• Hemmeligt forsvarsdokument: Danmark skal åbne 'en eller flere nye kaserner lyder anbefalingen fra Forsvarschefen. Ja, regeringen vil opruste med flere soldater, det betyder flere kaserner og mere materiel.

    Som DR skrev lørdag, er ambitionen at skabe et mobiliseringsforsvar, hvor op mod 180.000 soldater kan indkaldes i tilfælde af krise eller krig.

    Nu begynder spillet om, hvor de nye kaserner skal ligge?
    Tidshorisont 2030 - 2035 eller 2040 hastværk er lastværk.
    #DanskForsvar #kaserner #soldater #materiel #mobiliseringsforsvar
    Hemmeligt forsvarsdokument: Danmark skal åbne 'en eller flere nye kaserner lyder anbefalingen fra Forsvarschefen. Ja, regeringen vil opruste med flere soldater, det betyder flere kaserner og mere materiel. Som DR skrev lørdag, er ambitionen at skabe et mobiliseringsforsvar, hvor op mod 180.000 soldater kan indkaldes i tilfælde af krise eller krig. Nu begynder spillet om, hvor de nye kaserner skal ligge? Tidshorisont 2030 - 2035 eller 2040 hastværk er lastværk. #DanskForsvar #kaserner #soldater #materiel #mobiliseringsforsvar
    WWW.DR.DK
    Hemmeligt forsvarsdokument: Danmark skal åbne 'en eller flere nye kaserner'
    Flere soldater betyder flere kaserner, viser en anbefaling fra Forsvarschefen. Nu begynder spillet om, hvor de skal ligge
    Angry
    1
    0 Comments 0 Shares 90 Views
  • <h2> Putin og den russiske hær rystes af opsigtsvækkende gennembrud for de ukrainske styrker</h2>De ukrainske styrker har presset den russiske hær tilbage i Ukraine-krigen. Gennem nogen tid har det stået klart, at ukrainerne har fået fornyet medvind – ikke mindst i kraft af deres fremgang, når det gælder brugen af droner.

    For nogen tid siden gjorde Kreml endnu engang krav på at indlemme den militært centrale Donetsk-region i Rusland og dermed erobre den fra ukrainerne. Men endnu engang er Putins forsøg på at gennemføre en større erobring af ukrainsk territorium kørt fast.

    Faktisk står russerne nu dårligere på slagmarken end for nogen tid siden. De russiske styrker har klaret sig dårligere på krigsskuepladsen end det var tilfældet, da de gjorde krav på den del af Ukraine, der går under navner Donetsk Oblast. Det fremgår af en vurdering fra det ansete Institute for the Study of War.

    Jeg håber en del af pengene fra EU kan gøre en endnu større forskel, men hensyn til krigs materiel
    - men Donald Trump og USA skal også snart komme på banen og bekende kulør med stødte til Ukraine.

    #Socii #Ukraine #Rusland #Krig #Putin #USA #DonaldJTrump
    <h2>🤓 Putin og den russiske hær rystes af opsigtsvækkende gennembrud for de ukrainske styrker</h2>De ukrainske styrker har presset den russiske hær tilbage i Ukraine-krigen. Gennem nogen tid har det stået klart, at ukrainerne har fået fornyet medvind – ikke mindst i kraft af deres fremgang, når det gælder brugen af droner. For nogen tid siden gjorde Kreml endnu engang krav på at indlemme den militært centrale Donetsk-region i Rusland og dermed erobre den fra ukrainerne. Men endnu engang er Putins forsøg på at gennemføre en større erobring af ukrainsk territorium kørt fast. Faktisk står russerne nu dårligere på slagmarken end for nogen tid siden. De russiske styrker har klaret sig dårligere på krigsskuepladsen end det var tilfældet, da de gjorde krav på den del af Ukraine, der går under navner Donetsk Oblast. Det fremgår af en vurdering fra det ansete Institute for the Study of War. Jeg håber en del af pengene fra EU kan gøre en endnu større forskel, men hensyn til krigs materiel - men Donald Trump og USA skal også snart komme på banen og bekende kulør med stødte til Ukraine. #Socii #Ukraine #Rusland #Krig #Putin #USA #DonaldJTrump
    DENKORTEAVIS.DK
    Den russiske hær rystes af opsigtsvækkende gennembrud for ukrainerne
    De ukrainske styrker har presset den russiske hær tilbage i Ukraine-krigen. Gennem nogen tid har det stået klart, at ukrainerne har fået fornyet medvind – ikke mindst i kraft af deres fremgan…
    Like
    1
    1 Comments 0 Shares 840 Views
  • Det der rige samfund, det er skidt gennemtænkt, en mindre og mindre del af dit liv, er tiden din egen. Mine bedsteforældre havde 30 år på en form for pension, mine forældre ca 20 år, teoretisk kan jeg forvente ca 15 år, og der bliver stadig barberet ned på tiden.

