“Fint – Så Klar Jer Selv” er en direkte og provokerende dansk protestsang om landbrugets betydning for hele samfundet. For det er nemt at kritisere landbruget. Det er nemt at kræve flere regler, flere afgifter og flere begrænsninger. Men hvad sker der, hvis landmanden en dag siger: “Fint – så klar jer selv.” Hvem leverer halmen til varmeværkerne? Hvem leverer råvarer til biogassen? Hvem passer naturarealerne? Hvem stiller jorden til rådighed for solceller og vindmøller? Hvem har maskinerne, erfaringen og beredskabet, når der skal handles hurtigt? Og ikke mindst: 🌾 Hvem producerer maden? Landbruget er meget mere end det, vi ser på tallerkenen. Det er arbejdspladser, lokalsamfund, energi, naturpleje, beredskab og dansk fødevareproduktion. Sangen er ikke et forsvar for, at landbruget skal være hævet over regler eller ansvar. Selvfølgelig skal landbruget udvikle sig og tage hensyn til dyr, natur og miljø. Men der er forskel på fornuftig regulering og konstant at gøre det sværere at drive et erhverv – og bagefter undre sig over, at færre vil gøre det. Så måske er spørgsmålet ikke kun, hvad landbruget koster samfundet. Måske skal vi også spørge, hvad det koster samfundet, hvis landbruget ikke længere kan levere.

Sakset fra et anden medie. Men der blir nok travlt ved håndvasken fra både landbrug, politi og skat. Det korte svar er ja, der skal betales moms og told (hvis importeret fra lande uden for EU). Hvad traktoren bruges til (demonstration eller trafikchikane), fritager den ikke fra de generelle afgifts- og skatteregler. Dog har det faktum, at den bruges til demonstrationer og kørsel på offentlig vej (f.eks. vejbortblokering eller protestkørsel), afgørende betydning for momsfradrag, vægtafgift og registreringsafgift: 1. Told og importmoms * Import fra udlandet: Importeres traktoren fra et land uden for EU (f.eks. Norge, UK eller USA), skal der altid betales told og 25% importmoms ved grænsen, uanset hvad køretøjet skal bruges til. * Køb i Danmark / EU: Ved køb i Danmark eller et andet EU-land lægges der almindelig 25% moms på købsprisen. 2. Momsfradrag (Private vs. erhvervsmæssig kørsel) * Ingen momsfradrag til privat eller politisk brug: En virksomhed eller et landbrug kan kun fratrække købsmomsen, hvis traktoren anvendes til momspligtig erhvervsmæssig drift (f.eks. dyrkning af jorden eller entreprenørarbejde). * Privat eller ulovlig brug: Bruges traktoren til private formål, politiske demonstrationer eller ulovlige aktioner (som trafikchikane), betragtes det ikke som en momsfri erhvervsudgift. Man kan derfor ikke løfte momsen, og har man trukket den fra i en virksomhed, skal momsen efterreguleres og indbetales til Skatteforvaltningen. 3. Vægtafgift og registreringsafgift Traktorer er som udgangspunkt fritaget for registreringsafgift, men brugen af traktoren på offentlig vej afgør afgifterne: * Erhvervs-/Landbrugstraktor (Godkendt traktor): Betaler en minimal vægtafgift, men må juridisk set kun anvendes til transport af egne produkter eller direkte tilknyttet landbrugs-/skovbrugsdrift. * Kørsel til demonstrationer / på offentlig vej: Hvis traktoren benyttes til kørsel på offentlig vej, der falder uden for den tilladte erhvervsmæssige brug (som fx protestkørsel, trafikblokader eller privatkørsel), skal den registreres med almindelige nummerplader og betale fuld vægtafgift (som opgøres efter bilens tilladte totalvægt). 4. Bøder og sanktioner ved trafikchikane Bliver en traktor brugt til ulovlig trafikchikane eller blokering af veje: * Kan ejeren risikere efteropkrævning af manglende afgifter og moms fra Skattestyrelsen, hvis køretøjet er registreret under fordelagtige landbrugsvilkår. * Politiet kan udstede bøder for overtrædelse af færdselsloven, og køretøjet kan i grove tilfælde beslaglægges.

