Den sidste kamp ved Kraghave – da døden kom med ammunitionstoget
29. august 1944 – Klokken er endnu ikke mange denne sensommerdag.
På jernbanestrækningen mellem Taastrup og Hedehusene hersker stilheden. Kun fuglene kan høres fra buskadset omkring Kraghave Blokpost. Ingen af de få mennesker, som denne morgen færdes i området, aner at en voldsom ildkamp om få minutter vil koste en ung dansk frihedskæmper livet.
Danmark har været besat i mere end fire år.
Modstandsbevægelsen kæmper en desperat kamp mod den tyske besættelsesmagt. Våben er en mangelvare, og hvert eneste gevær, hver eneste patron og hver eneste håndgranat kan være forskellen mellem liv og død.
BOPA har derfor besluttet at gøre noget, som mange vil kalde vanvittigt. De vil ikke sprænge et tysk ammunitionstog i luften – de vil erobre det.
En af mændene er den kun 26-årige Verner Emil Sørensen. I modstandsbevægelsen er han kendt under dæknavnet "Erik". Han er medlem af Danmarks Kommunistiske Parti og har arbejdet sig op fra chauffør til leder af sin gruppe. Hans kammerater beskriver ham som modig, rolig og handlekraftig.
Denne dag bliver hans sidste.
Planen er enkel, men livsfarlig.
Ved Kraghave Blokpost tager frihedskæmperne opstilling. En af dem bærer en ledvogterkasket, så togets lokomotivfører tror, at det er et almindeligt signal fra jernbanen. I det fjerne høres toget nærme sig. Et tysk ammunitionstog på vej gennem Danmark med en eskorte af tyske soldater.
Toget standser.
Lokomotivet bliver overtaget, og føreren får ordre til at bakke toget 20-30 meter. Planen er nu, at vagtvognen med de tyske soldater skal komme inden for rækkevidde af modstandsfolkene, der ligger skjult i buskadset.
Men noget er helt galt.
I sidste øjeblik før toget forlod København, er det tyske vagtmandskab blevet forstærket. Der er langt flere soldater med toget, end frihedskæmperne havde forventet.
Så falder de første skud.
Pludselig brydes stilheden af maskingeværild. Kugler flænser luften omkring blokposten. Tyskerne besvarer øjeblikkeligt ilden fra togets vogne. Flere af soldaterne skyder ned mod buskadset, hvor modstandsfolkene ligger skjult.
To af sabotørerne forsøger nu det umulige.
De kravler ind under jernbanevognene med håndgranater. Planen er at kaste dem op gennem gulvet i vognen med de tyske soldater. Men tyskerne opdager dem og begynder at skyde direkte ned gennem vognbunden.
Kampen er tabt.
Frihedskæmperne giver ordre til tilbagetrækning. I det samme springer en tysk soldat ned fra toget med sin maskinpistol. Midt i den hektiske tilbagetrækning bliver Verner Emil Sørensen ramt af de dræbende skud.
Han rejser sig aldrig igen.
Hans kammerater må flygte og efterlade deres faldne ven ved jernbanesporet.
Det tyske ammunitionstog fortsætter mod Roskilde med én dræbt og én hårdt såret tysk soldat ombord.
Aktionen mislykkedes.
Men historien døde ikke med Verner Emil Sørensen denne augustdag i 1944.
I dag passerer tusindvis af mennesker dagligt området mellem Taastrup og Hedehusene uden at kende historien om den unge mand, som satte sit eget liv på spil for Danmarks frihed. Hans mindesten står stadig ved Kraghave som et stille vidnesbyrd om den pris, som nogle måtte betale.
Når vi taler om besættelsen, er det ofte de store historier, vi husker. Men Danmarks historie blev også skrevet ved små blokposter, på mørke jernbanespor og af ganske almindelige unge mennesker, som traf et ganske usædvanligt valg.
Verner Emil Sørensen blev kun 26 år gammel.
Han nåede aldrig at opleve den 5. maj 1945.
Men han var med til at gøre den mulig.
"Man dør kun den dag, man bliver glemt."
