Det gode liv med 3 tons co2e - unges visioner for et godt og klimavenligt liv i 2035 For at reducere vores CO2-udledning og indrette et mere klimavenligt samfund, er det ifølge de unges visioner nødvendigt med et markant opgør med vores nuværende individualiserede forbrugs- og boligkultur. For at skabe mere bæredygtige rammer om vores hverdag peges der på følgende løsninger: Udnyttelse af eksisterende byggeri: I stedet for omfattende nybyggeri i beton, stål og glas, skal vi i langt højere grad bevare, renovere og transformere de eksisterende bygninger. Der er et stærkt ønske om, at fremtidigt byggeri baseres på genbrugsmaterialer. Kollektive boformer og fællesskaber: Individualiserede boligformer bør i stigende grad erstattes af bofællesskaber, andelsforeninger og økolandsbyer. Ved at bo tættere sammen og dele faciliteter, kan vi reducere behovet for mange kvadratmeter per person og samtidig styrke lokalsamfundet. Ressourceoptimering: Fremtidens hjem skal designes, så husstandens samlede ressourceforbrug minimeres. Dette indebærer energioptimering og markante reduktioner i vores forbrug af vand og strøm. Mange af de ting, vi bruger i hverdagen (som elektronik, tøj og boliginventar), produceres i udlandet og udgør en massiv del af vores globale klimaaftryk. Forbruget skal derfor gøres markant mindre og mere cirkulært Deleøkonomi frem for ejerskab: Vi skal i højere grad lease, leje, låne og dele vores ting med hinanden frem for at eje alting selv. Et konkret eksempel er oprettelsen af "redskabsbiblioteker", hvor man kan låne værktøj og køkkenudstyr på samme måde, som man låner bøger. Reparation som det naturlige valg: Det skal være det billigste og mest oplagte valg at reparere ting, frem for at smide ud og købe nyt. Det kræver samtidig, at vi som samfund genlærer basale håndværksmæssige færdigheder, så vi selv kan lappe en cykel eller sy tøj. Opgør med "fast-fashion" og overforbrug: Der er et udbredt ønske om at fjerne reklamer og influencere, der konstant ansporer til at købe og følge nye trends. Tøjforbruget skal minimeres, fx gennem en tøjbyttekultur eller ved at man lejer festtøj frem for at købe. Flere fremhæver ligefrem et håb om, at klimabelastende "fast-fashion" slet ikke vil være en valgmulighed i fremtiden. Cirkulære forretningsmodeller: Virksomheder skal gå væk fra lineære forretningsmodeller og i stedet skabe løsninger helt uden affald, hvor tingene er designet til lang holdbarhed og kan indgå i lukkede kredsløb. Fokus på oplevelser: Frem for materielle goder bør vi fremover prioritere oplevelser og nærvær. Dette indebærer blandt andet at give hinanden meningsfulde oplevelsesgaver frem for at bidrage til øget shopping. Centrale citater og pointer "Fremtiden er ikke givet. Fremtiden skaber vi sammen." "Hvis vi skal ændre adfærd og bevæge os mod ønskværdige fremtider... må vi styrke vores kollektive forestillingsevne og blive klogere på, hvor vi gerne vil hen og ikke bare, hvad vi gerne vil væk fra." Rapport : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/danske-unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv Se og lyt til ai-video om rapporten https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819 Lyt til ai-dialogpodcast : https://notebooklm.google.com/notebook/2db0c652-ab47-454e-909d-5fb3544d0b48/artifact/d6ca78d7-59e8-4057-8b5c-e5cd62140f1a Øvelseshæfte : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/oevelser-til-fremtid-forandring-metodekatalog Se og lyt til ai-video om øvelseshæftet https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819 International undersøgelse: Youth Pulse 2026 – Fremtidens spilleregler ifølge den næste generation https://www.weforum.org/publications/youth-pulse-2026/

I går gik jeg tur. En ny vej som en af mine naboer (ja, jeg kalder alle der bor i vores landsby for nabo) havde anbefalet mig. Og hvor er jeg glad for, at hun fandt på at nævne den for mig.

