• Kernekraft møder stor stadig modstand, mens faktisk dør flere af vindkraft end atomkraft.

    Holdningen til atomkraft har historisk været vidt forskellig i de europæiske lande, og sådan vil det også være i fremtiden. I dag har 12 ud af de 27 EU-lande atomkraft, og ni lande har planer om at bygge nye værker – heriblandt Polen, som ikke tidligere har haft kernekraft.

    Både i lande med og uden atomkraft blusser diskussionen om fordele og ulemper ved energikilden op med jævne mellemrum. I debatten flyver en lang række postulater rundt i luften, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandheder og myter.

    - Men hvor sikker er atomkraften egentlig, hvordan løser vi problemet med det radioaktive affald, og kan kernekraften overhovedet konkurrere med sol- og vindkraft?
    Ja, det kan den - biproduktet ved at producere EL via atomkraft, er produktion af fjernvarme fra reaktorens kølevand, i stedet for at lede vandet ud i havet.

    Nu har videnskaben fældet dom over den kontroversielle energiform... for eller imod - læs artiklen og bedøm selv udfra din overbevisning!

    #Socii #atomkraft #solenergi #vindenergi #klimaaftryk #fjeernvarme
    Kernekraft møder stor stadig modstand, mens faktisk dør flere af vindkraft end atomkraft. Holdningen til atomkraft har historisk været vidt forskellig i de europæiske lande, og sådan vil det også være i fremtiden. I dag har 12 ud af de 27 EU-lande atomkraft, og ni lande har planer om at bygge nye værker – heriblandt Polen, som ikke tidligere har haft kernekraft. Både i lande med og uden atomkraft blusser diskussionen om fordele og ulemper ved energikilden op med jævne mellemrum. I debatten flyver en lang række postulater rundt i luften, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandheder og myter. - Men hvor sikker er atomkraften egentlig, hvordan løser vi problemet med det radioaktive affald, og kan kernekraften overhovedet konkurrere med sol- og vindkraft? Ja, det kan den - biproduktet ved at producere EL via atomkraft, er produktion af fjernvarme fra reaktorens kølevand, i stedet for at lede vandet ud i havet. 🧐 Nu har videnskaben fældet dom over den kontroversielle energiform... for eller imod - læs artiklen og bedøm selv udfra din overbevisning! #Socii #atomkraft #solenergi #vindenergi #klimaaftryk #fjeernvarme
    ILLVID.DK
    Kernekraft møder stor modstand, mens faktisk dør flere af vindkraft end atomkraft
    Hvor sikker er atomkraften egentlig, hvordan løser vi problemet med det radioaktive affald, og kan kernekraften overhovedet konkurrere med sol- og vindkraft? Nu har videnskaben fældet dom over den kontroversielle energiform.
    0 Comments 0 Shares 45 Views
  • https://www.maritimedanmark.dk/nyt-gratis-vaerktoj-afslorer-spogelsesskibe-i-danske-farvande

    Nyt gratis værktøj afslører "spøgelsesskibe" i danske farvande.
    Et nyt onlineværktøj fra DTU gør det muligt for alle at følge skibstrafikken i danske farvande – også fartøjer, der forsøger at skjule sig ved at slukke deres AIS-transponder.

    »Vi har ikke altid mulighed for at holde øje med, hvad der sker på havet. Derfor ønskede jeg at skabe et værktøj, hvor alle frit kan få adgang til og se aktiviteten i danske farvande,« siger Peder Heiselberg i en pressemeddelelse fra DTU.

    #Socii #DTU #OpenOceanWatch #DTUSkylab #spøgelsesskibe
    https://www.maritimedanmark.dk/nyt-gratis-vaerktoj-afslorer-spogelsesskibe-i-danske-farvande Nyt gratis værktøj afslører "spøgelsesskibe" i danske farvande. Et nyt onlineværktøj fra DTU gør det muligt for alle at følge skibstrafikken i danske farvande – også fartøjer, der forsøger at skjule sig ved at slukke deres AIS-transponder. »Vi har ikke altid mulighed for at holde øje med, hvad der sker på havet. Derfor ønskede jeg at skabe et værktøj, hvor alle frit kan få adgang til og se aktiviteten i danske farvande,« siger Peder Heiselberg i en pressemeddelelse fra DTU. #Socii #DTU #OpenOceanWatch #DTUSkylab #spøgelsesskibe
    WWW.MARITIMEDANMARK.DK
    Nyt gratis værktøj afslører "spøgelsesskibe" i danske farvande
    Et nyt onlineværktøj fra DTU gør det muligt for alle at følge skibstrafikken i danske farvande – også fartøjer, der forsøger at skjule sig ved at slukke deres AIS-transponder.
    0 Comments 0 Shares 323 Views
  • Tusindvis af maskiner arbejder nu skjult under havets overflade – og det kan få konsekvenser for fremtidens energiforbrug!
    Kinesiske ingeniører har sænket næsten 2000 servere ned på havbunden og koblet dem direkte til havvindmøller – alt sammen for at løse et voksende problem, som AI og streaming kun gør større.