    Ja, materielt stiger velstanden, men det skal betales med levede år på Pension.
    https://politiken.dk/danmark/oekonomi/art10826133/&raquo;På-et-eller-andet-tidspunkt-vil-folk-jo-indse-at-det-er-for-sindssygt«
    Det der rige samfund, det er skidt gennemtænkt, en mindre og mindre del af dit liv, er tiden din egen. Mine bedsteforældre havde 30 år på en form for pension, mine forældre ca 20 år, teoretisk kan jeg forvente ca 15 år, og der bliver stadig barberet ned på tiden. Ja, materielt stiger velstanden, men det skal betales med levede år på Pension. https://politiken.dk/danmark/oekonomi/art10826133/»På-et-eller-andet-tidspunkt-vil-folk-jo-indse-at-det-er-for-sindssygt«
    POLITIKEN.DK
    Eksperter advarer politikerne: »På et eller andet tidspunkt vil folk jo indse, at det er for sindssygt«
    Når det går op for danskerne, hvor voldsom stigningen i pensionsalderen er i fremtiden, vil de gøre oprør. Vi er nødt til at gøre stigningen mere retfærdig, siger tre profiler i dansk økonomi.
    Like
    Sad
    6
    1 Comments 0 Shares 733 Views
  • Det gode liv med 3 tons co2e

    - unges visioner for et godt og klimavenligt liv i 2035

    For at reducere vores CO2-udledning og indrette et mere klimavenligt samfund, er det ifølge de unges visioner nødvendigt med et markant opgør med vores nuværende individualiserede forbrugs- og boligkultur.

    For at skabe mere bæredygtige rammer om vores hverdag peges der på følgende løsninger:

    Udnyttelse af eksisterende byggeri:
    I stedet for omfattende nybyggeri i beton, stål og glas, skal vi i langt højere grad bevare, renovere og transformere de eksisterende bygninger. Der er et stærkt ønske om, at fremtidigt byggeri baseres på genbrugsmaterialer.

    Kollektive boformer og fællesskaber:
    Individualiserede boligformer bør i stigende grad erstattes af bofællesskaber, andelsforeninger og økolandsbyer. Ved at bo tættere sammen og dele faciliteter, kan vi reducere behovet for mange kvadratmeter per person og samtidig styrke lokalsamfundet.

    Ressourceoptimering:
    Fremtidens hjem skal designes, så husstandens samlede ressourceforbrug minimeres. Dette indebærer energioptimering og markante reduktioner i vores forbrug af vand og strøm.

    Mange af de ting, vi bruger i hverdagen (som elektronik, tøj og boliginventar), produceres i udlandet og udgør en massiv del af vores globale klimaaftryk.

    Forbruget skal derfor gøres markant mindre og mere cirkulært

    Deleøkonomi frem for ejerskab:
    Vi skal i højere grad lease, leje, låne og dele vores ting med hinanden frem for at eje alting selv. Et konkret eksempel er oprettelsen af "redskabsbiblioteker", hvor man kan låne værktøj og køkkenudstyr på samme måde, som man låner bøger.

    Reparation som det naturlige valg:
    Det skal være det billigste og mest oplagte valg at reparere ting, frem for at smide ud og købe nyt. Det kræver samtidig, at vi som samfund genlærer basale håndværksmæssige færdigheder, så vi selv kan lappe en cykel eller sy tøj.

    Opgør med "fast-fashion" og overforbrug:
    Der er et udbredt ønske om at fjerne reklamer og influencere, der konstant ansporer til at købe og følge nye trends. Tøjforbruget skal minimeres, fx gennem en tøjbyttekultur eller ved at man lejer festtøj frem for at købe. Flere fremhæver ligefrem et håb om, at klimabelastende "fast-fashion" slet ikke vil være en valgmulighed i fremtiden.

    Cirkulære forretningsmodeller:
    Virksomheder skal gå væk fra lineære forretningsmodeller og i stedet skabe løsninger helt uden affald, hvor tingene er designet til lang holdbarhed og kan indgå i lukkede kredsløb.

    Fokus på oplevelser:
    Frem for materielle goder bør vi fremover prioritere oplevelser og nærvær. Dette indebærer blandt andet at give hinanden meningsfulde oplevelsesgaver frem for at bidrage til øget shopping.


    Centrale citater og pointer



    "Fremtiden er ikke givet. Fremtiden skaber vi sammen."



