• Når man som jeg har et blødt punkt for de skønne små bladhvepselarver, er det bare den bedste tid på året, der endelig er kommet godt i gang

    Der er heldigvis rigtig mange arter i haven, og selvom jeg egentlig var ved at være overbevist om, at jeg havde mødt dem alle, dukker der alligevel nye arter op, hvilket altid er en stor glæde, ligesom det naturligvis også altid er en fornøjelse at gense alle de andre

    Her kommer dem jeg har mødt i haven de sidste fire dage, navne kommer som kommentarer til billederne
    Når man som jeg har et blødt punkt for de skønne små bladhvepselarver, er det bare den bedste tid på året, der endelig er kommet godt i gang😃 Der er heldigvis rigtig mange arter i haven, og selvom jeg egentlig var ved at være overbevist om, at jeg havde mødt dem alle, dukker der alligevel nye arter op, hvilket altid er en stor glæde, ligesom det naturligvis også altid er en fornøjelse at gense alle de andre😃 Her kommer dem jeg har mødt i haven de sidste fire dage, navne kommer som kommentarer til billederne😊
    Yay
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 197 Visninger
  • Så er alt vinterens arbejde i Nordic Art pakket ned og klar til at blive læsset Ikke at jeg er færdig, der er altid liiige lidt jeg skal nå at have med til sæsongens første og bedste store sommermarked . Når jeg det? ja gu` når jeg det. Det bliver så fedt at komme på Ravnsborg v/Jim Lyngvild vikinge og sommermarked.
    Så er alt vinterens arbejde i Nordic Art pakket ned og klar til at blive læsset 🙂 Ikke at jeg er færdig, der er altid liiige lidt jeg skal nå at have med til sæsongens første og bedste store sommermarked 😁. Når jeg det? ja gu` når jeg det. Det bliver så fedt at komme på Ravnsborg v/Jim Lyngvild vikinge og sommermarked.👍
    Yay
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 191 Visninger
  • 27.maj 2026
    TV2 og DR1
    Ny lov giver Putin nye muligheder for angreb
    Rusland anklager baltiske lande for diskrimination af mindretal
    - et mønster, der gentager sig, men hvorfor synes Putin, at han er nødt til at have en lov for hans handlinger?
    27.maj 2026 TV2 og DR1 Ny lov giver Putin nye muligheder for angreb Rusland anklager baltiske lande for diskrimination af mindretal - et mønster, der gentager sig, men hvorfor synes Putin, at han er nødt til at have en lov for hans handlinger?
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 359 Visninger
  • Må jeg brokke mig over at have fikset jeg er bare ikke så vild med det hvide layout men dejligt man nu kan kommentere ligesom på andre sociale medier
    Må jeg brokke mig over at have fikset jeg er bare ikke så vild med det hvide layout men dejligt man nu kan kommentere ligesom på andre sociale medier
    1 Kommentarer 0 Delinger 287 Visninger
  • Det er en fed følelse at komme tilbage fra pinseferie til et Socii som står helt skarpt og er klar til endnu flere brugere. Jeg er stolt af det arbejde bestyrelsen har lagt i det første kvartal af Foreningen Sociials levetid, og glæder mig kun til at det skal ud og leve hos endnu flere!

    Socii er ikke kun et ideologisk projekt om at trække data hjem og give os magten tilbage, det er en strategi for en bæredygtigt tilstedeværelse online, hvor vi kan planlægge med venner, have styr på hvornår badmintonklubben mødes og skrive med vores familie om hvem der køber gaven til fars dag uden at være bekymret for geopolitiske tilstande.

