Jakob Knudsen har med i den autoriserede salmebog:

Nr.: 754: Se nu stiger solen
og
Nr.: 785: Tunge mørke natteskyer