    På land: Det koster det strøm i enorme mængder, hver gang vi streamer film, bruger AI-chatbots eller bare tjekker en rejseapp.
    - Og bag kulissen står datacentre på land og arbejder på højtryk – og sveder.
    De sluger både strøm og ferskvand for at holde serverne kølige, og regningen bliver kun større i takt med, at kunstig intelligens og cloud-tjenester vokser.

    #Socii #AI_Streaming #strømforbrug #KunstigIntelligens #CloudGTjenester
    Tusindvis af maskiner arbejder nu skjult under havets overflade – og det kan få konsekvenser for fremtidens energiforbrug! 🧐 Kinesiske ingeniører har sænket næsten 2000 servere ned på havbunden og koblet dem direkte til havvindmøller – alt sammen for at løse et voksende problem, som AI og streaming kun gør større. 🤔 På land: Det koster det strøm i enorme mængder, hver gang vi streamer film, bruger AI-chatbots eller bare tjekker en rejseapp. - Og bag kulissen står datacentre på land og arbejder på højtryk – og sveder. De sluger både strøm og ferskvand for at holde serverne kølige, og regningen bliver kun større i takt med, at kunstig intelligens og cloud-tjenester vokser. #Socii #AI_Streaming #strømforbrug #KunstigIntelligens #CloudGTjenester
    Sad
    3
    0 Comments 0 Shares 509 Views
  • Vi bevæger os ind i et klimamæssigt ingenmandsland



    Prognoserne dikterer en ”super El Niño” – den kraftigste siden 1870’erne.



    Professorerne Eigil Kaas og Jens Hesselbjerg Christensen advarer: Stillehavets varmepumpe er tændt i en ekstremudgave simultant med den menneskeskabte drivhuseffekt.



    Tre kritiske observationer:



    1,5-graders målet er fysisk dødt:

    2024 satte rekord (1,62°C). Fysikken tilsiger, at vi rammer 1,7°C i 2026/27. Vi vender ikke tilbage under grænsen i denne menneskealder.



    Global systemrisiko:

    FAO advarer om fødevarekrise. Blokaden af Hormuzstrædet rammer kunstgødning, mens vejrekstremer destruerer høsten. Historiske tab ved super-events: 5,7 billioner USD.



    Geografiske ekstremer:

    Tørke i Indien/Australien vs. katastrofale oversvømmelser i Østafrika/Peru.



    Vi observerer en systemisk fejlvurdering.

    Trods ekstreme data udebliver politisk handlekraft (primært USA), og privatforbruget fortsætter ufortrødent ( flyrejser - køb og smid væk)

    Økonomisk ustabilitet er ikke længere en risiko, men en præmis for erhvervslivet.



    Læs hele artiklen

    https://www.berlingske.dk/videnskab/danske-eksperter-holder-vejret-foer-klodens-stoerste-varmekanon-starter-her-er-konsekvenserne-for-danmark-og-hele-verden
    Vi bevæger os ind i et klimamæssigt ingenmandsland Prognoserne dikterer en ”super El Niño” – den kraftigste siden 1870’erne. Professorerne Eigil Kaas og Jens Hesselbjerg Christensen advarer: Stillehavets varmepumpe er tændt i en ekstremudgave simultant med den menneskeskabte drivhuseffekt. Tre kritiske observationer: 1,5-graders målet er fysisk dødt: 2024 satte rekord (1,62°C). Fysikken tilsiger, at vi rammer 1,7°C i 2026/27. Vi vender ikke tilbage under grænsen i denne menneskealder. Global systemrisiko: FAO advarer om fødevarekrise. Blokaden af Hormuzstrædet rammer kunstgødning, mens vejrekstremer destruerer høsten. Historiske tab ved super-events: 5,7 billioner USD. Geografiske ekstremer: Tørke i Indien/Australien vs. katastrofale oversvømmelser i Østafrika/Peru. Vi observerer en systemisk fejlvurdering. Trods ekstreme data udebliver politisk handlekraft (primært USA), og privatforbruget fortsætter ufortrødent ( flyrejser - køb og smid væk) Økonomisk ustabilitet er ikke længere en risiko, men en præmis for erhvervslivet. Læs hele artiklen https://www.berlingske.dk/videnskab/danske-eksperter-holder-vejret-foer-klodens-stoerste-varmekanon-starter-her-er-konsekvenserne-for-danmark-og-hele-verden
    Sad
    1
    0 Comments 0 Shares 491 Views
  • SKAL VI OPGIVE NEW ORLEANS?