    "Hvis vi skal ændre adfærd og bevæge os mod ønskværdige fremtider... må vi styrke vores kollektive forestillingsevne og blive klogere på, hvor vi gerne vil hen og ikke bare, hvad vi gerne vil væk fra."




    Rapport : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/danske-unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv



    Se og lyt til ai-video om rapporten

    https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819



    Lyt til ai-dialogpodcast : https://notebooklm.google.com/notebook/2db0c652-ab47-454e-909d-5fb3544d0b48/artifact/d6ca78d7-59e8-4057-8b5c-e5cd62140f1a





    Øvelseshæfte : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/oevelser-til-fremtid-forandring-metodekatalog

    Se og lyt til ai-video om øvelseshæftet

    https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819





    International undersøgelse:

    Youth Pulse 2026 – Fremtidens spilleregler ifølge den næste generation

    https://www.weforum.org/publications/youth-pulse-2026/
    Det gode liv med 3 tons co2e - unges visioner for et godt og klimavenligt liv i 2035 For at reducere vores CO2-udledning og indrette et mere klimavenligt samfund, er det ifølge de unges visioner nødvendigt med et markant opgør med vores nuværende individualiserede forbrugs- og boligkultur. For at skabe mere bæredygtige rammer om vores hverdag peges der på følgende løsninger: Udnyttelse af eksisterende byggeri: I stedet for omfattende nybyggeri i beton, stål og glas, skal vi i langt højere grad bevare, renovere og transformere de eksisterende bygninger. Der er et stærkt ønske om, at fremtidigt byggeri baseres på genbrugsmaterialer. Kollektive boformer og fællesskaber: Individualiserede boligformer bør i stigende grad erstattes af bofællesskaber, andelsforeninger og økolandsbyer. Ved at bo tættere sammen og dele faciliteter, kan vi reducere behovet for mange kvadratmeter per person og samtidig styrke lokalsamfundet. Ressourceoptimering: Fremtidens hjem skal designes, så husstandens samlede ressourceforbrug minimeres. Dette indebærer energioptimering og markante reduktioner i vores forbrug af vand og strøm. Mange af de ting, vi bruger i hverdagen (som elektronik, tøj og boliginventar), produceres i udlandet og udgør en massiv del af vores globale klimaaftryk. Forbruget skal derfor gøres markant mindre og mere cirkulært Deleøkonomi frem for ejerskab: Vi skal i højere grad lease, leje, låne og dele vores ting med hinanden frem for at eje alting selv. Et konkret eksempel er oprettelsen af "redskabsbiblioteker", hvor man kan låne værktøj og køkkenudstyr på samme måde, som man låner bøger. Reparation som det naturlige valg: Det skal være det billigste og mest oplagte valg at reparere ting, frem for at smide ud og købe nyt. Det kræver samtidig, at vi som samfund genlærer basale håndværksmæssige færdigheder, så vi selv kan lappe en cykel eller sy tøj. Opgør med "fast-fashion" og overforbrug: Der er et udbredt ønske om at fjerne reklamer og influencere, der konstant ansporer til at købe og følge nye trends. Tøjforbruget skal minimeres, fx gennem en tøjbyttekultur eller ved at man lejer festtøj frem for at købe. Flere fremhæver ligefrem et håb om, at klimabelastende "fast-fashion" slet ikke vil være en valgmulighed i fremtiden. Cirkulære forretningsmodeller: Virksomheder skal gå væk fra lineære forretningsmodeller og i stedet skabe løsninger helt uden affald, hvor tingene er designet til lang holdbarhed og kan indgå i lukkede kredsløb. Fokus på oplevelser: Frem for materielle goder bør vi fremover prioritere oplevelser og nærvær. Dette indebærer blandt andet at give hinanden meningsfulde oplevelsesgaver frem for at bidrage til øget shopping. Centrale citater og pointer "Fremtiden er ikke givet. Fremtiden skaber vi sammen." "Hvis vi skal ændre adfærd og bevæge os mod ønskværdige fremtider... må vi styrke vores kollektive forestillingsevne og blive klogere på, hvor vi gerne vil hen og ikke bare, hvad vi gerne vil væk fra." Rapport : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/danske-unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv Se og lyt til ai-video om rapporten https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819 Lyt til ai-dialogpodcast : https://notebooklm.google.com/notebook/2db0c652-ab47-454e-909d-5fb3544d0b48/artifact/d6ca78d7-59e8-4057-8b5c-e5cd62140f1a Øvelseshæfte : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/oevelser-til-fremtid-forandring-metodekatalog Se og lyt til ai-video om øvelseshæftet https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819 International undersøgelse: Youth Pulse 2026 – Fremtidens spilleregler ifølge den næste generation https://www.weforum.org/publications/youth-pulse-2026/
    Like
    3
    1 Comments 0 Shares 2K Views
