Oppe i tiden - Navigeringen i skærmtid og det digitale liv er en af de største kilder til afmagt og dårlig samvittighed i det moderne forældreskab. - Ofte bygger konflikterne på en række udbredte illusioner om forældrerollen, som gør det sværere at sætte sunde grænser. De klassiske illusioner om forældrerollen - "Det er udelukkende min opdragelse, der slår fejl" - Illusionen: At det handler om manglende rygrad eller mangel på autoritet som forælder, når barnet ikke vil lægge skærmen væk. - Virkeligheden: Det digitaliserede rum er designet af nogle af verdens dygtigste hjerneforskere og adfærdspsykologer med det formål at fastholde opmærksomhed via dopamin-triggers. Du oppe imod milliarder af dollars i teknologi, ikke bare dit barns genstridighed. "Skærmtid er bare et spørgsmål om et timeantal" - Illusionen: At forældreopgaven er løst, blot man sætter en stopper ved f.eks. 1 eller 2 timer om dagen. - Virkeligheden: Hvad barnet laver på skærmen, betyder mindst lige så meget som hvor længe. Et interaktivt spil med vennerne eller et kreativt projekt har en helt anden indvirkning på trivslen end passiv, uendelig scrolling på algoritmestyrte medier. "Jeg kan kontrollere mit barns skærmbrug alene i hjemmet" - Illusionen: At skærmregler kan håndteres som en privat familie prøvelse isoleret bag stuens fire vægge. - Virkeligheden: Børns digitale liv er tæt knyttet til deres sociale fællesskab i skolen og fritiden. Hvis barnet som det eneste tages af en platform, opstår der hurtigt frygt for eksklusion (FOMO). Effektiv regulering kræver ofte skærmalliancer med klasseforældre. "Børn lærer af det, vi siger – ikke det, vi gør" - Illusionen: At man kan kræve, at børnene lægger deres enheder, mens man selv tjekker arbejdsmail, nyheder eller sociale medier ved middagsbordet. - Virkeligheden: Børn spejler voksnes adfærd. Hvis forældre er mentalt fraværende eller "skærmafhængige", opfattes skærmforbud som uretfærdige eller hypotetiske. "Sætter jeg grænser, mister jeg den gode relation til mit barn" - Illusionen: At skærmkonflikter ødelægger det nære bånd, og at det er bedre at give efter for at bevare den gode stemning. - Virkeligheden: Klare, forudsigelige rammer og skærmfrie rum (som måltider og sengetid) skaber tryghed. Undersøgelser viser, at en reduktion i fritidsskærmtid markant kan forbedre børns mentale trivsel, søvn og nærvær i familien. Konstruktive veje frem... Skift fokus fra overvågning til nysgerrighed: Sæt dig ved siden af dit barn og spørg ind til spillet eller videoerne i stedet for blot at kigge kritisk til. Skab faste skærmfrie zoner: Indfør simple, fælles regler for hele familien (f.eks. ingen telefoner ved spisebordet eller i soveværelset). Du behøver ikke stå alene: Søg fællesskab med andre forældre: Tag snakken til forældremøder i skolen eller klubben, så reglerne bliver et fælles anliggende frem for en ensom kamp. Guides, vejledninger og viden til forældre, der gerne vil blive klogere på deres børns digitale vaner - Medierådet for Børn og Unge: https://medieraadet.dk/din-rolle/til-dig-som-foraelder #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.

Mærk forskellen, når kroppen får hjælp til at finde ro Oplever du, at din krop er præget af uro, anspændthed eller et konstant alarmberedskab? Stress, traumer og langvarige belastninger kan sætte dybe spor i nervesystemet og påvirke både krop og psyke. Hos NCTT – Nordic Center for Trauma Treatment i Vejle tilbyder vi fysioterapeutiske forløb med fokus på regulering af nervesystemet, kropsbevidsthed og sammenhængen mellem krop og psyke. Et kropsorienteret forløb kan hjælpe dig med at: - skabe mere ro i kroppen - forstå kroppens signaler - styrke din evne til at regulere stress og belastning - opleve større balance og overskud i hverdagen Køb et klippekort med 5 sessioner á 45 minutter og betal kun for 4. Læs mere på https://nctt.dk/hvad-tilbyder-vi/forl-b-ved-fysioterapeut

Husdyrejere kan skyde ulve uden tilladelse... Siden 1. juli har der været nye regler for regulering af ulve i Danmark. Ændringen betyder, at husdyrejere i bestemte situationer kan nedlægge en ulv uden først at afvente en tilladelse fra myndighederne. Et skridt i den rigtige retning - men det betyder dog ikke, at ulven frit kan skydes. Tværtimod er reglerne knyttet til tre helt konkrete krav, som alle skal være opfyldt, før afskydning er lovlig. Formålet med regelændringen er at gøre det muligt at reagere hurtigt, hvis en ulv bryder ind bag et ulvesikret hegn og udgør en akut fare for husdyr. Tidligere skulle ejeren først søge om en individuel reguleringstilladelse, hvilket kunne tage tid, mens risikoen for nye angreb fortsat var til stede. #Socii #ulve #dræbe #regulering #husdyrejere Klik på #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge med.

