• Vi skriver juni 2026 og der er kommet godt gang i drivhuset - diverse pallerammer og køkkenhaven.

    I drivhuset er der 2 agurkeplanter 3 tomatplanter 3 chili planter 2 peberfrugtplanter Rucolasalat og Dill og lidt mere.

    Udenfor er der diverse krydderurter, salat og gulerødder - de tidlige kartofler i pallerammer er snart klat til at blive høstet og to andre sorter er godt på vej.

    Vi plejer at høste tre omgange kartofler på en sæson, hvor de sidste bliver taget op ultimo oktober.

    Hvis det har fanget din interesse, skulle du kigge ind i Socii gruppen "Drivhuset" https://socii.dk/groups/4420260415084744

    #Socii #drivhus #have #dyrkning #agurker #tomater #chili #peberfrugter #salat #krydderurter #kartofler #gulerødder #køkkenhaven #OleVagnkjær
    Vi skriver juni 2026 og der er kommet godt gang i drivhuset - diverse pallerammer og køkkenhaven. I drivhuset er der 2 agurkeplanter 3 tomatplanter 3 chili planter 2 peberfrugtplanter Rucolasalat og Dill og lidt mere. Udenfor er der diverse krydderurter, salat og gulerødder - de tidlige kartofler i pallerammer er snart klat til at blive høstet og to andre sorter er godt på vej. Vi plejer at høste tre omgange kartofler på en sæson, hvor de sidste bliver taget op ultimo oktober. 😉 Hvis det har fanget din interesse, skulle du kigge ind i Socii gruppen "Drivhuset" https://socii.dk/groups/4420260415084744 #Socii #drivhus #have #dyrkning #agurker #tomater #chili #peberfrugter #salat #krydderurter #kartofler #gulerødder #køkkenhaven #OleVagnkjær
    Like
    Yay
    3
    0 Kommentarer 0 Delinger 429 Visninger 3
  • Datacentres ressourceforbrug – Fra udfordring til kontrolleret vækst



    Den teknologiske acceleration inden for AI skaber et paradoks: Mens teknologien effektiviserer, presser datacentre vores kritiske ressourcer til det yderste.



    Grundfos efterlyser nu strammere EU-standarder for at sikre, at den digitale vækst ikke sker på bekostning af den grønne omstilling.



    Grundfos foreslår følgende prioritering:



    Vandforbrug:

    AI-datacentre bruger dagligt 19.000 m3 vand til køling – mere end 100 familiers årlige forbrug. Det kræver radikal optimering for at beskytte lokal forsyning.



    El-kapacitet:

    Forbruget stiger fra 4 % i dag til 13 % i 2040. Risikoen er, at datacentrene "æder elektrificeringen op indefra" og fortrænger den øvrige industris adgang til vedvarende energi.



    Regulering:

    Grundfos’ foreslåede EU-standarder er ikke en hindring, men en nødvendig sikring af industriens "license to operate".





    Det rammer en øm tå i dansk politik:

    Skal vi prioritere tech-giganter eller national industri?



    Den digitale revolution er ikke en gratis omgang. Den er tung, tørstig og ekstremt energikrævende.



    Vi står over for et fundamentalt spørgsmål om prioritering: Skal vores digitale livsstil have førsteret til de knappe grønne ressourcer, eller skal vi kræve, at teknologien underlægger sig de fysiske begrænsninger, vores planet og vores energisystem sætter?





    Læs mere: https://nyheder.tv2.dk/business/2024-05-23-stigende-elforbrug-moeder-modstand-fra-grundfos
    Datacentres ressourceforbrug – Fra udfordring til kontrolleret vækst Den teknologiske acceleration inden for AI skaber et paradoks: Mens teknologien effektiviserer, presser datacentre vores kritiske ressourcer til det yderste. Grundfos efterlyser nu strammere EU-standarder for at sikre, at den digitale vækst ikke sker på bekostning af den grønne omstilling. Grundfos foreslår følgende prioritering: Vandforbrug: AI-datacentre bruger dagligt 19.000 m3 vand til køling – mere end 100 familiers årlige forbrug. Det kræver radikal optimering for at beskytte lokal forsyning. El-kapacitet: Forbruget stiger fra 4 % i dag til 13 % i 2040. Risikoen er, at datacentrene "æder elektrificeringen op indefra" og fortrænger den øvrige industris adgang til vedvarende energi. Regulering: Grundfos’ foreslåede EU-standarder er ikke en hindring, men en nødvendig sikring af industriens "license to operate". Det rammer en øm tå i dansk politik: Skal vi prioritere tech-giganter eller national industri? Den digitale revolution er ikke en gratis omgang. Den er tung, tørstig og ekstremt energikrævende. Vi står over for et fundamentalt spørgsmål om prioritering: Skal vores digitale livsstil have førsteret til de knappe grønne ressourcer, eller skal vi kræve, at teknologien underlægger sig de fysiske begrænsninger, vores planet og vores energisystem sætter? Læs mere: https://nyheder.tv2.dk/business/2024-05-23-stigende-elforbrug-moeder-modstand-fra-grundfos
    0 Kommentarer 0 Delinger 586 Visninger
  • "Mens internettets tidlige udvikling var kendetegnet ved en relativt høj grad af offentligt ejerskab, finansiering, støttepuljer og regulering, så har kommercielle og globale virksomheder i de seneste årtier overtaget store dele af kontrollen over den digitale infrastruktur."