Æret være hans minde.
29. august 1944 – Klokken er endnu ikke mange denne sensommerdag.
På jernbanestrækningen mellem Taastrup og Hedehusene hersker stilheden. Kun fuglene kan høres fra buskadset omkring Kraghave Blokpost. Ingen af de få mennesker, som denne morgen færdes i området, aner at en voldsom ildkamp om få minutter vil koste en ung dansk frihedskæmper livet.
Danmark har været besat i mere end fire år.
Modstandsbevægelsen kæmper en desperat kamp mod den tyske besættelsesmagt. Våben er en mangelvare, og hvert eneste gevær, hver eneste patron og hver eneste håndgranat kan være forskellen mellem liv og død.
BOPA har derfor besluttet at gøre noget, som mange vil kalde vanvittigt. De vil ikke sprænge et tysk ammunitionstog i luften – de vil erobre det.
En af mændene er den kun 26-årige Verner Emil Sørensen. I modstandsbevægelsen er han kendt under dæknavnet "Erik". Han er medlem af Danmarks Kommunistiske Parti og har arbejdet sig op fra chauffør til leder af sin gruppe. Hans kammerater beskriver ham som modig, rolig og handlekraftig.
Denne dag bliver hans sidste.
Planen er enkel, men livsfarlig.
Ved Kraghave Blokpost tager frihedskæmperne opstilling. En af dem bærer en ledvogterkasket, så togets lokomotivfører tror, at det er et almindeligt signal fra jernbanen. I det fjerne høres toget nærme sig. Et tysk ammunitionstog på vej gennem Danmark med en eskorte af tyske soldater.
Toget standser.
Lokomotivet bliver overtaget, og føreren får ordre til at bakke toget 20-30 meter. Planen er nu, at vagtvognen med de tyske soldater skal komme inden for rækkevidde af modstandsfolkene, der ligger skjult i buskadset.
Men noget er helt galt.
I sidste øjeblik før toget forlod København, er det tyske vagtmandskab blevet forstærket. Der er langt flere soldater med toget, end frihedskæmperne havde forventet.
Så falder de første skud.
Pludselig brydes stilheden af maskingeværild. Kugler flænser luften omkring blokposten. Tyskerne besvarer øjeblikkeligt ilden fra togets vogne. Flere af soldaterne skyder ned mod buskadset, hvor modstandsfolkene ligger skjult.
To af sabotørerne forsøger nu det umulige.
De kravler ind under jernbanevognene med håndgranater. Planen er at kaste dem op gennem gulvet i vognen med de tyske soldater. Men tyskerne opdager dem og begynder at skyde direkte ned gennem vognbunden.
Kampen er tabt.
Frihedskæmperne giver ordre til tilbagetrækning. I det samme springer en tysk soldat ned fra toget med sin maskinpistol. Midt i den hektiske tilbagetrækning bliver Verner Emil Sørensen ramt af de dræbende skud.
Han rejser sig aldrig igen.
Hans kammerater må flygte og efterlade deres faldne ven ved jernbanesporet.
Det tyske ammunitionstog fortsætter mod Roskilde med én dræbt og én hårdt såret tysk soldat ombord.
Aktionen mislykkedes.
Men historien døde ikke med Verner Emil Sørensen denne augustdag i 1944.
I dag passerer tusindvis af mennesker dagligt området mellem Taastrup og Hedehusene uden at kende historien om den unge mand, som satte sit eget liv på spil for Danmarks frihed. Hans mindesten står stadig ved Kraghave som et stille vidnesbyrd om den pris, som nogle måtte betale.
Når vi taler om besættelsen, er det ofte de store historier, vi husker. Men Danmarks historie blev også skrevet ved små blokposter, på mørke jernbanespor og af ganske almindelige unge mennesker, som traf et ganske usædvanligt valg.
Verner Emil Sørensen blev kun 26 år gammel.
Han nåede aldrig at opleve den 5. maj 1945.
Men han var med til at gøre den mulig.
"Man dør kun den dag, man bliver glemt."
Æret være hans minde.