SEGES Innovation har udarbejdet forslag til tiltag, der vurderes vigtige for at afbøde de værste konsekvenser ved den ny kvælstofregulering. De beskrevne tiltag er anbefalinger. https://www.landbrugsinfo.dk/public/d/4/2/godskning_anbefalinger_implementering_ny_kvalstofregulering

Nu forlanger industribønderne både længere tidsfrister, mindre kvælstofreduktion og store kompensationer. Og Landbrug & Fødevarer skubber Danmarks alt for få producenter af frugt og grønt foran sig. Grøntsagsproduktionen, der optager 0,3 procent af det danske landbrugsareal, har nok en større kvælstofudvaskning per hektar end produktionen af korn og foderafgrøder, og grøntsagsproducenterne ser ud til at blive ramt særlig hårdt af den nye regulering. Det vil være let at give frugt og grøntsagsproduktionen bedre arbejdeforhold uden at ødelægge den grønne trepart, men L&F vil hellere bruge deres situation til at få det hele til at bryde sammen, så de kan fortsætte med at nedbryde naturens kredsløb. https://www.information.dk/indland/leder/2026/08/staa-fast-bondeoproeret?check_logged_in=1

Vidste du, at CO₂-regler også mindsker greenwashing inden for affald og forurening? Tvungen rapportering sætter en stopper for tomme ord En ny undersøgelse, "Effects of Mandatory Carbon Reporting on Greenwashing" (Grewal m.fl., 2026), viser, hvordan lovkrav om CO₂-rapportering tvinger virksomheder til at handle i stedet for bare at tale. Tre vigtige opdagelser: Mindre snak, mere fakta Når virksomheder skal rapportere ensartede CO₂-data, kan de ikke længere gemme sig bag vage løfter eller svulstige formuleringer. Undersøgelsen viser, at greenwashing falder med 30-44 %, fordi ledelser ikke længere frit kan pynte på virkeligheden. Effekten spreder sig Når CO₂-rapportering bliver lovpligtig, ændrer det hele virksomhedens tilgang til bæredygtighed. Greenwashing inden for andre områder – som affald og forurening – falder med 23-40 %, fordi virksomhederne frygter, at deres samlede miljøaftryk kommer under lup. Ledelsen bliver holdt ansvarlig Når topledelsen skal stå inde for CO₂-tallene, bliver den interne kontrol strammet op. Det gælder især virksomheder, der tidligere undgik at rapportere frivilligt. Greenwashing handler ikke om kommunikation – det handler om svag styring. Undersøgelsen beviser, at regulering virker: Når data er låst fast af lovkrav, kan ledelser ikke længere fortælle historier, der ikke holder. For investorer er tvungen gennemsigtighed den eneste måde at stoppe tomme ord på. Læs rapporten her : https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=4166184

Biodiversitetstab som en sikkerhedsrisiko Hvorfor taler generaler og efterretningsanalytikere nu om regnskove og insekter? Fordi vi er nået til et punkt, hvor naturens kollaps ikke bare er en miljøkrise, men en direkte trussel mod statens overlevelse. Denne sikkerhedsvurdering, "Global biodiversity loss, ecosystem collapse and national security", anvender efterretningsbaserede usikkerhedsrammer (AnCR) til at analysere trusler mod statslig stabilitet. Analysen fastslår, at naturbevarelse er en strategisk nødvendighed for geosikkerhed frem for blot miljøpolitik. De vigtigste erkendelser: Systemisk kollaps Der er en realistisk mulighed for kollaps i koralrev og boreale skove fra 2030, mens regnskove og mangrover følger fra 2050. Fødevaresikkerhed Systemiske svigt i globale "brødkurve" vil drive geopolitisk konkurrence og true forsyningskæder i importafhængige nationer. Geopolitiske kaskaderisici Ressourcemangel driver migration og konflikt. Fejlslagne kaffehøster i Mellemamerika viser, hvordan naturtab katalyserer regional ustabilitet. Konsekvenserne af et kollaps Når disse kritiske økosystemer nedbrydes eller kollapser, svækkes deres evne til at levere livsvigtige tjenester som rent vand, fødevareproduktion og klimaregulering. Det vil sandsynligvis føre til drastiske ændringer i de globale vejrmønstre, frigivelse af store mængder lagret kulstof (hvilket forværrer klimaforandringerne), kollaps af fiskerier samt udbredt fødevare- og vandusikkerhed på globalt plan. Spørgsmålet er ikke længere et etisk valg om at redde naturen for naturens skyld. Det er et spørgsmål om at sikre vores egne grænser, vores økonomiske fundament og vores næste måltid. Er vi villige til at foretage de nødvendige prioriteringer, før de økologiske tipping points tvinger os til det i en verden præget af konflikt og ressourcekrige? Link : https://assets.publishing.service.gov.uk/media/696e0eae719d837d69afc7de/National_security_assessment_-_global_biodiversity_loss__ecosystem_collapse_and_national_security.pdf

Jeg er blevet lidt forfalden til en citron is med makroner. I dag kom jeg i tanke om en gulerodskage jeg havde fået engang. Ikke den gængse men en kage baseret på rå revet gulerod iblandet et eller andet sødt jeg ikke kan huske. Så jeg tænkte, is og rå revet gulerod må da smage godt. Det blev en virkelig succes. To fluer i et smæk 🫣🤣🤣