En professionel reguleringsindsats i Australiens Northern Territory har ved hjælp af helikopter nedlagt 800 vilde svin på blot få timers helikopter flyvning... lyder effektivt👍 🧐 Hvad med en hurtig natur regulering af ulvebestanden i den danske natur, til nul ulve - på samme måde? #Socii #Naturregulering #ulve #Danmark Klik på #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge med.

Hapset fra et andet socialt medie. Det handler om en for tiden meget omtalt larve, og Isabelle Denaro beskriver så fint den egentlige problematik, så opslaget også fortjener at blive delt herinde. *** "I alle de år, vi boede i Spanien, var egeprocessionsspinderen en del af sommeren. Vi lærte at leve med den i den korte periode, det drejede sig om. Børnene vidste godt, at de skulle passe på. Indimellem, når vi lagde os i græsset ved poolen, fik vi lidt udslæt fra de små brandhår, som larverne havde efterladt. Det var bare et vilkår. Et varmere klima gør det lettere for egeprocessionsspinderen at overleve og brede sig i Danmark. Samtidig har vi gennem årtiers ensretning gjort vores landskaber mere sårbare. Vi har plantet store bestande af de samme træarter, herunder eg, som er en af larvens foretrukne værtsplanter. Vi har opdyrket, drænet, rettet vandløb ud, klippet, ryddet og forenklet naturen. Resultatet er et landskab med færre arter og dermed færre naturlige modspillere. I et mere artsrigt og balanceret økosystem ville de yngste larver blive spist af mejser og musvitter, gøgen ville æde de ældre, behårede larver, biller og mindre pattedyr ville tage pupperne, og flagermus ville jage de voksne natsværmere. Med andre ord ville økosystemet i langt højere grad regulere sig selv. Danmark bliver ofte kåret som et af verdens bedste lande at leve i. Men det gælder først og fremmest for vores egen art. For resten af naturen ser billedet helt anderledes ud. Danmark er et af Europas mest naturfattige lande med kun omkring 2 % vild natur, og vi er dermed meget langt fra EU's målsætning om 30 % beskyttet natur. Egeprocessionsspinderen er derfor ikke et isoleret problem. Den er et symptom på den biodiversitetskrise, vi selv har skabt. Den minder os også om, at vi ikke kan løse denne type problemer kortsigtet ved at gøre det, vi har gjort i århundreder, nemlig at forsøge at udrydde det, vi oplever som ukomfortabelt. Vi danskere er et af de folk i Europa, der har den laveste naturdannelse. Det synes jeg desværre, mediedækningen både bærer præg af og konsoliderer. Der indgydes frygt i stedet for at møde situationen med nysgerrighed og oplysning. Egeprocessionsspinderens ankomst kunne være en mulighed for en større forståelse af hvordan naturen og økosystemerne fungerer og af den afgørende rolle biodiversiteten spiller for naturens evne til at regulere sig selv."

Når stress trykker på kroppens turbo-knap 🧠🌪️ Jo bedre vi forstår, hvad der sker i kroppen, når stress aktiverer vores alarmberedskab, desto bedre kan vi lære at håndtere og regulere vores reaktioner. Når vi oplever stress, udløses et komplekst væld af hormoner i kroppen, og det sker gennem frigivelsen af hormonet CRH (Corticotropin Releasing Hormone). Det betyder blandt andet, at åndedrættet bliver hurtigere, blodtrykket stiger, blodgennemstrømningen nedsættes i visse dele af kroppen og øges i hjerne og muskler, og hjernen arbejder på højtryk. Det er en fantastisk overlevelsesmekanisme, men hvis kroppen bliver i alarmberedskab for længe, kan det slide på vores trivsel. Forskning peger på, at åndedrætsøvelser kan afhjælpe stress, fordi de bidrager til at skabe ro og balance i nervesystemet og giver kroppen mulighed for at regulere sig selv. Og faktisk er åndedrættet til tider et overset redskab, som ellers er meget tilgængeligt. Hvis du ønsker at lære mere om vejrtrækningen som stressreguleringsværktøj, er workshoppen “Åndedrættet som nøgle til ro og fokus” en oplagt mulighed. Den afholdes den 23. september i Fredericia. Kontakt os – vi deler gerne vores viden og erfaring, og vi står klar, hvis du har brug for sparring til stresshåndtering 🧡 ☎️ 4030 1495 📩 post@axept.dk