  • EThno Pop ART – Garbage Queen. I dette værk konfronterer jeg beskueren med et af den moderne verdens skarpeste paradokser: Uforfalsket menneskelig glæde midt i materielt forfald. Mit motiv tager afsæt i et af mine dokumentariske fotografier fra en losseplads nær Pretoria, Sydafrika. Her mødte jeg en kvinde, en "waste picker", der lever af samfundets efterladenskaber. Men jeg nægter at reproducere den klassiske "poverty porn" eller fremstille hende som et offer. I stedet ophøjer jeg hende her til en entertainer – en dronning af sit eget domæne.
    Jeg har transformeret det oprindelige fotografi gennem en kompleks mixed-media proces. Kvindens ansigt, som jeg fangede i et øjeblik af ekstatisk latter, har jeg bevaret med en næsten hyper-realistisk farveholdning, der står i stærk kontrast til værkets højre side. Her lader jeg virkeligheden gå i opløsning i aggressive, neon-gule og grønne abstraktioner og organiske former.
    Særligt vigtigt for mig er indlejringen af medicinske scanninger (MRI/CT-fragmenter) i billedfladen. Jeg bruger dette greb som en bogstavelig og metaforisk "gennemlysning" af mit subjekt. Jeg ønsker ikke kun at se på hendes sociale status (det ydre lag), men søger ind til den biologiske og sjælelige kerne (det indre lag). Med scanningerne vil jeg minde om, at under kludene og fattigdommen er anatomien af latter og smerte universel.
    Med værket rejser jeg en diskussion om begrebet værdi. Kvinden på billedet skaber sit livsgrundlag ved at finde værdi i det, andre har smidt væk. Jeg spejler denne proces ved at tage dokumentationen af hendes liv og transformere det til "højkultur" på lærredet.
    Min integration af UV-maling og NFT-certificering forstærker dette tema. Når jeg belyser værket med UV, og det skjulte digitale lag åbenbares, skaber jeg en bro mellem den mest basale, fysiske overlevelse (skrald) og den mest abstrakte, digitale økonomi (Blockchain). Det er min kommentar til en verden, hvor krypto-valuta handles for milliarder, mens mennesker lever i affald – men hvor menneskets evne til at smile og underholde forbliver den mest ubetalelige ressource af alle.
    Dette er kernen i min Ethno Pop Art – altid med en social kant. Det er ikke blot et portræt for mig; det er et vidnesbyrd om menneskelig resiliens. Jeg insisterer på, at værdighed ikke findes i materiel rigdom, men i evnen til at bevare sin ånd og humor, selv når man står i verdens "geopolitiske baggård".
    EThno Pop ART – Garbage Queen. I dette værk konfronterer jeg beskueren med et af den moderne verdens skarpeste paradokser: Uforfalsket menneskelig glæde midt i materielt forfald. Mit motiv tager afsæt i et af mine dokumentariske fotografier fra en losseplads nær Pretoria, Sydafrika. Her mødte jeg en kvinde, en "waste picker", der lever af samfundets efterladenskaber. Men jeg nægter at reproducere den klassiske "poverty porn" eller fremstille hende som et offer. I stedet ophøjer jeg hende her til en entertainer – en dronning af sit eget domæne. Jeg har transformeret det oprindelige fotografi gennem en kompleks mixed-media proces. Kvindens ansigt, som jeg fangede i et øjeblik af ekstatisk latter, har jeg bevaret med en næsten hyper-realistisk farveholdning, der står i stærk kontrast til værkets højre side. Her lader jeg virkeligheden gå i opløsning i aggressive, neon-gule og grønne abstraktioner og organiske former. Særligt vigtigt for mig er indlejringen af medicinske scanninger (MRI/CT-fragmenter) i billedfladen. Jeg bruger dette greb som en bogstavelig og metaforisk "gennemlysning" af mit subjekt. Jeg ønsker ikke kun at se på hendes sociale status (det ydre lag), men søger ind til den biologiske og sjælelige kerne (det indre lag). Med scanningerne vil jeg minde om, at under kludene og fattigdommen er anatomien af latter og smerte universel. Med værket rejser jeg en diskussion om begrebet værdi. Kvinden på billedet skaber sit livsgrundlag ved at finde værdi i det, andre har smidt væk. Jeg spejler denne proces ved at tage dokumentationen af hendes liv og transformere det til "højkultur" på lærredet. Min integration af UV-maling og NFT-certificering forstærker dette tema. Når jeg belyser værket med UV, og det skjulte digitale lag åbenbares, skaber jeg en bro mellem den mest basale, fysiske overlevelse (skrald) og den mest abstrakte, digitale økonomi (Blockchain). Det er min kommentar til en verden, hvor krypto-valuta handles for milliarder, mens mennesker lever i affald – men hvor menneskets evne til at smile og underholde forbliver den mest ubetalelige ressource af alle. Dette er kernen i min Ethno Pop Art – altid med en social kant. Det er ikke blot et portræt for mig; det er et vidnesbyrd om menneskelig resiliens. Jeg insisterer på, at værdighed ikke findes i materiel rigdom, men i evnen til at bevare sin ånd og humor, selv når man står i verdens "geopolitiske baggård".
    Love
    Yay
    5
    0 Comments 0 Shares 994 Views
  • Jeg vil gerne dele en mere alvorlig observation fra dagens bus- og togrejse.