    Det driver mig, selvom det er hårdt arbejde at udvikle, drive og promovere et samfundsprodukt som Socii i et marked med mange spillere. Det der får mig til at kæmpe videre er at vide, at vi er det eneste demokratiske alternativ, hvor alle kan være ejere af det digitale fællesskab!
    Det er en fed følelse at komme tilbage fra pinseferie til et Socii som står helt skarpt og er klar til endnu flere brugere. Jeg er stolt af det arbejde bestyrelsen har lagt i det første kvartal af Foreningen Sociials levetid, og glæder mig kun til at det skal ud og leve hos endnu flere! Socii er ikke kun et ideologisk projekt om at trække data hjem og give os magten tilbage, det er en strategi for en bæredygtigt tilstedeværelse online, hvor vi kan planlægge med venner, have styr på hvornår badmintonklubben mødes og skrive med vores familie om hvem der køber gaven til fars dag uden at være bekymret for geopolitiske tilstande. Det driver mig, selvom det er hårdt arbejde at udvikle, drive og promovere et samfundsprodukt som Socii i et marked med mange spillere. Det der får mig til at kæmpe videre er at vide, at vi er det eneste demokratiske alternativ, hvor alle kan være ejere af det digitale fællesskab!
    Like
    Love
    6
    2 Kommentarer 0 Delinger 232 Visninger
  • Stille begynder det at ligne noget... men det er et stort arbejde! Og så skal jeg have fundet nogen der kan hjælpe med at lave artikler, marketing og alt det andet bagefter

    Gavepusher bliver forhåbentligt en værdig konkurrent til Ønskeskyen, som mange butikker er ved at forlade, da de (efter hvad jeg har hørt) prioriterer de STORE spillere på markedet og at de er blevet ALT for dyre
    Stille begynder det at ligne noget... men det er et stort arbejde! Og så skal jeg have fundet nogen der kan hjælpe med at lave artikler, marketing og alt det andet bagefter 🙃 Gavepusher bliver forhåbentligt en værdig konkurrent til Ønskeskyen, som mange butikker er ved at forlade, da de (efter hvad jeg har hørt) prioriterer de STORE spillere på markedet og at de er blevet ALT for dyre 😉
    GAVEPUSHER.DK
    Gavepusher - Smart gaveplatform for alle
    Gavepusher gør det nemt at oprette, dele og finde gaveønsker til familier og venner
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 180 Visninger
  • SKAL VI OPGIVE NEW ORLEANS?

    KRAVET OM RETTIDIG OMHU I EN SYNKENDE VERDEN OG I DANMARK



    En ny rapport i Nature Sustainability leverer en dyster profeti: New Orleans risikerer udslettelse.

    Byen er placeret i et sårbart, "skålformet bassin" under havets overflade, og forskere opfordrer nu de 360.000 indbyggere til strategisk udflytning, før havet træffer valget for dem.



    De 3 vigtigste pointer:



    Fremtidens kystlinje:

    Havet stiger 3-7 meter mod næste årtusindeskifte. Det betyder tab af 75 % af vådområderne og en kystlinje, der rykker 100 km ind i landet.



    Kulturelt tab:

    En total flytning truer nabolag og den unikke smeltedigel af spansk, caribisk og americana-arv, der er opbygget gennem generationer.



    Systemisk sårbarhed:

    Menneskelig aktivitet og olieindustri har fjernet 3.200 km² naturlig buffer. Tabet øger sårbarheden eksponentielt, da byen står uden forsvar mod storme.





    En global, strategisk udfordring New Orleans er et varsel.

    Fra Jakarta og Rotterdam til svenske Kiruna, hvor minedrift tvinger byen til flytning, ser vi fundamentale risici for byudvikling.



    Klimaflygtninge er en aktuel realitet; 25 % af New Orleans' befolkning er allerede flyttet de sidste 20 år.



    At vente på katastrofen er som "at tisse i bukserne for at holde varmen". Vi må prioritere rettidig omhu i planlægningen nu, før befolkningens ressourcer er udtømt.



    Danmark er næste kystkrise – vi ignorerer bare regningen



    Havet omkring Danmark forventes at stige 0,3–1,0 m frem mod 2100 (op til ~1,5 m i worst case).

    Læg dertil stormfloder på 2–3 m.

    På længere sigt taler vi 3–7 m – nok til at ændre landkortet.



    Konsekvens: Lavtliggende områder, byer og værdier presses.

    Spørgsmålet er ikke om – men hvor meget vi mister, før vi reagerer.





