'Kylsknap' er en sjov knold i Høed Skov og en del af Køge Ås. Ved et mirakel er 'knappen' IKKE blevet til grus under en motorvej. Og nu er den fredet. Foto fra min cykeltur i dag yder ikke knolden retfærdighed. Tro mig: Den har meget stejle sider. Toppen er 47 meter over havets overflade, mens det øvrige landskab ligger på omkring 22 m oho. Oprindelsen til navnet 'Kyls' ved jeg ikke noget om, men 'knap' er en velvalgt del af navnet. I skulle komme forbi en dag. Det er lidt sydøst for Vigersted og der er bord-bænkesæt ved foden af højen.

Kan vi bygge byer, der holder i 500 år? Vi står i et paradoks. Danmark er en kystnation, hvor 76 ud af 98 kommuner lever med havet som nabo. Historisk har vi bygget ved vandet for vækst, men i dag udfordrer de stigende vandstande selve fundamentet for vores byudvikling. Rapporten "Hvad bygger vi på kanten til fremtiden?" fra Arkitektskolen Aarhus giver os et nødvendigt reality check: Vi bygger stadig i farezoner, ofte på indvundet havbund eller tidligere vådområder. Men midt i de kritiske tal findes der et enormt potentiale for håb – hvis vi tør ændre kurs nu. Håbet ligger ikke i at kæmpe en tabt kamp mod vandet med mure og diger, men i at genopdage landskabets visdom: Genopdag "byen på bakken" Vores historiske bymidter er ofte naturligt sikrede. Ved at flytte fokus fra de sårbare havnefronter til de robuste, højere liggende områder, kan vi skabe trygge byer. Fra fæstning til fleksibilitet Fremtidens arkitektur skal være reversibel og adaptiv. Vi skal designe byrum, der kan "ånde" med vandet i stedet for at blokere det. Langsigtet ansvarlighed Vi skal planlægge efter år 2120 og frem, ikke blot efter næste kvartalsregnskab. Vi har muligheden for at gå fra at bygge monumenter for nutidens økonomi til at skabe robuste rammer for de næste ti generationer. Lad os bruge fortidens erfaringer til at bygge en fremtid, der ikke bare overlever, men trives sammen med naturen. Se og lyt til videopræsentation af rapporten ( 8½ minut) https://notebook.google.com/notebook/e3287809-ea6d-4bdd-ad96-5aeea8d90e29/artifact/8b17b237-aa39-4509-b825-36a83d26ed04 Rapporten og materialet Mange danske kystbyer udvikler fortsat nye bolig- og byområderi tæt på vandet samtidigt med at IPCC peger på havspejlstigning, hyppigere stormfloder og voksende usikkerheder. https://aarch.dk/rapport-hvad-bygger-vi-paa-kanten-til-fremtiden/ Denne kortsamling er en del af forskningsprojektet “Hvad bygger vi på kanten til fremtiden? Stormflodshændelser og havstigning – en undersøgelse af bygningstypologier, by- og landskabsrum på havnearealer set i et længere tidsperspektiv.”. https://aarch.dk/se-offentlig-kortsamling-cela/

Havets kraft bor nede i den lokale Boghandler og jeg forstår slet ikke at den drøm gik i opfyldelse 😍

Status på Jordens Helbred 2026 - Konklusionerne i 2026-rapporten er en rystende påmindelse om, at vi er ved at miste kontrollen over vores eget livsgrundlag. Planetary Health Check 2026 er landet – og det er ikke bare en rapport. Det er en videnskabelig "blodprøve" af vores planet, og resultaterne kræver øjeblikkelig strategisk handling. Vi har nu overskredet 7 ud af 9 planetære grænser. Det betyder, at de systemer, vi tager for givet, er under kritisk pres: 1) Havets kemi svigter Havforsuring har nu krydset den kritiske grænse. 2) Amazonas på vippen Vores vigtigste kulstofdræn risikerer at kollapse og blive til savanne. 3) Kemisk blindgyde Produktionen af nye syntetiske stoffer vokser hurtigere, end vi kan vurdere risiciene. Dette er ikke kun et miljøspørgsmål – det er en fundamental trussel mod økonomisk stabilitet, fødevaresikkerhed og globale forsyningskæder. At bygge modstandskraft (resilience) er ikke længere et "nice-to-have" ESG-projekt. Det er en nødvendighed for at sikre langsigtet værdiskabelse. Transformation/omstilling er den eneste vej frem. Youtube gennemgang med Johan Rockström https://youtu.be/LnpEiDq4HBE?si=s-NumQU3Zy34asF6

Det var meningen at tage et billede, der her kl. 7.00 om morgenen minder mest om dette vers: “ Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød; hvilken salig jubel, skønt alt er tyst, medens lyset lander på verdens kyst!” Men billedet kommer vist mest til at lede tankerne hen på dette vers: “ Tunge, mørke natteskyer op ad himlen drager, hjem til skovs af marken fly'r hist de sorte krager; skumringen sig breder ud, det er mørkt omsider. Vær os nær, du kære Gud, medens natten lider!” Begge vers er for øvrigt fra de to salmer, digterpræsten Jakob Knudsen har med i den autoriserede salmebog: Nr.: 754: Se nu stiger solen og Nr.: 785: Tunge mørke natteskyer