<b>Vi VIL have vild natur.....</b> Danskere råber op om at vi skal have mere vild og rå natur, for biodiversitet osv. og når naturen så rent faktisk bliver natur og vild, som da Ulven kom luskende tilbage, så vil Danskerne detundehyleme ikke have vild natur alligevel, for nu ryger deres Får, og rå vildt jo.. Det er som om Danskere ikke rigtig forstår hvad vild natur er - og forståeligt nok, for vi har jo i flere generationer ikke haft vild natur i Danmark. Vi har haft velfriserede skove hvor ikke en eneste gren ligger forkert, vi har velfriseret "natur" i form af velholdte marker, alt er designet. Hvis et træ falder ned over en gangsti i en skov, så skynder man sig at save i stykker og fjerne den, for det er jo helt forfærdeligt hvis folk skal gå udenom. Man råber op om vild natur, og når selve symbolet på vild natur så viser sig i form af Ulven, så går folk fuldstændig amok vil skyde den i flæng, for den æder jo vores små børn, helst dem der render og leger i en skovbørnehave.. De selv samme mennesker er så dem der synes at Elgen bare skal have lov til at være her (Elgen er mere psykopat end Ulven, da den er møg ligeglad med dig). Man kan ikke stå og kæfte op om ægte vild natur, og så være imod Ulven. Vil man have mere vild natur, så må man lære at leve med Ulven ( der i øvrigt ikke gør mennesker noget med mindre den bliver trængt op i krog). Hvis man virkelig går i dybden med hvem Ulvens modstandere er, så er det i langt de fleste tilfælde Jægere, eller pårørende til jægere - og uvidende storbyboer og landsby "tosser"... Det er nu en gang den vilde og ukontrollerede natur, at et træ falder ned over en gang sti i skoven, at Ulven spiser et får eller to, at ræven æder nogle høns og eller deres æg osv. Det er menneskets opgave at lære at leve med at skulle gå udenom det væltede træ, at betragte de vilde dyr på afstand. Lær dog for fanden at elske den vilde natur og acceptere at sådan er naturen. Naturen er vild, rå og til tider alt andet end et glansbillede. Kender du en der er bange for ulve - så gør mig en tjeneste .. <b> fortæl dem at Rødhætte og Ulven kun er et eventyr, og ikke virkelighed.</b> Du kan evt. også vise dem de her videoer der objektivt fortæller og viser at Ulven rent faktisk er et nyttedyr. De her programmer giver et rigtig godt unuanceret billede af Ulven og dens betydning. Det smukkeste dyr på denne klode. <b>1. Yellowstone - The wolves are back - fantastisk dokumentar.</b> https://www.youtube.com/watch?v=aZsteDMUsU4 <b>2. 70 years without Wolves : Yellowstone.</b> https://www.youtube.com/watch?v=OZL1SxGDz9U <b>3. The rise of the black wolf.</b> - den her er helt fantastisk. https://www.youtube.com/watch?v=W4TEEYnc0yg 4. Wild wolves : Pack life. https://www.youtube.com/watch?v=FoFbY9vkg4Q https://www.dr.dk/nyheder/indland/ekspert-smaa-ponyer-kan-blive-taget-af-ulve-fra-tid-til-anden

Efter generalforsamlingen er vi klar med et godt hold for det kommende år. Der er to gode nyheder: – Kirsten Schou (genvalgt) vil fremover være vores kasserer – ud over alt det hun i forvejen gør i bestyrelsen. – Carsten Winther (er på SOCii) er nyvalgt i bestyrelsen. Han er i også aktiv med flere ting i Nærum/Trørød-området, bl.a. Nærum Landsbyforening. Tak til dem for det. Også stor tak til Anette Helland, som har været bestyrelsesmedlem og kasserer gennem en årrække. Hun er desværre flyttet ret langt udenfor kommenen og er derfor nu gledet ud af bestyrelsen. Lad os håbe, at vi kan få lokket hende tilbage til Rudersdal igen på et tidspunkt. Til generalforsamlingen havde vi så travlt med gode snakke på kryds og tværs, at vi glemte at få taget et foto af den nye bestyrelse. Så I får et foto af nogle figurer lige udenfor lokalet. De er lavet af elever fra Rudersdal Musik- og Billedskole. Det er måske ikke helt autentisk – men tæt nok på 🙂