    Jeg tænker den her kronik fra 2024 tåler en genlæsning. I en tid hvor vi er mange der prøver at give magten tilbage til borgerne, hvor politikerne taler om misinformation og bankerne om svindel online, så kan det undre at fondene og den statslige støtte til initiativerne er åbenlyst fraværende

    Kronikken kan læses gratis hos Altinget på https://www.altinget.dk/artikel/medieforskere-tech-giganterne-udoever-kritisk-infrastrukturel-magt-hvorfor-er-de-ikke-til-debat
    "Mens internettets tidlige udvikling var kendetegnet ved en relativt høj grad af offentligt ejerskab, finansiering, støttepuljer og regulering, så har kommercielle og globale virksomheder i de seneste årtier overtaget store dele af kontrollen over den digitale infrastruktur." Jeg tænker den her kronik fra 2024 tåler en genlæsning. I en tid hvor vi er mange der prøver at give magten tilbage til borgerne, hvor politikerne taler om misinformation og bankerne om svindel online, så kan det undre at fondene og den statslige støtte til initiativerne er åbenlyst fraværende 🧐 Kronikken kan læses gratis hos Altinget på https://www.altinget.dk/artikel/medieforskere-tech-giganterne-udoever-kritisk-infrastrukturel-magt-hvorfor-er-de-ikke-til-debat
    WWW.ALTINGET.DK
    Medieforskere: Tech-giganterne udøver kritisk infrastrukturel magt. Hvorfor er de ikke til debat? - Altinget
    Siden den første magtudredning har den massive digitalisering af det danske samfund placeret globale teknologivirksomheder på helt centrale positioner. Alligevel mangler en diskussion af virksomhedernes magt over den digitale infrastruktur, skriver Sofie Flensburg og Signe Sophus Lai.
    Like
    Love
    Yay
    5
    0 Kommentarer 0 Delinger 433 Visninger
  • Spørger vi ai, før vi spørger hinanden?
    ......vælger du den friktionsfrie ai eller den sårbare samtale i dag?

    Ditte Darko og Toni Schacksborg ser en kritisk tendens: Ai bruges som en ”relationel genvej”. Den er altid tålmodig og ”relationel friktionsfri”, men vi risikerer at fjerne det mod og den sårbarhed, der binder os sammen.

    3 konsekvenser for vores faglige dannelse:

    1) Relationel erosion.
    Arbejdskultur skabes, når vi reparerer uenigheder. Sparring med en skærm fjerner den ”file-proces”, der udvikler vores fælles dømmekraft og menneskelige bånd.

    2) Effektivitet vs. læring.
    Peter Plys sagde det bedst: ”Det var klogt inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud.”
    Uden menneskelig artikulation og modstand udebliver den dybe faglige læring.

    3) Statistik vs. erfaring.
    Prof. Anders Søgaard betoner Ai’s overbevisende tone, men den mangler levet erfaring.
    Anders Humlum påviser, at reel produktivitet er kompleks og kræver mere end blot statistiske mønstre.

