Fantastisk at få reglmæssig besøg af et pindsvin inden for en læger periode af en uge.
Også et mobil billede af den her til aften.
https://socii.dk/posts/79982

Igennem knap 20 år har jeg på opfordring fra lokale i Søndervig og omegn stået for små aftenandagter på stranden i Søndervig om sommeren. I år har der været 5 onsdage kl 21.00, med et sted mellem ca 50 og ca 120 deltagere.
I år var mit gennemgående tema de fossiler, man kan finde på stranden. Forstenede søpindsvin, mosdyr, muslinger indlejret i flint og i går: rav. Disse voldsomme tidsspænd som fossilerne fortæller om kalder en følelse af evighed frem i mig.
Rav hedder Elektra på græsk, og videnskabshistorien fortæller, at ravets evner førte til de første optagelser af og eksperimenter med den kraft i naturen, som i dag bærer ravets navn: elektricitet. Også forunderligt.

Dagens Arne :

Vi må forestille os multiverset
som summen af sandsynligheder.

Hver gang jeg går ud ad en dør
spaltes universet i to
Et, hvor jeg går ud
Et, hvor jeg vender om på tærskelen

Af den uendelige sum af muligheder
valgte vi undergangen
og i det univers vi skabte
valgte insekterne at forlade os.

I denne golde verden
venter vi på det uundgåelige.

I de mulige verdener
vi ikke valgte
summer bierne
om blomstrende buske,
sommerfugle
danner sløjfer af luft
når de mødes i flugten,
blanke biller
hvælver deres rygskjold,
pindsvin snøfter i græsset,
og skyer af flagermus
flyver ud i den blå juniaften
og mættes af myg.

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

I den udspændte nat
holder Jorden vejret
Birken sidder hvid
om saftens længsel
Kirsebærblomster svæver ned
over snøftende pindsvin
Bristefærdig står jeg
i dugget græs
og mærker månestøv falde.

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

På et bestemt tidspunkt
af døgnet og året
bliver alle lyde synlige.

Ugleskum skvulper ind
over den stenede strand
der er pindsvinets snøften

Fuglesangtræerne
forstummer i skumring,
mens en hvidglødende Venus
sydende og hvæsende
brænder hul i nathimlen

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Når jeg kigger ud ad vinduet
og ser aftenlyset over haven
får jeg kriblefornemmelser i huden
over alt det, der så gerne vil ind i mig,
alt det der vil ses og høres

Fotoner som haglgeværer
lydbølger der banker mod trommehinderne
Hvis jeg gik udenfor
ville lugtene mase sig ind i mig.

Der er kun denne hinde af hud
til at holde verden på afstand.

Verden og jeg er forbundne kar.
Den presser sig ind i mig og fylder mig
op til øjenbrynene.
Så sidder jeg der
som en tilfældig pose
proppet fuld af pindsvin
egetræer og bogfinker.

Og det
der engang var mig
er nu en svingfjer på musvitten
et af vinbjergsneglens følehorn
og tre små violer
plukket af dig
og sat i en vase på bordet.

© Arne Herløv Petersen

Når rødderne ikke bliver skåret over, går alt fint.

Vinteren slog til lige efter nytår. Kulde og sne lagde et tæppe af ro over haven og en illusion om, at verden er blevet god igen.
Når jeg sidder med morgenkaffen og kigger ud, falder der en velsignet ro over livet. Pindsvinene ligger forhåbentlig trygt i deres vinterhi og venter på forår.
Fuglene sidder stille rundt om i træer og buske. Et par musvitter, gærdesmutter og en rødhals flokkes omkring foderstederne sammen med en større gruppe af solsorte.
Mellem fuglesporene i sneen, er der kattespor!
Et øjeblik føler jeg mig fanget mellem den Trumpske udgave af verdensfred, Putins menneske ofringer i nabolaget og behovet for at sætte kedlen over til endnu en kop kaffe, eller at gå i seng igen for at få varmen og det hele til at gå væk.
Jeg slukker for nyhedsstrømmen og en af kattene springer op for at få lidt omsorg. Når Xantippe har fået sit behov dækket, så er det Sokrates der springer op og sætter sig til rette. Nogle gange er det omvendt. Det kan der godt gå lidt tid med.
Jeg har i mange år brugt januar til eftertanke. Om livet der var og det liv der venter.
Forleden genså jeg en film på DR. Filmen så jeg første gang da den blev vist i biografen i 1980: Velkommen Mr. Change, hedder den. Det er Peter Sellers der har hovedrollen som gartneren Mr. Change. Forventningen dengang i 1980 var, at jeg skulle ind for at se en sjov film, for det er jo sådan vi husker Peter Sellers, bl.a. i Den lyserøde panter eller i den evigt tilbagevendende film nytårsnat: Kom og vask min elefant.
Hele sit liv har Mr. Chance boet isoleret som gartner i en rig excentrikers villa. Han kan hverken læse eller skrive. Da ejeren dør, kommer Chance ud i en verden, han kun kender gennem tv. Han taler med et barns enfoldighed om rødder, jord og solskin. Chance bliver skiftevis fortolket som poet og filosof af den finansielle elite.
Når gartneren Chance siger noget banalt om havearbejde, så fortolker politikerne det som dyb filosofi: Når rødderne ikke bliver skåret over, går alt fint.
Change lyver aldrig. Nogle tilfældigheder senere er han præsidentens personlige rådgiver!
Det vil aldrig kunne ske i dag. Ikke at en enfoldig kan blive præsidentens rådgiver eller præsident for den sags skyld, men at vedkommende aldrig lyver.
I filmens slutscene går Mr. Change på vandet.