    På det sidste DSB-tog jeg skulle med i dag, var døren til lavgulvsektionen aflåst. For de fleste virker det måske som en mindre ting. Cyklister og folk med barnevogne kan ofte (med besvær) slæbe sig op ad trappen i en anden vogn og videre gennem toget, barnevogne dog typisk kun hvis man er to, eller hvis en venlig sjæl hjælper.

    Men hvad med kørestolsbrugere?

    De kan ikke bare lige forcere en trappe ind i en anden vogn. Og assistance skal bestilles i god tid i forvejen. Så når lavgulvet er låst, er det ikke bare irriterende, det kan i praksis betyde, at man slet ikke kan komme med, eller at man pludselig står fast midt i sin rejse.

    Jeg ved godt, det skal blive bedre, når de nye tog kommer. Men en del af det nuværende materiel kommer jo til at køre på skinnerne i lang tid endnu.

    Og det stopper ikke dér:

    Mange busser har ikke fungerende ramper – eller ramper der kræver, at man har en hjælper med til at slå dem ud og ind igen.

    Det er desværre heller ikke unormalt, at stationernes elevatorer ikke virker, eller at kørestolsliften er ude af drift. Jeg har fx gentagne gange set det ved Aarup Station.

    Alt det her kan skabe store udfordringer. Ikke bare “besvær”, men reel utryghed og utilgængelighed for kørestolsbrugere og i sidste ende en følelse af, at kollektivtrafikken ikke er et tilbud til alle.

    Jeg har set markant bedre forhold i flere andre europæiske lande end dem, vi tilbyder herhjemme. Så burde vi ikke også kunne gøre det bedre i Danmark?

    Vi kan i det mindste starte med det, vi selv kan gøre:
    Hvis du ser en defekt elevator eller lift på en station, så fejlmeld den. Nummeret står typisk ved elevatoren/liften og det kan faktisk gøre en konkret forskel for den næste, der kommer.
    Jeg vil gerne dele en mere alvorlig observation fra dagens bus- og togrejse. På det sidste DSB-tog jeg skulle med i dag, var døren til lavgulvsektionen aflåst. For de fleste virker det måske som en mindre ting. Cyklister og folk med barnevogne kan ofte (med besvær) slæbe sig op ad trappen i en anden vogn og videre gennem toget, barnevogne dog typisk kun hvis man er to, eller hvis en venlig sjæl hjælper. Men hvad med kørestolsbrugere? De kan ikke bare lige forcere en trappe ind i en anden vogn. Og assistance skal bestilles i god tid i forvejen. Så når lavgulvet er låst, er det ikke bare irriterende, det kan i praksis betyde, at man slet ikke kan komme med, eller at man pludselig står fast midt i sin rejse. Jeg ved godt, det skal blive bedre, når de nye tog kommer. Men en del af det nuværende materiel kommer jo til at køre på skinnerne i lang tid endnu. Og det stopper ikke dér: Mange busser har ikke fungerende ramper – eller ramper der kræver, at man har en hjælper med til at slå dem ud og ind igen. Det er desværre heller ikke unormalt, at stationernes elevatorer ikke virker, eller at kørestolsliften er ude af drift. Jeg har fx gentagne gange set det ved Aarup Station. Alt det her kan skabe store udfordringer. Ikke bare “besvær”, men reel utryghed og utilgængelighed for kørestolsbrugere og i sidste ende en følelse af, at kollektivtrafikken ikke er et tilbud til alle. Jeg har set markant bedre forhold i flere andre europæiske lande end dem, vi tilbyder herhjemme. Så burde vi ikke også kunne gøre det bedre i Danmark? Vi kan i det mindste starte med det, vi selv kan gøre: Hvis du ser en defekt elevator eller lift på en station, så fejlmeld den. Nummeret står typisk ved elevatoren/liften og det kan faktisk gøre en konkret forskel for den næste, der kommer.
    Like
    Love
    Sad
    9
    0 Comments 0 Shares 576 Views
  • Vores ambitiøstete Klimaminister kalder os bedst af de udviklede lande. Jeg undrer mig dog lidt over det udtryk, og ville hellere have han bruger udtrykket "de industrialiserede lande"

    For det er vel ikke særligt godt udviklet at man er nået hen i en position hvor man forbruger 4 gange så meget materielt i forhold til hvad kloden kan bære...

