Der er både fordele og ulemper ved det arbejde jeg har.
Jeg rejser meget - hver eneste uge faktisk.
Lige nu er jeg færdig med en opgave på et cruise skib i middelhavet.
I morgen tidlig skal jeg "jumpe" over på et andet cruise skib. Osv osv
Men det er for det meste landbaserede opgaver. Mange fly rejser. Mange hoteller. Når jeg sætter mig i flyet hjemme og skal ud i verden er det som om at hjernen bliver slået fra og man kører på auto-pilot indtil man er hjemme igen.
Men jeg ELSKER mit arbejde. Selv om det er mig der skal lære andre noget så er det ofte at jeg selv får ny viden med hjem.
Nye mennesker man møder. Nye steder man kommer. Ser virkeligheden andre steder i verdenen og skal handle ud der fra.

Men så er der selvfølgelig "bagsiden" af medaljen.
Jeg er meget væk fra min familie. Min smukke kone, mine vidunderlige børn og resten af familien......
Savnet er svært en gang i mellem og så er det godt FaceTime er opfundet...... Selv her ude på havet i min kahyt

Konen og jeg har snakket meget om mit arbejde, men så længe lønnen er mere end god og jeg kan lide det jeg laver, mener hun ikke vi for nuværende skal lave om på det. Så er der selvfølgelig børnene. De er heldigvis "født ind i rutinen" med jeg er væk så meget. Men så har de mig også 100 % når jeg er hjemme.

Konen er også ansat et sted hvor der rejses meget, men dog langt fra så meget som mig. Men vi har fået det til at fungere, og hjælpen fra resten af familien er uvurderlig. Men man skal så også lige tillægge det, at "familien" har en helt helt anden betydning her i Italien end man kender fra Danmark.

Det er mest i mine "fri-timer" - typisk om aftenen, jeg tænker mest over min familie. Jeg har dog sagt go´nat til alle ungerne i aften og også fået sludret med konen lidt.

Så nu ligger jeg altså på sengen her i min kahyt. TV´et kører i baggrunden. Måske jeg skulle gå op i baren efter en soda og noget snacks.....

Så er det søndag <3
Ja det er altså ikke fordi vejret her nede så så godt ca 20 C og let skyet - i ved de der hvide vat-tot skyer..... Men ellers er her ved at være fyldt godt op med turister :)

Vi har været i lege parken og på torvet for at handle lidt mad etc.
Vi trænger til en ganske stille og rolig slappe af sag på roofen med solseng og kold lemonade Uhmm !

I dag kunne jeg godt tænke mig, at italesætte lidt omkring det at få kontakt mellem transpersoner og den øvrige del af befolkningen.

Når jeg er på restaurant hvad enten det er her i Rom eller i København, så er der ikke meget forskel på hvordan gæsterne sidder og glor på en som om man er en freak eller "unormal".
Det er jo meget nemmere, at hvis I er nysgerrig - så kom dog over og få en sludder og spørg om alt I vil.
Jeg er typen at "Du kan ikke krænke mig" men hvis dit sprog bliver for udfordrende, så må du regne med at få igen af samme skuffe .

Men fordi jeg har en meget nysgerrig natur, så vil jeg jo gerne spørge DIG, der sidder og læser dette og som er et CIS menneske - altså en der ikke er under LGBT paraplyen:
Kan du forklare hvorfor du sidder og kigger på mig eller os ?
Syntes du ikke, at hvis du sidder og bedømmer vores udseende, at det kan være ubehageligt for os ?
Vil der være noget til hinder for dig i, at komme over til bordet jeg eller en anden LGBT sidder ved - hilse på. Evt komme med en kompliment, eller evt invitere på en kop øl eller drink efter middagen ? Jeg er ret sikker på at dit tilbud vil blive taget imod med varme og tak.

Jeg er altid gået ud fra filosofien at: Hvis du lader være med at klæde dig vulgært og lægger en pæn make up - så kan man blende ind alle steder !

Men se om du kan finde mig og andre den 5. + 6. juni i Kbh. på enten Cafe InTime eller centralhjørnet.

I Rom er det også et problem - det der med at sidde og kigge.
Men der er tilgangen til det lidt mere afslappet. Man har meget bedre tilgang til at tage det lidt mere afslappet.....