Det er jo forrykt, vanvittigt.. Hovedløst.. Jeg fatter for det første ikke det had mod Ulve.. Og for det andet, så skyder man sgu da bare Ulven udenfor hegnet, slæber den indenfor hegnet, og siger man har skudt den der.. og hvem skal tjekke at man rent faktisk har skudt et varselsskud? Christian Rabjerg er den dummeste og mest uintelligente Politikere i Danmark - ja ordet inkompetent er nok mere rammende beskrivelse af ham. I går hørte jeg nogen sige at når der kommer flere og flere ulve, så vil der dø mennesker... Sludder og vrøvl fra ende til anden. Når der er for mange Ulve i Danmark, begynder de at udvandre helt af sig selv, da de har brug for store revirer. Man bliver så træt af den ufattelige uvidenhed der huserer i Danmark. Men hey, noget og nogen skal vi jo åbenbart hade så meget at vi vil af med - hvad enten de har to eller fire ben. De lever fint med dem over alt i verden, men uha nej, lille uvidende Danmark kan ikke leve med dem.. Vi er til grin i hele verden for at opføre os som en flok uvidende tåber. https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny-bekendtgoerelse-regulering-af-ulve-det-er-ganske-enkelt-fri-jagt

Vi har brug for mere vild natur og ulven er et vigtigt led i kæden. Det er derfor med stor bekymring, at vi afventer implementeringen af denne nye bekendtgørelse om regulering af ulve.

Oppe i tiden - Navigeringen i skærmtid og det digitale liv er en af de største kilder til afmagt og dårlig samvittighed i det moderne forældreskab. - Ofte bygger konflikterne på en række udbredte illusioner om forældrerollen, som gør det sværere at sætte sunde grænser. De klassiske illusioner om forældrerollen - "Det er udelukkende min opdragelse, der slår fejl" - Illusionen: At det handler om manglende rygrad eller mangel på autoritet som forælder, når barnet ikke vil lægge skærmen væk. - Virkeligheden: Det digitaliserede rum er designet af nogle af verdens dygtigste hjerneforskere og adfærdspsykologer med det formål at fastholde opmærksomhed via dopamin-triggers. Du oppe imod milliarder af dollars i teknologi, ikke bare dit barns genstridighed. "Skærmtid er bare et spørgsmål om et timeantal" - Illusionen: At forældreopgaven er løst, blot man sætter en stopper ved f.eks. 1 eller 2 timer om dagen. - Virkeligheden: Hvad barnet laver på skærmen, betyder mindst lige så meget som hvor længe. Et interaktivt spil med vennerne eller et kreativt projekt har en helt anden indvirkning på trivslen end passiv, uendelig scrolling på algoritmestyrte medier. "Jeg kan kontrollere mit barns skærmbrug alene i hjemmet" - Illusionen: At skærmregler kan håndteres som en privat familie prøvelse isoleret bag stuens fire vægge. - Virkeligheden: Børns digitale liv er tæt knyttet til deres sociale fællesskab i skolen og fritiden. Hvis barnet som det eneste tages af en platform, opstår der hurtigt frygt for eksklusion (FOMO). Effektiv regulering kræver ofte skærmalliancer med klasseforældre. "Børn lærer af det, vi siger – ikke det, vi gør" - Illusionen: At man kan kræve, at børnene lægger deres enheder, mens man selv tjekker arbejdsmail, nyheder eller sociale medier ved middagsbordet. - Virkeligheden: Børn spejler voksnes adfærd. Hvis forældre er mentalt fraværende eller "skærmafhængige", opfattes skærmforbud som uretfærdige eller hypotetiske. "Sætter jeg grænser, mister jeg den gode relation til mit barn" - Illusionen: At skærmkonflikter ødelægger det nære bånd, og at det er bedre at give efter for at bevare den gode stemning. - Virkeligheden: Klare, forudsigelige rammer og skærmfrie rum (som måltider og sengetid) skaber tryghed. Undersøgelser viser, at en reduktion i fritidsskærmtid markant kan forbedre børns mentale trivsel, søvn og nærvær i familien. Konstruktive veje frem... Skift fokus fra overvågning til nysgerrighed: Sæt dig ved siden af dit barn og spørg ind til spillet eller videoerne i stedet for blot at kigge kritisk til. Skab faste skærmfrie zoner: Indfør simple, fælles regler for hele familien (f.eks. ingen telefoner ved spisebordet eller i soveværelset). Du behøver ikke stå alene: Søg fællesskab med andre forældre: Tag snakken til forældremøder i skolen eller klubben, så reglerne bliver et fælles anliggende frem for en ensom kamp. Guides, vejledninger og viden til forældre, der gerne vil blive klogere på deres børns digitale vaner - Medierådet for Børn og Unge: https://medieraadet.dk/din-rolle/til-dig-som-foraelder #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.