    Læs hele analysen her:

    https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-05-26-havet-aeder-sig-ind-paa-amerikansk-by-befolkningen-boer-flytte-inden-det-er-for-sent-lyder-advarslen
    SKAL VI OPGIVE NEW ORLEANS? KRAVET OM RETTIDIG OMHU I EN SYNKENDE VERDEN OG I DANMARK En ny rapport i Nature Sustainability leverer en dyster profeti: New Orleans risikerer udslettelse. Byen er placeret i et sårbart, "skålformet bassin" under havets overflade, og forskere opfordrer nu de 360.000 indbyggere til strategisk udflytning, før havet træffer valget for dem. De 3 vigtigste pointer: Fremtidens kystlinje: Havet stiger 3-7 meter mod næste årtusindeskifte. Det betyder tab af 75 % af vådområderne og en kystlinje, der rykker 100 km ind i landet. Kulturelt tab: En total flytning truer nabolag og den unikke smeltedigel af spansk, caribisk og americana-arv, der er opbygget gennem generationer. Systemisk sårbarhed: Menneskelig aktivitet og olieindustri har fjernet 3.200 km² naturlig buffer. Tabet øger sårbarheden eksponentielt, da byen står uden forsvar mod storme. En global, strategisk udfordring New Orleans er et varsel. Fra Jakarta og Rotterdam til svenske Kiruna, hvor minedrift tvinger byen til flytning, ser vi fundamentale risici for byudvikling. Klimaflygtninge er en aktuel realitet; 25 % af New Orleans' befolkning er allerede flyttet de sidste 20 år. At vente på katastrofen er som "at tisse i bukserne for at holde varmen". Vi må prioritere rettidig omhu i planlægningen nu, før befolkningens ressourcer er udtømt. Danmark er næste kystkrise – vi ignorerer bare regningen Havet omkring Danmark forventes at stige 0,3–1,0 m frem mod 2100 (op til ~1,5 m i worst case). Læg dertil stormfloder på 2–3 m. På længere sigt taler vi 3–7 m – nok til at ændre landkortet. Konsekvens: Lavtliggende områder, byer og værdier presses. Spørgsmålet er ikke om – men hvor meget vi mister, før vi reagerer. Læs hele analysen her: https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-05-26-havet-aeder-sig-ind-paa-amerikansk-by-befolkningen-boer-flytte-inden-det-er-for-sent-lyder-advarslen
    0 Kommentarer 0 Delinger 264 Visninger
  • <h2>Mercedes-kører George Russell er frustreret efter nedtur i Canada.</h2>Jeg føler, at "guderne ikke vil have", at jeg skal være med i kampen om verdensmesterskabet i Formel-1.


    Det siger han, efter at han søndag måtte udgå midtvejs i Canadas Grand Prix.
    Det skete efter en intens duel med den italienske holdkammerat Kimi Antonelli, der tog sejren og dermed fortsatte sin dominans i Formel 1.

    Max Verstappen kom på podiet denne gang

    #Socci #Formel_1
    <h2>Mercedes-kører George Russell er frustreret efter nedtur i Canada.</h2>Jeg føler, at "guderne ikke vil have", at jeg skal være med i kampen om verdensmesterskabet i Formel-1. Det siger han, efter at han søndag måtte udgå midtvejs i Canadas Grand Prix. Det skete efter en intens duel med den italienske holdkammerat Kimi Antonelli, der tog sejren og dermed fortsatte sin dominans i Formel 1. Max Verstappen kom på podiet denne gang #Socci #Formel_1
    WWW.BT.DK
    Mercedes-kører er frustreret efter nedtur i Canada
    Forhåbentlig vender heldet, siger George Russell efter et Formel 1-løb, hvor han vredt måtte udgå tidligt.
    0 Kommentarer 0 Delinger 225 Visninger
  • Hun salamanderen har fået herre besøg. Og han er en flot lille drage.

    #VildMedVilje #Biodiversitet #VandIHaven
    Hun salamanderen har fået herre besøg. Og han er en flot lille drage. #VildMedVilje #Biodiversitet #VandIHaven
    Like
    Love
    Yay
    6
    1 Kommentarer 0 Delinger 309 Visninger
  • Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 554 Visninger
Flere resultater