Den sidste kamp ved Kraghave – da døden kom med ammunitionstoget
29. august 1944 – Klokken er endnu ikke mange denne sensommerdag.
På jernbanestrækningen mellem Taastrup og Hedehusene hersker stilheden. Kun fuglene kan høres fra buskadset omkring Kraghave Blokpost. Ingen af de få mennesker, som denne morgen færdes i området, aner at en voldsom ildkamp om få minutter vil koste en ung dansk frihedskæmper livet.
Danmark har været besat i mere end fire år.
Modstandsbevægelsen kæmper en desperat kamp mod den tyske besættelsesmagt. Våben er en mangelvare, og hvert eneste gevær, hver eneste patron og hver eneste håndgranat kan være forskellen mellem liv og død.
BOPA har derfor besluttet at gøre noget, som mange vil kalde vanvittigt. De vil ikke sprænge et tysk ammunitionstog i luften – de vil erobre det.
En af mændene er den kun 26-årige Verner Emil Sørensen. I modstandsbevægelsen er han kendt under dæknavnet "Erik". Han er medlem af Danmarks Kommunistiske Parti og har arbejdet sig op fra chauffør til leder af sin gruppe. Hans kammerater beskriver ham som modig, rolig og handlekraftig.
Denne dag bliver hans sidste.
Planen er enkel, men livsfarlig.
Ved Kraghave Blokpost tager frihedskæmperne opstilling. En af dem bærer en ledvogterkasket, så togets lokomotivfører tror, at det er et almindeligt signal fra jernbanen. I det fjerne høres toget nærme sig. Et tysk ammunitionstog på vej gennem Danmark med en eskorte af tyske soldater.
Toget standser.
Lokomotivet bliver overtaget, og føreren får ordre til at bakke toget 20-30 meter. Planen er nu, at vagtvognen med de tyske soldater skal komme inden for rækkevidde af modstandsfolkene, der ligger skjult i buskadset.
Men noget er helt galt.
I sidste øjeblik før toget forlod København, er det tyske vagtmandskab blevet forstærket. Der er langt flere soldater med toget, end frihedskæmperne havde forventet.
Så falder de første skud.
Pludselig brydes stilheden af maskingeværild. Kugler flænser luften omkring blokposten. Tyskerne besvarer øjeblikkeligt ilden fra togets vogne. Flere af soldaterne skyder ned mod buskadset, hvor modstandsfolkene ligger skjult.
To af sabotørerne forsøger nu det umulige.
De kravler ind under jernbanevognene med håndgranater. Planen er at kaste dem op gennem gulvet i vognen med de tyske soldater. Men tyskerne opdager dem og begynder at skyde direkte ned gennem vognbunden.
Kampen er tabt.
Frihedskæmperne giver ordre til tilbagetrækning. I det samme springer en tysk soldat ned fra toget med sin maskinpistol. Midt i den hektiske tilbagetrækning bliver Verner Emil Sørensen ramt af de dræbende skud.
Han rejser sig aldrig igen.
Hans kammerater må flygte og efterlade deres faldne ven ved jernbanesporet.
Det tyske ammunitionstog fortsætter mod Roskilde med én dræbt og én hårdt såret tysk soldat ombord.
Aktionen mislykkedes.
Men historien døde ikke med Verner Emil Sørensen denne augustdag i 1944.
I dag passerer tusindvis af mennesker dagligt området mellem Taastrup og Hedehusene uden at kende historien om den unge mand, som satte sit eget liv på spil for Danmarks frihed. Hans mindesten står stadig ved Kraghave som et stille vidnesbyrd om den pris, som nogle måtte betale.
Når vi taler om besættelsen, er det ofte de store historier, vi husker. Men Danmarks historie blev også skrevet ved små blokposter, på mørke jernbanespor og af ganske almindelige unge mennesker, som traf et ganske usædvanligt valg.
Verner Emil Sørensen blev kun 26 år gammel.
Han nåede aldrig at opleve den 5. maj 1945.
Men han var med til at gøre den mulig.
"Man dør kun den dag, man bliver glemt."
Æret være hans minde.
English