Så aftalen har været på plads i ugevis.. Javel ja.. det er jo meget belejligt, endnu mere belejligt at den skal underskrives lige inden Folketinget går på Efterårsferie.. På den måde fratager man offentligheden og Journalister muligheden for at finde ud af hvad den egentlig indeholder - OG man kan haste den igennem Folketinget og Grønlands regering kan gøre det samme under påskud af efterårsferien. Politisk råddenskab udover alle grænser. Det Grønlandske folk får ikke muligheden for at diskutere den i offentligheden, og det samme gælder Danmark. Når det hastes igennem på den måde, synes jeg at ALLE Grønlændere og Danskere skal råbe vagt i gevær. Jeg fatter ikke at man ikke bliver klog af skade. USA har smidt miljøfarligt affald over alt deroppe. USA har haft atombomber stik imod alle aftaler med Danmark/Grønland. Hvad med i 1968 hvor et bombefly styrtede ned og tre bomber sprængte konventionelt og spredte radioaktivt materiale (Som Danskere og Grønlændere skulle rydde op) En fjerde bombe røg i havet og er aldrig fundet... Danmark er indbegrebet af snotdum. Er der nogen der kan forklare mig hvorfor vi bliver ved med at fedte og ind i Amerikanerne? Hvorfor er det at vi lader dem vade henover os igen og igen og igen ..? https://www.bt.dk/samfund/afsloerer-har-kendt-til-aftalen-i-ugevis

Alt imens den sydlige halvkugle har oplevet en meget speciel situation med 4 cykloner (som orkaner hedder på den sydlige halvkugle) på samme meteorologiske billede, har vi her på den nordlige halvkugle slået rekord i seneste start på vores orkansæson, og vi har stadig den første i vente. https://www.dr.dk/nyheder/vejret/rekord-atlanterhavet-venter-stadig-paa-aarets-foerste-orkan

For første gang har forskere beregnet, at 84 procent af istabet skyldes is, der glider ud i et varmere hav. Havet er allerede steget med tre centimeter. Se videoen og få forklaringen på, hvorfor det kan ramme millioner af mennesker. https://www.dr.dk/nyheder/vejret/reels/havet-aeder-isen-i-groenland-og-antarktis-11-000-mia-ton-vaek

Det her er Træden Kirke. Her er jeg præst. Træden Kirke er med sine 119,5 meter over havet den fjerde højest beliggende kirke i Danmark. Når jeg går på Prædikestolen i Træden Kirke, kan jeg godt lide at forestille mig, at de tre, som er præster ved de tre højest beliggende kirker i Danmark, er på ferie den dag.

Vandkøbing – Vejen til fremtidens klimatilpasning Vandkøbing er en fiktiv, dansk kystby, som er sammensat af bydele fra virkelige danske byer. Her truer vandet fra flere sider på én gang: fra havet, fra vandløb og fra kraftige regnskyl. Vi har teknologien til at sikre Danmark, men lovgivningen spænder ben. Vandkøbing er en databaseret modelby skabt af Realdania og CIP Foundation for at "sætte klimatilpasningen fri". Casen fjerner regulatoriske skyklapper og analyserer det enorme potentiale i at tænke på tværs af hele vandkredsløbet og administrative grænser. 3 vigtigste pointer: Økonomisk rationale ROI på 2:1. Helhedsløsninger afværger skader for 1,6 mia. kr. Grænseløs synergi Vandparkering i en nabokommune sparer 500 mio. kr. i forhold til traditionelle, teknisk tunge løsninger gennem bykernen. Silo-barrierer Udfordringerne er organisatoriske og finansielle – ikke tekniske. Sektorlovgivning bremser i dag de mest rentable og fremsynede projekter. Vi er teknisk klar, men regulatorisk paralyseret. Vandkøbing beviser, at klimatilpasning skal ses som en strategisk investering i natur og livskvalitet frem for blot defensiv sikring. Ved at integrere løsninger i Den Grønne Trepart og muliggøre finansiering på tværs af kommunegrænser, opnår vi den nødvendige systemiske optimering. Det kræver politisk mod til et opgør med de forældede administrative barrierer, der lige nu spænder ben for både sund samfundsøkonomi og fremtidig urban resiliens. Planlagt tilbagetrækning Selv med en investering på 700 mio. kr. findes der en restrisiko. Ingen ingeniørkunst kan eliminere risikoen for teknisk svigt, såsom et digebrud ved en ekstrem stormflod. Derfor må vi også have modet til at tale om det svære: Planlagt tilbagetrækning. I områder som sommerhusudstykninger og lavtliggende kyststrækninger, hvor det hverken er teknisk eller økonomisk rentabelt at kæmpe mod vandet, foreslår rapporten en national ramme for tilbagetrækning. Vi skal have modeller for opkøb og omdannelse, før katastrofen indtræffer. Det er en strategisk nødvendighed at acceptere, hvor naturen vinder, så vi kan fokusere vores ressourcer der, hvor vi kan gøre en reel forskel. Er vi klar til at tænke som i Vandkøbing? Vandkøbing er skabt som et dialogværktøj til at flytte samtalen fra lokale særinteresser til nationale principper. Det visuelle univers og de benhårde data viser os vejen: Vi kan få mere beskyttelse for færre penge, hvis vi tør udfordre vores eget mindset. Spørgsmålet er nu: Vil vi ændre lovgivningen og handle strategisk i dag, eller vil vi vente på, at den næste stormflod giver os de samme svar gennem dyrekøbte erfaringer og ødelagte hjem? Læs rapporten her : https://realdania.dk/viden-og-laering/vidensbibliotek/publikationer/faglige-publikationer/vandkoebing