    KRAVET OM RETTIDIG OMHU I EN SYNKENDE VERDEN OG I DANMARK



    En ny rapport i Nature Sustainability leverer en dyster profeti: New Orleans risikerer udslettelse.

    Byen er placeret i et sårbart, "skålformet bassin" under havets overflade, og forskere opfordrer nu de 360.000 indbyggere til strategisk udflytning, før havet træffer valget for dem.



    De 3 vigtigste pointer:



    Fremtidens kystlinje:

    Havet stiger 3-7 meter mod næste årtusindeskifte. Det betyder tab af 75 % af vådområderne og en kystlinje, der rykker 100 km ind i landet.



    Kulturelt tab:

    En total flytning truer nabolag og den unikke smeltedigel af spansk, caribisk og americana-arv, der er opbygget gennem generationer.



    Systemisk sårbarhed:

    Menneskelig aktivitet og olieindustri har fjernet 3.200 km² naturlig buffer. Tabet øger sårbarheden eksponentielt, da byen står uden forsvar mod storme.





    En global, strategisk udfordring New Orleans er et varsel.

    Fra Jakarta og Rotterdam til svenske Kiruna, hvor minedrift tvinger byen til flytning, ser vi fundamentale risici for byudvikling.



    Klimaflygtninge er en aktuel realitet; 25 % af New Orleans' befolkning er allerede flyttet de sidste 20 år.



    At vente på katastrofen er som "at tisse i bukserne for at holde varmen". Vi må prioritere rettidig omhu i planlægningen nu, før befolkningens ressourcer er udtømt.



    Danmark er næste kystkrise – vi ignorerer bare regningen



    Havet omkring Danmark forventes at stige 0,3–1,0 m frem mod 2100 (op til ~1,5 m i worst case).

    Læg dertil stormfloder på 2–3 m.

    På længere sigt taler vi 3–7 m – nok til at ændre landkortet.



    Konsekvens: Lavtliggende områder, byer og værdier presses.

    Spørgsmålet er ikke om – men hvor meget vi mister, før vi reagerer.





    Læs hele analysen her:

    https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-05-26-havet-aeder-sig-ind-paa-amerikansk-by-befolkningen-boer-flytte-inden-det-er-for-sent-lyder-advarslen
    SKAL VI OPGIVE NEW ORLEANS? KRAVET OM RETTIDIG OMHU I EN SYNKENDE VERDEN OG I DANMARK En ny rapport i Nature Sustainability leverer en dyster profeti: New Orleans risikerer udslettelse. Byen er placeret i et sårbart, "skålformet bassin" under havets overflade, og forskere opfordrer nu de 360.000 indbyggere til strategisk udflytning, før havet træffer valget for dem. De 3 vigtigste pointer: Fremtidens kystlinje: Havet stiger 3-7 meter mod næste årtusindeskifte. Det betyder tab af 75 % af vådområderne og en kystlinje, der rykker 100 km ind i landet. Kulturelt tab: En total flytning truer nabolag og den unikke smeltedigel af spansk, caribisk og americana-arv, der er opbygget gennem generationer. Systemisk sårbarhed: Menneskelig aktivitet og olieindustri har fjernet 3.200 km² naturlig buffer. Tabet øger sårbarheden eksponentielt, da byen står uden forsvar mod storme. En global, strategisk udfordring New Orleans er et varsel. Fra Jakarta og Rotterdam til svenske Kiruna, hvor minedrift tvinger byen til flytning, ser vi fundamentale risici for byudvikling. Klimaflygtninge er en aktuel realitet; 25 % af New Orleans' befolkning er allerede flyttet de sidste 20 år. At vente på katastrofen er som "at tisse i bukserne for at holde varmen". Vi må prioritere rettidig omhu i planlægningen nu, før befolkningens ressourcer er udtømt. Danmark er næste kystkrise – vi ignorerer bare regningen Havet omkring Danmark forventes at stige 0,3–1,0 m frem mod 2100 (op til ~1,5 m i worst case). Læg dertil stormfloder på 2–3 m. På længere sigt taler vi 3–7 m – nok til at ændre landkortet. Konsekvens: Lavtliggende områder, byer og værdier presses. Spørgsmålet er ikke om – men hvor meget vi mister, før vi reagerer. Læs hele analysen her: https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-05-26-havet-aeder-sig-ind-paa-amerikansk-by-befolkningen-boer-flytte-inden-det-er-for-sent-lyder-advarslen
    0 Comments 0 Shares 644 Views
  • <h2>SpaceX-raket falder i havet</h2>SpaceX’ nyeste Starship-raket blev natten til lørdag sendt afsted fra Startbase i Texas og landede så i havet.