    Ledelsens ansvar
    Brug af Ai er ofte et symptom på lav psykologisk tryghed.
    Ledelsen skal sikre, at vi ikke outsourcer vores følelsesmæssige regulering til en chatbot.
    Vi skal proaktivt genvinde rummet for det menneskeligt ”besværlige” – det er her, innovationen bor.
    Spørger vi ai, før vi spørger hinanden? ......vælger du den friktionsfrie ai eller den sårbare samtale i dag? Ditte Darko og Toni Schacksborg ser en kritisk tendens: Ai bruges som en ”relationel genvej”. Den er altid tålmodig og ”relationel friktionsfri”, men vi risikerer at fjerne det mod og den sårbarhed, der binder os sammen. 3 konsekvenser for vores faglige dannelse: 1) Relationel erosion. Arbejdskultur skabes, når vi reparerer uenigheder. Sparring med en skærm fjerner den ”file-proces”, der udvikler vores fælles dømmekraft og menneskelige bånd. 2) Effektivitet vs. læring. Peter Plys sagde det bedst: ”Det var klogt inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud.” Uden menneskelig artikulation og modstand udebliver den dybe faglige læring. 3) Statistik vs. erfaring. Prof. Anders Søgaard betoner Ai’s overbevisende tone, men den mangler levet erfaring. Anders Humlum påviser, at reel produktivitet er kompleks og kræver mere end blot statistiske mønstre. Ledelsens ansvar Brug af Ai er ofte et symptom på lav psykologisk tryghed. Ledelsen skal sikre, at vi ikke outsourcer vores følelsesmæssige regulering til en chatbot. Vi skal proaktivt genvinde rummet for det menneskeligt ”besværlige” – det er her, innovationen bor.
    Like
    Love
    3
    0 Kommentarer 1 Delinger 769 Visninger
  • 14 millioner elbiler – verden har nået et vendepunkt

    - Midt i energikrisen – med stigende oliepriser – bliver elbiler ikke bare et grønt valg, men et økonomisk valg.



    I 2025 blev der solgt 14 millioner fuldt elektriske biler globalt. Det er en stigning på 27% på ét år – og næsten en fordobling siden 2022.



    Tallene fra IEA’s Global EV Outlook 2026 peger på én ting:

    Vi er ikke længere i en overgang – vi er midt i et strukturelt skifte.



    Fakta taler tydeligt:

    Kina står for 8,2 mio. biler – over halvdelen af det globale salg

    Europa når 2,9 mio. og en markedsandel på 28%

    Norge er tæt på fuld elektrificering med 97%

    Nye markeder i Asien og Latinamerika accelererer hurtigt

    USA stagnerer omkring 1,2 mio.



    Det mest interessante er tempoet:

    Fra 330.000 biler i 2015 til 14 mio. i 2025. Det er ikke lineær vækst – det er eksponentielt.



    Elbilen bevæger sig fra “grønt alternativ” til økonomisk og praktisk standardvalg.



    2026: Elbiler runder et nyt gear



    I 2026 forventes globalt salg af elbiler at nå omkring 23 mio. biler – svarende til næsten 30% af alle nye biler



    Kina dominerer fortsat med over halvdelen af markedet, mens Europa driver udviklingen via regulering.

    Samtidig vokser nye markeder i Sydøstasien hurtigt, og USA er ikke længere frontløber
    14 millioner elbiler – verden har nået et vendepunkt - Midt i energikrisen – med stigende oliepriser – bliver elbiler ikke bare et grønt valg, men et økonomisk valg. I 2025 blev der solgt 14 millioner fuldt elektriske biler globalt. Det er en stigning på 27% på ét år – og næsten en fordobling siden 2022. Tallene fra IEA’s Global EV Outlook 2026 peger på én ting: Vi er ikke længere i en overgang – vi er midt i et strukturelt skifte. Fakta taler tydeligt: Kina står for 8,2 mio. biler – over halvdelen af det globale salg Europa når 2,9 mio. og en markedsandel på 28% Norge er tæt på fuld elektrificering med 97% Nye markeder i Asien og Latinamerika accelererer hurtigt USA stagnerer omkring 1,2 mio. Det mest interessante er tempoet: Fra 330.000 biler i 2015 til 14 mio. i 2025. Det er ikke lineær vækst – det er eksponentielt. Elbilen bevæger sig fra “grønt alternativ” til økonomisk og praktisk standardvalg. 2026: Elbiler runder et nyt gear I 2026 forventes globalt salg af elbiler at nå omkring 23 mio. biler – svarende til næsten 30% af alle nye biler Kina dominerer fortsat med over halvdelen af markedet, mens Europa driver udviklingen via regulering. Samtidig vokser nye markeder i Sydøstasien hurtigt, og USA er ikke længere frontløber
    0 Kommentarer 0 Delinger 931 Visninger
  • Brænder du for økonomi og har lyst til at sætte dit præg på reguleringen af Danmarks energimarkeder?