Ind imellem lyder fuglene som om det er forår, og et par blåmejser ser ud til at have reserveret plads i havens to mejsekasser. Det ser ifølge DMI ikke ud til, at vinteren har tænkt sig at overgive sig lige med det første.
Og som det er med verdenspolitikken, er vejret uforudsigeligt i denne tid. Vi må håbe, at rødderne ikke bliver skåret over, så skal det nok gå alt sammen.

Dagens Arne :

Jamen, goddag med dig, sol.
Det er rart at se dig igen.
Det er ellers længe siden.
Sover du vintersøvn ligesom pindsvinene?

Du ser lidt bleg ud
og der er ikke ret meget varme i dig
her i januar.
Men du gør det vel så godt, du kan.
Lidt har også ret.
Og hvis man mærker godt efter
så luner du lidt på kinderne.

Vintergækkerne er allerede kommet op at se.
Nu skal du lige komme til kræfter.
Så kan du sagtens lave forår.

Du skal ikke være ked af det, sol.
Du har også dit at slås med.
Det er sådan et stort univers
og det er så koldt.
Nede på det absolutte nulpunkt.
Du kan ikke varme det hele op.
Hvor skulle man begynde og ende?
Men et par planeter kan du godt lune
og det er fint nok.
For ved du hvad:
Uden dig havde vi slet ikke være der.

Du har lavet en hel klode af liv.
Der er liv alle vegne.
Bakterier og småkræ
nede i havbunden
dybt i sprækker i grundfjeldet
svævende op til stratosfæeren.

Korsetdyrene klarer sig uden ilt,
bare de kan spise mudder.
Bjørnedyrene kan frysetørres
og tø op og leve videre.
Dromedarerne har mad og vand
med i puklen.
Chimpanserne kan skrælle bananer med tæerne.
Og vi kan danse og se på stjerner.

Liv liv liv alle vegne
Vi går på liv
Vi spiser liv
Når vi dør
bliver vi til andre slags liv.

En blå kugle af liv tuller henrykt rundt om dig, sol.
Alt det har du gjort.
Det kan du godt være stolt af.
Vi strækker os op mod dig.
Du er varmelampen over vores rugekasse.
Hvis vi engang fik brug for en gud, sol.
Så skulle det nok nærmest være dig.

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Når jeg kigger ud ad vinduet
og ser aftenlyset over haven
får jeg kriblefornemmelser i huden
over alt det, der så gerne vil ind i mig,
alt det der vil ses og høres

Fotoner som haglgeværer
lydbølger der banker mod trommehinderne
Hvis jeg gik udenfor
ville lugtene mase sig ind i mig.

Der er kun denne hinde af hud
til at holde verden på afstand.

Verden og jeg er forbundne kar.
Den presser sig ind i mig og fylder mig
op til øjenbrynene.
Så sidder jeg der
som en tilfældig pose
proppet fuld af pindsvin
egetræer og bogfinker.

Og det
der engang var mig
er nu en svingfjer på musvitten
et af vinbjergsneglens følehorn
og tre små violer
plukket af dig
og sat i en vase på bordet.

©Arne Herløv Petersen

Havefigur som sødt Pindsvin med barn, fremstillet i poly og måler: 18x11x8 cm
Pris: 250,00 kr.