5 ubehagelige sandheder om klimaet og vores mad - Lær om det globale fødevaresystem og de komplekse sammenhænge med klimaforandringer fra førende forskere og ledere i landbrugsbranchen For den moderne forbruger er supermarkedet et tempel for uendelig bekvemmelighed. Vi forventer, at hylderne bugner af billige æg, friske bær midt i januar og stabilt prissatte basisvarer. Men denne følelse af overflod er en skrøbelig illusion. I årtier har vi vænnet os til en årlig produktivitetsstigning i landbruget på omkring 2 %. Men de seneste ti år har dette væksttog tabt dampen. Vi ser nu kontraintuitive fald i udbyttet, som f.eks. den franske hvedehøst i 2024, der faldt til 1980’ernes niveau. På trods af at Frankrig huser nogle af verdens mest avancerede landmænd, er 40 års teknologisk fremgang blevet annulleret af ekstreme vejrhændelser. Mange tror, at klimakampen udelukkende handler om kul, olie og biler. Men sandheden er, at selv hvis vi stoppede alt forbrug af fossile brændstoffer i dag, ville vores fødevaresystem alene være nok til at sprænge Parisaftalens 1,5-graders mål. Landbruget står for cirka en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger og er den primære drivkraft bag overskridelsen af de planetære grænser Det er muligt at bringe menneskeheden tilbage i det "sikre opererende rum" inden for de næste 30 år. Dette er ikke blot en idealistisk drøm, men en konklusion baseret på EAT-Lancet Kommissionens arbejde, hvor 10 forskellige forskerhold har modelleret vejen frem. Løsningen kræver en kombineret indsats: En hurtig energitransition, en omlægning til flexitarisk kost, en halvering af madspild og en overgang til bæredygtig produktion, der binder kulstof i jorden i stedet for at frigive det. Spørgsmålet er nu: Er vi klar til at handle på denne viden, før de tomme supermarkedshylder holder op med at være en midlertidig irritation og i stedet bliver vores nye, permanente virkelighed? Se Climate Extremes: Agriculture (1 times full documentary) https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=wThSk8q124456CTJ

🇫🇷 Den 8. april blev det fastslået, at alle (!) franske ministerier inklusive operatører skal formalisere sin egen plan frem mod digital uafhængighed inden efteråret 2026. Læs mere i opslaget her fra Semaphor: FRANKRIG SÆTTER TURBO PÅ DIGITAL UAFHÆNGIGHED 👀 Det her er stort. Og lidt teknisk. Men læs med, for Frankrig viser vejen til uafhængighed og autonomi. Følger Danmark mon snart efter eller fortsætter verdens mest digitaliserede land med at nøle? FRA WINDOWS TIL LINUX På initiativ fra den franske premierminister afholdt Frankrig den 8. april 2026 sit hidtil mest omfattende tværministerielle seminar med det klare formål at reducere Frankrigs digitale afhængighed af ikke-europæiske udbydere. DINUM, der er det tværministerielle direktorat for digitale anliggender, stod sammen med generaldirektoratet for virksomheder (DGE), Frankrigs nationale cybersikkerhedsagentur (ANSSI) og det statslige indkøbsdirektorat (DAE) for arrangementet. I flere år har den franske regering talt om digital suverænitet, men nu bliver der for alvor sat handling bag ordene. “Vi kan ikke længere acceptere, at vores data, infrastruktur og strategiske beslutninger er afhængige af løsninger, hvis regler, priser, udvikling og risici, vi ikke kontrollerer. Overgangen er i gang: Vores ministerier, operatører og industrielle partnere iværksætter nu et hidtil uset initiativ for at kortlægge vores afhængigheder og styrke vores digitale suverænitet” som David Amiel, minister for offentlig handling og offentlige regnskaber sagde. I Frankrig er det allerede annonceret, at man i det offentlige system hurtigst muligt vil bevæge sig væk fra Windows til fordel for arbejdsstationer, der kører Linux operativsystemet. FRA PC’ER TIL AI På seminariet den 8. april fastslog DINUM, at alle (!) franske ministerier inklusive operatører skal formalisere sin egen plan frem mod digital uafhængighed inden efteråret 2026 med fokus på følgende områder: ✅ arbejdsstationer ✅ samarbejdsværktøjer ✅ antivirus software ✅ kunstig intelligens ✅ databaser ✅ virtualisering ✅ netværksudstyr Disse handlingsplaner vil danne baggrund for at fastsætte et mere præcist kvantificeret reduktionsmål med en klar tidslinje. EN STRATEGISK NØDVENDIGHED Det lyder fra franskmændene at digital suverænitet er en “strategisk nødvendighed” og at “Staten kan ikke længere blot anerkende sin afhængighed; den skal bryde fri fra den”. Tiden går og der er endnu ikke dannet en regering i Danmark her godt en måned efter valgdagen. Måske var det en ide at den kongelige undersøger Mette Frederiksen samlede partilederne til et seminar om #digitaluafhængighed? Digital uafhængighed er måske mindre sexet end kunstig intelligens, men det er mindst ligeså afgørende for Danmarks, og Europas, fremtid i den nye verdensorden. 💡 Husk: Få vores opdateringer på LinkedIn (censurerende og 🇺🇸-kontrolleret medie) eller på vores kanaler på SOCii .dk eller Meningspunktet