    Forsyningstilsynet - Danish Utility Regulator søger en skarp økonom til Center for Transmission, Engrosmarked, REMIT og Internationale forhold

    Her får du en central rolle i et fagligt stærkt team, der arbejder tæt med både danske og europæiske aktører – og er med på første række når ny EU~lovgivning bliver til

    Du kommer til at arbejde med:
    Overvågning og analyse af danske og europæiske energimarkeder
    Tilsyn med energi~ og transmissionsselskaber i Danmark
    Bidrage til ny regulering af engrosenergimarkederne
    Internationale arbejdsgrupper med mulighed for rejseaktivitet i EU

    Det er stillingen til dig, der:
    Har en kandidat inden for økonomi fx cand.polit., cand.oecon. eller lignende
    Trives med komplekse analytiske problemstillinger og kan omsætte dem til konkrete anbefalinger
    Arbejder med Excel og fx Python, R, Power BI eller STATA
    Formidler stærkt på både dansk og engelsk
    Har interesse for energisektoren, EU~regulering eller markedsovervågning

    Et miljø med kort fra tanke til handling, uformel tone og høj faglig sparring – og din faglighed sættes i spil fra dag ét

    Daglig medarbejderbus fra Nørrebro, hjemmearbejdsmulighed, træningsrum og en dejlig have med WI~FI

    Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3040871/

    #Økonom #Energimarkeder #GrønOmstilling #Forsyningstilsynet #Regulering #JobOpslag #Danmark #Karriere #EU #Økonomi #Frederiksværk
    ⚡ Brænder du for økonomi og har lyst til at sætte dit præg på reguleringen af Danmarks energimarkeder? Forsyningstilsynet - Danish Utility Regulator søger en skarp økonom til Center for Transmission, Engrosmarked, REMIT og Internationale forhold 👇 Her får du en central rolle i et fagligt stærkt team, der arbejder tæt med både danske og europæiske aktører – og er med på første række når ny EU~lovgivning bliver til 🌱 Du kommer til at arbejde med: 📊 Overvågning og analyse af danske og europæiske energimarkeder 🔍 Tilsyn med energi~ og transmissionsselskaber i Danmark ⚖️ Bidrage til ny regulering af engrosenergimarkederne 🌍 Internationale arbejdsgrupper med mulighed for rejseaktivitet i EU Det er stillingen til dig, der: 💼 Har en kandidat inden for økonomi fx cand.polit., cand.oecon. eller lignende 💡 Trives med komplekse analytiske problemstillinger og kan omsætte dem til konkrete anbefalinger 💻 Arbejder med Excel og fx Python, R, Power BI eller STATA 🗣️ Formidler stærkt på både dansk og engelsk 🌍 Har interesse for energisektoren, EU~regulering eller markedsovervågning Et miljø med kort fra tanke til handling, uformel tone og høj faglig sparring – og din faglighed sættes i spil fra dag ét 🤝 Daglig medarbejderbus fra Nørrebro, hjemmearbejdsmulighed, træningsrum og en dejlig have med WI~FI 🚌 Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3040871/ #Økonom #Energimarkeder #GrønOmstilling #Forsyningstilsynet #Regulering #JobOpslag #Danmark #Karriere #EU #Økonomi #Frederiksværk
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Lad dem nu larme lidt

    I dag er sidste skoledag.

    For nogle er det måske bare endnu en dag i kalenderen. For andre er det en dag med fløjter, karameller, udklædning, musik, pynt, grin, lidt for høje stemmer og unge mennesker, der fylder lidt mere, end de plejer.

    Og ved I hvad?

    Det må de gerne.

    For de unge mennesker, der i dag fejrer sidste skoledag, er de samme børn, der for år tilbage gik ind gennem flagalléen til deres første skoledag. Dengang stod de med alt for store skoletasker, spændte øjne og forældre, der forsøgte at skjule en klump i halsen. Nu går de ud den anden vej som unge mennesker, der har gennemført folkeskolen, holdt ud, lært noget, fejlet noget, fundet venner, mistet venner, været trætte, pressede, glade, usikre og alt det andet, man er, mens man vokser op.

    Det fortjener faktisk en festdag.

    Ikke en poleret, lydløs og institutionsgodkendt markering, hvor al spontanitet er pakket ind i risikovurderinger, imagepleje og hensynserklæringer. En rigtig festdag. En dag, hvor de larmer lidt, griner lidt for højt, kaster med karameller, fløjter, pynter op og mærker, at noget stort er slut, og noget nyt er på vej.