<h2>Besøg Fredensborg et unikt lokalsamfund</h2>Ja, Fredensborg beskrives og fungerer i høj grad som et unikt lokalsamfund. Fredensborg Kommune består af fire større bysamfund (herunder Fredensborg by, Humlebæk, Nivå og Kokkedal) samt en række landsbyer, der hver især udgør unikke lokalsamfund med egne identiteter. <b>Her er nøglepunkter om Fredensborg som lokalsamfund.</b> Identitet og byliv: Fredensborg by er kendt som en charmerende slots by med et aktivt handelsliv, hvor lokale institutioner som Fredensborg andelsboghandel beskrives som værende i hjertet af lokalsamfundet. Fællesskab og traditioner: Lokalsamfundet er præget af stærke traditioner, såsom det årlige fakkeloptog, der har stor betydning for lokalkulturen. Frivillighed: Der er et aktivt frivilligt miljø, understøttet af et frivilligcharter, der fremmer samarbejdet mellem kommunen og lokale foreninger. Lokaldysten: Fredensborg er en del af "Lokaldysten" i Nordsjælland, et initiativ der styrker fællesskabet i de enkelte lokalsamfund gennem lokale konkurrencer. Fredensborg Kommune arbejder bevidst på at udvikle og støtte disse stærke, lokale fællesskaber. <h2>Du er velkommen indenfor både som gæst og medlem:</h2> https://socii.dk/groups/3820260322132338 #Socii #Fredensborg #lokalsamfund #unikt #Humlebæk #Kokkefddal #nivå #karlebo

De næste 3 arrangementer er nu online på www.naerumlandsby.dk For fællesskab og liv i Nærum

Se Nærum-turen og andreaktiviteter i Nærum https://naerumlandsby.dk

I sagen om svinereduktion, og betydning for arbejdskraft er Venstre tydeligvis meget glad for de arbejdspladser der skabes i svinefabrikkerene, trods det hovedsagligt er importeret arbejdskraft i selve bedriften, og de afledte arbejdspladser er få. Hvis man ser på de perspektiver der vil være ved kun at opdrætte svin vi selv føder op, og selv skaber forædlede højkvalitetsprodukter af, vil det kunne skabe mange flere arbejdspladser ude i de områder hvor svinene opdrættes. Der kan skabes mindre specialiserede slagterier, med specialister ansat, der vil skulle bruges mere arbejdskraft til at vedligeholde produktionsapparatet, og på den måde vil man kunne skabe liv ude i landsbyerne igen. Prøv at læs lidt om den plan der blev skabt i et "Frie bønders" projekt: https://friebonderlevendeland.com/dalby-planen/

**Tanker før jeg skal stemme ved folketingsvalget – og hvorfor jeg aldrig kommer til at sætte mit kryds ved Socialdemokratiet eller Venstre** Det handler om vores grundvand. Det handler om, at jeg føler mig forrådt. Og det handler om politikerlede. Hvert år får cirka 180 danskere tarmkræft, fordi der er for meget nitrat i vores grundvand – altså 180 rigtige mennesker, som får en meget voldsom sygdom, hvoraf en del dør af den. Det har Socialdemokratiet valgt ikke at gøre noget som helst ved de sidste syv år, på trods af at det ikke er ny viden. Man har valgt at lade sig styre af Venstre, som er i lommen på landbruget. Alt er blevet forhalet i diverse undersøgelser, ekspertgrupper og langsomt arbejdende udvalg – udelukkende for at landbruget kan blive ved med at fylde vores grundvand med nitrat og diverse andre pesticider. Og nu er der valg. Pludselig begynder Socialdemokratiet at interessere sig for vores grundvand – men det glemmer de nok, hvis Venstre bliver dem, der kan give dem nøglen til statsministerposten efter valget. Selvom Venstre pludselig også synes, vi skal gøre noget ved vores vandkvalitet – hvis vi da kan finde en passende måde at kompensere de stakkels landmænd på. Jeg spøger bare: Hvad er der galt med, at dem, der sviner, selv betaler og rydder op efter sig? Jeg har lige fået en regning på 7.500 kroner for tilslutning til den kommunale vandforsyning, fordi vores lille foreningsejede vandværk i landsbyen ikke kunne holde vandet rent for pesticider. Jeg får ikke nogen kompensation – jeg skal bare betale for andres svineri. Og for resten er jeg også en af de danskere, der har tarmkræft helt inde på livet. Jeg fik det som 50-årig, og jeg er en af de rigtige mennesker, der kommer til at dø af det – hvis jeg ikke bliver kørt over eller dør af noget andet inden. Men sygdommen er terminal, så det er nok den, der tager livet af mig. Der er ingen, der siger, at det er på grund af drikkevandet, jeg er blevet syg … men det er 180 rigtige mennesker, der hvert år bliver ramt på grund af vandet. For mig virker det, som om det bare er et tal for politikerne.

Erik Henriksen (1904-1948) var lærer, underviste han på den gamle Fløng Skole. Det var den oprindelige landsbyskole, centralt i Fløng tæt ved kirken. Denne skole fungerede som områdets primære undervisningssted for børn frem til 1950'erne,