    Havde man udviklet sig hen i vores velstandsposition, men holdt sig inden for de planetære grænser, ja, så havde jeg været mere end glad, jeg havde endda været stolt ved at give samfundet videre til mine efterkommere...
    Vores ambitiøstete Klimaminister kalder os bedst af de udviklede lande. Jeg undrer mig dog lidt over det udtryk, og ville hellere have han bruger udtrykket "de industrialiserede lande" For det er vel ikke særligt godt udviklet at man er nået hen i en position hvor man forbruger 4 gange så meget materielt i forhold til hvad kloden kan bære... Havde man udviklet sig hen i vores velstandsposition, men holdt sig inden for de planetære grænser, ja, så havde jeg været mere end glad, jeg havde endda været stolt ved at give samfundet videre til mine efterkommere...
    Like
    1
    0 Comments 0 Shares 334 Views
  • Vi må ikke gentage fortidens fejl - Danmark skal investere i jernbanen, ikke afvikle den.

    Som transportordfører for KristenDemokraterne deler jeg borgmestrenes bekymring i artiklen “Borgmestre i opråb: Frygter at blive frakoblet jernbanenettet” på Altinget:
    https://www.altinget.dk/artikel/borgmestre-i-opraab-frygter-at-blive-frakoblet-jernbanenettet

    Vi risikerer at stå med nedslidte jernbaner, lavere hastigheder og i værste fald lukninger. Det er ikke kun uansvarligt, det er kortsigtet.

    Når vi udskyder vedligehold, sparer vi ikke penge, vi skubber bare regningen foran os. Manglende rettidigt vedligehold fører næsten altid til, at vi senere står med behov for langt større investeringer. Det er ikke fremsyn, det er forsømmelse.

    Samtidig er det bemærkelsesværdigt, hvor forskelligt vi behandler transportformer:
    Vi finder uden tøven milliarder til motorveje og udvidelser, også hvor projekterne ikke er samfundsøkonomisk rentable.
    I de modeller, vi bruger til at beregne samfundsnytte, bruges der også typisk en højere værdi for sparede minutter i bil end i kollektiv trafik, hvilket afspejler den traditionelle prioritering.

    Men jernbanen er reelt også meget mere end persontransport.
    Den er en oplagt mulighed for at aflaste vejene, når det gælder gods- og fragttransport, et område, hvor Danmark halter bagefter.
    Hvis vi skal skabe en bæredygtig og effektiv transportinfrastruktur, må vi turde tænke jernbanen ind som en reel del af løsningen. Det kræver vision og vilje til at genopbygge et fokus, der alt for længe har været fraværende.

    Det samme gælder i planlægningen af de nye erhvervsparker, som man netop har annonceret flere steder i landet.
    Her kunne man med stor fordel tænke kollektiv trafik og jernbanegods med fra starten, så begrænses belastningen for de omkringboende, samtidig med at virksomhederne får bedre logistik og en grønnere profil.
    Jeg skal dog understrege, at jeg ikke her tager stilling til de enkelte erhvervsparker, der i høj grad også kan have andre og mere komplekse udfordringer end de trafikale.

    Samtidig er det på høje tid at se jernbanen som et strategisk element i Danmarks samlede infrastruktur.
    I en tid med øget international usikkerhed og behov for robust logistik bør vi netop, som flere af vores nabolande allerede gør, se jernbanen som et middel til at kunne flytte endda tungt udstyr og materiel på tværs af landet. Det er sund fornuft, både økonomisk, klimamæssigt og sikkerhedspolitisk.

    Som KristenDemokrat ser jeg jernbanen som mere end et teknisk anlæg, den handler om sammenhængskraft, klima og lige muligheder.

    Kollektiv trafik er ikke en luksus, men en livsnerve, der holder Danmark sammen og som kan gøre vores land både grønnere og mere robust.