    Selvfølgelig findes der altid nogen, der ikke kan finde ud af det. Sådan er det med unge mennesker. Sådan er det i øvrigt også med voksne mennesker. Der er altid enkelte, der skal være lidt for smarte, lidt for voldsomme, lidt for meget. Det skal man tage hånd om.

    Men vi må passe på, at vi ikke lader de få ødelægge dagen for de mange.

    For det er efterhånden blevet en trist refleks i vores samfund, at alt, der larmer, roder, lugter lidt af liv eller falder uden for det kontrollerede, straks skal reguleres, begrænses, fjernes eller problematiseres. Vi er blevet ualmindeligt dygtige til at opdage det, der kan gå galt, og påfaldende dårlige til at huske alt det, der faktisk går godt.

    En fløjte bliver til et arbejdsmiljøproblem. Karameller bliver til en sikkerhedsrisiko. Pynt bliver til et imageproblem. Et par timers ungdommelig uro blivet til et problem.

    Måske er det ikke de unge, der er blevet for meget.

    Måske er det os andre, der er blevet for lidt rummelige.

    Der bliver talt meget om trivsel. Om fællesskab. Om at unge skal føle sig set, hørt og inkluderet. Men når de så endelig står der, midt i deres eget fællesskab, glade, støjende, forventningsfulde og fulde af liv, så kommer voksenverdenen farende med løftede pegefingre, høreværn, forbud og bekymrede miner.

    Det er, ærligt talt, lidt komisk.

    Og også lidt sørgeligt.

    For hvad er det egentlig, vi vil have? Vil vi have unge mennesker, der tør tage del i fællesskaber, glæde sig til noget sammen og markere overgange i livet? Eller vil vi have en generation, der lærer, at det sikreste er at dæmpe sig, rette ind og helst ikke fylde for meget i landskabet?

    Sidste skoledag varer ikke en uge eller en måned. Den varer i realiteten nogle få timer på en ganske særlig dag i et ungt menneskes liv. De timer får de aldrig igen.

    Så lad dem dog få dem.

    Lad dem pynte op. Lad dem fløjte. Lad dem kaste karameller. Lad de små børn glæde sig. Lad lærerne smile lidt, også selv om det larmer. Lad skolen se ud, som om der faktisk foregår noget levende derinde. En skole behøver ikke ligne et prospekt fra en kommunal visionsplan hele tiden. Nogle gange må den gerne ligne et sted, hvor børn har gået, levet, lært og nu siger farvel.

    Vi skal selvfølgelig tage hensyn til hinanden. Men hensyn er ikke det samme som, at alle andre altid skal skrue ned, fordi nogen et sted har besluttet, at al uro er et overgreb på den perfekte orden.

    Der må gerne være dage, hvor livet fylder.

    Der må gerne være dage, hvor unge mennesker larmer lidt mere end normalt.

    Der må gerne være dage, hvor vi voksne træder et skridt tilbage og husker, at vi selv engang var dem, der stod med følelsen af frihed i kroppen og hele verden foran os.

    Og hvis vi ikke selv kan huske det, så er det måske os, der skal øve os lidt.

    Ikke de unge.

    Så til alle jer, der har haft sidste skoledag i dag: Tillykke. I har gjort det godt. Nyd dagen. Pas på hinanden. Vær ordentlige. Men vær også unge.

    Og til os andre: Træk vejret. Tag høreværnet af et øjeblik. Se på dem.

    Det er ikke samfundets sammenbrud, vi er vidne til.