Europa er vågnet. Kampen for digital suverænitet er i gang. I Frankrig har regeringen netop besluttet at udfase Windows til fordel for Linux i den offentlige sektor. Målet er klart: mindre afhængighed af amerikansk software og større kontrol over egne data og systemer. Samtidig har Tyskland taget et andet vigtigt skridt. Her har man besluttet, at åbne dokumentformater som ODF skal være standard i den offentlige administration. Det lyder måske teknisk. Men i virkeligheden handler det om noget langt større. Det handler om uafhængighed, sikkerhed og demokrati. Trods personlige nederlag i de nærmeste cirkler, for mig selv og for sagen om digital suverænitet, og et Danmark som stadig tøver og vakler, bevæger flere europæiske lande sig trods alt i en klar retning. Ikke af ideologiske årsager, men fordi de har erkendt, at digital afhængighed også er geopolitisk afhængighed. Når vores offentlige systemer bygger på lukkede løsninger fra få globale techgiganter, giver vi reelt kontrol fra os. Over vores data. Over vores digitale infrastruktur. Over vores handlefrihed. Åbne standarder og open source er ikke bare IT-politik. Det er strategisk politik. Europa skal kunne stå på egne ben. Også digitalt. Danmark bør ikke stå på sidelinjen og se til. Vi bør gå forrest med: • åbne standarder i det offentlige • større brug af open source • europæiske alternativer til kritisk digital infrastruktur Heldigvis er OS2-Fællesskabet godt i gang med danske og europæiske løsninger til kommuner og regioner. Digital suverænitet er ikke en luksus. Det er en nødvendighed, og min kamp for et Europa, der står stærkt og på egne fødder, fortsætter.

Pressemøde nu: Danmark indgår atomaftale med Frankrig, men det indebærer ikke at der skal opstilles atomvåben i Danmark #dkpol

Jeg har selv fire høner, ingen hane. Jeg lader andre om omdræt og køber kyllinger når der skal udskiftes. De er alle af racen La Bresse. Racen kaldes fjerkræets dronning, kongernes fjerkræ. Racen stammer fra La Bresse i østfrankrig. Det er en 400 år gammel race, der i 1936 blev navnebeskyttet så kun kyllinger af denne race og stammende fra denne egn må sælges under navnet La Bresse. En kylling af samme race som er opdrættet uden for Bresse-området skal benævnes La Bresse Gauloise. Det er en let og lidt flyvsk race, så måske ikke den nemmeste i fri dressur i en have. Mine er altid bag hegn pga. to gravhunde. Selvom det er en let hønseracer, er den kendt for sit fine kød og samtidig også en flittig æglægger. 230-250 60-70 grams æg om året. Mine fire lægger her i iskolde februar et-to æg om dagen. Vel at mærke uden kunstigt lys i hønsehuset. PS: Biledet er lånt fra dyrehandleren.dk (Morten)

Ohøj, det er en skidt tid at være hårdt arbejdsramt, jeg kan slet ikke følge med i nyhederne! Lige nu ser det ud til EU og måske specielt Frankrig opfordrer Europa til at komme op i gear med udvikling hen imod selvstændighed. Her er et mindre opslag fra EU's forsvarskommisær, der opfordrer til at danne en europæisk forsvarsunion. https://nyheder.tv2.dk/live/udland/2025-03-17-verden-i-forandring/kubilius--europa-har-brug-for-sin-egen-forsvarsunion?entry=c3122784-7be3-4429-9440-1e08b9f20297