    Elon Musks rumfartsvirksomhed, SpaceX, er natten til lørdag lykkedes med at sende den nyeste Starship-raket på en ubemandet testflyvning fra den amerikanske delstat Texas.

    Raketten er faldet ned i Det Indiske Ocean som planlagt, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

    Rejsen forløb ikke helt uden problemer, men SpaceX-medarbejderne jublede efter testflyvningen, viser en livestream.

    Fartøjet er tårnhøjt og består af det øverste Starship-astronautfartøj stablet oven på en Super Heavy-boosterraket.

    #Socii #ElunMusk #SpaceX
    <h2>SpaceX-raket falder i havet</h2>SpaceX’ nyeste Starship-raket blev natten til lørdag sendt afsted fra Startbase i Texas og landede så i havet. Elon Musks rumfartsvirksomhed, SpaceX, er natten til lørdag lykkedes med at sende den nyeste Starship-raket på en ubemandet testflyvning fra den amerikanske delstat Texas. Raketten er faldet ned i Det Indiske Ocean som planlagt, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP. Rejsen forløb ikke helt uden problemer, men SpaceX-medarbejderne jublede efter testflyvningen, viser en livestream. Fartøjet er tårnhøjt og består af det øverste Starship-astronautfartøj stablet oven på en Super Heavy-boosterraket. #Socii #ElunMusk #SpaceX
    POLITIKEN.DK
    SpaceX-raket falder i havet
    SpaceX’ nyeste Starship-raket blev natten til lørdag sendt afsted fra Starbase i Texas og landede så i havet.
    0 Comments 0 Shares 471 Views
  • Så kom den gode tid med skivet i havet, nu er det bare at havnefogden ikke afbestiller vandet i fjorden, og at vinden ikke er for kraftig.<b></b>
    Så kom den gode tid med skivet i havet, nu er det bare at havnefogden ikke afbestiller vandet i fjorden, og at vinden ikke er for kraftig.<b></b>
    Like
    Yay
    Love
    13
    0 Comments 0 Shares 280 Views
  • Solen blinker i de små krappede bølger i havet nær Melsted, Bornholm
    Solen blinker i de små krappede bølger i havet nær Melsted, Bornholm
    Like
    Love
    Yay
    Wow
    11
    0 Comments 0 Shares 548 Views
  • Havde jeg skrevet overskriften, havde den nok haft en anden vinkling, eksempelvis Endelig begynder myndighed at forstå konsekvenserne af dambrug.

    https://www.dr.dk/nyheder/indland/dom-vil-goere-det-svaerere-opdraette-spisefisk-i-havet
    Havde jeg skrevet overskriften, havde den nok haft en anden vinkling, eksempelvis Endelig begynder myndighed at forstå konsekvenserne af dambrug. https://www.dr.dk/nyheder/indland/dom-vil-goere-det-svaerere-opdraette-spisefisk-i-havet
    WWW.DR.DK
    Dom vil gøre det sværere at opdrætte spisefisk i havet
    Havbrug kan blive mødt med krav om nye miljøvurderinger efter en dom i Østre Landsret
    Like
    6
    0 Comments 0 Shares 399 Views
  • Her uden mod vest er vi ikke i tvivl om hvor vinden kommer fra.
    Aske træ 3 km fra havet
    Her uden mod vest er vi ikke i tvivl om hvor vinden kommer fra. Aske træ 3 km fra havet
    Yay
    Like
    Love
    Haha
    Wow
    11
    0 Comments 0 Shares 343 Views
More Results