    Vi kan godt bygge motorveje. Nu er det på tide, vi også bygger tillid og fremtid, til den kollektive trafik.
    🚆 Vi må ikke gentage fortidens fejl - Danmark skal investere i jernbanen, ikke afvikle den. Som transportordfører for KristenDemokraterne deler jeg borgmestrenes bekymring i artiklen “Borgmestre i opråb: Frygter at blive frakoblet jernbanenettet” på Altinget: https://www.altinget.dk/artikel/borgmestre-i-opraab-frygter-at-blive-frakoblet-jernbanenettet Vi risikerer at stå med nedslidte jernbaner, lavere hastigheder og i værste fald lukninger. Det er ikke kun uansvarligt, det er kortsigtet. Når vi udskyder vedligehold, sparer vi ikke penge, vi skubber bare regningen foran os. Manglende rettidigt vedligehold fører næsten altid til, at vi senere står med behov for langt større investeringer. Det er ikke fremsyn, det er forsømmelse. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, hvor forskelligt vi behandler transportformer: Vi finder uden tøven milliarder til motorveje og udvidelser, også hvor projekterne ikke er samfundsøkonomisk rentable. I de modeller, vi bruger til at beregne samfundsnytte, bruges der også typisk en højere værdi for sparede minutter i bil end i kollektiv trafik, hvilket afspejler den traditionelle prioritering. Men jernbanen er reelt også meget mere end persontransport. Den er en oplagt mulighed for at aflaste vejene, når det gælder gods- og fragttransport, et område, hvor Danmark halter bagefter. Hvis vi skal skabe en bæredygtig og effektiv transportinfrastruktur, må vi turde tænke jernbanen ind som en reel del af løsningen. Det kræver vision og vilje til at genopbygge et fokus, der alt for længe har været fraværende. Det samme gælder i planlægningen af de nye erhvervsparker, som man netop har annonceret flere steder i landet. Her kunne man med stor fordel tænke kollektiv trafik og jernbanegods med fra starten, så begrænses belastningen for de omkringboende, samtidig med at virksomhederne får bedre logistik og en grønnere profil. Jeg skal dog understrege, at jeg ikke her tager stilling til de enkelte erhvervsparker, der i høj grad også kan have andre og mere komplekse udfordringer end de trafikale. Samtidig er det på høje tid at se jernbanen som et strategisk element i Danmarks samlede infrastruktur. I en tid med øget international usikkerhed og behov for robust logistik bør vi netop, som flere af vores nabolande allerede gør, se jernbanen som et middel til at kunne flytte endda tungt udstyr og materiel på tværs af landet. Det er sund fornuft, både økonomisk, klimamæssigt og sikkerhedspolitisk. Som KristenDemokrat ser jeg jernbanen som mere end et teknisk anlæg, den handler om sammenhængskraft, klima og lige muligheder. Kollektiv trafik er ikke en luksus, men en livsnerve, der holder Danmark sammen og som kan gøre vores land både grønnere og mere robust. Vi kan godt bygge motorveje. Nu er det på tide, vi også bygger tillid og fremtid, til den kollektive trafik.
    Like
    4
    1 Comments 0 Shares 1K Views

  • Pressemøde - Regering har informeret partileder om drone situationen

    Andre lande med uønsket drone aktivitet
    - Norge
    - Sverige
    - Holland
    - Tyskland
    Dette er den nye virklighed for Danmark og rigtigt mange andre lande.

    Tyskland, Frankrig og NATO forsætter med at understøtte Danmark

    Politi og forsvar investere
    - Indkøbing/Leasing indkøb af nyt udstyr der bliver leveret i dag eller i løbet af kort tid.

    Skal forsætte med at gøre sig klar mod andre hybride angreb:
    - Cyberangreb
    - Sabortage

    Beredskabsstyrelse har øget beredskabet.

    Lovforslag er ved at blive udarbejdet i forhold til at neutralisering af droner

    https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l211/index.htm
    (Tror det er denne lovforslag der refereres til, som blev fremsat 23. april 2025)

    Journalister har kritiske spørgsmål at der er gået en uge og man ikke har eller vil dele noget mere konkret om hvem der har fløjet med dronerne, hvem der stod bag eller hvor dronerne flyver hen bagefter.