Oversigt 2026 (Valg i Europa) 24. marts - Danmark, Folketingsvalg i Danmark (Primær fokus) 22. marts - Tyskland, Rhineland-Palatinate regions valg 18. marts - Holland, Kommunal valg 15-22 marts - Frankrig, Kommunal valg 15. marts - Spain, Castilian-Leonese region 8. marts - Tyskland, Baden-Württemberg regions valg 1-3 marts - Kosovo, Præsident valg (Dog ikke folkevalg, men politikerne vælger) Senest Februar - Nordcypern, parlamentsvalg 8. Februar - Spain, Aragonese region - https://socii.dk/posts/54247 29-30. januar - Ireland, Sanate - https://socii.dk/posts/49998 d. 18. januar og d. 8 februar -Portugal, præsident valg - https://socii.dk/posts/54196 Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_elections_in_2026

EM Håndbold: Danamrk 🇩🇰 - Frankrig 🇫🇷 Kampstart: Igang Kan ses: TV2 Se Kamp: https://play.tv2.dk/live/tv-2 Sendeplan https://sport.tv2.dk/haandbold/em/sendeplan #em #em26 #danmark #frankrig #hånbold

En lettelse at læse artiklen om Trump's kravlen ned fra træet. Nu tales om en langtids leasingaftale om de områder USA ønsker at bygge militære anlæg på, i oplægget skrives også om råstofindvinding. Sådan ser det så ud i dag. Men hvad så i morgen, eller næste uge, eller..... Vi skal vride os ud af vores vasal stats rolle. Frankrig kunne være en europæisk rollemodel at følge på mange områder. https://www.information.dk/udland/2026/01/loesning-paa-groenlandskrisen-virkeligheden-saa-kompliceret?kupon=eyJpYXQiOjE3NjkwNjA3MDMsInN1YiI6IjE3MzI0ODo4MzY2NTgifQ.8WxaihTaAmT3xntx0gP9dA

I dag markerer 150-året for fødslen af kristendemokraten Konrad Adenauer, en af Europas helt store statsmænd og Tysklands første forbundskansler efter Anden Verdenskrig. Adenauer overtog ansvaret for et land i ruiner, moralsk, politisk og økonomisk. I stedet for at dyrke bitterhed, national ydmygelse eller hævn valgte han en anden og langt sværere vej. Forsoning, demokrati og forankring i et forpligtende europæisk samarbejde. Det var ikke blot pragmatiske valg, men dybt værdibårne beslutninger, rodfæstet i kristendemokratisk tænkning om menneskets værdighed, ansvar og fællesskabets betydning. Han forstod, at Europas fremtid ikke kunne bygges på gamle fjendebilleder. Samarbejdet med Frankrig, tidligere arvefjende, blev en hjørnesten i den nye europæiske orden. Adenauer var blandt dem, der lagde fundamentet for det europæiske samarbejde, som senere blev til EU, ikke som et teknokratisk projekt, men som et fredsprojekt. Et samarbejde, der skulle gøre krig mellem europæiske nationer ikke blot utænkelig, men praktisk umulig. Samtidig stod han fast på retsstaten, på demokratiets institutioner og på Vesttysklands klare placering i det vestlige værdifællesskab. NATO-medlemskab, tæt transatlantisk samarbejde og et stærkt europæisk engagement var for Adenauer ikke modsætninger, men gensidigt forstærkende elementer i en stabil og fredelig orden. Som kristendemokrat viste Adenauer, at politik kan og skal være mere end magt og kortsigtede interesser. Politik handler også om moral, ansvar og langsigtet samfundsopbygning. Om at tage svære beslutninger i tillid til, at samarbejde slår konflikt, og at værdier betyder noget, også når de koster. I en tid hvor nationalisme, stormagtslogik og mistillid igen præger internationale relationer, er Adenauers livsværk mere relevant end nogensinde. Hans arv minder os om, at fred kræver vilje, at demokrati kræver vedligeholdelse, og at europæisk samarbejde ikke er en selvfølge, men et bevidst valg. Tak for arven, Konrad Adenauer. Den forpligter os stadig, både i Tyskland, i Europa og i den kristendemokratiske bevægelse.