NYT HOS AXEPT 👀 Åndedrættet som nøgle til ro og fokus - en workshop. 📅 23. september kl. 9.00-15.00 📍 Fuglsangcentret, Fredericia Et tilbud til dig, der ønsker at få et nyt stressreguleringsværktøj til dit arbejde med mennesker eller et nyt redskab til coachtasken, og til dig, der bare gerne vil lære, hvordan du kan skabe større ro hos dig selv. Underviser på dagen er åndedrætsterapeut Carina Reichle. Hun har taget sin uddannelse hos Lotte Paarup, og så er hun også uddannet professionel coach med speciale i stress hos Axept. Du kan glæde dig til en praksisnær dag, hvor du: 🌿 lærer at berolige dit nervesystem 🌿 får redskaber til at reducere stress og tankemylder 🌿 arbejder med sammenhængen mellem krop, vejrtrækning og mental tilstand 🌿 får enkle øvelser, du kan bruge med det samme https://axept.dk/products/andedraettet-som-nogle-til-ro-og-fokus-en-workshop Som altid er du også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til ovenstående. ☎️ 4030 1495 📩 post@axept.dk

Vi skriver juni 2026 og der er kommet godt gang i drivhuset - diverse pallerammer og køkkenhaven. I drivhuset er der 2 agurkeplanter 3 tomatplanter 3 chili planter 2 peberfrugtplanter Rucolasalat og Dill og lidt mere. Udenfor er der diverse krydderurter, salat og gulerødder - de tidlige kartofler i pallerammer er snart klat til at blive høstet og to andre sorter er godt på vej. Vi plejer at høste tre omgange kartofler på en sæson, hvor de sidste bliver taget op ultimo oktober. 😉 Hvis det har fanget din interesse, skulle du kigge ind i Socii gruppen "Drivhuset" https://socii.dk/groups/4420260415084744 #Socii #drivhus #have #dyrkning #agurker #tomater #chili #peberfrugter #salat #krydderurter #kartofler #gulerødder #køkkenhaven #OleVagnkjær

Datacentres ressourceforbrug – Fra udfordring til kontrolleret vækst Den teknologiske acceleration inden for AI skaber et paradoks: Mens teknologien effektiviserer, presser datacentre vores kritiske ressourcer til det yderste. Grundfos efterlyser nu strammere EU-standarder for at sikre, at den digitale vækst ikke sker på bekostning af den grønne omstilling. Grundfos foreslår følgende prioritering: Vandforbrug: AI-datacentre bruger dagligt 19.000 m3 vand til køling – mere end 100 familiers årlige forbrug. Det kræver radikal optimering for at beskytte lokal forsyning. El-kapacitet: Forbruget stiger fra 4 % i dag til 13 % i 2040. Risikoen er, at datacentrene "æder elektrificeringen op indefra" og fortrænger den øvrige industris adgang til vedvarende energi. Regulering: Grundfos’ foreslåede EU-standarder er ikke en hindring, men en nødvendig sikring af industriens "license to operate". Det rammer en øm tå i dansk politik: Skal vi prioritere tech-giganter eller national industri? Den digitale revolution er ikke en gratis omgang. Den er tung, tørstig og ekstremt energikrævende. Vi står over for et fundamentalt spørgsmål om prioritering: Skal vores digitale livsstil have førsteret til de knappe grønne ressourcer, eller skal vi kræve, at teknologien underlægger sig de fysiske begrænsninger, vores planet og vores energisystem sætter? Læs mere: https://nyheder.tv2.dk/business/2024-05-23-stigende-elforbrug-moeder-modstand-fra-grundfos

"Mens internettets tidlige udvikling var kendetegnet ved en relativt høj grad af offentligt ejerskab, finansiering, støttepuljer og regulering, så har kommercielle og globale virksomheder i de seneste årtier overtaget store dele af kontrollen over den digitale infrastruktur." Jeg tænker den her kronik fra 2024 tåler en genlæsning. I en tid hvor vi er mange der prøver at give magten tilbage til borgerne, hvor politikerne taler om misinformation og bankerne om svindel online, så kan det undre at fondene og den statslige støtte til initiativerne er åbenlyst fraværende 🧐 Kronikken kan læses gratis hos Altinget på https://www.altinget.dk/artikel/medieforskere-tech-giganterne-udoever-kritisk-infrastrukturel-magt-hvorfor-er-de-ikke-til-debat