    Kilder:
    https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/partilederne-indkaldes-til-ny-droneorientering-i-justitsministeriet/10960638

    https://nyheder.tv2.dk/live/krimi/2025-09-22-droner-over-danmark

    https://avisendanmark.dk/politik/stor-mystik-pressemoede-om-droner-forsinket

    https://www.bt.dk/politik/droneefterforskning-er-uden-resultater-nyt-materiel-er-paa-vej?gaa_at=eafs&gaa_n=ASWzDAh8BCD5atf7szsKKeMH-HFlvTvUJRIkXlgM1C0sLpMmNiNV2N68_ZBVyxPi0TE%3D&gaa_ts=68da8a6d&gaa_sig=_ux17te2UMmXXdNdWSRJ7XCZJZwCDzcb8Ilj5C1WyrbTiL95MnftIuG46ZAU7hkxLoebUdWe4DbjpSoTVFqXuA%3D%3D

    #drone
    #forbud
    #eu
    #topmøde
    #pressemøde
    #regeringen
    Pressemøde - Regering har informeret partileder om drone situationen Andre lande med uønsket drone aktivitet - Norge - Sverige - Holland - Tyskland Dette er den nye virklighed for Danmark og rigtigt mange andre lande. Tyskland, Frankrig og NATO forsætter med at understøtte Danmark Politi og forsvar investere - Indkøbing/Leasing indkøb af nyt udstyr der bliver leveret i dag eller i løbet af kort tid. Skal forsætte med at gøre sig klar mod andre hybride angreb: - Cyberangreb - Sabortage Beredskabsstyrelse har øget beredskabet. Lovforslag er ved at blive udarbejdet i forhold til at neutralisering af droner https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l211/index.htm (Tror det er denne lovforslag der refereres til, som blev fremsat 23. april 2025) Journalister har kritiske spørgsmål at der er gået en uge og man ikke har eller vil dele noget mere konkret om hvem der har fløjet med dronerne, hvem der stod bag eller hvor dronerne flyver hen bagefter. Kilder: https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/partilederne-indkaldes-til-ny-droneorientering-i-justitsministeriet/10960638 https://nyheder.tv2.dk/live/krimi/2025-09-22-droner-over-danmark https://avisendanmark.dk/politik/stor-mystik-pressemoede-om-droner-forsinket https://www.bt.dk/politik/droneefterforskning-er-uden-resultater-nyt-materiel-er-paa-vej?gaa_at=eafs&gaa_n=ASWzDAh8BCD5atf7szsKKeMH-HFlvTvUJRIkXlgM1C0sLpMmNiNV2N68_ZBVyxPi0TE%3D&gaa_ts=68da8a6d&gaa_sig=_ux17te2UMmXXdNdWSRJ7XCZJZwCDzcb8Ilj5C1WyrbTiL95MnftIuG46ZAU7hkxLoebUdWe4DbjpSoTVFqXuA%3D%3D #drone #forbud #eu #topmøde #pressemøde #regeringen
    Like
    4
    4 Comments 0 Shares 1K Views
  • DR Krigens Døgn - Drone (Særudgave pga Dronerne i dansk luftrum)

    Vært: Mathilde Kimer

    Karsten Marrup
    specialiserer sig i luft- og rumoperationer, missiler og missilforsvar, droner luftkrigshistorie, informationsoperationer, operativ planlægning

    Martin Schousboe
    CEO i Sky-Watch A/S (Der bygger droner)

    Typer:
    Landdroner
    - Fragt af materiel
    - Fragt af sårede soldater
    - Mineudlægning
    - Angrebsdrone

    Luftdroner - Overvågning
    - Alt efter størrelsen kan de se ting fra 0km til over 250 km væk

    Luftdroner - Angreb
    - Engangs angreb (kamikaze drone)
    - Kan bruges flere gange
    - Alt efter størrelsen kan de sendes afsted fra over 250 km væk fra målet

    Maritime droner
    - Angrebs drone (Kamikaze drone)
    - Nedskydning af fly og helikopter
    - Transport middel for andre drone (opnår længere rækkevidde)

    Kilde:
    https://www.dr.dk/drtv/se/krigens-doegn_-dronespecial_545977

    #drone
    DR Krigens Døgn - Drone (Særudgave pga Dronerne i dansk luftrum) Vært: Mathilde Kimer Karsten Marrup specialiserer sig i luft- og rumoperationer, missiler og missilforsvar, droner luftkrigshistorie, informationsoperationer, operativ planlægning Martin Schousboe CEO i Sky-Watch A/S (Der bygger droner) Typer: Landdroner - Fragt af materiel - Fragt af sårede soldater - Mineudlægning - Angrebsdrone Luftdroner - Overvågning - Alt efter størrelsen kan de se ting fra 0km til over 250 km væk Luftdroner - Angreb - Engangs angreb (kamikaze drone) - Kan bruges flere gange - Alt efter størrelsen kan de sendes afsted fra over 250 km væk fra målet Maritime droner - Angrebs drone (Kamikaze drone) - Nedskydning af fly og helikopter - Transport middel for andre drone (opnår længere rækkevidde) Kilde: https://www.dr.dk/drtv/se/krigens-doegn_-dronespecial_545977 #drone
    Like
    Haha
    4
    0 Comments 0 Shares 625 Views
More Results