    Det er bare unge mennesker, der fejrer, at de er på vej videre.
    Lad dem nu larme lidt I dag er sidste skoledag. For nogle er det måske bare endnu en dag i kalenderen. For andre er det en dag med fløjter, karameller, udklædning, musik, pynt, grin, lidt for høje stemmer og unge mennesker, der fylder lidt mere, end de plejer. Og ved I hvad? Det må de gerne. For de unge mennesker, der i dag fejrer sidste skoledag, er de samme børn, der for år tilbage gik ind gennem flagalléen til deres første skoledag. Dengang stod de med alt for store skoletasker, spændte øjne og forældre, der forsøgte at skjule en klump i halsen. Nu går de ud den anden vej som unge mennesker, der har gennemført folkeskolen, holdt ud, lært noget, fejlet noget, fundet venner, mistet venner, været trætte, pressede, glade, usikre og alt det andet, man er, mens man vokser op. Det fortjener faktisk en festdag. Ikke en poleret, lydløs og institutionsgodkendt markering, hvor al spontanitet er pakket ind i risikovurderinger, imagepleje og hensynserklæringer. En rigtig festdag. En dag, hvor de larmer lidt, griner lidt for højt, kaster med karameller, fløjter, pynter op og mærker, at noget stort er slut, og noget nyt er på vej. Selvfølgelig findes der altid nogen, der ikke kan finde ud af det. Sådan er det med unge mennesker. Sådan er det i øvrigt også med voksne mennesker. Der er altid enkelte, der skal være lidt for smarte, lidt for voldsomme, lidt for meget. Det skal man tage hånd om. Men vi må passe på, at vi ikke lader de få ødelægge dagen for de mange. For det er efterhånden blevet en trist refleks i vores samfund, at alt, der larmer, roder, lugter lidt af liv eller falder uden for det kontrollerede, straks skal reguleres, begrænses, fjernes eller problematiseres. Vi er blevet ualmindeligt dygtige til at opdage det, der kan gå galt, og påfaldende dårlige til at huske alt det, der faktisk går godt. En fløjte bliver til et arbejdsmiljøproblem. Karameller bliver til en sikkerhedsrisiko. Pynt bliver til et imageproblem. Et par timers ungdommelig uro blivet til et problem. Måske er det ikke de unge, der er blevet for meget. Måske er det os andre, der er blevet for lidt rummelige. Der bliver talt meget om trivsel. Om fællesskab. Om at unge skal føle sig set, hørt og inkluderet. Men når de så endelig står der, midt i deres eget fællesskab, glade, støjende, forventningsfulde og fulde af liv, så kommer voksenverdenen farende med løftede pegefingre, høreværn, forbud og bekymrede miner. Det er, ærligt talt, lidt komisk. Og også lidt sørgeligt. For hvad er det egentlig, vi vil have? Vil vi have unge mennesker, der tør tage del i fællesskaber, glæde sig til noget sammen og markere overgange i livet? Eller vil vi have en generation, der lærer, at det sikreste er at dæmpe sig, rette ind og helst ikke fylde for meget i landskabet? Sidste skoledag varer ikke en uge eller en måned. Den varer i realiteten nogle få timer på en ganske særlig dag i et ungt menneskes liv. De timer får de aldrig igen. Så lad dem dog få dem. Lad dem pynte op. Lad dem fløjte. Lad dem kaste karameller. Lad de små børn glæde sig. Lad lærerne smile lidt, også selv om det larmer. Lad skolen se ud, som om der faktisk foregår noget levende derinde. En skole behøver ikke ligne et prospekt fra en kommunal visionsplan hele tiden. Nogle gange må den gerne ligne et sted, hvor børn har gået, levet, lært og nu siger farvel. Vi skal selvfølgelig tage hensyn til hinanden. Men hensyn er ikke det samme som, at alle andre altid skal skrue ned, fordi nogen et sted har besluttet, at al uro er et overgreb på den perfekte orden. Der må gerne være dage, hvor livet fylder. Der må gerne være dage, hvor unge mennesker larmer lidt mere end normalt. Der må gerne være dage, hvor vi voksne træder et skridt tilbage og husker, at vi selv engang var dem, der stod med følelsen af frihed i kroppen og hele verden foran os. Og hvis vi ikke selv kan huske det, så er det måske os, der skal øve os lidt. Ikke de unge. Så til alle jer, der har haft sidste skoledag i dag: Tillykke. I har gjort det godt. Nyd dagen. Pas på hinanden. Vær ordentlige. Men vær også unge. Og til os andre: Træk vejret. Tag høreværnet af et øjeblik. Se på dem. Det er ikke samfundets sammenbrud, vi er vidne til. Det er bare unge mennesker, der fejrer, at de er på vej videre.
    Yay
    Like
    Love
    11
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • En lille huskeliste der er rar at have liggende når man forbereder næste sæson, eller skal gøre haven klar til i år. :)

    1. Vælg modstandsdygtige plantesorter, der passer til vores klima og dine jordforhold.

    2. Forbered jordens sundhed med #kompost, #ormegødning og dækafgrøder for at styrke planternes modstandsdygtighed.

    3. Implementer vandeffektive strategier såsom #drypvanding og #regnvandsopsamling for at spare på vandet.

    4. Anvend #naturlig skadedyrsbekæmpelse, f.eks. ved at indføre nyttige insekter og #sammenplantning.

    5. Tilpas dig til skiftende de klimaforhold ved at indføre klimaresistente havearbejdsmetoder.

    6. Planlæg og forbered dig til hver sæson for at optimere planters vækst og modstandsdygtighed.

    7. Frem #biodiversitet gennem samplantning og valg af indfødte planter for at øge havens modstandsdygtighed.

    8. Skab mikroklimaer for at tilpasse vækstbetingelserne til dine planters specifikke behov.

    9. #Barkflis for at undertrykke ukrudt, regulere jordtemperaturen og bevare fugtigheden for forbedret modstandsdygtighed.

