Danmark bærer stadig spor af en kolonial og imperialistisk tankegang, som ofte ligger skjult i vores sprog og måde at se verden på. Når vi taler om andre lande, kulturer og mennesker, bruger vi let ord, der gør magtforhold pænere, end de er. Derfor er det værd at være varsom med store ord som “allieret”. Ofte er “samarbejdspartner” et mere ærligt ord, fordi det minder os om, at relationer kan ændre sig, og at samarbejde ikke er det samme som blind loyalitet.
Det handler også om, hvordan vi møder mennesker tættere på os selv — for eksempel grønlændere — og om vi ser dem som ligeværdige eller gennem gamle forestillinger om, hvem der har ret til at definere normalen. Man bliver ikke mindre dansk af at holde fast i sit ophav. Man bliver dansk ved at tage ansvar for det samfund, man er en del af, og ved at værne om frihed, ligeværd og fælles regler.
Mange oplever samtidig, at politikerne gradvist flytter på vores værdier uden at sige det direkte. Nogle politikere er hurtige til at fremhæve det negative og bruge minoritetsspørgsmål som skjold, mens de overser det, der faktisk går godt. På den måde kan de skjule deres egne svagheder og deres mere antidemokratiske tendenser bag et pænt sprog og en bekvem dagsorden. Det er netop derfor, det er vigtigt at være opmærksom på, hvem der sætter dagsordenen, og hvilke værdier vi faktisk giver plads til.
Det danske samfund må ikke bøje sig for ekstremisme, had eller ufrihed. Historien har lært os, hvad der sker, når vi ikke skelner klart mellem samarbejde, magt og underkastelse. Derfor må vi tale ærligt om, hvem vi samarbejder med, hvad det koster, og hvornår vi faktisk bare lader os forme af andres interesser.
Det handler også om, hvordan vi møder mennesker tættere på os selv — for eksempel grønlændere — og om vi ser dem som ligeværdige eller gennem gamle forestillinger om, hvem der har ret til at definere normalen. Man bliver ikke mindre dansk af at holde fast i sit ophav. Man bliver dansk ved at tage ansvar for det samfund, man er en del af, og ved at værne om frihed, ligeværd og fælles regler.
Mange oplever samtidig, at politikerne gradvist flytter på vores værdier uden at sige det direkte. Nogle politikere er hurtige til at fremhæve det negative og bruge minoritetsspørgsmål som skjold, mens de overser det, der faktisk går godt. På den måde kan de skjule deres egne svagheder og deres mere antidemokratiske tendenser bag et pænt sprog og en bekvem dagsorden. Det er netop derfor, det er vigtigt at være opmærksom på, hvem der sætter dagsordenen, og hvilke værdier vi faktisk giver plads til.
Det danske samfund må ikke bøje sig for ekstremisme, had eller ufrihed. Historien har lært os, hvad der sker, når vi ikke skelner klart mellem samarbejde, magt og underkastelse. Derfor må vi tale ærligt om, hvem vi samarbejder med, hvad det koster, og hvornår vi faktisk bare lader os forme af andres interesser.
Danmark bærer stadig spor af en kolonial og imperialistisk tankegang, som ofte ligger skjult i vores sprog og måde at se verden på. Når vi taler om andre lande, kulturer og mennesker, bruger vi let ord, der gør magtforhold pænere, end de er. Derfor er det værd at være varsom med store ord som “allieret”. Ofte er “samarbejdspartner” et mere ærligt ord, fordi det minder os om, at relationer kan ændre sig, og at samarbejde ikke er det samme som blind loyalitet.
Det handler også om, hvordan vi møder mennesker tættere på os selv — for eksempel grønlændere — og om vi ser dem som ligeværdige eller gennem gamle forestillinger om, hvem der har ret til at definere normalen. Man bliver ikke mindre dansk af at holde fast i sit ophav. Man bliver dansk ved at tage ansvar for det samfund, man er en del af, og ved at værne om frihed, ligeværd og fælles regler.
Mange oplever samtidig, at politikerne gradvist flytter på vores værdier uden at sige det direkte. Nogle politikere er hurtige til at fremhæve det negative og bruge minoritetsspørgsmål som skjold, mens de overser det, der faktisk går godt. På den måde kan de skjule deres egne svagheder og deres mere antidemokratiske tendenser bag et pænt sprog og en bekvem dagsorden. Det er netop derfor, det er vigtigt at være opmærksom på, hvem der sætter dagsordenen, og hvilke værdier vi faktisk giver plads til.
Det danske samfund må ikke bøje sig for ekstremisme, had eller ufrihed. Historien har lært os, hvad der sker, når vi ikke skelner klart mellem samarbejde, magt og underkastelse. Derfor må vi tale ærligt om, hvem vi samarbejder med, hvad det koster, og hvornår vi faktisk bare lader os forme af andres interesser.
0 Kommentarer
0 Delinger
217 Visninger
English