Fugleinfluensa, svinepest, kogalskab og hvad vi ellers har hørt om sygdomme hos dyr. Tænk hvis alle dyr gik til af sygdomme og den eneste måde vi kunne holde gang i kødindustrien var at opdrætte mennesker til føde? En vild tanke, ikke? Den tanke havde Caroline Stadsbjerg, da hun skrev sin debutroman “Carnivora”. På forsiden kan man se en illustration af en kvindekrop delt i to, hængt op som en gris hos en slagter. Man tænker lige først om det er en gysersplatter historie om en massemorderne psykopat der sprætter sine kvindelige ofre og hænger dem op som trofæer. Men nej - ikke helt. Her er det os, samfundet, som er massemorderen. For de er jo ikke rigtige mennesker - de er Homo Cibus, opdrættet til kødproduktion. Reduceret til frikadeller, flæskesteg og pølser i køledisken. Så det er der ikke noget galt i, eller er det? Jeg er vild med det koncept, Caroline har udtænkt sig med historien. Vi har længe diskuteret dyrevelfærden herhjemme, specielt var griseproduktionen, en varm kartoffel under valgkampen. Carolines historie er ikke en moraliserene pegefinger, men mere en interessant vinkel på etik og hvad der er ok, når det er samfundet som bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert. Hvordan man kan tage afstand til det, fordi det er belejligt. Jeg spurgte hende forresten, hvordan hun fik ideen og hun svarede: “Jeg så en dokumentar der hed Earthlings og hulkede mig igennem. Kort efter gik jeg forbi en slagter, hvor der hang en hel gris i vinduet og skulle være appetitlig - og så tænkte jeg på, hvor normalt det er. Hvordan man mon kunne få det til at fremstå så makabert, som det jo også er; et dødt væsen, opdrættet og dræbt for dens smag. Tænkte at hvis det var et menneske der hang der, ville ingen være i tvivl om det makabre i det”.
Jeg gir “Carnivora” 5 flæskesteg ud af 5. Velbekomme
@straarupogco @carolinestadsbjerg
Jeg gir “Carnivora” 5 flæskesteg ud af 5. Velbekomme
@straarupogco @carolinestadsbjerg
Fugleinfluensa, svinepest, kogalskab og hvad vi ellers har hørt om sygdomme hos dyr. Tænk hvis alle dyr gik til af sygdomme og den eneste måde vi kunne holde gang i kødindustrien var at opdrætte mennesker til føde? En vild tanke, ikke? Den tanke havde Caroline Stadsbjerg, da hun skrev sin debutroman “Carnivora”. På forsiden kan man se en illustration af en kvindekrop delt i to, hængt op som en gris hos en slagter. Man tænker lige først om det er en gysersplatter historie om en massemorderne psykopat der sprætter sine kvindelige ofre og hænger dem op som trofæer. Men nej - ikke helt. Her er det os, samfundet, som er massemorderen. For de er jo ikke rigtige mennesker - de er Homo Cibus, opdrættet til kødproduktion. Reduceret til frikadeller, flæskesteg og pølser i køledisken. Så det er der ikke noget galt i, eller er det? Jeg er vild med det koncept, Caroline har udtænkt sig med historien. Vi har længe diskuteret dyrevelfærden herhjemme, specielt var griseproduktionen, en varm kartoffel under valgkampen. Carolines historie er ikke en moraliserene pegefinger, men mere en interessant vinkel på etik og hvad der er ok, når det er samfundet som bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert. Hvordan man kan tage afstand til det, fordi det er belejligt. Jeg spurgte hende forresten, hvordan hun fik ideen og hun svarede: “Jeg så en dokumentar der hed Earthlings og hulkede mig igennem. Kort efter gik jeg forbi en slagter, hvor der hang en hel gris i vinduet og skulle være appetitlig - og så tænkte jeg på, hvor normalt det er. Hvordan man mon kunne få det til at fremstå så makabert, som det jo også er; et dødt væsen, opdrættet og dræbt for dens smag. Tænkte at hvis det var et menneske der hang der, ville ingen være i tvivl om det makabre i det”.
Jeg gir “Carnivora” 5 flæskesteg ud af 5. Velbekomme 🤗
@straarupogco @carolinestadsbjerg
English