    10. Tænk ud fra #bæredygtigHavearbejde for at opbygge langsigtet #modstandsdygtighed og miljømæssig #ansvarlighed.
    En lille huskeliste der er rar at have liggende når man forbereder næste sæson, eller skal gøre haven klar til i år. :) 1. Vælg modstandsdygtige plantesorter, der passer til vores klima og dine jordforhold. 2. Forbered jordens sundhed med #kompost, #ormegødning og dækafgrøder for at styrke planternes modstandsdygtighed. 3. Implementer vandeffektive strategier såsom #drypvanding og #regnvandsopsamling for at spare på vandet. 4. Anvend #naturlig skadedyrsbekæmpelse, f.eks. ved at indføre nyttige insekter og #sammenplantning. 5. Tilpas dig til skiftende de klimaforhold ved at indføre klimaresistente havearbejdsmetoder. 6. Planlæg og forbered dig til hver sæson for at optimere planters vækst og modstandsdygtighed. 7. Frem #biodiversitet gennem samplantning og valg af indfødte planter for at øge havens modstandsdygtighed. 8. Skab mikroklimaer for at tilpasse vækstbetingelserne til dine planters specifikke behov. 9. #Barkflis for at undertrykke ukrudt, regulere jordtemperaturen og bevare fugtigheden for forbedret modstandsdygtighed. 10. Tænk ud fra #bæredygtigHavearbejde for at opbygge langsigtet #modstandsdygtighed og miljømæssig #ansvarlighed.
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Hybrid Intelligence er en strategisk modvægt til ren automatisering ved at insistere på et tæt samspil mellem menneskelig dømmekraft og kunstig intelligens.

    Hybrid Intelligence (HI) repræsenterer en tredje, bevidst vej mellem en automatiseringsfokuseret fremgangsmåde og traditionel, etik-baseret regulering.

    Kernen i HI er at designe menneske-AI-systemer, så menneskelige evner, dømmekraft og meningsskabelse forbliver i centrum af værdiskabelsen frem for at blive udskiftet af maskiner.

    Vi står over for et valg mellem et skræmmende automatiseringsscenarie ("AI-2027"), hvor mennesker marginaliseres til blot at validere maskinens beslutninger, og et alternativ formet af Hybrid Intelligence ("The Human Renaissance"), hvor menneskelig agens fastholdes, og teknologi skaber reel bæredygtig og konkurrencemæssig fordel.

    Kreativitet, følelser og bevidsthed er menneskelige: HI skal ikke erstatte vores kreativitet, men derimod hjælpe os med at genopdage og skalere den.

    Læs mere her
    https://hi-infinity.ai/manifesto/
    Hybrid Intelligence er en strategisk modvægt til ren automatisering ved at insistere på et tæt samspil mellem menneskelig dømmekraft og kunstig intelligens. Hybrid Intelligence (HI) repræsenterer en tredje, bevidst vej mellem en automatiseringsfokuseret fremgangsmåde og traditionel, etik-baseret regulering. Kernen i HI er at designe menneske-AI-systemer, så menneskelige evner, dømmekraft og meningsskabelse forbliver i centrum af værdiskabelsen frem for at blive udskiftet af maskiner. Vi står over for et valg mellem et skræmmende automatiseringsscenarie ("AI-2027"), hvor mennesker marginaliseres til blot at validere maskinens beslutninger, og et alternativ formet af Hybrid Intelligence ("The Human Renaissance"), hvor menneskelig agens fastholdes, og teknologi skaber reel bæredygtig og konkurrencemæssig fordel. Kreativitet, følelser og bevidsthed er menneskelige: HI skal ikke erstatte vores kreativitet, men derimod hjælpe os med at genopdage og skalere den. Læs mere her https://hi-infinity.ai/manifesto/
    Like
    Yay
    4
    0 Kommentarer 0 Delinger 810 Visninger
  • AI-chatbots og mentalt helbred

    Følelsesmæssig afhængighed og mentalt sammenbrud:
    Brugere kan udvikle en stærk følelsesmæssig afhængighed af en chatbot. Et eksempel er sagen om Alexander Taylor, der blev så knyttet til chatbot-personligheden "Juliet", at det førte til et decideret mentalt sammenbrud, da han troede, at systemet havde "slået hende ihjel". Denne afhængighed resulterede i trusler, vold mod hans far og endte fatalt, da han bevidst fremprovokerede, at politiet skød ham.

    Risiko for psykose:
    Selvom en chatbot i starten kan føles som en hjælpende terapeut, kan brugen ende i alvorlig sygdom. Kilderne nævner blandt andet tilfældet med Martin Clausen, som fik hjælp af ChatGPT til konkrete udfordringer, lige indtil han udviklede en psykose.

    Farlige "hallucinationer" om medicin og diagnoser:
    Chatbots har en tendens til at "hallucinere" – det vil sige, at de opfinder fakta, der lyder overbevisende, men er lodret forkerte. I en terapeutisk kontekst er dette særligt kritisk, da det kan betyde, at chatbotten giver faktuelt forkerte råd om medicin eller psykiske lidelser**, mens den fremstår meget selvsikker.

    Ukonsekvente og tvivlsomme vurderinger:
    Hvis man bruger chatbots til at søge information om lidelser som angst, depression og skizofreni, kan svarene være stærkt utroværdige. Et eksperiment udført af forskere viste, at den samme chatbot gav vidt forskellige vurderinger af sandsynligheden for disse lidelser, selvom den fik præcis samme prompt indtastet.

    Algoritmisk bias og upassende rådgivning:
    Chatbots kan lide af skævheder (bias), der gør dem ude af stand til at forstå brugerens specifikke baggrund. Dette kan føre til, at de **giver råd, der er direkte upassende eller diskriminerende** i en terapisituation.

    På grund af disse risici frarådes det direkte at bruge AI-terapi ved svær psykisk sygdom, og eksperter anbefaler, at man i stedet søger information hos etablerede kilder som Psykiatrifonden eller sin egen læge.

    https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-chatbots-skyggeterapeuter/professor-om-ai-chatbots-ureguleret-globalt-eksperiment
    AI-chatbots og mentalt helbred Følelsesmæssig afhængighed og mentalt sammenbrud: Brugere kan udvikle en stærk følelsesmæssig afhængighed af en chatbot. Et eksempel er sagen om Alexander Taylor, der blev så knyttet til chatbot-personligheden "Juliet", at det førte til et decideret mentalt sammenbrud, da han troede, at systemet havde "slået hende ihjel". Denne afhængighed resulterede i trusler, vold mod hans far og endte fatalt, da han bevidst fremprovokerede, at politiet skød ham. Risiko for psykose: Selvom en chatbot i starten kan føles som en hjælpende terapeut, kan brugen ende i alvorlig sygdom. Kilderne nævner blandt andet tilfældet med Martin Clausen, som fik hjælp af ChatGPT til konkrete udfordringer, lige indtil han udviklede en psykose. Farlige "hallucinationer" om medicin og diagnoser: Chatbots har en tendens til at "hallucinere" – det vil sige, at de opfinder fakta, der lyder overbevisende, men er lodret forkerte. I en terapeutisk kontekst er dette særligt kritisk, da det kan betyde, at chatbotten giver faktuelt forkerte råd om medicin eller psykiske lidelser**, mens den fremstår meget selvsikker. Ukonsekvente og tvivlsomme vurderinger: Hvis man bruger chatbots til at søge information om lidelser som angst, depression og skizofreni, kan svarene være stærkt utroværdige. Et eksperiment udført af forskere viste, at den samme chatbot gav vidt forskellige vurderinger af sandsynligheden for disse lidelser, selvom den fik præcis samme prompt indtastet. Algoritmisk bias og upassende rådgivning: Chatbots kan lide af skævheder (bias), der gør dem ude af stand til at forstå brugerens specifikke baggrund. Dette kan føre til, at de **giver råd, der er direkte upassende eller diskriminerende** i en terapisituation. På grund af disse risici frarådes det direkte at bruge AI-terapi ved svær psykisk sygdom, og eksperter anbefaler, at man i stedet søger information hos etablerede kilder som Psykiatrifonden eller sin egen læge. https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-chatbots-skyggeterapeuter/professor-om-ai-chatbots-ureguleret-globalt-eksperiment
    Like
    4
    1 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
Flere resultater